Dokumentet er Historisk
Senere ændringer til forskriften
Den fulde tekst

Forordning om Jord-Fællesskabets Ophævelse

Fr. Om Jord-fælledskabets Ophævelse, med flere foranstaltninger til Landvæsenets Forbedring i Danmark. R. Kammer. p. 230.

Nøjere bestemt og forandret ved Interims-Pl. om Jagtrettighed 26 Jul. 1781, Fr.om Gaarders Udflytning, m.v., 8 Jun. 1787, Fr. om skadeligt Vand 25 Jun. 1790, Fr. om Jorddr. Fordele ved Bøndergodses Udskiftning 15 Jun. 1792, Fr. om Hegn 29 Oct. 1794 og Fr. om Skovenes Udskiftning 27 Sept. 1805 (* 1).

Gr. Saasom Agerdyrkningen er Grund-Støtten for Danmarks Velstand; saa har Kongen, ligesom forhen Kong Frederik V, siden Hans Regierings Begyndelse søgt at sætte Undersaatterne i Stand til, med Iver og Virksomhed, hver i sin Kreds, at kunne bidrage til Agerbrugets for dem selv og Staten nyttige Forbedring. Kongen har derfor først opmuntret til og siden befalet Fælledskabets Ophævelse, som det første og væsentligste Skridt til Landvæsenets og Agerdyrkningens dermed forbundne Forbedring, ligesom Han og end videre har været betænkt paa at lette denne nyttige Sags Fremgang og at bortrydde de Hindringer, hvorved samme tilforn for en stor Deel er bleven standset eller gjort vanskelig. I dette Øjemeed ere nu alle derom forhen udgangne Anordninger nøje igiennemgaaede, hvis Indhold, for saavidt samme er fundet tjenligt og passende fremdeles at gielde og efterleves, til Beqvemhed og Lettelse for de Kgl. Undersaatter og Betjente i een Fr. er blevet samlet. Og efterat derved tillige er taget i Overvejelse, hvis videre til denne højstnyttige Sags Fremme kunde være at tilføje og anordne; saa bliver nu herved alle herom tilforn udgangne Frr., saasom de af 22 Dec. 1720, 29 Dec. 1758, 28 Dec. 1759, 8 Mart. 1760, 15 Maj. 1761, 28 Jul. 1769, 14 Sept. 1770 og 13 Maj. 1776, aldeles ophævede, samt derimod ved denne Fr. i Almindelighed anordnet følgende:

1.) Da Fr. 8 Mart. 1760, for at fremme Agerdyrkningens desto større og hastigere Forbedring, allerede har forandret og nøjere forklaret den i D.L.3-13-13 indeholdte og ved Fr. 22 Dec. 1720 igientagne Bestemmelse om særskilte Jorders Indhegning paa fælleds Fang, med videre; saa skal det fremdeles staae enhver Lods-Ejer frit for, at lade indhegne sin paa eet Sted samlede og for sig selv liggende Jord, Skov, Ager eller Eng, som han enten allerede særskilt besidder, eller herefter paa den heri foreskrevne Maade ved Udskiftning erholder. Og skal de øvrige Lods-Ejere med ham i denne Indhegning tage Deel, saaledes som herefter anordnes. I slige for sig selv indhegnede Steder, hvoraf ikkun een er Ejer, maa da ingen Jagt paastaaes eller foretages af dem, som der tilforn til fælleds Jagt have været berettigede (* 2).

2.) Ligesom det saaledes til Agerdyrkningens og Landvæsenets Forbedring staaer enhver Lods-Ejer frit for, at indhegne den Jord, som han allerede for sig selv, uden Fælledsskab med andre, besidder; saa skal det ogsaa, til samme Øiemeed, være enhver Lods-Ejer tilladt, paa Forlangende at faae sine i Fællig liggende Jorder udskiftede og for sig selv paa eet, eller, hvor saadant ikke er mueligt, da paa 2 eller højt 3 Steder samlede, dog, hvor ikke særdeles Omstændigheder hindre det, helst paa eet Sted, som det nyttigste. Naar altsaa endog ikkun een Lods-Ejer i en Bye, hvad enten han ejer lidet eller meget af Hartkornet i Byen, forlanger sin Andeel af Byens Mark udskiftet, skal saadant skee, hvad enten den hele Byes Marker forud fra de paagrændsende Byer for sig selv ere indhegnede eller ikke. Dog bør i sidste Fald strax, og forinden nogen speciel Udskiftning foretages, Byens Marker ved Skjel og lovlig Mærke adskilles fra de tilstødende Byers Marker, saaledes at det da strax bliver fuldkommen afgjort, hvor Hegnet imellem Byerne i sin Tid skal gaae. Og dersom det i slige Tilfælde hænder sig, at den ene Bye har Agre eller andre ikke alt for betydelige Jordstykker inde paa den anden Byes Mark, som forvolde, at Gjerdet eller Diget ej alene ikke kunde gaae lige, men og tillige vilde blive længere, end det ved en ligere Gang behøvedes, da skal saadan Jord først udskiftes, og vedkommende Lods-Ejere for disse Agre eller Jordstykker tage Vederlag paa et andet beqvemmere og til deres øvrige Jorder grændsende Sted, som ikke hindrer Digets eller Gjerdets regelmæssige Gang. Med slige Magelæg, saavelsom med de derved forefaldende Tvistigheders Afgjørelse, forholdes da i alt paa samme Maade, som i Henseende til Udskiftninger i Almindelighed herefter nærmere findes fastsat. Og skal Bekostningerne paa Skjellets Bestemmelse og de dermed forbundne Magelæg udredes af samtlige deri deeltagne Byer, i Forhold til deres Hartkorn.

3.) Naar Byen saaledes først har faaet sit udvendige Markeskjel bestemt, skrides derefter til den specielle Udskiftning for den eller de Lods-Ejere, som attraae og finde tjenligt at faae deres Andeel af Byens Marker og Enge inddeelt for sig selv. Og maa ingen af de øvrige Lods-Ejere modsætte sig saadan Udskiftning, men enhver skal (uagtet han selv endnu ganske eller tildeels forbliver i Fælledskab) være pligtig, til at befordre denne nyttige Sag, ej alene at lade enhver Lods-Ejer, som det forlanger, komme ud af Fælledskab med ham, men endog i Forhold af det ham i Byen tilhørende Ager og Engs Hartkorn, sammenlignet med hele Byens Hartkorn, at tage Deel i Bekostningerne ved Opmaalingen af en beskikket Land-Inspecteur eller Landmaaler, ved Taxationen af uvillige Mænd, og ved Udskiftningen af en Land-Inspecteur eller, under de herefter fastsatte Betingelser, af en Landmaaler, med flere til Udskiftningen nødvendige Forretninger.

4.) Da Jordernes Forhold til Hartkornet endog i een og den samme Bye, af adskillige Aarsager og især formedelst de siden den seneste Matriculs Forfatning af en og anden Lods-Ejer foretagne Landvæsens og Agerbrugs Forbedringer, kan være meget forskjellig; og Hensigten ved Udskiftning af Fælledskab ingenlunde er, at tilvende eller fravende nogen Lods-Ejer Jord og Ejendom, eller, imod al Billighed, at tilbringe ham Frugten af en andens Flid og Forbedringer; men alene, at enhver Lods-Ejer kan, efter Vedkommendes Eragtning og efter Omstændighederne af Byens Størrelse og Markernes Beliggenhed, samlet og paa eet eller højest paa 2 a 3 Steder faae al den Jord, han tilforn har haft adspredt paa adskillige Steder; saa skal ved slige Udskiftninger, enten af en heel Byes eller af een eller flere enkelte Lods-Ejeres Jorder, alene sees paa, uden Hensigt til Hartkorn, hvad og hvormeget enhver Lods-Ejer er i Besiddelse af eller har i Brug. Og for hvad Jord en Lods-Ejer mister ved Delingen paa eet Sted, skal ham paa et andet Sted igjen gives ligesaa megen og ligesaa god Jord. Men i Fald den Jord, som han faaer igjen, ikke i alle Maader befindes ligesaa god, som den han mister, da skal ham derimod igjengives mere og et større Stykke Jord, saa at han i Størrelsen faaer Vederlag for det, han taber i Henseende til Jordens Godhed; ligesom han og, i Fald den ham tildeelte Jord befindes bedre, end den han forhen har været i Besiddelse af, faaer et i Forhold til Jordens Godhed mindre Stykke. Skulde imidlertid nogen Lods-Ejer formene, at en anden er i Besiddelse af mere Jord, end han har lovlig Adkomst til, og førstbemeldte Lods-Ejer paa nogen saadan Jord, som, efter hans Tanker, af den anden uretmæssig besiddes, gjør Paastand; da bør den, der fremfører slig Paastand, skriftligen tilkjendegive og fremvise sine Rettigheder til Amtmanden og Landvæsens-Commissarierne, som derefter afgive deres Eragtning, om Delingen skal gaae for sig, eller Tvistigheden først til Afgjørelse ved Lands Lov og Ret skal afvises; da Udskiftningen (for at spare Bekostningerne og Arbejdet ved Inddelingen) saalænge beroer, indtil Spørsmaalet endelig bliver afgjort, om Sagen er af den Beskaffenhed, at den, i Henseende til Ejendoms-Retten, ikke kan tilendebringes, uden at henvises til Rettergang. Og paa det i den Henseende kan haves desto større Sikkerhed for, at paa den ene Side ingen unødvendig Rettergangs-Trette tillades, og at derimod heller ingen Jord-Ejer paa den anden Side betages sin lovlige Ret, i Tilfælde at samme ikke uden ved ordentlig Rettergang kan bestemmes, da skal det alene ved Rentekammerets Kjendelse eller, i Sager af den Beskaffenhed, at de Kongen blive at foredrage, ved Kgl. Resolution endelig afgjøres, hvorvidt slige med omtvistet Ejendoms-Ret forbundne Sager til Lands Lov og Ret bør henvises, eller ikke; til hvilken Ende Amtmandens og Landvæsens-Commissariernes Eragtning i dette Fald, hvad enten Parterne samme paaanke eller ikke, altid, til Rentekammeret skal indsendes, og ikke iværksættes, førend samme eller Kongen Selv derpaa har resolveret (* 3)

5.) Ligesom ved Erfaring er befunden, at en enkelt Lods-Ejer i en Bye, naar han uden foregaaende Opmaaling af hele Byens Jorder, og altsaa uden almindelig Delings-Plan for hele Byen, er bleven udskiftet af Fælledskab, ofte har faaet sine Jorder paa et saadant Sted, at derved er bleven lagt Hindring i Vejen for de øvrige Byemænds Udskiftning, eller i det mindste Foraarsaget, at samme ikke har kunnet blive saa beqvem, som den med Rette burde; saa følger ogsaa af saadan Udskiftning efter blot særskilt Opmaaling af een eller nogle enkelte Lods-Ejeres Jorder, at Bekostningerne forhøjes, da Vedkommende maae betale, foruden Udskiftningen selv, tillige 2de Opmaalinger, nemlig deels af den Strækning, hvor den, som udskiftes, skal tildeles sin Jord, og deels af hans forhen hafte Jorder, hvilke sidste, naar siden videre Udskiftning skal skee i Byen, paa nye maae opmaales, som, naar hele Byen strax blev opmaalt, kunde undværes. Derfore, uagtet ikkun nogle faa, ja endog ikkun en eeneste af Lods-Ejerne i en Bye forlanger at blive udskiftet, skal dog hele Byens Jorder paa samtlige Lods-Ejeres Bekostning strax opmaales og derover forfattes Karte; og bør ved denne almindelige Opmaaling, ligesom al Byens øvrige Jord, tillige komme under Maal Byens og enkelte Mænds Tofter, enten de ere indhegnede eller uindhegnede, dog saaledes, at disse Tofter, saavidt Planen til Byens almindelige Udskiftning det efter Omstændighederne tillader, skal tillægges sammes Ejer eller Bruger. Men hvor saadant ikke, uden Hinder i Byens almindelige Udskiftning, kan skee, der udskiftes bemeldte Tofter efter Størrelse og Godhed imod anden Jord, saavidt Omstændighederne det tillade og ingens Rettigheder derved fornærmes.

6.) Naar saaledes Opmaalingen af Byens samtlige Jorder er fuldført, skal Amtmanden, Landvæsens-Commissarierne og den Land-Inspecteur eller Landmaaler, som til at forrette den derefter forehavende Deling antages, i samtlige Lods-Ejeres Overværelse og ved fælleds Overlæg med dem, udkaste en almindelig Plan til hele Byens Udskiftning, alt til at forebygge, at ikke den særskilte Udskiftning af een eller nogle Lods-Ejeres Andeel, som for det første, i Fald ikke alle Lods-Ejerne med det samme vil gaae ud af Fælledskab, foretages, skal blive hinderlig i Byens videre Deling. Og endskjønt der ikke strax kan lægges en saadan almindelig og nøje bestemt Plan, som i eet og alt i Tiden kunde følges; siden Taxationen af de Jorder, der ikke strax blive udskiftede, da først, naar saadan Udskiftning skal skee, iværksættes og følgelig tilligemed andre Omstændigheder, der imidlertid kunne indløbe ved Kjøb og Salg, Jordernes Forbedring, med videre, deri ofte maae gjøre en nødvendig Forandring; saa skal dog over den saaledes udkastede almindelige Delings-Plan forfattes en nøjagtig Beskrivelse, som bør følge Kartet, til Efterretning i Fremtiden (* 4).

7.) Efterat paa denne Maade Delings-Planen i Almindelighed er fastsat, og Vedkommende altsaa kan vide det eller de Steder, hvor den eller de Lods-Ejere, der have forlangt Udskiftning, blive at tildele deres Jorder, skal saavel over de Jorder, enhver af disse Lods-Ejere besidde, for saavidt samme komme under Delingen og ej fremdeles af Besidderen beholdes, som og over de Strækninger, hvor dem igjen for samme skal tillægges Vederlag, foretages en ordentlig og lovlig Taxation ved uvillige Mænd, som dertil af Retten udmeldes, under den til Delingen antagne Land-Inspecteurs eller Landmaalers Anførsel og Bestyrelse. Og naar saadan Taxation er foretagen, skal, forinden Samme afhjemles eller nogen Deling derefter iværksættes, samtlige Lods-Ejeres skriftlige Tilstaaelse indhentes, om de med den skeete Taxation ere fornøjede eller ikke, hvilken Tilstaaelse, eller i andet Fald deres Erklæring: at de forlange nye Taxation ved et dobbelt Antal Taxeringsmænd, de da skal være pligtige at give, førend Taxations-Forretningen i Retten afhjemles, nemlig: Jordegods-Ejerne for deres Bønder (undtagen for saavidt Udskiftning skeer imellem Hovedgaards Taxt og Bønders Jord, i hvilket Tilfælde Bøndernes Erklæring skal indhentes, og i Almindelighed ingen saadan Udskiftning bør skee uden Rentekammerets Forevidende og Bifald (* 5), i Overeensstemmelse med 25 §), og Beneficiarii for sig selv og deres Fæstebønder, skriftlig paa Taxations-Forretningen, førend den afhjemles, og Selvejer-Bønder, som eje selv Herligheden til deres Gaarde, i Fald de ikke skriftlig paa Taxations-Forretningen erklære sig, da inden Tinge den Dag Taxationen efter foregaaende lydelig Oplæsning afhjemles; men enhver Lods-Ejer, som ikke saaledes førend Afhjemlingen, enten skriftlig paa Forretningen eller mundtlig for Retten, lader svare eller erklærer sig, skal ansees som fornøjet med den foretagne Taxation, og Afhjemling derefter skee. Udfalde da forbemeldte Erklæringer derhen, at alle Lods-Ejerne udtrykkelig eller stiltiende tilstaae at være fornøjede med Taxationen, da bliver denne inden Retten af Taxerings-Mændene redelig afhjemlet, og bør i den Forretning, som derover fra Retten udstedes, tillige indføres berørte Lods-Ejernes Erklæringer, hvorefter Taxationen skal være og blive usvækkelig, samt Udskiftningen efter samme foretages. Men dersom een eller flere af Lods-Ejerne ved deres Erklæringer forlange nye Taxation ved et dobbelt Antal Taxerings-Mænd, da bør den første Taxation ej afhjemles, men derimod strax for Retten udmeldes dobbelte Taxerings-Mænd, om hvis Forretning, naar samme ligeledes under den delende Land-Inspecteurs eller Landmaalers Anførsel og Bestyrelse er fuldført, Lods-Ejernes Erklæring ej indhentes, men samme bliver paa lovlig Maade til Tinge at afhjemle, og, naar dette er skeet, Udskiftningen derefter at foretage og fuldføre, uden at nogen videre nye Taxation siden maa tages eller tilstaaes. Til alle slige Taxations-Forretninger, saavelsom dem, om hvilke herefter meldes, maae alene udnævnes Gaardmænd og Avlsbrugere, men ingenlunde Huusmænd og Inderster; og skal Taxationsmændene være pligtige, efter Aftens-Varsel at møde paa Aastedet til Forretningens Foretagelse. I Betaling for Forretningen skal enhver af dem gives 48 Skill. for hver Dag, som til Taxationen medgaaer, og ligeledes for den Dag de møde for Retten til dens Afhjemling (* 6).

8.) Dersom vedkommende Land-Inspecteur eller Landmaaler, som skal forrette Delingen, befinder, at Taxationen og det virkelige Maal, derefter samme bestemmes, gjør Iværksættelsen af den udkastede Delings-Plan enten umuelig, eller dog ubeqvem, da anmelder han saadant for Amtmanden, som tilligemed Landvæsens-Commissarierne møder paa Aastedet, for, i samtlige Vedkommendes Overværelse, med ham at overlægge, hvad Forandring i Planen til fælleds Nytte og Beqvemmelighed kan foretages. Skulde da Amtmanden, Landvæsens~ Commissarierne og Inddeleren imellem sig selv indbyrdes blive uenige om Delings-Planen, og de ej heller kan forene Lods-Ejerne om at antage den Plan, der har saadanne deres egne fleste Stemmer for sig, da indberettes Sagen til Rentekammeret til endelig Afgjørelse; efter hvilken da, eller efter Amtmandens, Landvæsens-Commissariernes og Land-Inspecteurens eller Landmaalerens Plan, naar de alle om samme ere enige, Delingen paa Kartet bestemmes og paa Marken afsættes; og skal de Tvistigheder, som deraf kunne rejse sig, afgjøres ved Amtmandens og Landvæsens-Commissariernes Eragtning, eller, naar denne af en eller anden paaankes, ved Rentekammerets Kjendelse, saaledes som herefter i 32 § ommeldes (* 7). I øvrigt bliver, naar siden i en Bye foretages videre Udskiftning, med samme paa lige Maade at forholde, som foran findes anordnet, for saavidt Omstændighederne dertil ere passende.

9.) I Henseende til Veje og Fodstier skal ved den almindelige Udskiftnings-Plan, saavelsom ved enhver særskilt Udskiftning, nøje paasees, at de almindelige Hoved-Landeveje, som enten ere anlagte eller i Fremtiden anlægges, ingenlunde forandres; men at derimod de mindre Veje imellem Bye og Bye, eller til Kirke og Mølle, som eragtes fornødne over Byens Marker, saavelsom og de nødvendige Fodstier, anlægges uden omkring og imellem Lodderne, saavidt saadant, uden at Vejen derved alt for meget forlænges, er mueligt. Dog maa ingen gammel Vej aflægges, førend den nye, som i sammes Sted anlægges, er sat i forsvarlig Stand, hvortil Amtmanden skal forelægge Byemændene, som heri bør være hinanden behjelpelige, en vis Tid; og dersom Præsten i Byen tilforn haver for sin Præstegaard haft Deel i de gamle Vejes Vedligeholdelse, da bør han ligeledes tage en forholdsmæssig Anpart i Arbejdet ved de nye Veies Anlæg og Istandholdelse. Tvistigheder, som i denne Anledning imellem Vedkommende kunne forefalde, blive i øvrigt paa samme Maade som de, om hvilke i 8 § er meldt, at behandle og afgjøre. (See Vej-Fr. 13 Dec. 1793).

10.) Da Erfaring har lært, at Hegnets Inddeling i Forhold af Lods~ Ejernes Hartkorn, endskjønt denne Ligningsmaade i gode Hensigter har ved foregaaende Anordninger været befalet, medfører mange Vanskeligheder og megen Besværing, fornemmelig for de store Bønderbyer, der desuden, formedelst deres Jorders Langtfraliggenhed, ere bebyrdede med andre vigtige Ulejligheder, samt tillige giver Anledning til jevnlige Tvistigheder og Uorden i de Byer, hvilke enhver især ikke paa eengang, men Tid efter anden, udskiftes; Saa befales det, som Regel for Fremtiden ved alle de Udskiftninger, der foretages efter denne Fr., at alle til hinanden grændsende Byer, Gaarde og Lods-Ejere, som udgaae af Fælledskabet, altid skal tage halvt Hegn med hinanden, paa den Maade, at enhver saadan Bye, Lods-Ejer eller enkelt Mand skal af det omkring den Byes, Lods-Ejers eller enkelte Mands Jorder, som udskiftes, fornødne Skjel-Hegn tildeles, til Istandsættelse og bestandig Vedligeholdelse, den halve Deel, for saavidt og i saa lang en Strækning, som dens eller hans Jorder umiddelbar grændse til den udskiftede Byes eller Lods-Ejers Jorder, og det uden nogen Forskjel hvad enten en saadan til den udskiftede Bye eller Jordlod grændsende Bye eller Lods-Ejer tillige lader sin Ejendom udskifte, eller ikke; dog saaledes, at Grundens forskjellige Beskaffenhed og Hegnets større eller mindre Besværlighed ved denne Deling tillige kommer under billig Betragtning, saaledes at enhver tildeles af den ham tilkommende halve Hegns Strækning noget af den besværlige og noget af den lettere Grund. Men hvad derimod angaaer den videre Deling af det Hegn, der saaledes tilfalder en i Fælledskab liggende Bye for sine tilstødende Grunde til en udskiftet Bye eller Jordlod at opføre og vedligeholde, saavelsom og det Hegn, hvilket den udskiftede Bye, Lods-Ejer eller Beboer hidtil har haft andensteds paa førstnævnte i Fælledskab forblivende Byes Mark, men hvilket Hegn bemeldte udskiftede Bye, Lods-Ejer eller Beboer nu ved Udskiftningen forlader, da bliver samme Deling de Udskiftede, som derefter alene tage halvt Hegn for deres egne ved Udskiftningen erholdte Jorder og intet videre, aldeles uvedkommende, og bemeldte Hegn derimod at dele imellem den i Fællig værende Byes Lods-Ejere og beboere indbyrdes paa den Maade, som disse ved Forening og eensstemmig Vedtægt med hinanden maatte bestemme, eller, naar ingen saadan ved Amtmandens og Landvæsens-Commissariernes Hjelp kan tilvejebringes, da i Forhold af enhvers Hartkorn. (See Fr. 29 Oct. 1794. 13 §).

11.) Ligesom den i 10 § anordnede almindelige Regel om Hegnets lige Deling imellem de Byer og Lods-Ejere, hvis Jorder umiddelbar grændse til hinanden, egentlig angaaer ikkun det Slags Hegn, som foraarsages ved de Udskiftninger, der herefter i Overeensstemmelse med denne Fr. foretages, for saavidt enten Byernes Marke-skjel ved nye Ligning forrykkes, eller og nyt Hegn behøver at opføres, hvor intet Hegn tilforn har været ; saa anseer Kongen og tjenligt i efterskrevne 2de forskjellige Tilfælde: 1mo) At med Vedligeholdelsen af al det gamle Hegn, som ved Jord-Udskiftninger, foretagne i Følge Fr. 13 Maj. 1776, ej er bleven forrykket eller forandret, og ligesaalidet ved de Udskiftninger, som herefter i Overeensstemmelse med nærværende Fr. foretages, vorder forrykket eller forandret, men tvertimod fremdeles staaende paa samme Sted og Maade som tilforn fra gammel Tid, bliver, naar dette Hegn i saa Fald ikke paa nogen Maade vedkommer deslige Udskiftninger til Fælledskabets Ophævelse eller dem, som udskiftes, forholdt paa lige Maade, som hidtil, og førend Fr. 13 Maj. 1776 udkom, skeet er, efter de Udkomster, Domme eller lovlige Foreninger og Vedtægter, som derom paa ethvert Sted maatte haves. Men derimod vil Kongen med Velbehag ansee: 2do) At den Ligning og Inddeling af Hegnet imellem Byer, Lods-Ejere og enkelte Beboere, som er skeet i forhold af Hartkornet, paa Grund af Fr. 13 Maj. 1776, overalt hvor Udskiftninger efter samme Frs Forskrift indtil Datum ere foretagne, kunde saavidt mueligt bortfalde og for Fremtiden tilsidesættes; og at derimod alt Hegn af dette Slags, paa det, at herefter kunde forebygges de mangfoldige Vanskeligheder og ubillige Fornærmelser for en stor Deel Jordbrugere, som saadanne i Forhold af Hartkornet skeete Hegns-Ligninger, naar de fremdeles skulde saaledes vedblive, nødvendigen vilde medføre ved nye Udskiftninger efter nærværende Fr. og i Collision med den heri anderledes fastsatte Ligningsmaade, nu bleve, saavidt gjørligt, inddeelte og lignede til Istandsættelse og bestandig Vedligeholdelse for Fremtiden paa selvsamme Maade, som i 10 § er anordnet. Kongen vil derfor, til at fremme denne nyttige og til Eensformighed i det Hele sigtende Sag (hvorom Amtmændene og Landvæsens-Commissarierne i ethvert enkelt Tilfælde bør lade sig være angelegent at tilvejebringe tjenlige Foreninger imellem de paagjeldende Lods-Ejere), være betænkt paa, at bevilge af Sin Kasse passende Understøtninger og Opmuntringer, naar saadanne efter Omstændighederne eragtes nødvendige dertil for en eller anden Lods-Ejer. Dersom ellers nogen Lods-Ejer eller enkelt Mand ved Hegnets Deling efter denne eller 10 § mister betydelige Steengjerder, som han hidtil har haft, uden at tildeles derfor andensteds en ligesaa lang Strækning af ligesaa got Steengjerde, da bør han, for hvis han saaledes mister, nyde, saavidt Omstændighederne det tillade, billigt Vederlag hos den Lods-Ejer eller Jordbruger, som samme Steengjerde ved Hegnets Inddeling tilfalder og kommer til virkelig Nytte. Dette Vederlag, saavelsom alle Tvistigheder om Hegnets Deling, bestemmes og paakjendes af Amtmanden og Landvæsens-Commissarierne, hvis Eragtning, naar den paaankes, kommer under Rentekammerets endelige Bedømmelse paa den i 32 § fastsatte Maade. (See Fr. 29 Oct. 1794. 28 §).

12.) Den Strækning af Gjerder, som da udfordres til de udskiftede Lodders Indhegning, skal vedkommende Lods-Ejere, som disse Gjerder efter paastødende Grunde tilfalde, strax, eller inden en af Amtmanden og Landvæsens-Commissarierne dertil efter Omstændighederne fastsat Tids Forløb, opføre og siden bestandig vedligeholde. Ligesaa skal og Lods-Ejerne i den Bye, hvor enkelt og særskilt Udskiftning er foretaget, uden at hele Byen tillige udskiftes, det snareste mueligt, og i det seneste inden 4 Aars Forløb efter den første Udskiftning, ved Afgrøftning eller Hegn i Markeskjellet ganske fraskille sig fra paagrændsende Byer, som i saadan Afgrøftning skal tage halv Anpart, for saavidt deres Grund sammenstøder med førstnævnte Byes. Og skal det være vedkommende Lods-Ejer, som behøver Hjelp ved Afgrøftningen, uformeent, at bruge sit Godses Bønder til sligt Arbejde, efter rigtig Omgang imellem hele, halve og fjerdedeel Gaarde; da de Bønder, som saaledes eengang hjelpe andre, igjen af disse i lige Tilfælde kan vente samme Hjelp. (See Fr. 29 Oct. 1794. 15 §).

13.) Hvad Indhegnings-Maaden i sig selv angaaer, da overlades til vedkommende Lods-Ejere, selv at vælge det Hegn de finde tjenligt; dog bør, naar Hegnet sættes af Grøfter, Volden opkastes lige i Skjellet, og skal Grøfterne efter Grundens Beskaffenhed gjøres af den Brede og Dybde, som Amtmanden og Landvæsens-Commissarierne bestemme; og vil Kongen derhos i Særdeleshed med Velbehag ansee, at Steengjerder blive satte, hvor dertil findes Lejlighed, og levende Gjerder plantede, hvor Grunden dertil er beqvem. Og ligesom Kongen paa Sine egne forbeholdne Godser lader vedkommende Beboere en billig Belønning udbetale for hver Favn Steengjerde og Jorddige, som af dem opsættes og med levende Gjerder beplantes, til Underskovens Besparelse; saa vil Han og med Naade og særdeles Velbehag ansee denne nyttige Fremgangsmaades Efterfølgelse af dem blant Jordegods-Ejerne i Danmark, som heraf vil tage Anledning til, iligemaade paa deres Godser at anføre og opmuntre deres Bønder til saadanne Steengjerders og Jorddigers Opførelse og Beplantning, dem selv og Efterkommere, saavelsom deres Bønder, ikke mindre end det Almindelige, til Nytte og Fordeel. (See Fr. 29 Oct. 1794, 1, 2, 3 og 16 §).

14.) Dersom de, hvilke det ved Udskiftninger tilkommer at tage Deel i Aflukningen og Indhegningen, efterat de derom betimeligen ere blevne advarede, vægre sig ved at besørge deres Andeel Hegn forsvarlig gjort og holdt vedlige, da foranstalter Amtmanden, naar Klage derover til ham indløber og ved Undersøgning befindes rigtig, at de Forsømmelige, uden foregaaende Lovmaal og Dom, med Execution vorde belagte, indtil deres Andeel af Hegnet forsvarlig opføres og istandsættes. (See Fr. 29 Oct. 1794. 17 § (* 9)).

  • 15) I Henseende til de endnu udeelte fælleds Overdreve og Heeder anordnes, at naar enten en Bye eller ikkun en eller anden Lods-Ejer i Byen forlanger at faae sin Anpart af et saadant Overdrev udskiftet, skal samme, uden nogen Hindring af de øvrige Lods-Ejere, deles først Bye- og siden Lods-Ejerviis, efter foregaaende Opmaaling og lovlig Taxation, alt paa samtlige Lods-Ejeres Bekostning, saaledes som foran om Ager og Engs Udskiftning er fastsat. Skulde om deslige Overdreve imellem Lods-Ejerne, siden Landmaalings-Tiden, være foregaaet en eller anden Forening, eller Domme eller andre lovlige Adkomster haves, da bør disse for saadanne Overdreves Deling lægges til Grund, og enhver Lods-Ejer, i Følge deraf, tilmaales den Anpart, som ham efter samme kan tilkomme. Men hvor ingen saadanne Foreninger, Domme eller Adkomster ere til, der bør Delingen skee saaledes, at først hver Bye og siden enhver Lods-Ejer tildeles den Anpart, som dem eller ham efter deres eller hans Græsnings-Ret til visse Høveders Paaslag paa Overdrevet, i Forhold med det hele til Udskiftning bestemte Overdrevs Indhold, som til den Ende opmaales og lovlig taxeres, kan tilkomme.

16.) Ved Udskiftningen af de Overdreve, hvorpaa Skov findes, bør nøje iagttages, at Skov-Ejeren, naar og for saavidt han tillige er berettiget til Grund, af Overdrevet tildeles den ham med Rette tilkommende Anpart der, hvor hans meste eller største Skov falder, og Græsnings-Besidderne deres Anpart, saavidt mueligt, paa de Steder, hvor ingen Overskov findes, paa det at det i alle Henseender meget skadelige Fælledskab imellem Skov-Ejere og Grund-Besiddere kan, saameget som gjørligt, blive ophævet. Men naar saadant aldeles ikke eller dog ikke fuldkommen paa nysanførte Maade lader sig gjøre, da vil Kongen med Velbehag ansee, at Skov~ og Grund-Ejerne søge i Mindelighed, ved Mageskifte af Skov imod Grund eller anden Gotgjørelse, at komme ud af dette for dem begge højstskadelige Fælledskab, i hvilken Henseende de af Amtmændene og Landvæsens-Commissarierne saavelsom af Rentekammeret, saameget mueligt, bør understøttes ved tjenlige Foranstaltninger.

17.) Dersom nogen Lods-Ejer maatte af et fælleds Overdrev, som nu efter 15 eller 16 § bliver udskiftet, forhen have indtaget og indhegnet et eller andet Stykke, og samme dog ikke udgjør den fulde Anpart af Overdrevet, som Besidderen tilkommer, men han altsaa endnu for det Manglende har Deel i det udskiftede Overdrev; da skal saadant forhen indtaget Stykke, betragtet blot som Overdrevs-Jord, og ikke efter den Dyrkning, som siden derpaa maatte være anvendt, naar hele Fanget til Deling anslaaes, afkortes udi den Deel Ejeren tilkommer af Fanget, saafremt han ikke kan bevise, at saadan Afkortning tilforn er skeet; siden ham ej billigen kan paalægges, samme imod sin Villje at udlægge, med mindre Amtmanden og Landvæsens-Commissarierne finde Beliggenheden saaledes, at de indtagne Stykker bør, hvor det er nødvendigt og ingens Rettigheder derved forkrænkes, gaae med under Deling til sammes større Beqvemmelighed, da i saa Fald deslige Indhegninger ligesaa lidet som Tofterne ved Byerne kunne fra Udskiftningen være at undtage. Men i dette Tilfælde skal dog slige forhen indtagne Overdrevs-Stykker, førend de udlægges, lovlig taxeres, efter den Godhed og Dyrkning de nu have, paa det at Besidderen kan for samme erholde billig og forholdsmæssig Vederlag, uden at tabe Frugten af hans paa et saadant Jordsmons Forbedring anvendte Flid og Bekostning. I øvrigt skal ved deslige Overdreves Deling og Indhegning iagttages, at ingen almindelige Veje og Vandsteder, som ikke kunne undværes, blive, imod L. 3-13-13, aflukkede, med mindre andre beqvemme Veje igjen anlægges, og de fornødne Vandsteder ved Gravning, hvori vedkommende Lods-Ejere skal være hinanden behjelpelige, eller ved anden nye Indretning kunne tilvejebringes. Men dersom i en eller anden Lod intet Vandsted skulde være at erholde, da bør det fastsættes, hvor fælleds Vandsted skal haves. Ikke heller maae, hvor i saadanne fælleds Overdreve eller Heeder findes Tørvemoser, nogen betages den Rettighed han haver til Tørveskjær og Sætte-Rum til Tørvene; men Delingen og Indhegningen bør derefter indrettes saaledes, som det efter Stedets Lejlighed best og beqvemmest uden nogens Fornærmelse skee kan; hvilket alt af Amtmanden og Landvæsens-Commissarierne paa anordnet Maade og i fornødent Fald ved Rentekammerets Kjendelse bliver at afgjøre.

18.) Det fornødne Hegn, som ved Overdrevenes Udskiftning bliver at opføre, skal imellem vedkommende Lods-Ejere inddeles paa samme Maade, som Hegnet ved Mark-Jorders Udskiftning, nemlig saaledes, at Bye imod Bye, enkelt Lods-Ejer eller Mand imod Mand tage halvt Hegn med hverandre, for saavidt deres Grunde sammenstøde; og til den Strækning halvt Hegn, der tilfalder flere endnu i Overdrevet fælleds deeltagende Lods-Ejere eller Jordbrugere, bidrage disse efter Høveders paaslag eller i det Forhold, efter hvilket Overdrevet er udskiftet, saaledes som de derom indbyrdes kan forenes, eller i manglende Fald ved Amtmandens og Landvæsens-Commissariernes Kjendelse. Og maae de samlede Jordegodsers Bønder, paa samme Maade, som i henseende til Afgrøftningen ved Ager og Engs Udskiftning i 12 § er fastsat, bruges til at hjelpe hinanden med udskiftede Overdrevs-Parters Indhegning; ligesom ogsaa med de Lods-Ejere, der findes forsømmelige i at besørge deres Anpart Hegn opført, forholdes paa lige Maade, som i 14 § er foreskrevet. I øvrigt skal alle de Tvistigheder, som om Overdrevenes Udskiftning, Hegnets Deling, m.v. kunne forefalde, paa samme Maade som Sager om Ager og Engs Udskiftning, afgjøres ved Eragtning af Amtmanden og Landvæsens~ Commissarierne, og, naar denne paaankes, ved Rente-Kammerets Kjendelse.

19.) Da Huusmænds-familierne ansees nyttige saavel for det almindelige, som især for Gaardmændene; saa skal Amtmændene og Landvæsens-Commissarierne ved Byernes Udskiftning søge at overlægge og afgjøre med Lods-Ejerne, hvorledes dem en forholdsmæssig Græsning, imod hvad dem ved Udskiftningen betages, efter enhver Byes særdeles Omstændigheder best og belejligst kan være at tillægge (*10). Og som Degne og Skoleholdere paa de fleste Steder hidtil have til nogen Græsning været berettigede; saa ansees det tjenligst, at dem i sammes Sted ved Udskiftningen tildeles paa belejlige Steder hver et lidet Stykke Jord, som tillige for dem indhegnes. (Nøjere bestemt ved Pl. 7 Oct. 1784 og 25 Nov. 1801 (* 11)).

20.) Som ellers Jordegods-Ejerne forhen er tilstaaet Ret til, ved Reebning at giøre deres Bønder lige i Hartkorn, Jorder, Udgifter og Hoverie; saa skal det, uagtet de Forandringer, som derved nødvendig, Tid efter anden, i de, i Følge Fr. 12 Aug. 1773, for ethvert Gods forfattede og af Kongen approberede Hoverie-Reglementer ville foraarsages, ogsaa derved fremdeles have sit Forblivende; og maa det saaledes være en Jordegods-Ejer eller anden Hosbonde, som Lods-Ejer i en Bye, tilladt, naar han enten ejer den hele Bye eller dog i andet Fald har faaet sine Bønders Jorder paa eet eller flere samlede Steder udmaalt, at lade enhver af sine Bønder der i Byen, efter Indretning til hele, halve eller fjerdedeel Gaarde, tildele ligemeget eller i lige Forhold bestemt Jord, efter Ligning af det ham i Byens Marker og Overdreve (endog derunder indbegrebne de i L. 5-10-13 ommeldte Jorder af Ornum, Stuf eller Særkjøb, for saavidt han deraf ejer) tilhørende Hartkorn og Høveders lovlige Paaslag, hvorefter Hartkornet, Landgilden og Hoveriet igjen paa Bønderne bliver at inddele. Dog skal enhver saadan Reebning og Ligning altid, saasnart den er iværksat, omstændeligen til Rentekammeret indberettes, paa det at derefter i Godsets Hoverie-Reglement den fornødne Forandring kan foretages. I øvrigt bliver det enhver Jordegods-Ejer tillige uformeent, dersom han ved saadan Reebning befinder en Byes Hartkorn og Jord, at være større og vidtløftigere, end til sammes nærværende Antal af Gaardmænds Underholdning og Drift virkelig udfordres, da at opbygge og indrette een eller flere nye Bøndergaarde med lige Tillæg og Hartkorn, som enhver af de øvrige paa sammes Ejendom, uden at L. 5-10-15 deri bør være ham til Hinder, naar ikkun de øvrige Beboere i Byen nyde med Afslag i deres Hartkorn en dertil svarende Afgang i deres Skatter, Landgilde, med videre, samt forresten enhver iblant dem beholder saa megen Jord tilbage, som ved forsvarlig Drift og Dyrkning tilstrækkelig kan ernære en Gaardmands Familie. (See Fr. 8 Jun. 1787. I § Litr. a (* 12)).

21.) Til Opmuntring og Hjelp for dem, som vil have deres Jorder udskiftede af Fælledskab, men finde Hindring derved, at Byerne ere saa store og Markerne saa vidtløftige og langt fraliggende, at det ikke lader sig gjøre, uden at een eller flere Gaarde maae udflyttes, har Kongen bestemt et vist Fond, som Han aarlig af Sin Kasse vil lade udbetale til Hjelp til slige Udflytninger, saaledes: at naar Rente-Kammeret, efter indhentede Efterretninger fra Amtmanden og Landvæsens-Commissarierne, befinder, at Fælledskabet i en Bye ikke beqvemmelig og til fuldkommen Fordeel for dens samtlige Beboere kan ophæves, uden at udflytte een eller flere Gaarde; da skal for saa mange Gaarde, som til en beqvem Deling nødvendig bør udflyttes, tilstaaes Vedkommende, det være Kongens egne Bønder, Selvejere, Jordegods-Ejeres, eller andre Jorddrotters Bønder, og hvad enten den hele Bye tilhører een eller flere Lods-Ejere, for enhver Gaard, der saaledes udflyttes, en Bygnings-Hjelp af 50 til 100 Rdlr, naar de have flyttet Gaarden ud fra Byen hen til sammes Udmarker, saaledes: at Gaarden derved ikke alene selv har faaet sine tilliggende Jorder samlede omkring sig, men at Udflytningen endog tillige gjør Fælledskabets Ophævelse lettere for de øvrige Beboere, som blive tilbage i Byen. Og naar saadant er efterkommet, eller og vederhæftig Caution for, at der inden en vis bestemt Tid skal skee, til Rentekammeret indsendt, da skal Bygnings-Hjelpen, saavidt forbemeldte Summa i samme aar kan tilstrække, blive Vedkommende til Betaling paa nærmeste Amtstue anviist. Men derimod bør Amtsforvalteren ved ethvert Aars Udgang tilstilles, til Fremlæggelse ved hans Regnskab, en af vedkommende Sognepræst underskreven Forsikkring om, at de Gaarde, som saaledes med Hjelp af Kongens Kasse deels allerede i forbigangne Aaringer ere udflyttede, deels herefter udflyttes, virkelig findes i forsvarlig Stand vedligeholdte paa de Steder, hvor de ved Udflytningen første Gang ere opbygte. Skulde ellers nogen Lods-Ejer i en Bye, hvor Udflytning behøves, ville udflytte een eller flere Gaarde paa Overdreve, i Steden for paa Byens Udmark, da skal Vedkommende for saadan Udflytning efter Omstændighederne blive tilstaaet en endnu større Bygnings-Hjelp. (Bygnings-Hjelpen er ophævet v. Pl. 20 Aug. 1801).

22.) De, som hvert Aar først anholde om Bygnings-Hjelpen, hvis Forlangende findes grundet og overeensstemmende med Kongens Hensigt, og som først bevise for Rentekammeret at have virkelig udflyttet og opbygt deres Gaarde, eller og indsende vederhæftig Caution for, at det inden en vis kort Tids Forløb skal skee, nyde efter Ordenen Bygnings-Hjelpen, saavidt fornævnte Fond kan tilstrække; dog saaledes, at den, som først beviser sin Gaards fuldførte Udflytning, altid nyder Fortrinet for dem, som endnu ikke ere færdige med Udflytningen, endskjønt disse endog tidligere end hine maatte have ansøgt Bygnings-Hjelpen. Og dersom noget af Fondet bliver ved Aarets Udgang tilovers, da kommer Beholdningen i næste Aar andre til Hjelp, som først melde sig med Beviis, at Udflytningen er skeet. Ligeledes dersom i eet Aar skulde med saadant Beviis melde sig saa mange, at det dertil bestemte Fond ikke kan tilstrække, da nyde de, som desformedelst i samme Aar ingen Hjelp have kunnet erholde, i det næste Aar først Bygnings-Hjelp af den hertil bestemte Summa. (See pl. 20 Aug. 1801).

23.) Vedkommende Lods-Ejere, som vil udflytte en Bondegaard af en Bye, maae til det derved forefaldende Arbejde bruge deres Godses Bønder, efter rigtig Omgang imellem hele, halve og fjerdeel Gaarde, saaledes som i Henseende til Afgrøftning i 12 § er fastsat; siden det er billigt, at de Bønder, som heri et Aar kommes til hjelp, igjen en anden Gang gaae de andre med Arbejde tilhaande. Og i de Byer, hvor der findes Selvejere, skal disse ligesaavel som Fæste-Bønderne være pligtige at hjelpe en fra samme Bye udflyttende Selvejer eller Fæste-Bonde. Til den Ende bør, i Mangel af mindelig Forening desangaaende imellem alle i Byen tilbageblivende Beboere og den eller dem, som udflytte, Amtmanden og Landvæsens-Commissarierne bestemme, hvad Kjørsel og Arbejde enhver af hine tilbageblivende Beboere skal tilstaae dem, som udflytte, alt i Forhold med enhver Gaards Størrelse. (Nøjere best. v. Fr. 8 Jun. 1787. 2 §, Pl.29 Jan. og 8 Oct. 1795 (* 13)).

24.) Da saavel Agerlandet, som Engbunden, paa adskillige Steder tilføjes betydelig Skade af det fra tilgroede Aaer og fra endeel store Moser sig derpaa udbredende Vand, foruden det Tab, endeel Vand-Møller i deres Næring og Værdie derved lide, da Vandet for dem daglig aftager, i Steden for at Lods-Ejernes Enighed i at lade, enhver for sin Andeel, bemeldte Aaer til rette Tider oprense, Moserne udgrave og det skadelige Vand derfra faae sit frie Afløb, vilde i mange Tilfælde medføre stor Nytte, og kjendelig formere baade Høe-Bjergningen og Græsningen; saa forventer Kongen, at Lods-Ejerne i saadanne Tilfælde sig til fælleds Nytte og Fordeel paa tjenligste Maade vil forene. Men dersom Vedkommende ikke i Mindelighed kan blive enige om de hertil fornødne Foranstaltninger, da maa det være den eller de iblant dem, som attraaer denne nyttige Sags Iværksættelse, tilladt, at henvende sig desangaaende med forestilling til Rentekammeret, som, efter Amtmandens og Landvæsens-Commissariernes foregaaende Undersøgning og derover indhentede Betænkning, bør forskaffe saadanne Lods-Ejere al fornøden Hjelp til Foranstaltningens Iværksættelse paa tjenligste Maade for samtlige deri Deeltagende. (See Fr. 25 Jun. 1790).

25.) Som det saaledes i Almindelighed er foreskrevet, hvorledes, i hvad Orden, og paa hvad Maade Udskiftninger af Fælledskab og andre dermed forbundne Landvæsens-Forbedringer bør foretages og iværksættes; saa er det dog ikke derved vedkommende Lods-Ejere formeent, naar de det for got og tjenligt eragte, om en eller anden post ved Fælledskabets Ophævelse, at forenes paa anden Maade, end ved denne Fr. er fastsat; naar kuns ved slige Foreninger andres Ret ikke forkrænkes, en ordentlig og fordeelagtig Delings-Plan ikke hindres, og Vedkommende tillige besidde de udskiftede Jorder med fuld Ejendoms-Ret; da de i andet Fald til at indgaae nogen Udskiftningen vedkommende Forening, uden for denne Frs Forskrift, skal være aldeles uberettigede. Hvor altsaa i en Bye befindes Præst, Degn eller nogen anden Beneficiarius, der skal Fr. nøje i eet og alt tjene til Regel. Udskiftningen maa følgelig for dem ingenlunde skee efter andre Regler (undtagen for, saavidt i Henseende til Overdreve og Heeder er foreskrevet), men efter Brug, og det paa ingen anden Maade, end ved speciel Opmaaling af en beskikket Landmaaler, ved lovlig og til Tinge beediget Taxation og ved Udskiftning af en beskikket Land-Inspecteur. I de Byer derimod, hvor ikke findes nogen Beneficiarius, men som bestaae enten af samlede Jordegodsers Bønder alene, saadant Gods tilfælleds med Selvejer-Bønder, som eje selv herligheden til deres Gaarde, eller slige Selvejer-Bønder alene, der maae Jordegods-Ejerne paa deres Fæste-Bønders Vegne, og Selvejer-Bønderne paa egne Vegne, være berettigede, at slutte skriftlige Foreninger om Udskiftningsmaaden; om hvad Sted i Marken enhver skal have sin Lod; om Taxation imellem dem selv, og om Opmaaling og Udskiftning ligeledes imellem dem selv, eller ved hvem de dertil ved fælleds Valg vil antage. Dog bliver saadan Forening, hvor Selvejer-Bønder deriblant befindes, ikke af mindste Kraft eller Forbindtlighed, med mindre samme, førend Udskiftning derefter foretages, ved et lovskikket Tingsvidne inden Tinge er bekræftet og af Selvejer-Bønderne vedgaaet. Men naar saadan Bekræftelse forud derpaa er erhvervet, skal denne Selvejer-Bøndernes Forening siden, ligesom de Foreninger, hvilke Jordegods-Ejerne paa deres Fæste-Bønders Vegne i disse Tilfælde slutte, være og blive usvækkelige. Dog maa ingen Udskiftning efter saadan Forening skee, uden efter Markeskjellets foregaaende Bestemmelse og saaledes, at det, som om Huusmænd, Degne og Skoleholdere i 19 § er befalet, tillige iagttages. Langt mindre maa indgaaes nogen Forening om at forblive i Fælledskab eller paa anden Maade at tilintetgjøre eller svække Opnaaelsen af Kongens ved denne Fr. hafte Hensigt; men alle slige Foreninger, om endog nogen saadan allerede forhen maatte være indgaaet, bør i sig selv være aldeles ugyldige og uden mindste Forbindtlighed i nogen Maade. Ej heller maa noget Mageskifte om Jorders Udlæggelse fra og Bønder-Jorders Indtagelse til Hovedgaards-Taxter foretages, uden med Rentekammerets Forevidende og Tilladelse, efter foregaaende Opmaaling, lovlig Taxation og Udskiftnings-Forretning af den i Stiftet beskikkede Land-Inspecteur. (See Fr.15 Jun. 1792. 12 § (* 14)).

26.) Ligesaalidet skal, i Henseende til det Jordegods, der som Embeds-Indkomst og i andre Maader er gejstlige eller verdslige Embedsmænd tillagt, eller og enten tilhører Kirker, Skoler, Hospitaler eller andre slige offentlige Stiftelser, eller under Grev- og Friherskabernes eller Stamhuses Opretning ere indtagne, gjøres nogen Hindring i Fælledskabets Ophævelse formedelst de i Loven, Gavebreve, Fundatser og Erections-Patenter eller andre Breve indeholdte Bestemmelser og Clausuler, hvorved Mageskifte og Forandring med saadant Gods og Jorder kunde være forbuden; men saadant Gods skal, naar Vedkommende det attraae, paa lige Maade udskiftes, som alt andet Jordegods; dog at i Henseende til Præster, Degne og andre Beneficiarii iagttages den i 25 § for dem fastsatte Bestemmelse, saa og at Udskiftningen af saadant beneficeret Gods vorder af Stiftamtmanden og Biskoppen, som samme Godses Forsvar, approberet. I Henseende til de Bekostninger, som ved saadanne Lejligheder paa det beneficerede Godses forbedring vorde anvendte, saasom enten ved Fælledskabets Ophævelse og derved forefaldende Digers, Gjerders og Grøfters Sætning, eller og ved Aaers Oprensning, Mosers Udgravning og Vandets Afledning, med videre, anordnes: Imo) At, naar en Præst for hans Præstegaards Grund, en Degn for hans Degneboeligs Grund, eller nogen anden Beneficiarius, som med Præster og Degne er i lige Forfatning, seer sig forbunden til at gjøre, i Anledning af en eller anden Indretning til Landvæsenets Forbedring, nogen saa betydelig Bekostning, som han ønsker efter Omstændighederne at erholde gotgjort af sin Eftermand i Embedet; da skal han, saasnart Arbejdet er fuldført, forfatte sin Beregning over Bekostningen og lade Beregningen saavelsom Arbejdet besigte og paaskjønne af kyndige og uvillige Mænd, især saadanne, som selv have haft Deel i Indretningen, og altsaa best vide, hvad Beneficiarii Andeel kan have kostet. Naar da Beregningen af dem er fundet billig og bekræftet, skal den forevises Amtmanden, Provsten og Landvæsens-Commissarierne, som gjennemgaae og efter Omstændighederne moderere samt derpaa approbere den; hvorefter den, naar den saaledes er approberet, skal ansees som et lovgyldigt Document, imod hvilket ingen Udflugt eller Modsigelse siden maa antages eller gjelde. Dersom den Beneficiarius, der saaledes har iagttaget denne lovlige Forsigtighed, da inden 3de fulde Aars Forløb, fra den Tid at regne, da Arbejdet er fuldført, forlader Embedet, hvad enten det skeer ved Forflyttelse eller ved Dødsfald, skal Eftermanden erstatte ham eller hans Arvinger den approberede Beregnings fulde Summa. Men naar disse 3 Aar ere forløbne, da bør siden for hvert Aar af de næstfølgende 20 Aar afkortes en tyvende Deel af Beregningens Summa, saaledes, at den Beneficiarius, der, efterat de forommeldte 3de første Aar ere forløbne, forbliver endnu 20 Aar i Embedet, aldeles ikke nyder nogen Erstatning af Eftermanden; Forbliver han derimod ikkun i 15 Aar, da nyder han en fjerde Deel; men dersom han ikkun forbliver i 10 Aar i Embedet, da nyder han den halve Deel af Beregningens Summa, og saa fremdeles. Dog er herhos at agte, at Naadens-Aaret, naar en præst fratræder og en anden tiltræder Embedet, aldeles ikke kommer under denne Beregning. 2do) For saavidt derimod angaaer Annex-, Mensal- og andre beneficerede Gaarde, der ikke, saaledes som de under 1ste Punkt ommeldte Præstegaarde, Degneboeliger og andre beneficerede Embedsmænds Boepæle, bruges og beboes af Beneficiariis selv, da, naar vedkommende Beneficiarius selv bestrider den paa saadanne Gaardes Forbedring paa lige Maade, som foran meldt, medgaaende Bekostning, og denne, efter en derover forfattet og undersøgt Beregning, er bleven af Amtmanden, Provsten og Landvæsens-Commissarierne gjennemgaaet og approberet, skal, efterat de 3de første Aar fra den Tid af, da Arbejdet er fuldført, ere udløbne, Renten, 4 p.C. af den saaledes approberede Bekostnings-Summa, tillægges den Landgilde, som svares af Gaarden til Beneficiario, og saaledes for den følgende Tid bestandig udredes af Gaardens Fæster eller Beboer, der høster Nytten af sammes Forbedring. Døer eller forflyttes Beneficiarius inden bemeldte 3de Aars Forløb, da erstattes ham eller hans Arvinger den fulde approberede Bekostnings-Summa af Eftermanden i Embedet. Men naar disse 3 første Aar ere udløbne, da bør siden for ethvert af de næstpaafølgende 40 Aar afkortes en fyrgetyvende Deel af Bekostningens Beløb, og Efterkommeren i Embedet følgelig erstatte sin Formand eller hans Arvinger saa mange fyrgetyvende Dele af Bekostningen, som der ved hiins Tiltrædelse til Embedet ere Aar tilbage af bemeldte 40; nemlig dersom ikkun 10 Aar af disse ere forløbne, da 3/4 eller 30/40 Deel; dersom 20 Aar ere tilbagelagte, da 20/40 Deel eller 1/2 Deel; men dersom 30 Aar ere udløbne, ikkun 10/40 eller 1/4 Deel af Bekostningen; og dersom de fulde 40 Aar ere tilendeløbne, da aldeles intet. (See Fr. 15 Iun. 1792. 2 §). Men hvis derimod Fæsteren eller Beboeren af en saadan beneficeret Gaard selv bestrider Bekostningen af forommeldte dens Forbedring, med videre, da bør ham meddeles Arvefæste paa Gaarden, imod en billig Indfæstning, som af Amtmanden og Landvæsens-Commissarierne bestemmes og af enhver tiltrædende nye Beboer bliver at erlægge, hvormed Beneficiarius, siden Forbedringen er skeet uden Bekostning for ham, da ganske bør lade sig nøje. (Nærm.best. og forandret v. Pl. 7 Ian. 1806. (* 15)).

27.) Om Betalingen for Opmaalingerne, samt Karter og Beregninger derover, som udvise Størrelsen af enhver Mands i Fællig liggende Grund af Ager, Eng, Skov, med videre, overlades det til Vedkommende selv, at forene sig med de beskikkede Land-Inspecteurer og Landmaalere. Dog maa saadan Betaling ej overstige, for hver 14000 Kvadrat-Alen af Overdreve, Søer og Moser, 4 Skill., af Ager og Eng paa jevnt Land 8 Skill., og for vanskelig Beliggenhed af Ager og Eng imellem Skove og Busker 12 Skill. Ved Uddeling til Fælledskabets Ophævelse nyder den, som har forrettet Opmaalingen og dertil forlanges, for hver 14000 Kvadrat-Alen af 1ste Slags 2 Skill., naar han alene deler samme imellem Byer, eller der udfinder Hoved-Skjellene; men for at uddele Overdreves, Skovs- og Heede-Parter imellem enkelte Mænd efter Hartkorn eller Høveders Græsning, betales ham for hver 14000 Kvadr. Alen 6 Skill.; ligeledes nyder han for Ager og Engs Udskiftning 6 Skill. pr. 14000 Kvadr. Alen, hvor han deler efter sin egen Opmaaling, Kart og Beregning. Men dersom en anden Land-Inspecteur eller Landmaaler end den, der har opmaalt Jorderne, forlanges til at forrette Delingen, da betales ham for Overdreves, Skovs og Heedes Udskiftning imellem Byer, eller for Hoved-Skjellene at sætte, 4 Skill. pr. 14000 Qvadr. Alen, og for sammes Uddeling imellem enkelte Lods-Ejere, saavelsom og for Udskiftning af Ager og Eng, 8 Skill. for hver 14000 Qvadr. Alen. (See Pl. 7 Jul. 1810). Land-Inspecteurerne og Landmaalerne skal desuden, naar de til nogen Forretning forlanges, af vedkommende Lods-Ejere forskaffes frie Befordring frem og tilbage, eller, om ingen af Lods-Ejerne vil give dem samme in Natura, da Betaling derfor efter Vognmands-Taxten. Ligeledes skal dem, naar de af Lods-Ejerne uden for deres egentlige Forretning foraarsages forgjeves Møder, gives 2 Rdlr daglig i Diætpenge samt frie Befordring.

28.) For saameget mere at befordre Fælledskabets Ophævelse, og paa det at Vedkommende, som attraae deres Jorders Udskiftning, ikke skal lide alt for megen Ophold, naar ingen Land-Inspecteur eller Landmaaler fandtes i Provindsen eller Stiftet, vil Kongen med vis Gage af Sin Kasse bestandig, saalænge det behøves, lønne til Vedkommendes Tjeneste 8 Land-Inspecteurer, hvoraf 2 skal opholde sig i Sjelland, een i Fyen, een i Lolland, for tillige at bruges paa Falster og Møen, og een i hvert af Jyllands 4 Stifter; hvilke Land-Inspecteurer skal være forbundne at gaae Vedkommende, der forlange deres Tjeneste, tilhaande ved Opmaalingerne, sammes Bedømmelse, Jordernes Taxation og Deling, m.v. Og skal disse Land-Inspecteurer for deres Forretninger nyde den i 27 § i ethvert Tilfælde fastsatte Betaling.

29.) Dersom nogen Landmaaler eller Land-Inspecteur, hvad enten han af Kongens Kasse nyder Gage eller ikke, begaaer nogen Forseelse eller Misregning ved Opmaalingen, Uddelingen eller sin Regning for Arbejdet, da bør han, foruden vilkaarlig Mulkt, efter Rentekammerets Resolution, erstatte de deraf for vedkommende Lods-Ejere flydende Bekostninger paa at lade af andre Land-Inspecteurer den skeete Opmaaling og Inddeling undersøge og bedømme, med videre. Og maa ingen Land-Inspecteur eller Landmaaler, som nogen Deling forretter, forlade samme, eller give Lods-Ejerne Frihed at begynde nogen Fragrøftning, førend de samtlige have givet deres skriftlige Tilstaaelse, at de med Delingen, saaledes som den paa Marken er afsat, ere fornøjede. Men dersom denne Tilstaaelse nægtes ham, da haver han saadant strax til Amtmanden at berette, som tilligemed Landvæsens-Commissarierne føjer anstalt til et Aasteds-Møde i Land-Inspecteurens og Lods-Ejernes Overværelse, for at søge disse sidste i Mindelighed forenede, i hvis Mangel Amtmanden og Landvæsens-Commissarierne derom afgive deres Eragtning, til Rentekammerets nærmere Bedømmelse, dersom Eragtningen paaankes (* 16). Finder Rentekammeret da fornødent, førend endelig Paakjendelse, at lade Sagen nøjere af en Landmaaler eller Land-Inspecteur undersøge ved nye Opmaaling, Taxation eller paa anden Maade, da skal saadant skee paa den eller de Klagendes Bekostning, naar Klagen befindes ugrundet, men i andet Fald paa samtlige Lods-Ejeres Bekostning, naar Fejlen er ej hos Landmaaleren eller Land-Inspecteuren; da disse ellers, som ovenmeldt, bør erstatte Bekostningen. Og paa det at Land-Inspecteurerne eller Landmaalerne ikke skal paatage sig alt for meget Arbejde og lade det af andre, tildeels uautoriserede personer, i deres Navn forrette, hvorved betydelige Fejl og Uefterretteligheder i det hele let kunde indløbe; saa maa det ikke være nogen Land-Inspecteur eller Landmaaler tilladt, at holde til Hjelp ved sine Forretninger mere, end een Assistent, som vel maa gaae ham tilhaande ved Arbejdet, men ingenlunde selv under Land-Inspecteurens eller Landmaalerens Navn forrette nogen Opmaaling og langt mindre Udskiftning. Men enhver Land-Inspecteur eller Landmaaler skal være pligtig, selv at forrette det ham anbefalede eller overdragne Arbejde; da han i andet fald, og naar han herimod forseer sig, maa vente, enten af Rentekammeret med Mulkt, eller efter Omstændighederne af Kongen Selv, paa Rentekammerets Forestilling, med hans Bestallings Fortabelse at vorde anseet. Paa det Lods-Ejerne i en Bye, som udskiftes, ej heller skal lide noget Tab ved at betale mislige Opmaalinger og Uddelinger, da skal, naar Opmaalingen og Udskiftningen skeer af een og samme Person, Betalingen ikke erlægges, førend Udskiftningen er tilendebragt; med mindre vedkommende Lods-Ejere selv lade Udskiftningen ganske beroe eller deri gjøre ubillig Forhaling, i hvilket Fald Rente-Kammeret paakjender, om og hvorvidt Betalingen bør erlægges; og skal da af Opmaalings-Bekostningerne det halve efter 33 § leveres i Amtmandens Forvaring, for at betales Land-Inspecteuren eller Landmaaleren ved det reentegnede Kartes aflevering. Hvor derimod Opmaalingen forrettes af een og Delingen af en anden, der indeholdes Betalingen, indtil den, som til Delingen antages, bevidner Opmaalingens Rigtighed (undtagen hvor, saaledes som foran meldt, Udskiftningen beroer eller udsættes), da det halve betales ham, og det øvrige halve til Amtmanden i nysanførte Hensigt afgives. Men da saaledes paa den ene Side er sørget for, at vedkommende Lods-Ejere ikke til Land-Inspecteurer eller Landmaalere skal foraarsages forgjeves Bekostninger; saa Lods-Ejerne derimod ogsaa paa den anden Side at betale Land-Inspecteurerne og Landmaalerne hvad dem tilkommer; og naar een eller flere Loods-Ejere maatte betale og foreskyde de saavel herpaa som ellers paa Udskiftningen medgaaende Bekostninger, paa de øvriges Vegne, som deri ere vigtige at tage Deel; da maae og skal disse Bekostninger, efterat Vedkommendes, derover forfattede Regninger i Forvejen ved Rentekammeret ere blevne reviderede og rigtig befundne, hos de Lods-Ejere, som uretteligen vægre sig for deraf at betale deres Anpart, uden foregaaende Lovmaal og Dom inddrives ved Execution, efter Amtmandens Foranstaltning, og siden dem, som have gjort Forskuddet, eller i andet Fald dem, som samme for deres Forretninger tilkommer, uafkortet erstattes (* 17).

30.) Ved alle Møder, der saavel i dette som i andre Tilfælde i Landvæsens-Sager foretages, skal samtlige Lods-Ejere være pligtige, paa Amtmandens Forlangende, efter 3 eller 4 Dages Tilsigelse i Forvejen, at indfinde sig paa Aastedet. (Cfr. Pl. 3 Febr. 1792). Og til at forekomme, at ikke Aasteds-Forretningerne skulle standse og Amtmanden, Landvæsens-Commissarierne, Land-Inspecteurerne, Landmaalerne og andre Vedkommende derved foraarsages frugtesløse Rejser, naar een eller nogle af Lods-Ejerne, af Modtvillighed eller uden uomgjængelig Nødvendighed, uagtet saadan Tilsigelse udebliver, og ikke heller ved, nogen anden med fornøden Fuldmagt forsynet person paa sine Vegne lader møde; saa skal, naar der haves enten vidnesfast Beviis om den saaledes Udeblevnes rigtige Tilsigelse eller hans egen skriftlige Tilstaaelse derfor, Forretningen, uagtet saadan Udeblivelse, gaae for sig, og, hvad der da bliver foretaget, uden Hensigt til de Erindringer, som den Udeblevne siden derimod maatte gjøre, alligevel være gjeldende; da enhver i saa Fald maa tilskrive sig selv det Tab, hin formedelst sin egen Modtvillighed eller Forsømmelse kan komme til at lide.

31.) Da Kongen, for deels at bortrydde alle muelige Hindringer og Standsninger ved Fælledskabets Ophævelse og deels at forskaane Vedkommende for unødvendige og for dem selv og andre skadelige Bekostninger, vil, at i alle af denne Fr. hidrørende Sager (hvilke desuden bedre paa den heri foreskrevne Maade, end ved Rettergang kan afgjøres) og i alle heri ommeldte Tilfælde, det i 4 § alene undtagen, ingen af parterne sig til Rettergang med hinanden maa henskyde; saa forbydes og til den Ende paa det alvorligste samtlige Rettens Betjente i Danmark, at de ikke i andre Tilfælde, end de i 7 og 25 § anførte, nemlig angaaende Taxations-Forretningerne og de Foreninger, som imellem eller med Selvejer-Bønder indgaaes, samt ellers, hvor en uomgjængelig Nødvendighed det udkræver, maa om nogen af disse Sager ved Retterne tilstede Tingsvidners førelse eller derom til Rettergangs-Trætte udstede eller antage nogen Stevning, med mindre i Retten fremlægges Amtmandens eller Rentekammerets skriftlige tilladelse til at en eller anden post ved Tingsvidnes Førelse eller paa anden Maade ved Retten maa behandles.

32.) Derimod skal alle disse Sager ved Eragtninger af Amtmændene og Landvæsens-Commissarierne og tilsidst ved Rente-Kammerets Kjendelse afgjøres; til hvilken Ende alle Vedkommende sig med deres Klager og Besværinger, saavelsom hvad andet de i slige Sager have at forlange, for det første til Stedets Amtmand have at henvende, som da skriftlig forelægger de andre Lods-Ejere at møde paa en bestemt Dag og Tid paa Aastedet, da Amtmanden med Landvæsens-Commissarierne i vedkommende Land-Inspecteurs og Landmaalers Overværelse undersøger og overvejer den omhandlede Sag, og søger at faae Parterne i Mindeligehed forenede, hvad enten Sagen angaaer en forlangt Udskiftning eller en allerede iværksat og paaanket Deling, Vejes Anlæg, Hegns Tagelse, Aaers og Mosers Udgravning, med alle andre Landvæsenet efter denne Fr. vedkommende Tilfælde. Og dersom det da ikke er mueligt at forene Lods-Ejerne, har Amtmanden med Landvæsens-Commissarierne inden 14 Dage, efterat Sagen først i fornødent Fald af en Land-Inspecteur eller Landmaaler ved Eftermaaling og paa anden Maade er undersøgt, og hans Forretning derom erholden, at afgive deres Eragtning i Sagen, som derefter skriftlig, dog paa ustemplet Papiir og uden Betaling, under Amtmandens og Landvæsens-Commissariernes Haand udstedt, vidnesfast bekjendtgjøres Vedkommende, der bør holde sig samme efterrettelig, under Mulkt af 2 Rdlr daglig til Sognets Fattige, med mindre de ved deres Paategning eller anden skriftlig Paaanke, som inden 14 Dage bør tilstilles Amtmanden, erklære at henskyde sig under Rentekammerets Paakjendelse, hvorhen Amtmanden da strax indsender Eragtningen med alle tilhørende Documenter, saavel-som Kartet. Og skal det siden ved saadan Kammerets endelige Kjendelse ganske have sit Forblivende, med mindre Rentekammeret finder Sagen af saadan Beskaffenhed, at den var Kongen Selv til Resolution at forestille. Dersom det da befindes, at den af Amtmanden og Landvæsens-Commissarierne afsagte Eragtning er bleven paaanket af Trættekjerhed eller utilladelig Egennytte, for at hindre Fælledsskabets Ophævelse eller anden nyttig Forbedring, da maae Vedkommende vente efter Stand og Vilkaar at vorde anseet, for deres Overhørighed, med den Mulkt, Kongen finder for got, paa Rentekammerets Forestilling, at fastsætte; ligesom de og skal være pligtige, Kjendelsen behørig at efterleve, under en passende daglig Mulkt, naar samme ej til den Tid, som dem forelægges, bliver efterkommet. Derimod vil Kongen paa den anden Side med Velbehag ansee den flid og villighed, som af Undersaatterne til Fælledskabets Ophævelse og andre nyttige Landvæsens-Forbedringer udvises; til hvilken Ende Stift- og Amtmændene ved hvert Aars Udgang have til Rentekammeret at indberette (efter de Forklaringer, som vedkommende Jordegods-Ejere og andre Jorddrotter derom skal indsende, og i Overeensstemmelse med det Schema, som Rentekammeret lader dem tilstille) de i det forløbne Aar i den Henseende foretagne forbedringer, paa det at samme fra Rentekammeret kan vorde Kongen foredragne, for deraf enhvers Iver for Kongens Hensigters Befordring at erfare (* 18).

33.) Da til Efterretning i Fremtiden og til Sikkerhed og Oplysning for Vedkommende i forefaldende Tilfælde, ved Tvistigheder eller Uvished om enhvers Lod og Grændser, er nødvendigt, at over alle Udskiftninger, som herefter foretages, haves ordentlige Karter og skriftlige forretninger, og at saavel Rentekammeret, som og største Lods-Ejer, bliver forsynet hver med et Exemplar saavel af Kartet, som af Forretningen; saa befales hermed i Henseende til Karterne, at enhver Land-Inspecteur eller Landmaaler, som forretter nogen Udskiftning, skal, naar samme er fuldført og endelig afgjort, aflevere Kartet med paategnede Delings-Linier, Loddernes Størrelse og Nummer samt enhver Lodsejers og enkelt Jordbrugers Navn, til den Land-Inspecteur eller Landmaaler, som har forrettet Opmaalingen. Og skal da denne, eller og, naar den samme Land-Inspecteur eller Landmaaler, som har forrettet Udskiftningen, tillige har gjort Opmaalingen, da han selv, være pligtig, uden videre Betaling end ovenfor i Henseende til Opmaalingen er fastsat, at afcopiere Kartet med de den første Udskiftning vedkommende derpaa tegnede Delings-Linier, Loddernes Størrelse og Lods-Ejernes Navne; men naar siden videre Udskiftning i samme Bye foretages, da skal Delings-Linierne, med hvad andet som angaaer denne Udskiftning, paategnes Copie-Kartet af Inddeleren selv. Af disse Karter skal Originalen leveres til største Lods-Ejer, som til samme bør være de øvrige Lods-Ejere ansvarlig, men Copien til Amtmanden, for af ham til Rente-Kammeret at indsendes. Og paa det at for Kartets Afcopiering kan haves fornøden Sikkerhed, skal Lods-Ejerne være pligtige, af den Opmaaleren tilkommende Betaling at indeholde, saaledes som allerede foran er meldt, den halve Deel, og samme i Amtmandens Forvaring at overgive, for af ham igjen til Opmaaleren ved det reentegnede Kartes Aflevering at udbetales. Skulde ellers nogen Lods-Ejer forlange et særskilt Kart over den ham tildeelte Jordlod, da skal den, som forretter Udskiftningen, være pligtig ham samme at meddele, imod derfor af vedkommende Lods-Ejer selv at betales 2 Skill. pr. Tde Land af hele Loddens Størrelse (* 19). Hvad Beskrivelses-Forretningen over Udskiftningen angaaer, da skal samme af Landvæsens-Commissarierne udfærdiges, og deri anføres alle de til Udskiftningens Bestemthed uomgjængelig fornødne Documenter, Erklæringer og Tilstaaelser, saavelsom de Eragtninger og Kjendelser, som i Sagen ere afgivne. For denne Forretning, som maa udstedes paa ustemplet papir, skal Amtmanden og Landvæsens-Commissarierne betales af Lods-Ejerne, efter Ligning paa Hartkornet, uden noget afdrag til Justits-Kassen, 24 Skill. for hvert Ark forsvarlig og jevn Skrift, da Rentekammeret i andet Fald skal være berettiget at moderere Betalingen. Derimod bør Amtmanden og Landvæsens-Commissarierne levere 2de Exemplarer, skjønt de kuns nyde Betaling for eet, saaledes at den største Lods-Ejer, som for samme staaer de øvrige til Ansvar, kan faae det eene, og Rentekammeret det andet. Og for desto sikkrere at erholde disse Beskrivelses-Forretninger, skal begge Afskrifter leveres til Amtmanden, som samme med sin Underskrift forsyner, samt derefter indfordrer og i fornødent Fald ved Tvangsmidler, uden foregaaende Lovmaal og Dom, inddriver Betalingen hos Lods-Ejerne, og afgiver den ene Afskrift til største Lods-Ejer, men indsender den anden til Rentekammeret. Forlanger ellers nogen Lods-Ejer Udskrift enten af en Aasteds-Forretning, hvorved en Landvæsens-Sag i Mindelighed er bleven afgjort, eller af en Forretning, der endnu staaer under Behandling, da bør ham saadan Udskrift, dog alene af hvad og saameget, som han forlanger, uvægerlig meddeles, under Amtmandens og Landvæsens-Commissariernes Haand, paa ustemplet Papiir, imod Betaling for hvert Ark, jevnt og ikke alt for vidtløftig skrevet, 16 Skill., ligeledes uden nogen Afkortning til Justits-Kassen. Foruden saadan Betaling for Beskrivelses-Forretningen over enhver Udskiftning, samt for særskilte Udskrifter, naar saadanne forlanges, skal Amtmanden saavelsom Landvæsens-Commissarierne til alle de Aasteds-Forretninger, som i Følge denne Fr. foretages, af vedkommende Lods-Ejere forskaffes frie Befordring frem og tilbage, og betales hver 2 Rdlr daglig i Diæt-Penge, uden noget videre i nogen Maade at maa fordre eller modtage. (Diætpengene forhøjede til 3 Rdlr ved Pl. 13 Sept. 1806).

34.) Ligesom nu Kongens Øjemeed saavel ved adskillige foregaaende Anordninger haver været, som og ved nærværende udførligere og formedelst videre Erfaringer mere bestemte Fr. er, at fremme paa alle muelige Maader det skadelige Jord-Fælledskabs Ophævelse; saa bliver ogsaa i samme Hensigt herved alvorlig forbudet, at intet Fælledskab nogensinde, under Kongens Unaade og vilkaarlig Mulkt efter Vedkommendes Stand og Vilkaar, herefter igjen maa indføres, hvor det enten allerede engang er ophævet eller og ikke tilforn har været til. Og skal i den Henseende Amtmændene, efter derom anstillet Undersøgning, aarlig ved den i 32 § befalede Forklarings Indsendelse tillige til Rentekammeret indberette, om nogen sig herimod maatte have forseet, paa det saadant da kan rettes, og Vedkommende tilbørligen med Mulkt vorde anseete.

Officielle noter

(* 1) Samt Kam. Br. 27 Mart. 1784, K. Circul. 20 Apr. 1793 og 15 Mart. 1800. cfr. K. Br. 15 Mart. 1800.

(* 2) See C. Br. 22 Jul. 1786, 23 Febr. 1788 og 18 Febr. 1792 samt K. Br. 5 Apr. 1800.

(* 3) See C. Br. 17 Aug. 1799. 3 §.

(* 4) See K. Circul. 16 Jan. 1790, K. Br. 21 Jan. 1792 og C. Br. 11 Aug. 1792 (Fogtm. Regist. II Part p.74).

(* 5) See K. Circul. 11 Jan. 1806.

(* 6) See K. Circul. 11 Jan 1806.

(* 7) See K. Br. 28 Jan. 1792.

(* 8) Cfr. K. Br. 20 Apr. 1702.

(* 9) Cfr. K. Br. 20 Apr. 1793.

(* 10) Cfr. Slutningen af K. Br. 21 Dec. 1784.

(* 11) See ang. Kjøbstederne Refer. 3 Aug. 1798. VIII Deel. G

(* 12) Cfr. K. Br. 21 Dec. 1784 og 9 Aug. 1794.

(* 13) Cfr. K. Br. 28 Nov. 1789.

(* 14) See K. Br. 26 Sept. 1795, 8 Apr.1797, K. Circul. 15 Mart. 1800 og 11 Jan. 1806. Cfr. K. Br. 26 Sept. 1789.

(* 15) See C. Br. 9 Jan 1802 og 21 Mart. 1818 (p. 246). Cfr. C. Br. 19 Febr. 1791 (Fogtm. Regist. II Part p. 71) og Refer. 1 Jun. 1792.

(* 16) See K. Br. 27 Mart. 1784 og 9 Jan. 1790.

(* 17) See K. Br. 5 Maj. og 23 Jun. 1787, 23 Jul. 1791, 20 Apr. 1793 og 8 Jul. 1797 samt Cane. Br. 17 Sept. 1791.

(* 18) See K. Br. 12 Febr. 1785, 5 Mai. 1787 og C. Br. 17 Aug. 1799. 3 §.

(* 19) See K. Circul. 30 Jan. 1802.