Dokumentet er Historisk
Senere ændringer til forskriften
Den fulde tekst

Cirkulæreskrivelse om en række væsentlige bestemmelser, der indeholder krav om erklæringer og tilladelser m.v. ved tinglysning.


Vedlagt fremsendes oversigt over en række væsentlige bestemmelser, der indeholder krav om erklæringer og tilladelser m.v. ved tinglysning.

Det bemærkes, at oversigten, der alene har vejledende karakter, er ajourført pr. 1. oktober 1981.

P.M.V.

E.B.

Fr. Chr. Schydt

Bilag

Oversigt over en række væsentlige bestemmelser, der indeholder krav om erklæringer og tilladelser m.v. ved tinglysning.

I

Adkomstdokumenter.

II

Brugsrettigheder, servitutter m.v.

III

Panterettigheder.

I Adkomstdokumenter.

1. Ejendomsværdipåtegning.

Lov om stempelafgift, jfr. lovbekendtgørelse nr. 5 af 5. januar 1978, § 38.

Påtegning om ejendomsværdien eller om, at ejendommen ikke er selvstændigt vurderet. Såfremt ejendommen ikke er selvstændigt vurderet, skal dokumentet indeholde erklæring fra parterne om ejendommens værdi, jfr. § 34, stk. 2.

2. Arealangivelse.

Lov nr. 43 af 20. februar 1969 om bortfald af hartkorn og matrikelskyld, § 4.

Angivelse af areal for hvert matrikelnummer.

3. Skoverklæring.

Lov om skove, jfr. lovbekendtgørelse nr. 231 af 4. maj 1979, § 10, stk. 3.

Erkæring fra sælgeren om, hvorvidt der findes skov eller fredskovspligtig grund på ejendommen.

4. Ejerlejligheder.

  • a) Lov nr. 575 af 25. november 1977 om afgift ved førstegangsoverdragelser af visse ejerlejligheder, § 2, jfr. § 3. Attest fra kommunen om, hvorvidt byggetilladelse er givet inden den 1. juli 1966 eller senere.
  • b) De almindelige regler om tinglysning vedrørende ejerlejligheder frmgår af tinglysningsbekendtgørelsens kapitel 9, der er ændret ved bekendtgørelse nr. 24 af 22. januar 1980. Der henvises endvidere til bekendtgørelsen af 22. januar 1981 § 2-overgangsregler, der fortsat har betydning.

5. Anpartsoverdragelser.

Lov nr. 239 af 8. juni 1979 som ændret ved lov nr. 486 af 5. november 1980 om andelsboligforeninger og andre boligfælleskaber § 17, jfr. justisministeriets bekendtgørelse nr. 24 af 22. januar 1980 om ændring af bekendtgørelse om tinglysning. Erklæringer.

6. Udstykning m.v. uden for Københavns og Frederiksberg kommuner.

Lov om udstykning og sammenlægning m.m. af faste ejendomme, jfr. lovbekendtgørelse nr. 6 af 7. januar 1977.

  • a) I udstykningstilfælde:
  • 1) Servituterklæring, jfr. TL. § 22, stk. 1 og 2.
  • 2) Påtegning fra den kommunale skattemyndighed om approbationens dato, om det frastykkede areals størrelse og de eventuelle særlige til approbationen knyttede forpligtelser som landbrugsejendom eller lignende og forevisning af udstykningskort, jfr. udstykningslovens § 11 A.
  • b) Uden for udstykningstilfælde:

Påtegning fra skattemyndigheden om, at det solgte areal ikke udgør en del af en samlet fast ejendom, jfr. udstykningslovens § 11 B og landbrugslovens § 2, stk. 2.

  • c) Aftaler om skel.

Aftalen der går ud på at fastslå eller forandre skel mellem faste ejendomme, må ikke tinglyses uden landbrugsministeriets samtykke, jfr. udstykningslovens § 36, stk. 1.

  • d) Ejendomshævd.

Dokumenter angående ejendomshævd kan ikke tinglyses, før det ved hævden vundne areal enten er særskilt matrikuleret eller i matriklen er henlagt under den ejendom, hvortil det faktisk hører, jfr. udstykningslovens § 36, stk. 2.

7. Udstykning i København og Frederiksberg kommuner.

  • 1) Servituterklæring jfr. TL. § 22, stk. 1 og 2.
  • 2) Målebrev udfærdiget henholdsvis af stadskonduktøren i København eller stadslandinspektøren på Frederiksberg på hver ny matrikuleret ejendom.

8. Landbrugsejendomme.

Bekendtgørelse nr. 650 af 15. december 1978 om dokumentation ved tinglysning af dokumenter vedrørende landbrugsejendomme.

Bekendtgørelsen indeholder bl.a. regler om attestation, erklæring eller tilladelse ved lysning af adkomster for personer eller selskaber. Bekendtgørelsen indeholder endvidere regler om tinglysning med frist og om afvisning.

9. Landbrugsejendomme med tinglyst forkøbsret for staten.

Lov om statens fremskaffelse af jord og udlån til jordbrugsmæssige formål m.m., jfr. lovbekendtgørelse nr. 396 af 23. juli 1974, § 22.

10. Ejendomme med tinglyst forkøbsret for staten efter lov om erhvervelse af fast ejendom til fritidsformål.

Lov nr. 230 af 7. juni 1972 om erhvervelse af fast ejendom til fritidsformål, som ændret ved lov nr. 288 af 26. juni 1975, §§ 4-6.

11. Arbejderboliger på landet.

Lov om arbejderboliger på landet, jfr. lovbekendtgørelse nr. 353 af 26. juni 1975, § 21, stk. 1 og 2.

Disse ejendomme må ikke udstykkes, sammenlægges med anden jord eller magelægges med anden jord uden landbrugsministeriets tilladelse.

Bestemmelsen indeholder endvidere regler om erklæringer ved salg.

12. Personer og selskaber m.v., som kun med justitsministeriets tilladelse kan erhverve adkomst på fast ejendom her i landet.

Lov nr. 344 af 23. december 1959 om erhvervelse af fast ejendom, som ændret ved lov nr. 129 af 13. april 1962.

Efter loven kan personer, der ikke har bopæl i Danmark og som ej heller tidligere har haft bopæl her i landet i et tidsrum af ialt 5 år kun med justitsministeriets tilladelse erhverve adkomst på fast ejendom her i landet. Det samme gælder selskaber m.v., der ikke har hjemsted i Danmark, samt udenlandske offentlige myndigheder.

Undtaget fra loven er i medfør af § 2 erhvervelse ved arv, overdragelse til hensidden i uskiftet bo, ved deling af fællesbo eller ved gave fra slægtningen i ret op- og nedstigende linie.

Loven gælder ikke for EF-statsborgere og EF-selskaber, når erhvervelsen tilsigter helårsbolig eller virksomhed, der omfattes af den under punkt 13 nævnte bekendtgørelse.

Der henvises endvidere til tinglysningscirkulærets §§ 47 og 48 om indberetningspligt til justitsministeriet.

13. EF-statsborgere og EF-selskaber.

Bekendtgørelse nr. 593 af 20. december 1972 om ændring af lov om erhvervelse af fast ejendom for så vidt angår visse EF-statsborgere og EF-selskaber m.v. som ændret ved bekendtgørelse nr. 549 af 17. oktober 1973.

Erklæringer - jfr. i øvrigt punkt 12.

14. Selskabers erhvervelse af fast ejendom.

Bekendtgørelse nr. 182 af 29. marts 1973 om dokumentation og indberetningspligt ved tinglysning af dokumenter vedrørende fast ejendom for selskaber m.fl., jfr. §§ 8 og 11 i lov om sommerhuse og campering m.v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 495 af 19. september 1975.

Erklæringer.

15. Umyndiges køb og salg af fast ejendom.

Bekendtgørelse nr. 329 af 16. september 1966, om værgers beføjelser og pligter, som ændret senest ved bekendtgørelse nr. 478 af 18. september 1981, § 13.

Værgen skal indhente statsamtets samtykke til dispositionen.

16. Menighedsråds køb og salg af fast ejendom.

Lov om folkekirkens lønningsvæsen m.m., jfr. lovbekendtgørelse nr. 384 af 25. august 1980, § 12.

Kirkeministeriet (eventuelt stiftsøvrigheden) skal godkende dispositionen.

II Brugsrettigheder, servitutter m.v.

1. Kommuneplanlægningsloven.

Lov nr. 287 af 26. juni 1975 om kommuneplanlægning § 36.

Kommunalbestyrelsens godkendelse af servitutbestemmelser om forhold, hvorom der kan optages bestemmelser i en lokalplan, jfr. § 18.

2. Stedbestemte vejrettigheder.

Lov nr. 143 af 13. april 1938 om private vejrettigheder § 3, stk. 2.

Såfremt der i et servitutdokument om en stedbestemt vejret ikke henvises til matrikelkortets angivelse af vejens beliggenhed, skal vejen af en landinspektør være indtegnet på en kopi af matrikelkortet, der skal medfølge ved dokumentets indlevering til tinglysning.

3. Landbrugsejendomme.

Bekendtgørelse nr. 650 af 15. december 1978 om dokumentation ved tinglysning af

dokumenter vedrørende landbrugsejendomme.

Bekendtgørelsen indeholder bl.a. regler om erklæringer eller tilladelser ved tinglysning af brugskontrakter m.v. samt regler om tinglysning med frist og om afvisning.

4. Brugskontrakter vedrørende en del af en samlet fast ejendom.

Lov om udstykning og sammenlægning m.m. af faste ejendomme, jfr. lovbekendtgørelse nr. 6 af 7. januar 1977, § 11 C, stk. 1.

Brugskontrakter - bortset fra aftægtskontrakter og kontrakter angående tørveskær, grusgravning, kalknedbrydning eller anden begrænset udnyttelse - vedrørende en del af en samlet fast ejendom eller af et umatrikuleret areal uden for København og Frederiksberg må ikke være indgået for længere tid end 10 år.

5. Brugskontrakter af længere varighed end 10 år.

Lov om udstykning og sammenlægning m.m. af faste ejendomme, jfr. lovbekendtgørelse nr. 6 af 7. januar 1977, § 11 C, stk. 2.

Alle brugskontrakter af længere varighed end 10 år skal have påtegning fra ejendomsskattekontoret om, at arealet ikke udgør en del af en samlet fast ejendom.

6. Grundbyrder.

Lov nr. 505 af 28. september 1918 om afløsning af grundbyrder § 7.

Ensidige grundbyrdedokumenter, der ikke indeholder opsigelses- og kapitaliseringsbestemmelser i debitors favør, skal afvises fra tinglysning.

7. Servitutter, bortforpagtning og bortleje vedrørende umyndiges ejendomme.

Som under I pkt. 15.

8. Menighedsråds bortforpagtning.

Lov om folkekirkens lønningsvæsen m.m., jfr. lovbekendtgørelse nr. 320 af 26. juni 1970, § 14, stk. 2.

Forpagtningskontrakter skal godkendes af provstiudvalget.

9. Deklarationer om fredning efter sandflugtsloven.

Bekendtgørelse nr. 271 af 19. juni 1979 om sandflugtens bekæmpelse § 8 og § 9. Ved udstykning af en af fredning omfattet ejendom afgiver sandflugtskommissionen på begæring erklæring om, hvorvidt fredningen helt eller delvis omfatter de enkelte parceller, jfr. § 8, stk. 7.

10. Vandforsyningsanlæg.

Erklæringer vedrørende vandforsyningsanlæg, jfr. § 43 bekendtgørelse nr 3. af 4. januar 1980 om vandindvinding og vandforsyning.

11. Spildevand.

Bekendtgørelse nr. 139 af 15. april 1980 om afledning af spildevand til jorden § 14.

Hvis et anlæg efter denne bekendtgørelse placeres på fremmed ejendom, skal anlægget sikres ved tinglyst deklaration.

12. Sanering.

Bekendtgørelse nr. 89 af 24. februar 1981 § 13, stk. 3.

Kommunalbestyrelsen lader saneringsplan tinglyse.

  • a) Samme bekendtgørelse § 17, stk. 4, tinglysning af forbud nedlagt af kommunen i forbindelse med at kommunen eller et saneringsselskab har vedtaget eller arbejder med en saneringsplan.
  • b) Samme bekendtgørelse § 21, stk. 1, nr. 2, tinglysning af servitutter, der er pålagt af kommunen efter saneringsplan er godkendt.
  • c) Samme bekendtgørelse § 21, stk. 4, i forbindelse med beregning af erstatning som følge af de ovenfor omtalte forbud, kan der stilles vilkår om hel eller delvis tilbagebetaling. Disse vilkår skal tinglyses.
  • d) Samme bekendtgørelse § 53, stk. 2. Tinglysning af kommunalbestyrelsens godkendelsesbeføjelser som vilkår for udbetaling af rentesikring efter § 53, stk. 1.
  • e) Samme bekendtgørelse § 53, stk. 4, pålæg til kommunalbestyrelsen om tinglysning af deklaration i tilfælde, hvor der kunne være udbetalt rentesikring, men hvor ejeren ikke ønsker dette. Kommunalbestyrelsen skal, så længe rentesikring kunne være udbetalt, godkende lejen og senere lejeforhøjelser, dog undtages forhøjelser efter stk. 1.

13. Jordvarmeanlæg.

Bekendtgørelse nr. 522 af 2. december 1980 om etablering af jordvarmeanlæg (varmeslanger i jord) § 18, hvorefter anlægget skal sikres ved tinglyst deklaration, såfremt det placeres på fremmed ejendom.

III Panterettigheder.

1. På uudstykket parcel.

Lov om udstykning og sammenlægning m.m. af faste ejendomme, jfr. lovbekendtgørelse nr. 6 af 7. januar 1977, § 11.

Pantebrev angående en del af en samlet fast ejendom eller af et umatrikuleret areal må ikke indføres endeligt i tingbogen, forinden der foreligger approbation på frastykning af den pågældende del.

2. Grundforbedringslån.

Lov nr. 166 af 29. marts 1974 om grundforbedringslån, som ændret ved lov nr. 473 af 14. september 1977, § 2.

Jordbrugskommissionens godkendelse skal være påtegnet pantebrevet, der herefter kan tinglyses med fortrinsret.

3. Høstpantebreve.

Lov nr. 50 af 14. februar 1951 om fortrinsret i høsten som ændret ved lov nr. 537 af 17. november 1976.

Erklæring fra udstederen om, at den bestilte mængde af såsæd, frø, kunstgødning og læggekartofler vil blive tilført ejendommen og udelukkende anvendt på dens jorder, jfr. § 3.

Bestemmelsen indeholder nærmere regler for forpagterens eller lejerens udstedelse af høstpantebreve, der bl.a. kræver samtykke fra ejendommens ejer.

4. Lån i salgsafgrøder.

Lov nr. 242 af 8 juni 1966 om belåning af salgsafgrøder § 2.

Erklæring fra udsteder om lånets anvendelse samt dokumentation ved pantebrevets anmeldelse til tinglysning for, at meddelelse om pantebrevets udstedelse er tilsendt samtlige panthavere i ejendommen. Hvis pantebrevet er udstedt af en forpagter, skal det tillige dokumenteres, at meddelelse om pantebrevets udstedelse er tilsendt ejendommens ejer.

5. Umyndiges pantsætning af fast ejendom.

Som under I pkt. 15.

6. Menighedsråds pantsætning af fast ejendom.

Som under I pkt. 16.

7. Tilbagebetaling af ydelser efter lov om social bistand.

Lov nr. 333 af 19. juni 1974 om social bistand, som senest ændret ved lov nr. 258 af 16. juni 1980. Ifølge § 25, stk. 2, kan tilbagebetalingskravet (efter stk. 1) sikres ved, at det sociale udvalg lader meddelelse herom tinglyse som hæftelse på den faste ejendom med oprykkende prioritet efter foranstående hæftelser eller ved tinglysning af skadesløsbrev.

8. Tvungen administration af udlejningsejendomme.

Lov nr. 484 af 5. november 1980 om tvungen administration af udlejningsejendomme § 2, stk. 3 vedrørende gyldigheden af beslutning om tvungen administration overfor

  • a) andre rettighedshavere. Huslejenævnet skal lade beslutningen tinglyse på ejendommen.
  • b) Samme lov § 6 vedrørende administrators ret til at optage lån med pant i den faste ejendom, med fortrinsret efter ejendomsskatter, men uden personlig hæftelse. For at kunne tinglyses med fortrinsret skal pantebrevet være forsynet med en erklæring fra huslejenævnet.
  • c) Samme lov § 8 om huslejenævnets pligt til at få ovennævnte pantebrev slette fra tingbogen.
  • d) Samme lovs § 11. kommunen skal lade boligrettens afgørelse om tvungen administration tinglyse.
  • e) Samme lovs § 13 angår administrators ret til at optage lån med sikkerhed i den faste ejendom med fortrinsret efter ejendomsskatter men uden personlig hæftelse. Pantebrevet skal indeholde en erklæring fra kommunen om, at pantebrevet er til sikkerhed for lån efter § 13, stk. 1. (Lejeindtægter er ikke tilstrækkelig til at dække udgifter ved ejendommens opretning.)
  • f) Samme lov § 15. Herefter har kommunen pligt til at træffe afgørelse om ophør af den tvungne administration og sletning af tinglysning efter lovens § 11.

9. Realkreditinstitutlån. Henstandslån til landmænd.

Lov om realkreditinstitutter, jfr. lovbekendtgørelse nr. 364 af 6. august 1980, som ændret ved bekendtgørelse nr. 481 af 5. november 1980. Vedrørende henstandslån til landmænd efter § 23 a, er det i § 23 d, nr. 3, 2. punktum, bestemt, at uanset reglen i tinglysningslovens § 15 a, stk. 1, rykker panteretten uden særskilt påtegning tilbage for panterettigheder, der tinglyses til sikkerhed for lån, der ydes af et realkreditinstitut eller Dansk Landbrugs Realkreditfond.

Officielle noter

Ingen