Dokumentet er Historisk
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven) (* 1)

Herved bekendtgøres lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 701 af 2. september 1993 med de ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 1115 af 22. december 1993, § 11 i lov nr. 1117 af 22. december 1993, § 13 i lov nr. 374 af 18. maj 1994 og § 4 i lov nr. 445 af 1. juni 1994. Lovbekendtgørelsen gælder først i sin helhed fra og med indkomståret 1996, idet ændringerne, der følger af § 9 i lov nr. 480 af 30. juni 1993, først har virkning fra dette tidspunkt.


Afsnit I

Virksomhedsordningen

Kapitel 1

Indledende bestemmelser

§ 1. Skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kan anvende virksomhedsordningen efter reglerne i dette afsnit på indkomst fra virksomheden. Dette gælder dog ikke, hvis indkomst fra virksomheden er kapitalindkomst efter § 4, stk. 1, nr. 10, 12 eller 13, i personskatteloven. Endvidere kan virksomhedsordningen ikke anvendes på konkursindkomst, jf. konkursskattelovens § 6.

Stk. 2. (* 2) Aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven bortset fra andele i foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 og 4, indeksobligationer, uforrentede obligationer og præmieobligationer kan ikke indgå i virksomhedsordningen, medmindre den skattepligtige driver næring med sådanne aktiver.

Stk. 3. (* 3) Aktiver, der benyttes både til erhvervsmæssige og private formål, indgår ikke i den selvstændige erhvervsvirksomhed. Dog indgår i virksomheden den erhvervsmæssige del af en ejendom, hvor der foretages en fordeling af ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for den skattepligtige, og på den øvrige ejendom. Ejendomme, hvor der beregnes lejeværdi efter ligningslovens § 15 C, indgår i virksomheden med den del af ejendommen, som ikke tjener til bolig for ejere. Anskaffelsessummen for ombygning, forbedringer m.v. af den erhvervsmæssige del af sådannne ejendomme indgår ligeledes i virksomheden. Biler og vindmøller, der benyttes både erhvervsmæssigt og privat, kan indgå i virksomheden. Endvidere kan Ligningsrådet tillade, at andre aktiver, der benyttes både til erhvervsmæssige og private formål, indgår i den selvstændige erhvervsvirksomhed. Ved fastsættelse af værdien af privat benyttelse af aktiver, der indgår i virksomheden, finder ligningslovens § 16 tilsvarende anvendelse.

§ 2. Det er en betingelse for at anvende virksomhedsordningen, at den skattepligtige udarbejder et selvstændigt regnskab for virksomheden, som opfylder bogføringslovens krav. Bogføringen skal tilrettelægges således, at der regnskabsmæssigt sker en opdeling af den skattepligtiges samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi (virksomhedsordningen) og en privatøkonomi.

Stk. 2. Den skattepligtige skal ved indgivelse af selvangivelse for et indkomstår tilkendegive, om virksomhedsordningen skal anvendes for det pågældende indkomstår. Den skattepligtige kan omgøre beslutningen om, hvorvidt virksomhedsordningen skal anvendes eller ikke. Tilkendegivelse herom skal ske til den kommunale skattemyndighed inden udløbet af den i skattestyrelseslovens § 3, stk. 4, nævnte frist. Vælger den skattepligtige at anvende virksomhedsordningen, skal virksomhedsordningen anvendes for hele virksomheden i hele indkomståret. Desuden skal den skattepligtige oplyse størrelsen af indestående på konto for indskud og på konto for opsparet overskud, jf. §§ 3 og 10, stk. 2, samt af kapitalafkast og afkastgrundlag, jf. §§ 7 og 8.

Stk. 3. Driver den skattepligtige flere virksomheder, behandles samtlige virksomheder som een virksomhed ved anvendelsen af virksomhedsordningen.

Stk. 4. Er den skattepligtige gift og samlevende med ægtefællen ved udgangen af det pågældende indkomstår, og driver ægtefællerne hver sin virksomhed, skal ægtefællen anvende reglerne i denne lov.

Stk. 5. Beløb, der overføres mellem virksomhedsordningen og privatøkonomien, skal bogføres særskilt for hver post med virkning fra det tidspunkt, hvor overførslen finder sted, jf. dog stk. 6.

Stk. 6. Overførsel af biler og vindmøller, der benyttes både til erhvervsmæssige og private formål, skal bogføres med virkning fra starten af indkomståret. Overførsel af finansielle aktiver og passiver, indskud og overførsler efter § 5, der kan foretages inden fristen for indgivelse af selvangivelse, skal bogføres med virkning fra indkomstårets udløb.

Stk. 7. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om regnskabet samt om den form, hvori oplysningerne til brug for selvangivelsen skal afgives.

Kapitel 2

Indskudskonto

§ 3. Overførsel af værdier fra den skattepligtige til virksomheden anses for indskud. Det gælder dog ikke beløb, der bogføres på mellemregningskontoen, jf. § 4 a.

Stk. 2. Den skattepligtiges indestående på indskudskonto opgøres ved starten af regnskabsåret i det indkomstår, hvor virksomhedsordningen første gang anvendes.

Stk. 3. (* 4) Indskudskontoen opgøres som værdien af indskudte aktiver med fradrag af gæld, indskud på særlige konti i et pengeinstitut efter § 5 i lov om investeringsfonds og overførte beløb fra konjunkturudligningskontoen efter § 22 b, stk. 7.

Stk. 4. (* 5) Fast ejendom medregnes til den kontante anskaffelsessum eller den formueskattepligtige værdi med tillæg af eventuelt nedslag efter §§ 18 B-18 C i ligningsloven og af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v. Øvrige aktiver medregnes til den formueskattepligtige værdi med tillæg af eventuelt nedslag efter ligningslovens § 18 A. Aktiver, der ikke er formueskattepligtige, medregnes til anskaffelsessummen med fradrag af skattemæssige afskrivninger. I det omfang anskaffelsessummen omregnes til kontantværdi, anvendes denne. Driftsmidler, der hidtil udelukkende har været anvendt privat, og som skal anvendes fuldt ud erhvervsmæssigt, anses for indskudt til handelsværdien. Virksomhedens gæld fragår med den formueskattepligtige værdi.

Stk. 5. Er indestående på indskudskonto opgjort efter stk. 2-5 negativt, og dokumenterer den skattepligtige, at alle de til virksomheden hørende aktiver og gældsposter er medregnet i opgørelsen, samt at den medregnede gæld er erhvervsmæssig, sættes indestående på indskudskontoen dog til nul.

Stk. 6. Indskudskontoen reguleres årligt ved indkomstårets udløb. Ved reguleringen tillægges årets indskud, mens overførsel til den skattepligtige af værdier, der ikke er overskud, fradrages.

Stk. 7. En skattepligtig, der tidligere har anvendt virksomhedsordningen for virksomheden, og som inden for de nærmest efterfølgende 5 indkomstår på ny anvender virksomhedsordningen, skal ved opgørelsen af indestående på indskudskonto efter stk. 2 medregne en eventuel fast ejendom til samme værdi, som da virksomhedsordningen senest blev anvendt. Er den faste ejendom erhvervet, mens den skattepligtige har anvendt virksomhedsordningen, skal ejendommen medregnes til den kontante anskaffelsessum.

§ 4. (* 4) Den del af kapitalafkastet efter § 7, der vedrører finansielle aktiver, bortset fra fordringer erhvervet ved salg af varer og tjenesteydelser i forbindelse hermed (varedebitorer m.v.), anses for indskudt, hvis det ikke er overført fra virksomheden til den skattepligtige inden udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse.

Stk. 2. I det omfang, det samlede kapitalafkast skal begrænses efter § 7, stk. 1, sidste pkt., eller stk. 2, beregnes den del af kapitalafkastet, der er omfattet af stk. 1, forholdsmæssigt. Den forholdsmæssige del af det begrænsede kapitalafkast beregnes efter forholdet mellem værdien af de finansielle aktiver, bortset fra fordringer erhvervet ved salg af varer og tjenesteydelser i forbindelse hermed (varerdebitorer m.v.), og kapitalafkastgrundlaget ved indkomstårets begyndelse.

Kapitel 2 a

Mellemregningskonto

§ 4 a. Den skattepligtige kan i stedet for at foretage indskud efter § 3 overføre kontante beløb fra privatøkonomien til virksomhedsordningen, der bogføres på en uforrentet mellemregningskonto.

Stk. 2. På det tidspunkt, hvor anvendelsen af virksomhedsordningen påbegyndes, kan der ikke bogføres beløb på mellemregningskontoen.

Stk. 3. Beløb eller værdier, der overføres fra mellemregningskontoen til privatøkonomien, anses ikke for en overførsel efter § 5 og medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Såfremt indestående på mellemregningskontoen på noget tidspunkt bliver negativ, skal beløbet udlignes ved en overførsel efter § 5.

Stk. 4. Driftsomkostninger, som den skattepligtige har afholdt af private midler, bogføres på mellemregningskontoen.

Kapitel 3

Overførsel af værdier til den skattepligtige

§ 5. (* 4) Overførsel af værdier fra virksomheden til den skattepligtige anses for foretaget i nedennævnte rækkefølge:

  • 1) Kapitalafkast efter § 7, der vedrører det forudgående indkomstår, og som overføres til den skattepligtige inden fristen for indgivelse af selvangivelse.
  • 2) Overskud efter fradrag af kapitalafkast (resterende overskud) efter § 10, stk. 1, der vedrører det forudgående indkomstår, og som overføres til den skattepligtige inden fristen for indgivelse af selvangivelse.
  • 3) Overskud i det pågældende år:
  • a) Kapitalafkast efter § 7, der overføres til den skattepligtige inden udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse for indkomståret.
  • b) Overskud efter fradrag af kapitalafkast (resterende overskud) efter § 10, stk. 1.
  • 4) Opsparet overskud.
  • 5) Indestående på indskudskonto.

Stk. 2. Ved overførsel af værdier fra virksomheden til den skattepligtige ud over de i stk. 1 nævnte anvendes § 11.

Stk. 3. Beløb, der overføres fra virksomheden til den skattepligtige til dækning af virksomhedsskat samt særlig indkomstskat i virksomheden, omfattes ikke af stk. 1.

Kapitel 4

Indkomstopgørelse og skatteberegning

§ 6. Virksomhedens skattepligtige indkomst opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler.

Stk. 2. Fradrag for renteudgifter m.v., jf. ligningslovens § 5, samt renteindtægter fordeles ved opgørelsen af virksomhedens indkomst og formue over den periode, renteudgifterne henholdsvis renteindtægterne vedrører.

§ 7. Kapitalafkast beregnes som afkastgrundlaget gange afkastsatsen. Kapitalafkastgrundlaget opgøres efter § 8 og kapitalafkastsatsen efter § 9. Bliver det beregnede kapitalafkast negativt, ses der bort fra kapitalafkastet. Kapitalafkastet kan ikke overstige årets skattepligtige overskud, jf. herved § 12, sidste pkt.

Stk. 2. Omfatter virksomhedens regnskabsperiode kortere eller længere tid end 12 måneder, beregnes et forholdsmæssigt kapitalafkast svarende til det antal hele måneder, regnskabsperioden omfatter.

§ 8. (* 5) Virksomhedens afkastgrundlag opgøres ved indkomstårets begyndelse som virksomhedens aktiver med fradrag af gæld, beløb, der er afsat efter §§ 4 og 10, stk. 1, indestående på mellemregningskonto efter § 4 a og beløb, der overføres fra virksomhedsordningen til privatøkonomien med virkning fra indkomstårets begyndelse. Ved etablering af ny virksomhed opgøres afkastgrundlaget dog på tidspunktet for virksomhedens start.

Stk. 2. Fast ejendom medregnes til den kontante anskaffelsessum. Er ejendommen anskaffet før 1. januar 1987, kan den skattepligtige i stedet vælge at anvende værdien ved 18. alm. vurdering med tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v. Øvrige aktiver medregnes til den formueskattepligtige værdi med tillæg af eventuelt nedslag efter ligningslovens § 18 A. Aktiver, der ikke er formueskattepligtige, indgår i opgørelsen med anskaffelsessummen med fradrag af skattemæssige afskrivninger. I det omfang anskaffelsessummen omregnes til kontantværdi, anvendes denne. Ved opgørelsen fragår virksomhedens gæld med den formueskattepligtige værdi.

§ 9. Den i § 7 nævnte afkastsats opgøres en gang årligt. Satsen beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit opgjort med to decimaler af en af Københavns Fondsbørs dagligt udregnet effektiv obligationsrente for de første 6 måneder af det til indkomståret svarende kalenderår. Den effektive obligationsrente opgøres med to decimaler for fast forrentede kroneobligationer i åbne serier, der noteres på Københavns Fondsbørs, bortset fra indeksregulerede obligationer. Satsen udgør den beregnede gennemsnitsrente nedrundet til nærmeste hele antal procentpoints.

§ 10. (* 4) Virksomhedens skattepligtige overskud med fradrag af kapitalafkast efter § 7, der overføres til den skattepligtige, skal medregnes i den skattepligtiges personlige indkomst i det indkomstår, hvor overskuddet overføres til den skattepligtige. Overskud kan overføres til den skattepligtige med virkning for indkomståret, hvis det er overført inden udløb af fristen for indgivelse af selvangivelse for indkomståret.

Stk. 2. Overskud efter stk. 1, der ikke overføres til den skattepligtige med virkning for indkomståret, beskattes foreløbigt i indkomståret med en virksomhedsskat på 34 pct. Overskud med fradrag af virksomhedsskat indgår på virksomhedens konto for opsparet overskud.

Stk. 3. Beløb, der overføres fra virksomhedens konto for opsparet overskud, medregnes med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat til den skattepligtiges personlige indkomst. Ved skatteberegningen for det indkomstår, hvor beløb overføres fra konto for opsparet overskud, fradrages den hertil svarende virksomhedsskat i den skattepligtiges slutskat med tillæg af eventuel overført restskat m.v. Er den skattepligtige gift og samlevende med ægtefællen ved udgangen af det pågældende indkomstår, skal en resterende virksomhedsskat fradrages i ægtefællens slutskat m.v. En herefter resterende virksomhedsskat fradrages i den skattepligtiges og en eventuel ægtefælles særlige indkomstskat. Virksomhedsskat, der ikke kan rummes i årets slutskat m.v. og eventuel særlig indkomstskat, fremføres til fradrag i den beregnede slutskat m.v. og eventuel særlig indkomstskat i de nærmest efterfølgende 5 indkomstår.

§ 11. Er saldoen på indskudskontoen efter § 3 negativ, medregnes til virksomhedens indkomst for det pågældende indkomstår et beløb, der svarer til den negative saldo ganget med afkastsatsen efter § 9. Beløbet kan dog højst udgøre afkastsatsen ganget med det negative afkastgrundlag ved udgangen af indkomståret. Der skal endvidere højst medregnes et beløb svarende til virksomhedens nettorenteudgifter med tillæg af kursgevinster og fradrag af kurstab, der er skattepligtige efter kursgevinstloven.

Stk. 2. Overføres værdier til den skattepligtige efter § 5, og foretages i samme indkomstår indskud efter § 3, stk. 1, medregnes et beløb til virksomhedens indkomst for det pågældende indkomstår. Beløbet udgør kapitalafkastsatsen efter § 9 ganget med værdier overført efter § 5, stk. 1, nr. 5, og stk. 2. Beløbet kan dog højst udgøre afkastsatsen ganget med indskuddet efter § 3, stk. 1.

Stk. 3. Beløb, der er opgjort efter stk. 1 og 2, anses for overført fra virksomheden til den skattepligtige efter overførsel af årets kapitalafkast, jf. § 5, stk. 1, nr. 3, litra a. Den skattepligtiges kapitalindkomst for det pågældende indkomstår nedsættes med beløbene.

§ 12. Beskatning af overskudsbeløb hos en medarbejdende ægtefælle efter reglerne i kildeskattelovens § 25 A, stk. 3-5, kan kun ske i det indkomstår, hvor overskuddet er indtjent. Beløbet medregnes i den medarbejdende ægtefælles personlige indkomst. Kapitalafkast efter § 7 kan ikke overstige overskud efter fradrag af det beløb, der er overført til beskatning hos den medarbejdende ægtefælle.

§ 13. Virksomhedens underskud i et indkomstår skal modregnes i personlig indkomst ved hævning af et eventuelt opsparet overskud. På konto for opsparet overskud skal hæves et beløb svarende til 66 pct. af underskuddet. Den til det hævede beløb svarende virksomhedsskat fradrages i den skattepligtiges slutskat med tillæg af eventuel overført restskat m.v. En eventuel resterende virksomhedsskat overføres til ægtefællen, fradrages i særlig indkomstskat eller fremføres til følgende indkomstår efter reglen i § 10, stk. 3.

Stk. 2. Underskud, der ikke kan rummes i opsparet overskud, skal fradrages i positiv kapitalindkomst. Er den skattepligtige gift og samlevende med ægtefællen ved udgangen af det pågældende indkomstår, skal underskud fradrages i ægtefællernes samlede positive kapitalindkomst.

Stk. 3. Underskud, der ikke kan rummes i indkomst som nævnt i stk. 2, skal fradrages i personlig indkomst. Er den skattepligtige gift og samlevende med ægtefællen ved udgangen af det pågældende indkomstår, skal underskud, der ikke kan rummes i den skattepligtiges personlige indkomst, fradrages i ægtefællens personlige indkomst.

Stk. 4. Et resterende underskud fremføres til fradrag i virksomhedsoverskud før beregning af kapitalafkast i de nærmest efterfølgende 5 indkomstår. Underskud kan dog kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i et tidligere års almindelige indkomst. Reglerne i stk. 2-3 finder tilsvarende anvendelse i denne periode.

Stk. 5. Den skattepligtige kan i stedet for at fremføre et resterende underskud til de følgende indkomstår efter reglerne i stk. 4 fradrage underskuddet i sin og derefter i en eventuel ægtefælles aktieindkomst for samme indkomstår, jf. personskattelovens § 8 a, stk. 2 og 4. Et herefter resterende underskud fremføres efter reglerne i stk. 4.

Stk. 6. Virksomhedsunderskud, der er konstateret i et indkomstår, hvor virksomhedsordningen har været anvendt, skal fremføres efter reglerne i stk. 2-4, uanset den skattepligtige ikke anvender virksomhedsordningen i hele eller en del af 5 års perioden.

Stk. 7. Hvis en skattepligtig i et indkomstår opnår en tvangsakkord eller en gældssanering, nedsættes uudnyttede, fradragsberettigede underskud i virksomhedsindkomsten fra det pågældende og tidligere indkomstår med det beløb, hvormed gælden er nedsat. Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af skyldnerens indkomst, der hidrører fra hans frigørelse for gældsforpligtelser. Nedsættelsen sker med virkning for det indkomstår, hvori tvangsakkord stadfæstes eller kendelse om gældssanering afsiges, og for senere indkomstår. Hvis underskud fra flere indkomstår skal nedsættes efter 1.-2. pkt., nedsættes tidligere års underskud før senere års underskud.

Stk. 8. Reglerne i stk. 7 finder tilsvarende anvendelse på aftaler om en samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld (frivillig akkord).

§ 14. (Ophævet).

Kapitel 5

Afståelse, ophør og omdannelse

§ 15. Afstår den skattepligtige sin virksomhed, eller ophører den skattepligtige med at drive selvstændig erhvervsvirksomhed, medregnes indestående på konto for opsparet overskud med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat til den personlige indkomst i samme indkomstår, jf. § 10, stk. 3. Opretholdes den regnskabsmæssige opdeling af den skattepligtiges samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi og en privatøkonomi efter § 2, stk. 1, i hele det indkomstår, hvori afståelsen eller ophøret finder sted, kan virksomhedsordningen anvendes til og med udløbet af indkomståret. I så fald indgår salgssummen i virksomhedsordningen. Indestående på konto for opsparet overskud ved indkomstårets udløb med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat medregnes til den personlige indkomst i det efterfølgende indkomstår.

Stk. 2. Overtager eller påbegynder den skattepligtige en anden virksomhed inden udløbet af det efterfølgende indkomstår, kan den skattepligtige anvende virksomhedsordningen uden ophør. Det er en betingelse herfor, at den regnskabsmæssige opdeling af den skattepligtiges samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi og en privatøkonomi efter § 2, stk. 1, opretholdes i hele perioden.

Stk. 3. Afstår den skattepligtige en af flere virksomheder, en virksomhed, der er udskilt fra den bestående virksomhed, eller en ideel andel af en virksomhed, indgår salgssummen i virksomhedsordningen. Opgørelsen af overskud og overførsler sker under eet for hele indkomståret for både den afståede virksomhed og den resterende virksomhed.

§ 15 a. (* 6) Afstås virksomhed som nævnt i § 15, stk. 3, kan den skattepligtige med virkning fra begyndelsen af salgsåret vælge at overføre et beløb, der højst svarer til det kontante nettovederlag, fra indskudskontoen til mellemregningskontoen, uden at der først skal hæves beløb efter § 5, stk. 1. Det kontante nettovederlag opgøres som det beløb, hvormed kontantværdien af salgssummen for de overdragne aktiver overstiger kontantværdien af gæld, som overtages af den nye ejer. Gæld, der stiftes i forbindelse med overdragelsen, anses ikke som gæld, der overtages af den nye ejer.

Stk. 2. Overføres beløb til mellemregningskontoen efter stk. 1, skal den skattepligtige i samme indkomstår medregne en forholdsmæssig del af indestående på konto for opsparet overskud ved udløbet af indkomståret forud for salgsåret med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat til den personlige indkomst, jf. § 10, stk. 3. Den forholdsmæssige del af det opsparede overskud beregnes efter forholdet mellem det overførte beløb og kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for salgsåret.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, såfremt den skattepligtige ophører med at drive en af flere erhvervsvirksomheder, uden at virksomheden afstås. I stedet for det kontante nettovederlag anvendes den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for ophørsåret, der efter forholdet mellem værdien af aktiverne i den ophørte virksomhed ved udløbet af indkomståret forud for ophørsåret og samtlige aktiver indskudt i virksomhedsordningen kan henføres til den ophørte virksomhed. Ved beregningen af den forholdsmæssige andel ses bort fra finansielle aktiver.

§ 15 b. Ophører den skattepligtige med at anvende virksomhedsordningen, skal indestående på konto for opsparet overskud med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat medregnes til den personlige indkomst, jf. § 10, stk. 3, i indkomståret efter det indkomstår, hvor den skattepligtige senest har anvendt virksomhedsordningen.

Stk. 2. Ophører den skattepligtige med at anvende virksomhedsordningen, fordi indkomsten bliver konkursindkomst, bliver virksomhedsskatten af indestående på konto for opsparet overskud endelig. I så fald finder stk. 1 ikke anvendelse.

§ 15 c. Ophører skattepligten efter kildeskattelovens § 1, eller bliver den skattepligtige hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsaftale, skal indestående på konto for opsparet overskud med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat medregnes til personlig indkomst, jf. § 10, stk. 3, for det indkomstår, hvor skattepligten ophører eller det skattemæssige hjemsted flyttes. Dette gælder dog ikke, i det omfang den skattepligtige fortsat er skattepligtig efter kildeskattelovens §§ 1 eller 2 med hensyn til virksomhed med fast driftssted her i landet. § 15 a, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse, såfremt den skattepligtige ophører med at være skattepligtig her i landet af virksomhed i fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland. I stedet for det kontante nettovederlag anvendes den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for ophørsåret, der efter forholdet mellem værdien af aktiverne i den nævnte virksomhed ved udløbet af indkomståret forud for ophørsåret og samtlige aktiver indskudt i virksomhedsordningen kan henføres til den nævnte virksomhed. Ved beregningen af den forholdsmæssige andel ses bort fra finansielle aktiver.

Stk. 2. Ophører skattepligten efter kildeskattelovens § 2 med hensyn til virksomhedsdriften, anvendes bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt.

§ 16. Ved omdannelse af virksomheden til selskab efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse kan indestående på konto for opsparet overskud nedsætte den skattemæssige værdi af aktiver og passiver ved opgørelsen efter § 4 i virksomhedsomdannelsesloven. Værdien nedsættes med det opsparede overskud med et tillæg på 25 pct. Nedsættes aktiernes anskaffelsessum, bliver virksomhedsskatten endelig. Nedsættes aktiernes anskaffelsessum ikke, medregnes indestående på konto for opsparet overskud med tillæg af den dertil svarende virksomhedsskat til den personlige indkomst, jf. § 10, stk. 3, i omdannelsesåret.

§ 16 a. Ved skattefri virksomhedsomdannelse, hvor ikke alle aktiver og passiver i virksomhedsordningen overføres til selskabet, indgår vederlaget for den afståede virksomhed i virksomhedsordningen. De ved omdannelsen erhvervede aktier anses for overført fra virksomhedsordningen til privatøkonomien ved begyndelsen af omdannelsesåret.

Stk. 2. Med virkning fra begyndelsen af omdannelsesåret overføres et beløb svarende til kontantværdien af vederlaget for virksomheden, jf. lov om skattefri virksomhedsomdannelse § 2, stk. 1, litra b, fra indskudskontoen til mellemregningskontoen, uden at der først skal hæves beløb efter § 5, stk. 1.

Stk. 3. Aktiernes anskaffelsessum kan nedsættes med en andel af indestående på konto for opsparet overskud ved udløbet af indkomståret forud for omdannelsesåret. Denne andel beregnes som forholdet mellem det efter stk. 2 overførte beløb og kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for omdannelsesåret. Denne andel forøges ved nedsættelsen med et tillæg på 25 pct. Nedsættes aktiernes anskaffelsessum ikke, medregnes den nævnte andel af indestående på konto for opsparet overskud med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat til den personlige indkomst, jf. § 10, stk. 3, i omdannelsesåret.

§ 16 b. Hvis den skattepligtige som led i skattefri virksomhedsomdannelse, hvor ikke alle aktiver og passiver i virksomhedsordningen overføres til selskabet, ophører med at drive selvstændig erhvervsvirksomhed, anses de aktiver, der ikke overføres til selskabet, for at være overført fra virksomheden til privatøkonomien med virkning fra udløbet af året før omdannelsesåret.

§ 16 c. Hvis den skattepligtige som led i skattefri virksomhedsomdannelse netto indskyder gæld fra privatøkonomien i selskabet, anses et til den private gæld svarende beløb for at være overført fra virksomhedsordningen til privatøkonomien med virkning fra udløbet af året før omdannelsesåret.

Kapitel 6

Dødsfald

§ 17. Når den skattepligtige afgår ved døden, indtræder en efterlevende ægtefælle, der er omfattet af kildeskattelovens § 29, stk. 1-3, (uskiftet bo m.v.), i afdødes stilling vedrørende indestående på konto for opsparet overskud og indskudskonto i det omfang, virksomheden indgår i fællesejet.

§ 18. En person, der får udlagt virksomheden fra et dødsbo, der ikke er fritaget for beskatning efter kildeskattelovens § 16, kan overtage indestående på kontoen for opsparet overskud. Det er en forudsætning, at den pågældende ægtefælle, arving eller legatar opfylder kravene i dette afsnit. Overtagelsen kan ske, selv om virksomhedens værdi overstiger modtagerens andel i boet, jf. dog stk. 2. En efterlevende ægtefælle, som overtager virksomheden, kan dog overtage indestående på indskudskontoen.

Stk. 2. En testamentsarving eller legatar, der ikke er arveberettiget som følge af sit slægtskabsforhold til afdøde, kan højst overtage et indestående på konto for opsparet virksomhedsoverskud, der svarer til arvens størrelse. Et overskydende indestående på kontoen behandles efter reglerne i § 19.

Stk. 3. (* 7) Af det indestående, som udlægsmodtageren overtager, beregnes en passivpost på 18 pct. Passivposten har virkning for arveafgiftsberegningen og bodelingen, jf. kildeskattelovens § 33 A, stk. 1.

§ 19. (* 8) (* 9) (* 10) Hvis virksomheden ikke indgår i uskiftet bo m.v. som nævnt i § 17 og en udlægsmodtager ikke overtager opsparet overskud efter § 18, bliver virksomhedsskatten endelig. Indestående på dødsdagen på konto for opsparet overskud med fradrag af beløb, der er overtaget efter § 18, stk. 1, samt fradrag af 65.000 kr., beskattes med 36 pct. 2. punktum gælder dog kun i det omfang, virksomheden indgår i et dødsbo, der ikke er fritaget for beskatning, jf. kildeskattelovens § 16. Skatten forfalder samtidig med boskatten for boets sidste indkomstår og behandles som en del af denne med hensyn til påligning, opkrævning, hæftelse, inddrivelse og afregning af kommunal andel.

Stk. 2. Når indehaverens ægtefælle afgår ved døden, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse i det omfang, virksomheden er ægtefællernes fælleseje.

Stk. 3. Ved skifte af uskiftet bo, hvori virksomheden indgår, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse på det overskud, der er opsparet i virksomheden på det tidspunkt, hvor skiftebegæringen imødekommes.

§ 20. Såfremt indestående på konto for opsparet overskud udgør over 65.000 kr. ved udgangen af året forud for dødsåret, skal der foretages afsluttende ansættelse af afdødes indkomst i dødsåret. Selvangivelse skal indsendes inden udløbet af fristerne i kildeskattelovens § 14, stk. 3.

Kapitel 7

Påligning og opkrævning af virksomhedsskat

§ 21. Virksomhedsskat pålignes og opkræves hos den skattepligtige efter reglerne i kildeskattelovens afsnit V om opkrævning af indkomst- og formueskat m.v.

Stk. 2. Af de foreløbige skattebeløb, som den skattepligtige har indbetalt i løbet af indkomståret, anses virksomhedsskatten for betalt forud for andre skatter og afgifter.

§ 22. Kildeskattelovens regler i afsnit VII om hæftelse og inddrivelse af skatter finder tilsvarende anvendelse for beløb, der skal indbetales i virksomhedsskat.

Afsnit II

Kapitalafkastberegning uden anvendelse af virksomhedsordning

Kapitel 7 a

§ 22 a. Skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kan i stedet for at anvende virksomhedsordningen efter afsnit I vælge at beregne et kapitalafkast af de erhvervsmæssige aktiver efter reglerne i dette afsnit. Kapitalafkastet fragår i den personlige indkomst og lægges til kapitalindkomsten. § 2, stk. 2, 1.-3. pkt., stk. 4 og stk. 7, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Kapitalakastet beregnes som afkastgrundlaget efter stk. 5-7 ganget med afkastsatsen efter § 9. Er den periode, hvori den skattepligtige driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kortere eller længere end 12 måneder, beregnes et forholdsmæssigt kapitalafkast svarende til det antal hele måneder, perioden omfatter.

Stk. 3. Kapitalafkastet kan ikke overstige den største talmæssige værdi af følgende beløb:

  • 1) positiv personlig nettoindkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. personskattelovens § 3, eller
  • 2) negativ nettokapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4. Ved opgørelsen af nettokapitalindkomsten ses bort fra kapitalafkast efter denne bestemmelse og negativ kapitalindkomst, der er omfattet af reglerne i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10, 12 og 13.

Stk. 4. Er den skattepligtige gift og samlevende med ægtefællen ved indkomstårets udgang, opgøres kapitalafkastet på grundlag af ægtefællernes samlede erhvervsmæssige aktiver og den samlede indkomst som nævnt i stk. 3. Det herefter beregnede kapitalafkast fragår i den personlige indkomst og lægges til kapitalindkomsten hos den ægtefælle, der driver virksomheden, jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 1. Driver ægtefællerne hver sin virksomhed, fordeles det beregnede kapitalafkast forholdsmæssigt mellem ægtefællerne efter værdien af de erhvervsmæssige aktiver, der indgår i den enkelte ægtefælles virksomhed. Anvender ægtefællen virksomhedsordningen, ses der ved beregningen af kapitalafkast efter dette afsnit bort fra aktiver og indkomst vedrørende denne virksomhed, og den personlige indkomst nedsættes og kapitalindkomsten forhøjes alene hos den skattepligtige.

Stk. 5. (* 11) Kapitalafkastgrundlaget opgøres ved indkomstårets begyndelse som værdien af aktiver, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, jf. dog stk. 6 og 7. Ved etablering som selvstændig erhvervsdrivende opgøres kapitalafkastgrundlaget dog på tidspunktet for virksomhedens start. § 8, stk. 2, 1.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. (* 3) Aktiver, der benyttes både til erhvervsmæssige og private formål, og som kan indgå i virksomhedsordningen efter § 1, stk. 3, 1.-5. pkt., medregnes ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget efter stk. 5 med den forholdsmæssige værdi af aktivet, der svarer til den erhvervsmæssige anvendelse.

Stk. 7. (* 2) (* 12) I kapitalafkastgrundlaget efter stk. 5 indgår ikke aktiver fra en virksomhed, hvor indkomsten beskattes efter personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10, 12 eller 13, eller hvor indkomsten er konkursindkomst efter konkursskattelovens § 6. Tilsvarende gælder kontante beløb, fordringer bortset fra fordringer erhvervet ved salg af varer og tjenesteydelser i forbindelse hermed (varedebitorer m.v.), aktier eller andre finansielle aktiver bortset fra andele i foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 og 4. Igangværende arbejde for fremmed regning indgår alene med nettoværdien. Værdien af igangværende arbejde for fremmed regning, varelagre og fordringer erhvervet ved salg af varer og tjenesteydelser i forbindelse hermed (varedebitorer m.v.) indgår alene i det omfang, denne værdi overstiger værdien af gæld opstået ved køb af varer og tjenesteydelser i forbindelse hermed (varekreditorer m.v.).

§ 22 b. (* 13) Skattepligtige personer, der anvender § 22 a, kan foretage henlæggelse til konjunkturudligning. Henlæggelsen kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, for hvilket henlæggelse foretages (henlæggelsesåret). Henlæggelsen kan højst udgøre 25 pct. af overskuddet af selvstændig erhvervsvirksomhed i henlæggelsesåret, opgjort efter reglerne for opgørelse af skattepligtig indkomst før fradrag for henlæggelse til investeringsfonds, med tillæg af renteudgifter og kurstab på fordringer og gæld og med fradrag af rente- og udbytteindtægter samt kursgevinst på fordringer og gæld, som indgår i opgørelsen af dette overskud. Henlæggelsen skal mindst udgøre 5.000 kr. Der kan ikke foretages henlæggelse for indkomstår, for hvilke der indtægtsføres henlæggelser, jf. stk. 4, 6 og 7. Procentsatserne for henlæggelse til konjunkturudligning og investeringsfonds kan tilsammen højst udgøre 25 pct.

Stk. 2. Den skattepligtige skal betale en konjunkturudligningsskat på 34 pct. af henlæggelsen. §§ 21 og 22 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Fradrag efter stk. 1 er betinget af, at 66 pct. af henlæggelsen indsættes på en bunden konto her i landet i et pengeinstitut, som Finanstilsynet har meddelt tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed, eller i et udenlandsk kreditinstitut, der efter tilladelse i et land inden for De Europæiske Fællesskaber eller et land, som Fællesskabet har indgået samarbejdsaftale med, udøver virksomhed her i landet gennem en filial, jf. lov om banker og sparekasser m.v. § 6 a, stk. 1-4. Beløbet skal indsættes på kontoen efter henlæggelsesårets udløb, men inden udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse for henlæggelsesåret. Kontoen skal betegnes konjunkturudligningskonto og bære påtegning om den skattepligtiges navn, adresse, personnummer samt virksomhedens regnskabsår og henlæggelsesåret. Kontoen skal være en kontantforrentet indlånskonto og kan ikke være en gevinstopsparingskonto.

Stk. 4. En henlæggelse medregnes til den skattepligtiges personlige indkomst for det indkomstår, hvor indskuddet hæves. Indskuddet kan hæves med virkning for indkomståret, hvis det hæves inden udløb af fristen for indgivelse af selvangivelse for indkomståret. Indskuddet kan hæves efter udløbet af henlæggelsesåret og skal hæves senest i det 10. indkomstår efter henlæggelsesårets udløb. Pengeinstituttet kan ikke udbetale beløb fra kontoen, før der er forløbet 3 måneder fra indsættelsen af det pågældende beløb. Har en skattepligtig foretaget henlæggelse for flere indkomstår, kan henlæggelsen for et givet indkomstår først indtægtsføres, når tidligere henlæggelser fuldt ud er indtægtsført. Hvis den skattepligtige ikke indtægtsfører henlæggelsen inden den i 3. pkt. nævnte frist på 10 år, medregnes henlæggelsen i den skattepligtiges personlige indkomst for det 10. indkomstår efter henlæggelsesårets udløb.

Stk. 5. Ved skatteberegningen for det indkomstår, hvor henlæggelsen indtægtsføres, fradrages den til hævningen svarende konjunkturudligningsskat i den skattepligtiges slutskat med tillæg af eventuel overført restskat m.v. Er den skattepligtige gift og samlevende med ægtefællen ved udgangen af det pågældende indkomstår, skal en resterende konjunkturudligningsskat fradrages i ægtefællens slutskat m.v. En herefter resterende konjunkturudligningsskat fradrages i den skattepligtiges og en eventuel ægtefælles særlige indkomstskat. Konjunkturudligningsskat, der ikke kan rummes i årets slutskat m.v. og eventuel særlig indkomstskat, fremføres til fradrag i den beregnede slutskat m.v. og eventuel særlig indkomstskat i de nærmest efterfølgende 5 indkomstår.

Stk. 6. For indkomstår, hvor den skattepligtiges personlige indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed før fradrag efter stk. 1 og efter fradrag af kapitalafkast er negativ, indtægtsføres henlæggelser svarende til underskuddet.

Stk. 7. Hvis den skattepligtige ophører med at anvende kapitalafkastordningen, skal foretagne henlæggelser indtægtsføres med virkning for det seneste indkomstår, hvor den skattepligtige har anvendt kapitalafkastordningen, jf. dog 4. pkt. Tilsvarende gælder for det indkomstår, hvori konkursdekret afsiges over den skattepligtige. Henlæggelserne medregnes ikke til konkursindkomsten. Hvis den skattepligtige i forbindelse med ophøret med at anvende kapitalafkastordningen overgår til anvendelse af virksomhedsordningen, anses beløbet på konjunkturudligningskontoen som indestående på konto for opsparet overskud. Sfåremt den skattepligtige ophører med at være skattepligtig her til landet efter kildeskattelovens § 1, skal henlæggelserne medregnes til den personlige indkomst for det indkomstår, hvor skattepligten ophører. Tilsvarende gælder, når den skattepligtige ifølge en dobbeltbeskatningsaftale mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland får skattemæssigt hjemsted uden for Danmark. Hvis konjunkturudligningsordningen er anvendt ved udgangen af indkomståret forud for den skattepligtiges død, skal der foretages afsluttende ansættelse af afdødes indkomst for dødsåret. Selvangivelsen skal indsendes inden udløbet af fristerne i kildeskattelovens § 14, stk. 3.

Stk. 8. Kontohaveren kan ikke overdrage, pantsætte eller på anden måde råde over de på en konjunkturudligningskonto indskudte beløb. Indskuddene kan heller ikke gøres til genstand for retsforfølgning.

Stk. 9. Renter, der tilskrives konto for konjunkturudligning, skal hæves fra kontoen, før indskud kan hæves. Renterne kan hæves i overensstemmelse med de regler, som vedkommende pengeinstitut har fastsat herom.

Stk. 10. Foretagne henlæggelser til konjunkturudligning kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige formue. Indestående på konto for konjunkturudligning medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige formue.

Stk. 11. Regnskaber for henlæggelsesåret og følgende år skal opstilles således, at de indeholder de posteringer, der er nødvendige af hensyn til kontrollen med foretagne henlæggelser til konjunkturudligning og med hævede indskud. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler herom samt om pengeinstitutternes medvirken ved ordningen og for tilsynet med de konti for konjunkturudligning, der er oprettet i pengeinstitutterne. Skatteministeren kan i øvrigt fastsætte nærmere regler for gennemførelse af konjunkturudligningsordningen.

Afsnit III

Kapitel 8

Andre bestemmelser

§ 23. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for denne lovs gennemførelse og administration.

§ 23 a. (* 14) Den skattepligtige kan vælge at medregne højst 25.000 kr. af kapitalafkast, som overføres efter § 5, stk. 1, nr. 3, litra a, eller som beregnes efter § 22 a, til den personlige indkomst. Beløbet reguleres efter personskattelovens § 20.

Kapitel 9

Ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 24. Loven har virkning fra og med indkomståret 1987.

§ 25. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Skatteministeriet, den 1. august 1994

Ole Stavad

/ Kirsten Hvelplund

Officielle noter

(* 1) Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for love, der er vedtaget i folketingsåret 1993/94. Bemærkninger om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for tidligere vedtagne ændringer er kun medtaget i det omfang, de skønnes at have betydning.

(* 2) § 1, stk. 2, er ændret og § 22 a, stk. 7, 2. pkt., er senest ændret ved § 13 i lov nr. 374 af 18. maj 1994. § 13 i lov nr. 374 af 18. maj 1994 har for selskaber og foreninger, hvis indkomstår 1994 påbegyndes den 27. oktober 1993 eller senere, virkning fra og med indkomståret 1994. For selskaber og foreninger, hvis indkomstår 1994 er påbegyndt før den 27. oktober 1993, har bestemmelsen virkning fra og med indkomståret 1995. Jf. lovens § 17, stk. 2.

I lovens § 18 er der indsat følgende overgangsbestemmelse:

»Stk. 1. For andelsbeviser eller andele i selskaber og foreninger m.v., der ved udgangen af indkomståret 1993 henholdsvis indkomståret 1994 er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 b, jf. lovbekendtgørelse nr. 753 af 15. september 1993, finder bestemmelsen fortsat anvendelse, medmindre der er tale om andelsbeviser eller andele i en andelsforening, der fra og med indkomståret 1994 henholdsvis indkomståret 1995 omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 2 b, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 4.

Stk. 2. Andelsbeviser eller andele i selskaber og foreninger m.v., der inden for de seneste 10 år har været omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 b, jf. lovbekendtgørelse nr. 753 af 15. september 1993, kan fortsat indgå i virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 7, og i kapitalafkastordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 22 a, stk. 7.«

(* 3) § 1, stk. 3, 3. pkt., er indsat ved § 4 i lov nr. 445 af 1. juni 1994. Bestemmelsen har virkning fra og med indkomståret 1995, jf. lovens § 7, stk. 2.

I lovens § 7, stk. 3, er indsat følgende overgangsbestemmelse:

»Stk. 3. Når en del af en ejendom, der tjener til bolig for ejere, fra og med indkomståret 1995 ikke længere er omfattet af virksomhedsordningen, kan et beløb svarende til en del af kapitalafkastgrundlaget ved udgangen af indkomståret 1994 overføres fra indskudskontoen til mellemregningskontoen uden om den rækkefølge, der er nævnt i virksomhedsskattelovens § 5. Den nævnte del af kapitalafkastgrundlaget opgøres forholdsmæssigt på grundlag af den værdi, hvormed ejendommen indgår i kapitalafkastgrundlaget ved udgangen af indkomståret 1994, og den ikke erhvervsmæssige andel af den samlede ejendomsværdi pr. 1. januar 1995, det vil sige den samlede ejendomsværdi pr. 1. januar 1995 med fradrag af den særskilte ejendomsværdi for den resterende del af ejendommen, jf. vurderingslovens § 33 A, stk. 1. Ved beregningen af den forholdsmæssige andel ses der bort fra finansielle aktiver. Er der flere lejligheder, der bebos af ejere, fordeles den ikke erhvervsmæssige del mellem disse i forhold til ejerandele i den samlede ejendom.«

(* 4) § 3, stk. 3, § 4, § 5, stk. 1, nr. 3, litra a, og § 10, stk. 1, har i den her anførte affattelse virkning fra og med indkomståret 1993, jf. § 9, stk. 2, i lov nr. 1115 af 22. december 1993.

(* 5) § 3, stk. 4, og § 8, stk. 2, indeholder regler om værdiansættelse af aktiver og passiver ved opgørelsen af indkudskontoen og afkastgrundlaget. I § 3, stk. 4, 4. pkt., og § 8, stk. 2, 5. pkt., der er indsat ved lov nr. 428 af 25. juni 1993, bestemmes, at i det omfang anskaffelsessummen omregnes til kontantværdi, anvendes kontantværdien. Ved lov nr. 428 af 25. juni 1993 indføres regler i ligningslovens § 16 F om afskrivning på goodwill. I konsekvens heraf er de hidtil gældende særregler om afskrivning på goodwill ved opgørelsen af indskudskontoen og afkastgrundlaget i virksomhedsskattelovens § 3, stk. 5, og § 8, stk. 3, ophævet. Lov nr. 428 af 25. juni 1993 har virkning for formuegoder, der afstås eller erhverves den 19. maj 1993 eller senere, jf. lovens § 8, stk. 2.

§ 8 i lov nr. 428 af 25. juni 1993, som ændret ved § 14 i lov nr. 1117 af 22. december 1993, indeholder følgende overgangsbestemmelæser:

»Stk. 4. Ved overdragelse af goodwill i perioden 19. maj 1993-1. januar 1996 medregnes ved overdragelse i 1993 25 pct., ved overdragelse i 1994 50 pct. og ved overdragelse i 1995 75 pct. af fortjenesten eller tabet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Tilsvarende udgør købers afskrivningsgrundlag ved erhvervelse i den pågældende periode henholdsvis 25 pct., 50 pct. og 75 pct. af anskaffelsessummen, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. Den kontantomregnede anskaffelsessum for goodwill, der er

erhvervet i perioden 18. november 1993-1. januar 1996, nedskrives ved

opgørelsen af indskudskontoen efter virksomhedsskattelovens § 3,

afkastgrundlaget efter virksomhedsskattelovens § 8 og

kapitalafkastgrundlaget efter virksomhedsskattelovens § 22 a,

stk. 5, med 10 pct. årligt.

Stk. 6. For formuegoder omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1,

nr. 2-5, der er erhvervet før den 19. maj 1993, foretages afskrivning

for den resterende periode på grundlag af den oprindelige

anskaffelsessum uden kontantomregning med de i ligningslovens § 16 F

indeholdte satser. Den således nedskrevne værdi benyttes som

anskaffelsessum ved opgørelsen af fortjeneste eller tab efter § 16 E.

Stk. 7. For goodwill, der er erhvervet før den 19. maj 1993, og

hvorpå der har kunnet afskrives efter tidligere gældende regler,

foretages afskrivning for den resterende del af perioden efter de

dagældende regler på grundlag af den oprindelige anskaffelsessum

uden kontantomregning. Den således nedskrevne værdi benyttes som

anskaffelsessum ved opgørelsen af fortjeneste eller tab efter §

16 E.

Stk. 8. Goodwill, der er erhvervet før den 19. maj 1993, og

goodwill, der erhverves ved en overdragelse, hvor reglen i stk. 9

finder anvendelse, indgår med anskaffelsessummen uden

kontantomregning ved opgørelsen af indskudskontoen efter

virksomhedsskattelovens § 3, afkastgrundlaget efter

virksomhedsskattelovens § 8 og kapitalafkastgrundlaget efter

virksomhedsskattelovens § 22 a, stk. 5. Anskaffelsessummen

nedskrives ved opgørelsen af indskudskontoen, afkastgrundlaget og

kapitalafkastgrundlaget med 15 pct. årligt. Reglerne i

virksomhedsskattelovens § 3, stk. 4, 3. og 4. pkt., og § 8, stk.

2, 4. og 5. pkt., finder ikke anvendelse på de i 1. pkt. nævnte

tilfælde.

Stk. 9. Overdrages goodwill i tiden 19. maj 1993-1. januar 1998,

behandles vederlaget skattemæssigt efter de hidtil gældende regler,

såfremt vederlaget er fastsat i en bindende aftale, som er indgået i

perioden 1. juli 1982-19. maj 1993, og der er ingen

afskrivningsadgang for køber. Anvendelse af reglen i 1. pkt. er

dog betinget af, at Ligningsrådet i henhold til anmodning om

bindende forhåndsbesked indgivet inden 1. januar 1994 godkender,

at der foreligger en bindende aftale om vederlagets fastsættelse.«

(* 6) Anpartsindgrebet, der er gennemført ved lov nr. 425 af 25. juni

1993, betyder, at indkomst ved udlejning af afskrivningsberettigede

driftsmidler og skibe er omfattet af anpartsreglerne uanset antal

ejere, når den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i

væsentligt omfang. Indkomst ved udlejning af aktiver, som er

anskaffet den 12. maj 1989 eller senere og inden 19. maj 1993, er

først omfattet af de nye regler fra og med indkomståret 1994. Hvis de

pågældende anparter er i virksomhedsordningen, betyder lovændringen,

at anpartsvirksomheden fra og med indkomståret 1994 ikke længere kan

være i virksomhedsordningen.

Lov nr. 425 af 25. juni 1993, som ændret ved § 8 i lov nr. 1115 af

22. december 1993, indeholder i § 5, stk. 4, følgende

overgangsbestemmelse:

»Stk. 4. Virksomhedsskattelovens § 15 a, stk. 1 og 2, finder

tilsvarende anvendelse, når virksomhed ved udlejning af aktiver, der

er anskaffet den 12. maj 1989 eller senere og inden den 19. maj 1993,

og som fra og med indkomståret 1994 er omfattet af personskattelovens

§ 4, stk. 1, nr. 13, jf. stk. 3, ophører med at være omfattet af

virksomhedsordningen, uden at virksomheden afstås. I stedet for det

kontante nettovederlag anvendes den del af kapitalafkastgrundlaget

ved udløbet af indkomståret 1993, der efter forholdet mellem

nettoværdien af den overførte virksomhed ved udløbet af indkomståret

1993 og nettoværdien af samtlige virksomheder indskudt i

virksomhedsordningen kan henføres til den overførte virksomhed.

Nettoværdien af en virksomhed opgøres som det beløb, hvormed værdien

af aktiverne i virksomheden overstiger værdien af passiverne i

virksomheden. Overstiger værdien af passiverne værdien af aktiverne,

ansættes nettoværdien af virksomheden til 0. Ved beregningen af den

forholdsmæssige andel ses bort fra finansielle aktiver.«

Bestemmelsen har virkning for indkomståret 1994, jf. § 9, stk. 5, i

lov nr. 1115 af 22. december 1993.

(* 7) Ved lov nr. 480 af 30. juni 1993 blev passivposten i § 18, stk.

3, nedsat fra 211/2 pct. til 18 pct. med virkning for overskud, der

opspares i indkomståret 1996 og følgende indkomstår, jf. lovens § 10,

stk. 4.

(* 8) Ved beskatning af overskud, der er opsparet før indkomståret

1991, og af overskud, der er opsparet for indkomståret 1991, udgør

den i virksomhedsskattelovens § 19, stk. 1, nævnte procent på 43 i

stedet henholdsvis 25 pct. og 40 pct., jf. § 5, stk. 3, i lov nr. 344

af 14. maj 1992 som affattet ved § 3 i lov nr. 1030 af 19. december

1992. Bestemmelsen har virkning fra og med indkomståret 1992, jf. §

7, stk. 7, i lov nr. 1030 af 19. december 1992.

(* 9) Ved lov nr. 480 af 30. juni 1993 blev beskatningsprocenten i §

19, stk. 1, sat ned fra 43 pct. til 36 pct. med virkning for

overskud, der opspares i indkomståret 1996 og følgende indkomstår,

jf. lovens § 10, stk. 4.

(* 10) Ved beregning af skat i et dødsbo efter

virksomhedsskattelovens § 19, stk. 1, foretages 65.000 kr.s-fradraget

først i overskud, der er opsparet før indkomståret 1996. Et eventuelt

resterende fradrag foretages i overskud, der er opsparet for

indkomståret 1996 eller senere, jf. § 10, stk. 5, i lov nr. 480 af

25. juni 1993.

(* 11) Der er tale om en konsekvensændring som følge af den ændring

af § 8, der blev gennemført ved lov nr. 428 af 25. juni 1993.

Ændringen har virkning fra og med den 18. november 1993, jf. § 16,

stk. 1, i lov nr. 1117 af 22. december 1993.

(* 12) § 22 a, stk. 7, er ændret ved § 1 i lov nr. 1115 af 22.

december 1993. Ændringen har virkning fra og med indkomståret 1993,

jf. lovens § 9, stk. 2. Fra dette tidspunkt kan fordringer erhvervet

ved salg af tjenesteydelser i forbindelse med salg af varer og gæld

opstået ved køb af tjenesteydelser i forbindelse med køb af varer

medregnes i kapitalafkastgrundlaget. § 22 a, stk. 7, 2. pkt., er

atter ændret ved § 13 i lov nr. 374 af 18. maj 1994. Se herom i note

2.

(* 13) § 22 b er indsat ved lov nr. 1115 af 22. december 1993 og har

virkning fra og med indkomståret 1993, jf. lovens § 9, stk. 2.

(* 14) § 23 a er indsat ved lov nr. 1115 af 22. december 1993 og har

virkning fra og med indkomståret 1994, jf. lovens § 9, stk. 3.