Dokumentet er Historisk
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov af lov om skibsmåling

Herved bekendtgøres lov om skibsmåling, jf. lovbekendtgørelse nr. 581 af 29. september 1988, med de ændringer, der følger lov nr. 1005 af 19. december 1992


§ 1. Ved »konventionen« forstås i denne lov den internationale

konvention om måling af skibe, 1969.

§ 2. Danske skibe af en længde på 24 m og derover med undtagelse af krigsskibe skal måles og være forsynet med gyldigt internationalt målebrev (1969), jf. dog § 13, stk. 2 og 3. Skibets længde bestemmes i overensstemmelse med konventionens artikel 2, nr. 8.

Stk. 2. Søfartsstyrelsen kan under særlige omstændigheder fritage et skib for måling.

Stk. 3. Udenlandske skibe kan måles og forsynes med målebrev efter reglerne i konventionens artikel 8.

Stk. 4. Industriministeren kan fastsætte, at lovens forskrifter med de begrænsninger, som internationale overenskomster og aftaler med andre stater medfører, anvendes på udenlandske skibe, når disse anløber dansk havn.

Stk. 5. For skibe af under 24 m længde fastsætter industriministeren nærmere regler om måling og forsyning med målebrev.

§ 3. Målingen udføres efter reglerne i konventionens tillæg I.

Stk. 2. Et skib, der er målt og forsynet med målebrev, skal ommåles, såfremt der efter skibets måling sker ændringer - herunder i benyttelsen af rum eller i det antal passagerer, som skibet har tilladelse til at medføre - der påvirker dets brutto- eller nettotonnage. Den for et skib fastsatte nettotonnage kan dog ikke nedsættes, forinden der er forløbet 12 måneder fra datoen for målebrevets udstedelse, medmindre skibet har været underkastet væsentlige ombygninger eller ændringer.

Stk. 3. Ommåling foretages endvidere, såfremt Søfartsstyrelsen finder det påkrævet.

§ 4. Målingen udføres af klassifikationsselskaber, andre virksomheder eller enkeltpersoner, der på nærmere angivne vilkår er autoriseret hertil af Søfartsstyrelsen.

§ 5. På grundlag af målingen udsteder den autoriserede, jf. § 4, et internationalt målebrev (1969).

Stk. 2. Målebrevet skal være affattet i overensstemmelse med konventionens artikel 9, stk. 2, på en af Søfartsstyrelsen godkendt formular.

Stk. 3. Rettelser eller tilføjelser til målebrevet må kun foretages af Søfartsstyrelsen eller en af denne bemyndiget person eller institution eller af den autoriserede.

§ 6. Målebrevet skal findes om bord og på forlangende forevises for vedkommende myndigheder.

§ 7. Søfartsstyrelsen har ret til at gå om bord i ethvert dansk skib og skib under bygning for dansk regning samt i ethvert udenlandsk skib, der anløber dansk havn, for at foretage kontrolmålinger og for at kontrollere, at skibet er forsynet med foreskrevet målebrev. Det påhviler skibets reder og fører samt enhver, der handler på deres vegne, at yde Søfartsstyrelsen nødvendig bistand ved dens arbejde og at give enhver nødvendig oplysning, som afkræves dem.

§ 8. Målebrevets gyldighed ophører, såfremt der foretages sådanne ændringer i skibets indretning, konstruktion og rumindhold, benyttelse af rum, det tilladte antal passagerer, den tildelte lastelinie eller skibets tilladte dybgang, som medfører en forøgelse af skibets brutto- eller nettotonnage.

Stk. 2. Overgår et skib, der er forsynet med internationalt målebrev (1969), til dansk eje, bevarer målebrevet sin gyldighed indtil skibets første ankomst til dansk havn, dog længst i et tidsrum af 3 måneder fra datoen for skibets anmeldelse til Skibsregistret eller Dansk Internationalt Skibsregister.

Stk. 3. Et målebrev, hvis gyldighed er ophørt, skal af skibets reder eller fører omgående indsendes til den autoriserede, jf. § 4, medmindre ophøret skyldes, at skibet er overgået til udenlandsk eje.

§ 9. (Ophævet)

§ 10. Finder Søfartsstyrelsen, at særlige omstændigheder gør det nødvendigt, kan styrelsen udføre en måling og herefter udstede målebrev.

Stk. 2. Søfartsstyrelsen kan opkræve betaling af rederen for udførelse af målingsforretningerne samt udstedelse af målebrev. De nærmere regler for betalingens størrelse og berigtigelse fastsættes af industriministeren.

Stk. 3. Gebyret, der tilfalder statskassen, kan inddrives ved udpantning.

Stk. 4. De klassifikationsselskaber, andre virksomheder eller enkeltpersoner, som Søfartsstyrelsen har bemyndiget til at udføre måling, jf. § 4, og udstede målebreve, jf. § 5, er beføjet til at kræve betaling for målingsforretninger.

§ 10 a. Henlægger industriministeren sine beføjelser efter loven til Søfartsstyrelsen, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 11. Overtrædelse af § 2, stk. 1, § 3, stk. 2, § 5, stk. 3, § 6, § 7 og § 8, stk. 3, straffes med bøde.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan bødeansvar pålægges virksomheden som sådan.

§ 12. I lov nr. 364 af 22. december 1954 om måling af skibe affattes § 1, stk. 1, således:

»Alle danske skibe, jf. sølovens § 1, der ikke er omfattet af lov om skibsmåling, skal måles, påmærkes og forsynes med målebrev i overensstemmelse med de i denne lov fastsatte bestemmelser.«

§ 13. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af industriministeren.(* 1)

Stk. 2. Loven finder anvendelse på:

  • a) skibe, hvis køl er lagt, eller som er på et tilsvarende konstruktionsstadium på eller efter den dato, på hvilken loven træder i kraft.
  • b) skibe, der efter lovens ikrafttræden underkastes ombygninger eller forandringer, der i væsentlig grad medfører ændringer i deres bruttotonnage.
  • c) skibe efter rederens anmodning.

Stk. 3. Loven finder endvidere anvendelse på alle skibe, når 12 år er forløbet efter konventionens ikrafttræden. De for sådanne skibe tidligere gældende tonnager finder dog fortsat anvendelse, for så vidt angår krav, der er fastsat i henhold til andre af Danmark tiltrådte internationale konventioner.

§ 14. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger(* 2).

Lov nr. 1005 af 19. december 1992 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar 1993.

§ 3. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Søfartsstyrelsen, den 2. februar 1993

Hans Christensen

/ J. Rasmussen

Officielle noter

(* 1) Ved bekendtgørelse nr. 333 af 21. juni 1982 blev loven sat i kraft den 18. juli 1982.

(* 2) Ved kgl. anordning nr. 394 af 5. juli 1982 er loven sat i kraft for Grønland den 18. juli 1982.