Dokumentet er Historisk
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om uddannelse af ergoterapeuter


I henhold til § 1, stk. 8-10 i lov nr. 154 af 8. maj 1968 om terapiassistenter som ændret ved § 31 i lov nr. 217 af 23. april 1986 fastsættes:

Kapitel 1

Uddannelsens formål og struktur

§ 1. Uddannelsens formål er at bibringe de studerende forudsætninger for efter afsluttet eksamen at kunne fungere inden for det ergoterapeutiske fagområde med forebyggelse, behandling, udvikling og formidling på tilfredsstillende måde.

§ 2. Uddannelsen til ergoterapeut er normeret til 3 år, som inddeles i perioder af forskellig varighed (temaer). Uddannelsen består af teoretisk undervisning og praktik.

  

 Kapitel 2  

 Uddannelsens indhold  

 § 3. Ergoterapeutuddannelsen består af følgende fagområder, som hver  

    for sig skal udgøre ca. følgende procentuelle dele af den  

    normerede uddannelsestid:  

 1. Ergoterapeutiske fag                         70 pct.  

    (ergoterapiteori og -metode, ergoterapiøvelser,  

    aktivitets- og værkstedsfag ).  

 2. Naturvidenskabelige fag                      10 pct.  

    (anatomi og fysiologi).  

 3. Sundhedsvidenskabelige fag                   10 pct.  

    (social- og arbejdsmedicin, somatisk og  

    psykiatrisk sygdomslære).  

 4. Pædagogiske og psykologiske fag               5 pct.  

 5. Samfundsvidenskabelige fag                    5 pct.  

    (socialpolitik og -lovgivning,  

    arbejdsmarkedsforhold og -lovgivning).  

§ 4. Af den samlede uddannelsestid udgør obligatorisk praktik ca. 20 pct. Den teoretiske undervisning og praktikken tilrettelægges som et integreret forløb.

§ 5. De nærmere bestemmelser om teori- og praktikundervisningens tilrettelæggelse fastsættes i en uddannelsesordning, jf. § 12.

Kapitel 3

Bedømmelse

§ 6. De kvalifikationer, der er erhvervet ved uddannelsen, dokumenteres ved mundtlige og skriftlige prøver.

Stk. 2. Uddannelseselementer, hvis indhold og arbejdsform begrunder det, kan helt eller delvis dokumenteres ved kursusattest for deltagelse i undervisningen. Nærmere bestemmelser herom fastsættes i uddannelsesordningen.

§ 7. Prøverne er interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator(er) eller af eksaminator(er) og censor(er), der er udpeget af skolen. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(er) og en eller flere censorer, der ikke må være tilknyttet skolen. Censorerne beskikkes af Undervisningsministeriet, Direktoratet for de Videregående Uddannelser, efter indstilling fra skolerne.

Stk. 2. Bedømmelsen ved eksterne og interne prøver udtrykkes ved en karakter i 13-skalaen efter de fælles bestemmelser om karaktergivningen ved de højere uddannelsesinstitutioner, eller ved bedømmelsen bestået/ikke bestået. Bedømmelsen bestået/ikke bestået kan højst anvendes ved prøver, der dækker 1/3 af uddannelsen.

§ 8. Prøverne skal normalt være tilrettelagt som individuelle prøver. Den enkelte skole kan dog fastsætte i uddannelsesordningen, at bestemte prøver aflægges som gruppeprøver, som kan være mundtlige eller skriftlige. Det fastsættes i uddannelsesordningen, hvor mange studerende, der kan deltage i en gruppeprøve. Det skal herunder sikres, at individuel bedømmelse finder sted.

Stk. 2. Eksaminationen ved mundtlige gruppeprøver foregår som en samtale mellem de studerende, lærer(ne) og censor(erne). Der skal indgå eksamination af hver enkelt deltager.

Stk. 3. I en skriftlig gruppeprøve skal den enkelte deltagers bidrag konstateres og individuel bedømmelse finde sted. Den individuelle bedømmelse af en skriftlig gruppeprøve kan foretages i en efterfølgende uddybende samtale med udgangspunkt i det skriftlige arbejde. Bedømmelsen foretages i så tilfælde på grundlag af den mundtlige eksamination.

Stk. 4. En af prøverne kan aflægges som gruppeprøve med fælles bedømmelse. Gruppen må ikke omfatte mere end 5 studerende.

§ 9. En prøve er bestået, når der er opnået bedømmelsen bestået eller karakteren 6 eller derover. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. En studerende kan højst indstille sig til samme prøve tre gange.

Stk. 2. Skolen kan tillade indstilling en fjerde gang, når der foreligger særlige omstændigheder.

§ 10. Regler om sygeeksamen og reeksamination fastsættes i uddannelsesordningen.

§ 11. Skolen udsteder bevis for gennemført uddannelse med angivelse af de aflagte prøver og de karakterer og bedømmelser, der er opnået i prøverne. Den betegnelse, uddannelsen giver ret til, skal fremgå af beviset.

Stk. 2. De færdiguddannede autoriseres i henhold til § 1, stk. 2, i lov om terapiassistenter.

Kapitel 4

Andre bestemmelser

§ 12. Den enkelte skole fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler om uddannelsen i en uddannelsesordning. Uddannelsesordningen skal godkendes af direktoratet efter indhentet udtalelse fra Sundhedsstyrelsen.

Stk. 2. Ud over hvad der fremgår af bestemmelserne i denne bekendtgørelse, skal uddannelsesordningen indeholde:

  • 1) Mål og indhold for de enkelte fag, temaer og praktik.
  • 2) Det tidsmæssige omfang af de enkelte fag, temaer og praktik.
  • 3) Eventuelle særlige krav til undervisnings- eller arbejdsformer.
  • 4) Eksamenstidspunkter.
  • 5) Formen for de enkelte prøver.
  • 6) Antallet af prøver og fastsættelse af ved hvilke prøver, der gives karakterer og ved hvilke prøver, der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået.
  • 7) Regler for i hvilken rækkefølge prøver skal bestås.
  • 8) Eventuelle forudsætninger for indstilling til prøver.
  • 9) Nærmere regler for, hvordan karakteren i det enkelte fag fremkommer, hvis karakteren er et gennemsnit af flere karaktergivende prøver i samme fag.
  • 10) Regler om klage over eksamen.
  • 11) Retningslinier for bedømmelse af praktik.

Stk. 3. Direktoratet kan inden for nærmere angivne rammer tillade skolen at dispensere fra uddannelsesordningen.

Stk. 4. Uddannelsesordningen og ændringer heri træder i kraft ved et undervisningsårs begyndelse.

§ 13. Skolen kan i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige bestemmelser godkende, at gennemførte/beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelsesinstitution træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Ved godkendelse efter stk. 1 anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået enten efter bestemmelserne om den pågældende uddannelse eller efter denne bekendtgørelse. Bedømmelsen overføres som bestået medmindre den træder i stedet for en karakter og er givet efter samme bestemmelser som karakterer givet ved ergoterapeutuddannelsen.

§ 14. Direktoratet kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsformen.

§ 15. Direktoratet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

§ 16. Direktoratet kan tillade skolen at dispensere fra bekendtgørelsen inden for nærmere angivne rammer.

§ 17. Klage over en ergoterapeutskoles afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse indgives til den pågældende skole. Hvis en klage ikke tages til følge, og klageren fastholder klagen, videresender skolen klagen - bilagt en udtalelse - til direktoratet.

Stk. 2. Fristen for indgivelse af klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

§ 18. Direktoratets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

Kapitel 5

Ikrafttræden m.v.

§ 19. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1989.

Stk. 2. Indenrigsministeriets cirkulære af 22. juli 1983 om uddannelse af ergoterapeuter ophæves.

Stk. 3. Den enkelte skole fastsætter i uddannelsesordningen overgangsregler for studerende, der har påbegyndt uddannelsen inden bekendtgørelsens ikrafttræden, herunder hvornår der sidste gang afholdes prøver efter Indenrigsministeriets cirkulære af 22. juli 1983.

Undervisningsministeriet, den 27. januar 1988

BERTEL HAARDER

/Hanne Traberg

Officielle noter

Ingen