Orientering om ændring af den kommunale ejendomsskattelov

Til samtlige kommuner Den 24. jan. 1996

og amtskommuner 2. økonomiske kontor 1996/1402-20 i:cwL1077

Orientering om ændring af den kommunale ejendomsskattelov.

Resume: Ejendomsskattelovens bestemmelse om ejendomsskattefritagelse for fredede ejendomme er blevet indskrænket, således at denne fritagelse ikke omfatter fredede ejendomme, der tilhører det offentlige og visse lignende ejere.

For fredede ejendomme, der tilhører det offentlige, betyder det, at der normalt vil kunne opkræves dækningsafgift af disse ejendomme efter ejendomsskattelovens § 23.

1. Ændringsloven.

Lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme (Indenrigsministeriets lovbekendtgørelse nr. 808 af 4. december 1990 med senere ændringer) er blevet ændret ved lov nr. 1077 af 20. december 1995.

Ændringsloven er gengivet i bilaget til dette orienteringsbrev.

Ændringsloven har virkning fra og med skatteåret 1996.

2. De gældende regler.

I § 7 i ejendomsskatteloven opregnes visse grupper af ejendomme, som er undtaget fra den almindelige regel i lovens § 1 om pligten til at svare kommunal og amtskommunal grundskyld af faste ejendomme.

Ifølge lovens § 7, stk. 1, litra d, er en af de fritagne grupper: fredede ejendomme, hvorpå der er tinglyst en særlig bevaringsdeklaration i henhold til lovgivningen om bygningsfredning.

Fritagelse af en ejendom efter denne bestemmelse indebærer tillige, at ejendommen ikke vil være omfattet af reglerne om pligt til at svare dækningsafgift af offentlige ejendomme (lovens § 23) eller af reglerne om dækningsafgift af kontor-, forretnings- m.fl. ejendomme (lovens § 23 A).

Fritagelsesreglen blev indført ved lov nr. 281 af 10. juni 1981 med virkning fra og med skatteåret 1982.

3. Baggrunden for lovændringen.

Ved den praktiske kommunale administration af reglen, der har relativt størst betydning for Københavns Kommune med de mange statsejendomme, er den blevet fortolket indskrænkende i forhold til ejendomme, der tilhører bl.a. staten.

Denne fortolkning er imidlertid blevet underkendt ved to Østre Landsret domme af 27. november 1992 med henvisning til, at der ikke i forarbejderne til fritagelsesbestemmelsen var grundlag for en sådan indskrænkende fortolkning, som Københavns Kommune havde anlagt.

Ejendomsskattefritagelsen for fredede ejendomme, der tilhører det offentlige og lignende ejere, forekommer dog ikke så velmotiveret som for ejendomme i privat eje, hvilket har ført til lovændringen.

4. Indholdet af ændringsloven.

Ændringsloven indebærer, at den gældende fritagelse for grundskyld af fredede ejendomme, hvorpå der er tinglyst en særlig bevaringsdeklaration, ikke gælder for ejendomme, der tilhører nogle nærmere angivne ejere.

Der er for det første tale om ejendomme, der tilhører staten, kommunerne, amtskommunerne, kirker eller præsteembeder (§ 7, stk. 2, nr. 1, i ejendomsskatteloven). For det andet drejer det sig om ejendomme, der tilhører en ejer, hvis budgetterede driftsudgifter for mere end 50 procents vedkommende dækkes af tilskud fra staten, kommunerne og amtskommunerne ( § 7, stk. 2, nr. 2, i ejendomsskatteloven). Når en ejendoms ejer er en person, vil der næppe i praksis forekomme tilfælde, hvor der kan siges at blive ydet tilskud fra det offentlige til den pågældende ejers driftsudgifter. I praksis vil den gruppe af ejere, der er nævnt i ejendomsskattelovens § 7, stk. 2, nr. 2, således alene omfatte såkaldte juridiske personer - selvejende institutioner og lignende.

Fredede ejendomme, der tilhører staten, kommunerne og amtskommunerne, vil altså efter lovændringen ikke længere kunne falde ind under bestemmelsen i ejendomsskattelovens § 7, stk. 1, litra d, om fritagelse for grundskyld. Men disse ejendomme vil stadig kunne falde ind under bestemmelsen om fritagelse for grundskyld i ejendomsskattelovens § 7, stk. 1, litra b, hvorefter ejendomme, der tilhører staten og kommunerne, normalt er fritaget for grundskyld.

Det skal præciseres, at ændringen alene indebærer, at de omhandlede ejendomme ikke i kraft af en tinglyst bevaringsdeklaration kan opnå fritagelse for grundskyld. Men det udelukker ikke, at disse ejendomme kan være fritaget af andre grunde. Kirker er således fritaget for vurdering, jf. vurderingslovens § 7, og dermed også for ejendomsbeskatning. Det ændres der ikke i med den nye lov. I relation til kirker vil denne således kun få betydning i tilfælde, hvor kirker måtte være ejer af fredede ejendomme, som ikke er kirker.

Lovændringen går som nævnt ud på, at visse ejendomme ikke skal være omfattet af fritagelsen efter § 7, stk. 1, litra d, i ejendomsskatteloven.

I relation til grundskylden er det uden betydning, om en ejendom er fritaget efter den ene eller den anden bestemmelse i ejendomsskattelovens § 7.

Men det har betydning andetsteds i ejendomsskattesystemet, nemlig i relation til bestemmelserne i lovens § 23 om dækningsafgift af offentlige ejede ejendomme. Efter denne bestemmelse kan der opkræves dækningsafgift af offentligt ejede ejendomme, der er fritaget for grundskyld efter lovens § 7, stk. 1, litra b, mens der ikke findes tilsvarende hjemmel til at opkræve dækningsafgift af ejendomme, der er fritaget efter § 7, stk. 1, litra d (fredede ejendomme).

For statslige og kommunale bygninger med tinglyst bevaringsdeklaration betyder lovændringen således, at de i modsætning til i dag vil kunne pålignes dækningsafgift efter § 23.

For institutioner, der budgetterer med over 50 procent i tilskud fra det offentlige, betyder lovændringen, at fredede ejendomme, der tilhører disse institutioner, ikke er fritaget for grundskyld efter den kommunale ejendomsskattelovs § 7, stk. 1, litra d. Den manglende fritagelse har efter sammenhængen virkning for den eller de budgetperioder, for hvilke der er budgetteret med over 50 procent i tilskud fra det offentlige.

Tilskudsmodtagende institutioner, hvis tilskud fra det offentlige er på under 50 procent af de budgetterede driftsudgifter, må som forudsætning for at opnå ejendomsskattefritagelse efter anmodning kunne dokumentere tilskudsandelen over for vedkommende kommune.

Hvis tilskudsandelen er på over 50 procent betyder ændringen, at institutionen ikke har krav på fritagelse.

Efter lovens § 8 er der imidlertid mulighed for, at den enkelte kommunalbestyrelse eller det enkelte amtsråd kan meddele hel eller delvis fritagelse for grundskyld i en række nærmere opregnede tilfælde. Det gælder bl.a. for så vidt angår ejendomme, der ejes af institutioner med almennyttigt formål, og som anvendes til institutionens formål (§ 8, stk. 1, litra c).

Efter denne bestemmelse vil de tilskudsmodtagende institutioner efter ansøgning have mulighed for at opnå fritagelse for grundskyld af ejendomme, der tilhører institutionen (hvad enten ejendommen er fredet eller ej.)

Med venlig hilsen

Birte Weiss

/Niels Jørgen Mau

Bilag

Lov nr. 1077 af 20. december 1995

Lov om ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme

(Ophævelse af ejendomsskattefritagelsen for visse fredede ejendomme)