Dokumentet er Historisk
Senere ændringer til forskriften
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Vejledning om social pension


Indhold

  

 INDHOLDSFORTEGNELSE                                     Side  

 Indledning                                               11  

 1. KAPITEL - ALMINDELIGE BETINGELSER                     19  

 Pensionsbegrebet                                         22  

 Hovedbetingelser                                         23  

 Indfødsret                                               23  

 Bopæl                                                    28  

 3 års fast bopæl                                         30  

 Hvilke ydelser kan udbetales i udlandet                  31  

 Repatriering                                             32  

 Optjeningsprincippet                                     36  

 Beregning af brøkpension                                 40  

 Opgørelse af bopælstid                                   40  

 Opgørelse af bopælstid for flygtninge                    42  

 Bopælsperioder                                           43  

 Fravigelse af bestemmelserne om indfødsret, bopæl og  

    optjening efter overenskomst med andre stater         43  

 EF-forordning nr. 1408/71                                44  

 Fravigelse af kravet om dansk indfødsret                 44  

 Fravigelse af kravet om bopæl i danmark                  46  

 Fravigelse af reglerne om optjening  

 af ret til pension                                       46  

 Fravigelse af kravet om mindstebopælstid                 48  

 Overenskomster med andre lande                           49  

 Fravigelse af kravet om dansk indfødsret                 49  

 Fravigelse af kravet om bopæl i danmark                  51  

 Hvilke ydelser kan udbetales i disse lande               52  

 Fravigelse af reglerne om optjening af ret til pension   53  

 Nordisk konvention                                       53  

 Fravigelse af kravet om dansk indfødsret                 53  

 Fravigelse af kravet om bopæl i danmark                  54  

 Regler om ansøgning om dansk og udenlandsk pension og  

    om administration af EF-forordning nr. 1408/71 og  

    overenskomsterne om social sikring                    54  

 2. KAPITEL - PENSIONSSYSTEMETS OPBYGNING                 57  

 Folkepension og førtidspension                           60  

 Tilkendelse af førtidspension                            61  

 Betingelserne for de enkelte pensionsformer              65  

 Bedømmelse af sociale forhold i  

 forbindelse med vurdering af erhvervsevne                71  

 Bedømmelse af sociale forhold i øvrigt                   72  

 Alder                                                    73  

 Tilknytning til arbejdsmarkedet                          73  

 Beskæftigelsesmuligheder                                 74  

 Mulighed for forbedring af erhvervsevnen                 75  

 Økonomiske forhold                                       78  

 Bedømmelsesgrundlag                                      80  

 Indtægtsforhold ved tilkendelse af  

 førtidspension                                           87  

 Opgørelse af forsørgelsesgrundlaget                      90  

 Bistands- eller plejetillæg                              93  

 Særligt om bistandstillæg                                95  

 Særligt om plejetillæg                                   96  

 Personligt tillæg                                        98  

 Generelt om personligt tillæg                            98  

 Tildeling                                               101  

 Personligt tillæg til varmeudgifter                     104  

 Beregning                                               108  

 Særligt personligt tillæg                               109  

 Petroleumstillæg                                        110  

 Invaliditetsydelse                                      111  

 Indtægtsregulering                                      114  

 3. KAPITEL - ANSØGNING OG SAGSBEHANDLING                115  

 Indgivelse af ansøgning                                 116  

 Sagsbehandling                                          119  

 Vejledning af ansøgeren                                 119  

 Samtykke til at indhente oplysninger                    120  

 Indhentelse af oplysninger i sager om  

    førtidspension og invaliditetsydelse                 121  

 Aktindsigt                                              126  

 Partshøring                                             127  

 Statsamternes vejledningsforpligtigelse                 127  

 Kommunens vurdering af sagens oplysninger               128  

 Behandling af sager i kommunen                          128  

 Forholdet til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.      130  

 Behandling af sager i revaliderings- og pensionsnævnene 132  

 Begrundelse                                             133  

 Aktindsigt                                              134  

 Videregivelse af oplysninger                            134  

 Betaling af nødvendige udgifter                         135  

 Sagsbehandlingstid                                      135  

 4. KAPITEL - BEREGNING AF PENSION                       137  

 Pensionernes bestanddele                                139  

 Indtægtsgrundlag ved beregning af grundbeløb til  

    folkepensionister                                    141  

 Indtægtsgrundlag ved beregning af grundbeløb til  

    førtidspensionister                                  146  

 Fradrag og tillæg i indtægtsgrundlaget efter  

    § 28, stk. 1 og 2                                    152  

 Fradragsbeløb før nedsættelse af  grundbeløb            157  

 "Samspilsløsningen" og omlægninger på  

 skatte- og pensionsområderne                            158  

 Indtægtsgrundlag for pensionstillæg og personlige  

    tillæg efter § 29                                    159  

 Den første pensionsberegning                            161  

 Nedsættelse af pensionen - indtægtsreguleringen         163  

 Skematisk oversigt over fremgangsmåden ved opgørelse  

    af indtægtsgrundlaget                                165  

 Minimumsbeløb for udbetalt pension                      167  

 Tillæg til pensionister bosiddende i  

 kommuner med høje skatteprocenter                       168  

 Afskaffelse af reglerne i skattelovgivningen vedrørende  

    forhøjet personfradrag til pensionister og nedslag i  

    skatteansættelsen for personer, der er fyldt 67 år   169  

 Eksempler                                               170  

 5. KAPITEL - UDBETALING M.V.                            177  

 Udbetalingstidspunkt                                    179  

 Udbetalingsmåde                                         181  

 Indbetaling af atp-bidrag                               181  

 Forskud på pension                                      182  

 Forlængelse af perioden for udbetaling  

    af sygedagpenge                                      185  

 Meddelelse om tjenestemandspension                      185  

 Administration af pension                               186  

 Administrationsaftaler (uden for lovens § 36)           186  

 Administration af pension efter lovens § 36             187  

 Foranstaltninger efter anden lovgivning                 189  

 Udbetaling af pension under institutionsophold          191  

 Udbetaling af pension i udlandet                        192  

 6. KAPITEL - ÅRLIG FASTSÆTTELSE, OMREGNING,  

 BORTFALD, TILBAGEBETALING M.V.                          193  

 Årlig fastsættelse                                      196  

 Omregning                                               197  

 Omregning med tilbagevirkende kraft                     202  

 Efterregulering                                         202  

 Afgørelser                                              203  

 Bortfald af ikke hævet pension                          203  

 Forældelse                                              204  

 Pensionistens oplysningspligt                           205  

 Tilbagebetaling af pension                              205  

 Standsning af pensionsudbetaling ved pensionistens død  207  

 Tilbagebetaling af personlige tillæg                    208  

 Ændring af tilkendt pension                             209  

 Beslutning om genoptagelse                              209  

 Ændring eller bortfald                                  211  

 Hvilende pension                                        214  

 Indhentelse af oplysninger                              216  

 Inddragelse af pension                                  216  

 Strafafsoning eller andre frihedsberøvende  

    foranstaltninger i henhold til dom                   216  

 Bistands- eller plejetillæg til personer i institutioner  

    efter bistandslovens § 79 eller § 112                219  

 Inddragelse af pension i institutioner efter  

    bistandsloven                                        219  

 Generelle regler vedrørende pension under  

    institutionsophold m.v., hvor pensionen er  

    inddraget                                            220  

 Modregning                                              222  

 Efterlevelsespension                                    224  

 7. KAPITEL - BELØB OG REGULERING                        227  

 Aktuelle satser                                         228  

 Satsændringer for enlige pensionister i forbindelse med  

    skatteomlægnigen i 1994                              229  

 Satsreguleringsprocent                                  231  

 Enlige                                                  232  

 Reelt enlige                                            233  

 Overgangsbestemmelser                                   234  

 8. KAPITEL - KLAGEADGANG                                237  

 Klage over afgørelser                                   238  

 Klagefrister                                            242  

 Opsættende virkning                                     242  

 Kommunernes klageadgang                                 243  

 Uenighed mellem kommuner                                243  

 Udvidet klageadgang                                     243  

 Genvurdering (Remonstration)                            244  

 Almindelige regler om klage på det sociale område       244  

 Klage over sagsbehandling                               245  

 Forvaltningsretlige regler for alle nævnene             245  

 Styrelseslovens § 17, stk. 2                            245  

 Klage over afgørelser om indkomstgrundlaget efter  

    lovens § 28, stk. 1, nr. 1 og 2                      246  

 Hypotekbanken                                           246  

 9. KAPITEL - FINANSIERING                               247  

 Refusionssatser                                         248  

 Overgangsbestemmelser                                   249  

 Flytning til anden kommune                              249  

 Personlige tillæg                                       251  

 6-års perioden                                          251  

 Nærmere regler om regnskabsaflæggelse,  statsrefusion  

    og revision                                          252  

 10. KAPITEL - ADMINISTRATION M.V.                       253  

 Kommunalbestyrelsen                                     256  

 Bopælskommuneforpligtelse                               257  

 Oplysning fra skattemyndighederne                       259  

 Bopælskommuneforpligtelsen bevares                      260  

 Kommunalbestyrelsens/Revaliderings-  

 og pensionsnævnets kompetence                           262  

 Sagsbehandling og sagsgang i kommuner og  

    revaliderings- og pensionsnævn                       266  

 Statistikoplysninger                                    268  

 Høring af kontaktudvalg                                 269  

 Administration af sager om pension til personer med  

    fast bopæl i udlandet                                270  

 Udlevering af oplysninger til apotekerne                271  

 Tilladelse til overførsel af kompetence fra  

    revaliderings- og pensionsnævnet til kommunen        272  

 Den Sociale Ankestyrelse                                275  

 Sikring af praksiskoordinering på landsplan             275  

 Det centrale sociale koordinationsudvalg                277  

 11. KAPITEL - RET IFØLGE OVERGANGSBESTEMMELSER          2792  

 Personer der har ret til pension den 1. oktober 1984    283  

 Pension i udlandet                                      283  

 Optjeningsregler før den 1. juli 1989                   284  

 Ægteskabstillæg                                         284  

 Ventetillæg                                             285  

 Venteydelse                                             288  

 Alderstillæg                                            289  

 Invaliditetstillæg                                      289  

 Husligt bistandstillæg                                  290  

 Overgangsregler i lovene af 7. juni 1972 om ændring  

    af folke-, invalide- og enkepensionslovene           290  

 Pension på grundlag af ægtefællens bopælstid            291  

 Andre overgangsbestemmelser                             292  

 Inddrivelse af fortsat henstående ubetalte  

    arbejdsgiverbidrag                                   292  

 § 72b tillæg                                            292  

 § 72c tillæg som følge af højt kommunalt skatteniveau   293  

 Lønindholdelse                                          294  

 Refusionsomlægning, kommunal tilkendelseskompetence og  

    omlægning af ankesystemet                            294  

 Satsregulering af indtægtsgrundlaget                    296  

 Ændring af opholdskommuneregler                         297  

 Hjælp til frivillig repatriering                        297  

 Delvis bruttoficering af pensionen, ændret  

    satsregulering                                       298  

 Fradrag for ophørsstøtte til jordbrugere og  

     erhvervsfiskere                                     299  

 Indtægtsregulering af folkepensionens grundbeløb for  

    personer, der er fyldt 70 år                         300  

 Udbetaling af pension til beboere påplejehjem m.v.      300  

 Nedsættelse af indtægtsgrundlaget ved beregning af  

    pensionstillæg til pensionister, som er gift med  

    en person, der ikke er pensionist                    301  

 Tilkendelseskompetence                                  302  

 Tillæg som følge af højt kommunaltskatteniveau          304  

 Styrkelse af indsatsen for socialt udstødte             306  

 Indbetaling af ATP-bidrag                               306  

 Udbetalingstidspunkt                                    307  

 Indførelse af ældreråd og klageråd                      307  

 Administration af pension efter lovens § 36             308  

 Ændret regulering af indtægtsgrundlaget forberegning af  

    social pension                                       308  

 11 A. KAPITEL - FÆRØERNE OG GRØNLAND                    309  

 12. KAPITEL - SUPPLERENDE PENSIONSORDNINGER             311  

 Arbejdsmarkedets tillægspension (atp)                   311  

 Arbejdsmarkedspensionsordninger                         313  

 Individuelt tegnede private pensionsordninger           314  

 BILAGSLISTE                                             317  

 STIKORDSREGISTER                                        363  

 ---------------------------------------------------------------  

INDLEDNING

Forord

Vejledningen er blevet til i samarbejde med udvalgte kommuner, sekretariater for Revaliderings- og Pensionsnævn, Direktoratet for Social Sikring og Bistand samt Den Sociale Ankestyrelse. Samarbejdet har haft til formål at gøre vejledningen mere brugbar for kommunerne.

Vejledningen er ikke blot et genoptryk af tidligere vejledning med ændringer, men er brudt om og bygget op på en anden måde. Vejledningen bygger i det væsentlige på lovens opbygning i et forsøg på at gøre vejledningen så brugbar og læsevenlig for sagsbehandleren som mulig. Samtidig er stikordsregistret gjort mere detaljeret end tidligere.

Vejledningens kapitler henviser til lovens kapitler, og hvert kapitel indledes med den lovtekst, det omhandler. Herudover er der under overskriften til flere afsnit nævnt relevante henvisninger til lov, bekendtgørelse og cirkulære om social pension. Dette for at understrege, at det er vigtigt, at loven, bekendtgørelsen og cirkulæret samt Ankestyrelsens praksis anvendes som grundlag for afgørelser efter loven. Vejledningen skal betragtes som udfyldende fortolkning af de gældende regler. Lov, bekendtgørelse og cirkulære om social pension med ændringer er gengivet som bilag.

I vejledningen er der henvisninger til

- lov om social pension - kaldet "loven"

- bekendtgørelse om social pension - kaldet "bekg."

- cirkulære om social pension - kaldet "cirk."

Direktoratet for Social Sikring og Bistand kaldes flere steder i vejledningen blot Direktoratet.

De generelle budskaber fra de af Ankestyrelsen udsendte sociale meddelelser (SM) er i videst muligt omfang forsøgt indarbejdet i vejledningen. Herudover er der henvisninger til de enkelte SM-er - dog kun SM-er, der er udsendt siden sidste vejledning. Der henvises i øvrigt til Den Sociale Ankestyrelses Praksisoversigt. Den udsendes en gang årligt og suppleres løbende i Nyt fra Ankestyrelsen.

Som noget nyt er der medtaget et afsnit om supplerende ydelser til pensionister.

Ændringer på pensionsområdet

Denne vejledning erstatter Socialstyrelsens vejledning nr. 6 af 29. oktober 1990 samt Socialministeriets vejledning af 12. november 1991 om omlægning af regler om tilkendelse af førtidspension, refusionssatser og ankestrukturen på det sociale område.

Herudover er de skrivelser, Socialministeriet har udsendt i forbindelse med vedtagelse af lovændringer på pensionsområdet indarbejdet i vejledningsteksten.

Lovgrundlaget

Lovgrundlaget for denne vejledning er Socialministeriets bekg. nr. 612 af 24. juni 1996 af lov om social pension.

Pensionsbegrebet

Social pension er en aktuel ydelse, der udbetales til personer, der af en eller anden grund ikke varigt kan forsørge sig selv. Med pensionsydelsen skal pensionister løbende sikres et eksistensgrundlag, som efter lovgivningen er fastsat som passende. Pensionen er således en forsørgelsesydelse, der for de fleste af pensionsydelsernes bestanddele er indtægtsafhængig, og ydelsens størrelse skal baseres på pensionistens økonomiske forhold - og principielt så aktuelle forhold som muligt med henblik på til enhver tid at sikre et eksistensgrundlag.

Pension efter lov om social pension er folkepension, førtidspension, invaliditetsydelse samt en række tillæg. Modtagere af invaliditetsydelse betragtes i almindelighed ikke som pensionister og er således ikke berettiget til personligt tillæg, men kan tilkendes bistands- og plejetillæg.

Der er pr. 1. januar 1996

- 709.109 folkepensionister

- 271.710 førtidspensionister

- 6.258 modtagere af invaliditetsydelse.

Folkepension

Folkepension kan udbetales til personer, der er fyldt 67 år, hvis de almindelige betingelser er opfyldt.

Førtidspension

Førtidspension kan udbetales til personer i alderen mellem 18 og 67 år enten som en helbredsbetinget eller en behovsbestemt førtidspension. Det er en betingelse for at tilkende helbredsbetinget førtidspension, at erhvervsevnen varigt er nedsat med mindst halvdelen. Behovsbestemt førtidspension kan tilkendes, når sociale- og helbredsmæssige forhold taler for det, og hvis forsørgelsesniveauet er under et vist niveau.

Det forudsættes herudover, at der ikke er mulighed for at forbedre ansøgerens muligheder på arbejdsmarkedet via revalidering, behandling eller andet. Førtidspension er således en forsørgelsesydelse.

Invaliditetsydelse

Invaliditetsydelse kan tilkendes personer i alderen fra 18 til 67 år, der ikke modtager anden pension, men som ville have ret til højeste eller mellemste førtidspension, hvis de ikke havde erhvervsmæssigt arbejde. Endvidere kan invaliditetsydelse også tilkendes personer, der på grund af alvorlig høreskade har svære kontaktvanskeligheder.

Pensionstyper

Der findes i loven følgende pensionstyper:

- folkepension

- højeste førtidspension

- mellemste førtidspension

- forhøjet almindelig førtidspension

- almindelig førtidspension

Pensionsbestanddele

Alle pensionstyper, herunder folkepension, består - som det fremgår af skema 1 - af grundbeløb og pensionstillæg. Mellemste førtidspension består herudover af invaliditetsbeløb. Højeste førtidspension består herudover af såvel invaliditetsbeløb som erhvervsudygtighedsbeløb.

Forhøjet almindelig førtidspension består ud over grundbeløb og pensionstillæg af et førtidsbeløb. Forhøjet almindelig førtidspension kan tilkendes personer, der er under 60 år på ansøgningstidspunktet. Almindelig førtidspension kan tilkendes personer, der er 60 år eller derover på ansøgningstidspunktet. Almindelig førtidspension består af grundbeløb og pensionstillæg.

Almindelige betingelser

Retten til en dansk social pension er som hovedregel betinget af, at modtageren

- har dansk indfødsret,

- har fast bopæl her i Danmark samt

- har haft mindst 3 års fast bopæl her i landet mellem det fyldte 15. og det fyldte 67. år.

Der er imidlertid en række undtagelser herfra. Således er der fx efter loven mulighed for at fravige kravet om dansk indfødsret eller bopæl, hvis man har opholdt sig her i landet i et vist antal år.

Betingelserne om indfødsret, bopæl og optjening kan også være fraveget ved overenskomst med et andet land. Endvidere er betingelserne fraveget i det omfang, det er nødvendigt for anvendelse af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere m.v.

Skema 1:

De enkelte pensionstypers bestanddele

  

 -------------------------------------------------------------------  

                Grund-   Pensions-   Invalidi-  Erhvervs-   Førtids-  

                beløb    tillæg      tetsbeløb  udygtig-    beløb  

                                                hedsbeløb  

 Folkepension     x         x  

 Førtidspension  

    Almindelig    x         x  

    Forhøjet  

    almindelig    x         x                                  x  

    Mellemste     x         x           x  

    Højeste       x         x           x          x  

 ------------------------------------------------------------------  

Tillæg til pensionen

Herudover har pensionister mulighed for at søge om forskellige tillæg.

Bistandstillæg kan tilkendes personer i alderen 18-67 år sammen med pension eller invaliditetsydelse, hvis pågældende stadig må have personlig bistand af andre.

Plejetillæg kan tilkendes i stedet for bistandstillæg, hvis invaliditeten kræver vedvarende pleje eller tilsyn, der gør det nødvendigt, at der stadig er en anden person til stede.

Personligt tillæg kan udbetales til pensionister, hvis økonomiske forhold er særlig vanskelige. Varmetillæg udbetales som personligt tillæg.

Herudover er der efter anden lovgivning en række særregler for pensionister, der stiller dem særligt gunstigt, eksempelvis reglerne om boligydelse.

Indtægtsregulering

Pension udbetales med fuld ydelse, når de almindelige betingelser er opfyldt, medmindre pensionisten har indtægter af en vis størrelse ved siden af pensionen. Nogle af pensionens bestanddele indtægtreguleres dog ikke, se skema 2.

Skattepligt

De fleste af pensionens bestanddele er almindelig skattepligtige, dog udbetales invaliditetsbeløb, bistands- eller plejetillæg, førtidsbeløb, personlige tillæg og invaliditetsydelse som skattefri ydelser.

Siden 1. januar 1994 er pensionister blevet beskattet efter de almindelige regler for indkomstbeskatning.

En delvis indførelse af -bruttoficeringsprincippet- blev gennemført som led i skattereformen pr. 1. jan. 1994. Herigennem blev pensionssystemet tilpasset ændringer i skattesystemet, således at også pensionister fik fordel af skatteomlægningen.

Bruttoficering anvendes som begreb for omlægning af særlige skattefrie ydelser for pensionister til skattepligtige efter de almindelige beskatningsregler. Af skema 2 fremgår, om de enkelte ydelser efter loven er skattepligtige.

Optjeningsprincippet

Pension udbetales i visse tilfælde kun med en brøkdel af fuld ydelse (brøkpension), hvis pensionisten ikke har optjent retten til fuld pension, fordi pågældende ikke har haft bopæl her i landet i et tilstrækkeligt antal år. Optjeningsprincippet bygger på bopælsår i Danmark og er ikke afhængig af indbetalte (skatte)bidrag og tilknytning til arbejdsmarkedet.

Skema 2:

Pensionsydelsernes indtægtsafhængighed og skattepligt

  

 ----------------------------------------------------------  

                       Indtægtsreguleres      Skattepligtig  

 ----------------------------------------------------------  

 Grundbeløb til                +                    +  

 folkepensionister     på grundlag af pensi-  

                       onistens indtægt ved  

                       personligt arbejde  

 ----------------------------------------------------------  

 Grundbeløb til                +                    +  

 førtidspensionister   på grundlag af pensi-  

                       onistens egen indtægt  

 ----------------------------------------------------------  

 Pensionstillæg                +                    +  

                       på grundlag af egen  

                       og evt. ægtefælles  

                       indtægt  

 ----------------------------------------------------------  

 Invaliditetsbeløb             -                    -  

 ----------------------------------------------------------  

 Erhvervsudygtig-              -                    +  

 hedsbeløb  

 ----------------------------------------------------------  

 Bistandstillæg                -                    -  

 ----------------------------------------------------------  

 Plejetillæg                   -                    -  

 ----------------------------------------------------------  

 Førtidsbeløb                  -                    -  

 ----------------------------------------------------------  

 Personligt tillæg             +                    -  

 ----------------------------------------------------------  

 Særligt personligt            -                    -  

 tillæg (§ 17, stk. 3 og 4)  

 ----------------------------------------------------------  

 Invaliditetsydelse            -                    -  

 ----------------------------------------------------------  

Afgørelse Afgørelse om ret til almindelig og forhøjet almindelig førtidspension træffes af kommunen. Afgørelsen kan indbringes for revaliderings- og pensionsnævnet i statsamtet. Nævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, med mindre Ankestyrelsen skønner, at sagen er af principiel eller generel betydning.

Afgørelse om ret til mellemste og højeste førtidspension, invaliditetsydelse, bistands- og plejetillæg træffes som hovedregel af revaliderings- og pensionsnævnet i statsamtet efter indstilling fra ansøgerens kommune. Afgørelsen kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse, der har den endelige administrative afgørelse.

Socialministeren kan efter anmodning fra kommunalbestyrelsen tillade, at kommunen får kompetence til at tilkende alle pensionstyper. Det er her en betingelse, at kommunalbestyrelsen nedsætter et socialt koordinationsudvalg. I de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen har fået kompetence til at træffe afgørelse om alle typer pensioner, er der udvidet klageadgang.

Kommunens andre afgørelser efter loven kan indbringes for det sociale ankenævn. Disse afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, medmindre Ankestyrelsen skønner, at sagen er af principiel eller generel betydning.

Finansiering

Stat og kommune afholder hver 50 % af udgifterne til social pension til personer under 60 år. For folkepensionister og førtidspensionister over 60 år afholdes kommunens udgifter til pension af staten.

Staten afholder 75% af kommunens udgifter til personligt tillæg.

KAPITEL 1

ALMINDELIGE BETINGELSER M.V.

Lovens §§ 1-11

§ 1. Pension efter denne lov er folkepension, førtidspension, invaliditetsydelse og tillæg efter kapitel 2 og 11.

§ 2. Retten til pension er betinget af, at modtageren har dansk indfødsret.

Stk. 2. Dette gælder dog ikke:

  • 1) Personer, der har haft fast bopæl her i riget i mindst 10 år mellem det fyldte 15. og det fyldte 67. år, heraf mindst 5 år umiddelbart inden det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Indgives ansøgningen efter det fyldte 67. år, skal bopælskravene være opfyldt ved det fyldte 67. år.
  • 2) Udlændinge, som har fået opholdstilladelse i Danmark efter § 7 eller § 8 i udlændingeloven.

Stk. 3. Socialministeren kan fastsætte regler om, i hvilke tilfælde udsendt personale ved herværende diplomatiske og konsulære repræsentationer og sådanne personers familiemedlemmer skal have adgang til ydelser efter loven.

§ 3. Retten til pension er betinget af, at modtageren har fast bopæl her i riget eller hyre på dansk skib.

Stk. 2. Dette gælder dog ikke personer med dansk indfødsret, som er fyldt 67 år, og som har haft fast bopæl her i riget i mindst 30 år mellem det fyldte 15. og det fyldte 67. år.

Stk. 3. Personer med dansk indfødsret, som tager bopæl i udlandet efter at have fået tillagt pension, bevarer retten til pension, hvis de efter det fyldte 15. år har haft fast bopæl her i riget i mindst 10 år eller i mindst 1/4 af tiden fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Bopælskravet efter 1. pkt. skal være opfyldt umiddelbart inden det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Er ansøgningen indgivet efter det fyldte 67. år, skal bopælskravet være opfyldt ved det fyldte 67. år.

Stk. 4. Når særlige omstændigheder taler for det, kan Chefen for Direktoratet for Social Sikring og Bistand tillade, at retten til pension bevares for personer, der tager bopæl i udlandet efter at have fået tillagt pension.

Stk. 5. Retten til at modtage pension i udlandet efter stk. 2, 3 og 4 omfatter pensionens grundbeløb, invaliditetsbeløb, erhvervsudygtighedsbeløb, førtidsbeløb, tillæg efter §§ 16, 17 og 69-72 og invaliditetsydelse.

§ 3 a. Udlændinge omfattet af § 2, stk. 2, nr. 2, som tager bopæl i hjemlandet eller det tidligere opholdsland efter at have fået tillagt folkepension, bevarer retten til at modtage folkepensionens grundbeløb fastsat på grundlag af bopælstiden her i riget, jf. § 5.

Stk. 2. Tilsvarende ret har udlændinge omfattet af § 2, stk. 2, nr. 1, der har opholdstilladelse efter udlændingelovens

  • 1) § 9, stk. 2, nr. 2,
  • 2) § 9, stk. 2, nr. 4, i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 2,
  • 3) § 9, stk. 1, nr. 2-4, som følge af tilknytning til en person med opholdstilladelse som nævnt i stk. 1 og stk. 2, nr. 1 og 2,
  • 4) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt til personer over 18 år, hvis fader eller moder har fået opholdstilladelse som nævnt i stk. 1,
  • 5) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en ægtefælle eller et barn af en person med opholdstilladelse som nævnt i nr. 1 og 2,
  • 6) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en asylsøgende udlænding, samt
  • 7) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er givet som følge af tilknytning til en mindreårig asylsøgende udlænding, som har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 9, stk. 2, nr. 4.

Retten til at bevare pensionen for personer nævnt i nr. 3-5 og nr. 7 er betinget af, at de pågældende vender tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland sammen med den person, til hvem de har den familiemæssige tilknytning, som har dannet grundlag for opholdstilladelsen.

§ 4. Retten til pension er betinget af mindst 3 års fast bopæl her i riget mellem det fyldte 15. og det fyldte 67. år.

§ 5. Ret til fuld pension for personer over 67 år er betinget af mindst 40 års fast bopæl her i riget.

Stk. 2. Er betingelsen for fuld pension efter stk. 1 ikke opfyldt, fastsættes pensionen efter forholdet mellem bopælstiden og 40 år.

Stk. 3. Når en førtidspensionist overgår til folkepension fra det fyldte 67. år, udbetales pensionen med samme antal fyrretyvendedele som det, hvormed pensionen hidtil har været udbetalt.

§ 6. Ret til fuld pension for personer under 67 år er betinget af, at bopælstiden udgør mindst 4/5 af årene fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes.

Stk. 2. Er betingelsen for fuld pension efter stk. 1 ikke opfyldt, fastsættes pensionen efter forholdet mellem bopælstiden og 4/5 af tiden fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Den beregnede del af fuld pension nedsættes til nærmeste antal fyrretyvendedele af fuld pension.

§ 7. Ved beregning af pension, der ydes med et antal fyrretyvendedele af fuld pension efter § 5, stk. 2, og § 6, stk. 2, beregnes først en fuld pension ved anvendelse af reglerne i kapitel 4. Det således beregnede pensionsbeløb nedsættes til de beregnede antal fyrretyvendedele. Tillæg efter § 17 nedsættes dog ikke.

§ 8. Ved opgørelse af bopælstid efter bestemmelserne i §§ 3, 4, 5 og 6 sidestilles med bopæl her i riget

  • 1) forhyring med dansk skib,
  • 2) ophold i udlandet som udsendt repræsentant for en dansk offentlig myndighed,
  • 3) ophold i udlandet i øvrigt som beskæftiget i offentlig dansk interesse,
  • 4) ophold i udlandet som ansat i et dansk firmas filial eller datterselskab og
  • 5) ophold i udlandet med henblik på uddannelse.

§ 9. Ved opgørelse af bopælstid for en person omfattet af § 2, stk. 2, nr. 2, sidestilles bopæl i oprindelseslandet med bopæl her i riget. Det samme gælder andre lande, hvori den pågældende har haft bopæl på et grundlag svarende til det, der er nævnt i § 7 i udlændingeloven. Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. finder anvendelse, uanset om den pågældende opnår dansk indfødsret.

Stk. 2. Stk. 1 anvendes kun så længe, den pågældende har fast bopæl her i riget.

Stk. 3. Stk. 1 anvendes ikke for perioder, hvor der er ret til pension fra oprindelseslandet og andre lande, der er nævnt i stk. 1.

§ 10. Ved opgørelse af bopælstid medregnes kun bopælsperioder mellem det fyldte 15. og det fyldte 67. år. Flere bopælsperioder sammenlægges, og den samlede bopælstid nedsættes til nærmeste hele antal år. Ved beregning af forholdet i § 6, stk. 2, afrundes de nævnte tider dog til nærmeste hele antal måneder.

§ 11. Efter overenskomster med andre stater kan socialministeren fastsætte regler om fravigelse af bestemmelserne om indfødsret, bopæl og optjening.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter bestemmelser om fravigelse af lovens regler i det omfang, det er nødvendigt for anvendelse af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere m.v.

- - - - -

PENSIONSBEGREBET

Lovens § 1

Hvad er pension?

1. Ordet pension anvendes i loven som samlebetegnelse for alle de ydelser, der kan udbetales efter loven. Ydelserne efter loven er:

- Folkepension,

- førtidspension,

- invaliditetsydelse,

- bistands- eller plejetillæg,

- personlige tillæg og

- tillæg efter lovens kapitel 11 om overgangsregler m.v.

HOVEDBETINGELSER

Lovens §§ 2-4

Betingelser

2. Der er 3 hovedbetingelser, der skal være opfyldt, for at en ansøger kan tilkendes/tildeles pension:

- Ansøgeren skal have dansk indfødsret (statsborgerskab),

- fast bopæl i Danmark, og

- ansøgeren skal have haft fast bopæl i Danmark i mindst 3 år mellem det fyldte 15. og det fyldte 67 år.

Der er en række undtagelser fra disse hovedregler. Der kan ikke tilkendes/tildeles pension til en ansøger, der ikke opfylder hovedbetingelserne eller en af undtagelserne. Hvis en ansøger ikke opfylder betingelserne for pension, må det vurderes, om ansøgeren opfylder betingelserne for at få hjælp efter anden lovgivning, fx lov om social bistand.

Betingelsen om dansk indfødsret vil blive gennemgået i pkt. 3.

Betingelsen om fast bopæl i Danmark vil blive gennemgået i pkt. 7.

Betingelsen om mindst 3 års fast bopæl i Danmark vil blive gennemgået i pkt. 10.

Indfødsret

Lovens § 2 og bekg. §§ 34-38

Dansk indfødsret

3. Retten til pension efter loven er som hovedregel betinget af dansk indfødsret.

Folketingets Indfødsretsudvalg gennemførte i 1983 fuld ligestilling mellem mænd og kvinder, således at hovedprincipperne for at få dansk indfødsret (statsborgerskab) er de samme for kvinder og mænd.

Ansøgning om dansk indfødsret skal afleveres til politiet.

Kvinder, der modtager pension efter de hidtidige regler, fordi de er dansk gift, bevarer denne ret, se pkt. 260.

Udlændinge

4. Betingelsen om dansk indfødsret er fraveget for visse grupper af udlændinge.

Udlændinge, der har haft fast bopæl i Danmark i mindst 10 år mellem det fyldte 15. år og det fyldte 67. år, heraf mindst 5 år umiddelbart inden det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes, har ret til dansk pension, selv om de ikke er danske statsborgere. Hvis der søges om pension efter det fyldte 67. år, skal bopælskravet være opfyldt ved det fyldte 67. år.

Dette betyder, at en udenlandsk statsborger, der er kommet til Danmark efter at være fyldt 57 år, kun kan få ret til pension, hvis den pågældende tidligere har boet i Danmark. Ligeledes vil en udenlandsk statsborger, der kommer til Danmark efter at være fyldt 62 år, kun kunne få pension, hvis der er indgået en konvention med det land, hvorfra pågældende kommer, og den pågældende opfylder konventionens betingelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 24-33 for så vidt angår spørgsmålet om fravigelse af kravet om dansk indfødsret efter aftaler med andre lande.

Flygtninge

5. Personer, der har opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens §§ 7 og 8, har ret til dansk pension uanset deres statsborgerskab. Der stilles ikke krav om, at opholdstilladelsen skal være permanent.

De personer, der kan få opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, er dels flygtninge, der efter konventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retstilstand er anerkendte flygtninge med bopæl i Danmark (konventionsflygtninge, udlændingelovens § 7, stk. 1), dels flygtninge, der ikke er omfattet af konventionsreglerne (de facto flygtninge, udlændingelovens § 7, stk. 2).

Opholdstilladelse efter § 8 gives til flygtninge, der kommer som led i en aftale med De Forenede Nationers Højkommissær for flygtninge eller lignende international aftale (kvoteflygtninge).

Samtlige udlændinge, der har fået opholdstilladelse efter §§ 7 og 8 i udlændingeloven, har således ret til ydelser efter loven på lige fod med danske statsborgere. Det er uden betydning, om de pågældende er statsløse.

Før lov nr. 226 af 8. juni 1983 (udlændingeloven) trådte i kraft den 1. oktober 1983 gav Danmark ifølge praksis opholdstilladelse til udlændinge, der ikke var omfattede af flygtningekonventionen, men hvor der kunne anføres lignende tungtvejende grunde, som anført i konventionen til støtte for, at de ikke ønskede at vende tilbage til deres hjemland.

Personer, der før 1. oktober 1983 har fået en sådan opholdstilladelse, som nu er lovfæstet i udlændingelovens § 7, stk. 2, er ligeledes omfattet af § 2, stk. 2, nr. 2, i loven.

Spørgsmålet om flygtningestatus forelægges for Udlændingestyrelsen med angivelse af den pågældendes fulde navn, fødselsdato og eventuelt CPR-nr., hvis det fremgår af ansøgningen om pension, at den pågældende kan antages at have fået opholdstilladelse efter førnævnte praksis. Det er den myndighed, der behandler ansøgningen om pension, der skal forelægge spørgsmålet for Udlændingestyrelsen.

Diplomater

6. Socialministeren kan fastsætte regler om, i hvilke tilfælde udsendt personale ved herværende diplomatiske og konsulære repræsentationer og sådanne personers familiemedlemmer skal have adgang til lovens ydelser, se lovens § 2, stk. 3. De nærmere bestemmelser efter lovens § 2, stk. 3, er fastsat i kap. 8 i bekg.

Denne bestemmelse har baggrund i lovens § 2, stk. 2, om adgang til pensionsydelser for udlændinge med længere ophold her i riget.

Det har ved lovens § 2, stk. 2, ikke været hensigten at åbne adgang til dansk pension for herboende udenlandske diplomater m.fl.

EU-lande

Diplomater, der er EU-statsborgere, og ansatte hos dem kan være omfattet af dansk pensionslovgivning. Efter forordningens regler er lokalt ansatte ved EU-ambassader og konsulater samt personer, der står i privat tjeneste hos embedsmænd ved sådanne ambassader og konsulater, omfattet af lovgivningen i det land, hvor ambassaden/konsulatet er beliggende. Hvis disse arbejdstagere er statsborgere i den stat, som ambassaden/konsulatet repræsenterer, kan de vælge i stedet at være omfattet af den stats lovgivning om social sikring. Der henvises til EF-forordning nr. 1408/71 samt bekg. § 36.

Konventionslande

Ligeledes kan statsborgere fra lande, med hvilke Danmark har konvention, være omfattet af dansk pensionslovgivning. Der henvises til de enkelte konventioner samt bekg. § 36.

Andre lande

Diplomatiske eller konsulære repræsentanter eller tjenestemænd eller dermed ligestillede personer, der gør tjeneste ved herværende diplomatiske eller konsulære repræsentationer, samt sådanne personers familiemedlemmer har ikke ret til ydelser efter loven.

De nævnte diplomater m.v. er ikke fuldt skattepligtige her i landet og omfattes i almindelighed af Wienerkonventionerne om diplomatiske og konsulære forbindelser.

Persongrupperne i bekg. § 34 kan nærmere afgrænses således:

  • a) Chefen for herværende udenlandske diplomatiske repræsentationer samt det diplomatiske personale.
  • b) Udsendte konsuler og konsulatsembedsmænd ved herværende konsulære repræsentationer, der er udenlandske statsborgere, og som ikke har fast bopæl her i landet.
  • c) Udenlandske statsborgere, der er beskæftiget som administrativt og teknisk personale ved herværende udenlandske diplomatiske repræsentationer, og som ikke har fast bopæl her i landet.
  • d) Udenlandske statsborgere, der er konsulatsfunktionærer ved konsulater, ledet af udsendte konsuler, når de pågældendes eneste indtægt fra indtægtsgivende beskæftigelse er lønnen fra udsenderstaten, og de ikke har fast bopæl her i landet.
  • e) Udenlandske statsborgere, der er beskæftiget som hushjælp ved herværende udenlandske diplomatiske eller konsulære repræsentationer, samt private tjenestefolk ved diplomatiske repræsentationer, når de pågældendes eneste indtægt fra indtægtsgivende beskæftigelse er lønnen fra udsenderstaten, og de ikke har fast bopæl her i landet.
  • f) Familiemedlemmer til de under a-d nævnte personer, der tilhører disses husstand, og som er fritaget for beskatning i samme omfang.
  • g) Udenlandske statsborgere, der har fast ophold her i landet, og som i øvrigt er beskæftiget for en udenlandsk stat eller internationale organisationer, og som ikke er fuldt skattepligtige her i landet.

Ved afgørelsen af spørgsmålet om fast bopæl i b)-f) lægges efter dansk praksis vægt på, om den pågældende er rejst ind i landet og har etableret bopæl her inden tidspunktet for den pågældendes ansættelse ved repræsentationen.

Endvidere følger det af bekg. § 35, at personer med fast bopæl her i landet, der er ansat i privat tjeneste ved fremmede staters diplomatiske eller konsulære repræsentationer, og som er fuldt skattepligtige her i landet, har ret til ydelser efter loven.

Det kan endvidere forekomme, at udsendt udenlandsk teknisk administrativt personale ved herværende diplomatiske repræsentationer, se c) i den nærmere afgrænsning af bekg. § 34, senere har fået fast bopæl i Danmark. Dette kan fx være tilfældet, når den pågældende på grund af en samlever eller andre forhold ikke ønsker at vende hjem eller blive sendt til et andet land, og således får en nærmere tilknytning til Danmark uanset fremmed statsborgerskab.

Den pågældende vil i sådanne tilfælde kunne blive berettiget til ydelser efter loven og optjene ret til pension efter det tidspunkt, hvorfra der er konstateret fast bopæl her i landet. Det er dog en betingelse for, at der kan foreligge fast bopæl, at den pågældende er blevet fuldt skattepligtig i Danmark.

Bopæl

Lovens § 3

Bopæl i Danmark

7. Retten til pension er betinget af, at modtageren har fast bopæl her i riget eller hyre på dansk skib, se lovens § 3, stk. 1.

Bopælskravet betyder, at pensionister som hovedregel skal have bopæl i Danmark både på det tidspunkt, hvor der tillægges pension, og ved udbetalingen af pensionen.

Bopælskravet opfyldes ved hyre på dansk skib, uanset om den pågældende har bopæl i Danmark eller i udlandet.

Ved fast bopæl her i riget forstås, at en person har sit hjem i Danmark. Om en person ved flytning til Danmark har taget bopæl her, må afgøres efter en samlet bedømmelse af tilknytningen til Danmark. Det må bl.a. tillægges vægt, om der er sket tilmelding til folkeregisteret, om der er hensigt til at forblive i Danmark varigt eller i en længere periode, om den pågældende har arbejdet og betalt skat o.lign. Det er ikke tilstrækkeligt, at en person opretholder en bolig i Danmark, som undertiden benyttes, når der i øvrigt er fast bopæl sammen med familien i et andet land. Hvis en person fx bor mere end halvdelen af året i udlandet, vil det som hovedregel ikke kunne antages, at der er fast bopæl her i landet.

Midlertidigt ophold i udlandet

Der er praksis for at anse kravet om fast bopæl her i riget for opfyldt under pensionistens midlertidige ophold i udlandet, hvis pensionisten har bevaret en reel faktisk bopæl her i landet. Som midlertidigt ophold i udlandet anses ophold i almindelighed af indtil 1 års varighed. Gentagne udlandsophold anses normalt kun for midlertidige, hvis de ikke strækker sig over mere end 3-4 måneder pr. gang, og de samlede udlandsophold ikke strækker sig udover 6 måneder i løbet af 1 år.

Fast bopæl i udlandet

8. Retten til pension i udlandet kan omfatte retten til at få pension, efter at personen har bosat sig i et andet land, se lovens § 3, stk. 2. Retten til pension i udlandet kan også være begrænset til en ret til at medtage pension, der er tillagt i Danmark inden bosættelsen i et andet land, se lovens § 3, stk. 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 24-33 for så vidt angår spørgsmålet om fravigelse af kravet om fast bopæl i Danmark efter aftaler med andre lande.

Ret til at få tillagt pension i udlandet

Personer over 67 år med dansk indfødsret, der har optjent ret til fuld pension, eller en brøkpension på baggrund af mindst 30 års fast bopæl i Danmark, har ret til at få tillagt pension overalt i udlandet, se lovens § 3, stk. 2. Om begrebet brøkpension, se pkt. 16. Ved opgørelsen af bopælstiden i denne sammenhæng medregnes ikke bopælstid på Færøerne og Grønland.

De over 67-årige har hermed en direkte adgang til at få folkepension ved fast bopæl overalt i udlandet, se lovens § 3, stk. 2. Bestemmelsen i § 3, stk. 2 betyder samtidig, at personer med dansk indfødsret, der ved det fyldte 67. år har haft 30 års bopælstid i Danmark, kan medtage folkepensionen ved senere flytning til udlandet, uanset om de opfylder betingelserne i lovens § 3, stk. 3.

Ret til at medtage en tillagt pension til udlandet

Personer med dansk indfødsret kan medtage en pension overalt i udlandet, hvis pensionisten enten

  • 1) har haft mindst 10 års bopæl her i riget i tiden fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes, eller
  • 2) har haft bopæl her i riget i mindst 1/4 af tiden fra det fyldte 15. år og indtil det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes, se lovens § 3, stk. 3.

I begge situationer skal bopælskravet være opfyldt umiddelbart inden det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Ved opgørelsen af bopælstiden i denne sammenhæng medregnes ikke bopælstid på Færøerne og Grønland.

Hvis pensionisten er over 67 år ved ansøgning om at medtage pensionen til udlandet, skal betingelsen om mindste bopælstid være opfyldt ved det fyldte 67. år.

Reglen har betydning for alle pensionister under 67 år og for pensionister over 67 år, som har haft mindre end 30 års optjeningstid, og som derfor ikke har ret til at medtage pensionen til udlandet efter reglen i lovens § 3, stk. 2.

Bestemmelsen i lovens § 3, stk. 3, omfatter alle pensionister. Det er som nævnt en betingelse, at pensionisten allerede inden udrejsen modtager pension.

Dispensationen

9. Derudover kan chefen for Direktoratet for Social Sikring og Bistand, når særlige omstændigheder taler for det, tillade, at retten til pension bevares for personer, der modtager pension, inden de tager fast bopæl i udlandet, se lovens § 3, stk. 4.

Der kan således alene gives dispensation til personer, der modtager pension allerede inden udrejsen fra Danmark.

Hvis en pensionist ønsker pensionen udbetalt i udlandet, skal kommunen gøre den pågældende opmærksom på, at dispensationsansøgningen skal indgives inden eller i umiddelbar forbindelse med udrejsen. Praksis for at give dispensation fra bopælskravet er meget restriktiv. Der skal foreligge vægtige grunde for, at dispensation kan gives.

I bedømmelsen indgår bl.a. det antal år, den pågældende har haft tilknytning til Danmark i den erhvervsaktive alder. Dispensation har sjældent været meddelt i tilfælde af mindre end 20 års tilknytning til landet. Uanset at denne tidsmæssige betingelse har været opfyldt, har der dog undertiden været meddelt afslag, når kun få af bopælsårene har ligget umiddelbart inden ansøgningen.

Af andre forhold, der tillægges betydning, kan nævnes, om ansøgerens nærmeste pårørende er bosat i det land, hvortil der ønskes udrejse, eksempelvis ansøgning fra unge førtidspensionister, hvis forældre bor i udlandet. Desuden indgår, om tungtvejende helbredsmæssige grunde taler for dispensation. Ligeledes vil ægtefællen til en pensionist, der har en umiddelbar ret til at medtage sin pension til udlandet, eventuelt kunne få denne ret, når begge rejser.

3 års fast bopæl

Lovens § 4

10. Retten til pension er betinget af mindst 3 års fast bopæl her i riget mellem det fyldte 15. år og 67. år, se lovens § 4.

Personer, der anses for flygtninge efter udlændingelovens §§ 7 og 8, får som bopælstid medregnet bopæl i oprindelseslandet og et andet land, hvor de har været anset for flygtninge, se lovens § 2, stk. 2, nr. 2. Disse bopælsperioder medregnes ved kravet om en mindstebopælstid på 3 år. Vedrørende flygtninges optjening af pension henvises til pkt. 22.

Vedrørende fravigelse af mindstebopælstiden for personer fra lande, som Danmark har indgået overenskomst med, henvises til pkt. 24-33.

HVILKE YDELSER KAN UDBETALES I UDLANDET

Lovens § 3, stk. 5

11. Retten til at modtage pension i udlandet efter lovens § 3, stk. 2-4, omfatter:

- pensionens grundbeløb,

- invaliditetsbeløb,

- erhvervsudygtighedsbeløb,

- førtidsbeløb,

- tillæg efter §§ 16 og 17 (bistands- eller plejetillæg og personlige tillæg),

- tillæg efter §§ 69-72 (ventetillæg, venteydelse, alderstillæg, invaliditetstillæg og husligt bistandstillæg) og

- invaliditetsydelse, se lovens § 3, stk. 5.

Pensionstillæg, tillæg efter §§ 72 b og 72 c og ægteskabstillæg kan ikke udbetales i udlandet, se dog kap. 11, overgangsreglen i pkt. 261 vedrørende personer, der modtog pension i udlandet den 1. januar 1970.

Det særlige pensionstillæg, der udbetales efter § 4 i overgangsreglerne i lov nr. 497 af 30. juni 1993, kan ikke udbetales i udlandet.

Der henvises til pkt. 24-33 for så vidt angår hvilke ydelser, der kan modtages i lande, med hvilke Danmark har indgået aftale om fravigelse af kravet om bopæl i Danmark.

REPATRIERING

Lovens § 3a

12. Ved repatriering forstås, at en person forlader Danmark for at vende tilbage til sit oprindelige hjemland eller et tidligere opholdsland. Personer med dansk indfødsret er ikke omfattet af reglerne om repatriering, selv om de er kommet til Danmark med en opholdstilladelse som nævnt i lovens § 3 a.

Repatrierende, der modtager folkepension, har mulighed for at medtage denne til deres hjemland eller et tidligere opholdsland, se lovens § 3 a.

Persongruppen

De personer, der kan medtage en tillagt folkepension til udlandet, er personer med opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 og 8, dvs. flygtninge og personer med humanitær opholdtilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2. Derudover omfattes personer med humanitær opholdstilladelse, som i overensstemmelse med sædvanlig praksis efter en periode er meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4.

Følgende slægtninge til de personer, der er nævnt ovenfor, er omfattet af ordningen, når de er meddelt opholdstilladelse i medfør af retskravsbestemmelserne om familiesammenføring i udlændingelovens § 9, stk.1, nr. 2-4:

  • 1) Ægtefæller over 18 år,
  • 2) samlevende over 18 år i et fast længerevarende samlivsforhold,
  • 3) børn under 18 år og
  • 4) forældre over 60 år.

Opmærksomheden skal her henledes på, at opholdstilladelsen kan og i visse relationer skal betinges af, at den herboende påtager sig at forsørge ansøgeren og dokumenterer sin forsørgelsesevne.

Omfattet er også personer med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er givet til:

  • 1) En person over 18 år, hvis far eller mor har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 8,
  • 2) en ægtefælle til eller et barn af en person med humanitær opholdstilladelse eller opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, der er meddelt i umiddelbar forlængelse af en humanitær opholdstilladelse.

De sidstnævnte vedrører situationer, hvor der ikke er retskrav på familiesammenføring.

Endvidere er personer, der oprindeligt har ansøgt om asyl, men som er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, omfattet. Denne bestemmelse har navnlig betydning i forhold til mindreårige uledsagede flygtningebørn og for asylansøgere, der efter afslag på asyl og eventuel humanitær opholdstilladelse, for tiden ikke kan udsendes. Disse persongrupper meddeles efter praksis efter en konkret vurdering opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4.

Endelig er personer med opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 4, omfattet, når tilladelsen er givet som følge af tilknytning til en mindreårig asylsøgende udlænding, som har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4. Denne bestemmelse har navnlig betydning i forhold til forældre til mindreårige uledsagede flygtningebørn, der meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4.

For de familiesammenførte personer og personer, der i øvrigt har fået opholdstilladelse som følge af tilknytning til en herboende person, se lovens § 3 a, stk. 2, nr. 3-5 og nr. 7, gælder retten til at medtage pension kun, hvis de repatrierer sammen med den person, der har begrundet deres opholdstilladelse.

For personer, der ikke er flygtninge, dvs. personer der ikke har opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 8, er det en forudsætning for at kunne medtage folkepensionen til hjemlandet eller tidligere opholdsland, at de opfylder bopælskravene i lovens § 2, stk. 2, nr. 1. Det betyder, at den pågældende skal have haft fast bopæl her i riget i mindst 10 år mellem det fyldte 15. og det fyldte 67. år, heraf mindst 5 år umiddelbart inden det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Indgives ansøgning om pension efter det fyldte 67. år, skal bopælskravene være opfyldt ved det fyldte 67. år.

Personer fra det tidligere Jugoslavien med opholdstilladelse efter

- lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. og

- udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5,

er derimod ikke omfattet af bestemmelsen. Tilsvarende gælder for asylansøgere fra Forbundsrepublikken Jugoslavien (Serbien- Montenegro), der har fået endeligt afslag på asyl og har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 6.

Hvilke lande kan der repatrieres til

13. Den repatrierende kan vende tilbage til hjemlandet eller et tidligere opholdsland. Den repatrierende behøver ikke at være født eller at have statsborgerskabsmæssig tilknytning til det land, den pågældende vender tilbage til. Har en person i mange år forud for indrejsen til Danmark haft bopæl i et andet land, vil vedkommende kunne medtage folkepension ved tilbagevenden til dette land. Statsløse, der ikke har noget hjemland at vende tilbage til, vil ligeledes kunne medtage folkepension ved tilbagevenden til det land, hvor vedkommende tidligere har boet.

Hvilke ydelser kan udbetales

14. Retten til at medtage pension gælder alene folkepensionens grundbeløb. Der kan således ikke udbetales pensionstillæg eller personligt tillæg til personer, der er omfattet af repatrieringsordningen. Personen skal modtage folkepension, inden den pågældende vender tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland.

Førtidspension er ikke omfattet af repatrieringsordningen.

Af den tillagte pension kan endvidere kun medtages den del af grundbeløbet, der efter lovens regler er optjent på grundlag af bopælstid her i landet. Bopælstid i oprindelseslandet eller i andre lande indgår ikke ved fastsættelsen af den pension, der kan medtages. Reglen i lovens § 9, hvorefter bopæl i oprindelseslandet sidestilles med bopæl i Danmark for personer med opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 og 8, så længe de pågældende har bopæl her i landet, finder således ikke anvendelse ved beregningen af den pension, der kan medtages til hjemlandet.

Dette indebærer, at der for personer med opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 og 8 som regel skal foretages en ny beregning af grundbeløbet, således at alene bopælstiden i Danmark lægges til grund.

Ved opgørelse af bopælstiden finder lovens § 8 tilsvarende anvendelse. Efter denne bestemmelse sidestilles forhyring med dansk skib, ophold i udlandet som udsendt repræsentant for en dansk offentlig myndighed eller som beskæftiget i offentlig dansk interesse i øvrigt, ophold i udlandet som ansat i et dansk firmas filial eller datterselskab eller med henblik på uddannelse med bopæl her i riget. Der henvises til pkt. 20 vedrørende perioder sidestillet med faktisk bopælstid i Danmark.

Beregning af grundbeløbet sker også for de repatrierende folkepensionister alene på grundlag af pensionistens indtægter ved personligt arbejde, se lovens § 27.

Ophør af ret til at medtage pension

15. Hvis den repatrierende tager ophold i et andet land end det, hvortil repatrieringen er sket, ophører retten til at oppebære pension. Hvis den repatrierende fortryder repatrieringen og efter reglerne i udlændingeloven har mulighed for at vende tilbage til Danmark, bliver vedkommende ved sin tilbagevenden til Danmark berettiget til pension efter de regler, der gælder for personer med bopæl her i landet, dvs. på samme grundlag som før repatrieringen. Det betyder, at den pågældende ved beregning af bopælstid skal have sidestillet bopæl i oprindelseslandet og andre tidligere bopælslande, hvori den pågældende har været anset for flygtning, med bopæl i Danmark, se lovens § 9 samt pkt. 22.

Hvis den pågældende enten i medfør af en bilateral aftale, Danmark har indgået, eller i medfør af loven har bedre ret end efter § 3 a, er det den bestemmelse, der giver den pågældende den bedste ret, der skal anvendes. Dette gælder både, hvis der er tale om at kunne medtage flere pensionsydelser, og hvis der er tale om retten til at medtage pensionen til udlandet.

Kommunen bør i den individuelle rådgivning og vejledning henvise en person til Dansk Flygtningehjælp, hvis den pågældende overvejer repatriering.

OPTJENINGSPRINCIPPET

Lovens §§ 5-10

16. I Danmark optjenes pensionsrettigheder på baggrund af antallet af år, en person har haft fast bopæl i Danmark (bopælsår). Det er uden betydning, om den pågældende har haft arbejde eller indbetalt skat. Det afgørende er, om den pågældende har haft fast bopæl i Danmark.

Hvis en person ikke har haft bopæl i Danmark i det antal år, der kræves efter loven for at kunne få en fuld dansk pension, kan der alene udbetales en brøkpension. Brøkpensionen bliver fastsat efter forholdet mellem antallet af bopælsår og det antal år, der kræves efter loven for at kunne udbetale en fuld dansk pension. Når en brøkpension beregnes, regnes en måned for 30 dage og et år for 360 dage.

Folkepension

17. Optjeningsprincippet for folkepensionister baseres på den faktiske bopælstid her i landet. Den nedre aldersgrænse for optjening af pensionsrettigheder er 15 år, og den øvre aldersgrænse for optjening af pensionsrettigheder er folkepensionsalderen på 67 år. Før det fyldte 15. år og efter det fyldte 67. år optjener man således ikke ret til folkepension, se lovens § 10.

Ret til fuld folkepension er betinget af 40 års fast bopæl her i riget mellem det 15. og det 67. år, se lovens § 5, stk. 1.

Opfylder pensionisten ikke betingelsen om fuld pension, er der ret til en brøkpension, fastsat efter forholdet mellem den faktiske bopælstid mellem det 15. og det 67. år og 40 års fast bopæl, se lovens § 5, stk. 2.

Flere bopælsperioder sammenlægges. Ved sammenlægningen medregnes de enkelte bopælsperioder fuldt ud og den samlede bopælstid nedsættes til nærmeste hele antal år, se lovens § 10.

-----------------------------------------------------------------

Eksempel:

En person, der bliver pensionist ved det fyldte 67. år, har efter det 15. år boet her i landet i 2 perioder på henholdsvis 30 år, 7 måneder og 15 dage og 6 år, 4 måneder og 26 dage. Den samlede bopælstid udgør 36 år, 11 måneder og 41 dage eller 37 år og 11 dage. Pensionen fastsættes efter forholdet mellem bopælstid (37 år og 11 dage) og 40 år, dvs. efter nedrunding 37 fyrretyvendedele af fuld pension.

-----------------------------------------------------------------

Ved overgang fra førtidspension til folkepension udbetales pensionen med samme antal 40-dele, som førtidspensionen blev udbetalt med, se lovens § 5, stk. 3.

Førtidspension

18. Optjeningsprincippet for førtidspensionister baseres på den faktiske bopælstid her i landet. Den nedre aldersgrænse for optjening af pensionsrettigheder er 15 år, og den øvre grænse for optjening af pensionsrettigheder er folkepensionsalderen på 67 år. Det betyder, at den længste teoretiske mulige optjeningstid er 52 år.

Da retten til fuld folkepension opnås efter en bopælstid på 40 år, betyder det, at en person kun behøver at have boet her i landet i 40 år af de 52 mulige for at få ret til fuld pension. Dette svarer til, at bopæl i 40/52 eller tilnærmelsesvist 4/5 af den teoretisk mulige bopælstid er tilstrækkeligt for at opnå ret til fuld folkepension.

Optjeningsprincippet for førtidspension er på baggrund heraf udformet således, at der er ret til fuld pension for personer under 67 år, hvis den faktiske bopælstid ved pensionstilkendelsen udgør mindst 4/5 af perioden fra det 15. år og til det tidspunkt, hvorfra der ydes pension (teoretisk mulige bopælstid), se lovens § 6, stk. 1.

Hvis der ikke er ret til fuld pension efter lovens § 6, stk. 1, fastsættes pensionen efter forholdet mellem den faktiske bopælstid og 4/5 af den teoretisk mulige bopælstid (tiden fra det 15. år og indtil det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes), se lovens § 6, stk. 2.

Brøken for beregning af pension vil se således ud:

faktisk bopælstid (i måneder) --------------------------------------

-----------

4/5 x teoretisk mulig bopælstid (i måneder)

Ved beregning efter lovens § 6, stk. 2, afrundes bopælstiden til nærmeste hele antal måneder, dvs. at en bopælstid på et antal hele år + nogle måneder altid skal omregnes til måneder. Hvis beregningen viser, at der kun er ret til en brøkpension, nedsættes den beregnede del af fuld pension til nærmeste antal fyrretyvendedele af fuld pension, se lovens § 10.

----------------------------------------------------------------

Eksempel 1

En person, der netop er fyldt 50 år, bliver pensionist, pågældende har boet i Danmark i 30 år. Faktisk bopælstid er 30 år (i måneder 360).

Teoretisk mulig bopælstid er tiden fra det 15. år til det 50. år (50 - 15) = 35 år (i måneder 420).

Brøken for beregning af brøkpension:

  

 360 måneder            1800  

 ------------------  = -------  >  1  

 4/5 x 420 måneder      1680  

At brøken er større end (eller lig med) 1, er ensbetydende med, at den faktiske bopælstid udgør mindst 4/5 af den teoretisk mulige bopælstid, og der er derfor i eksemplet ret til fuld pension efter lovens § 6, stk. 1.

----------------------------------------------------------------

Eksempel 2

En person, der netop er fyldt 40 år, bliver pensionist. Han har boet i Danmark i 5 år mellem det 15. år og tidspunktet for tilkendelse af pension. Højeste mulige bopælstid efter det 15. år er 25 år (teoretisk mulige bopælstid).

Brøken for beregning af brøkpension ser således ud:

  

 60 måneder            1  

 ----------------- = ---- < 1  

 4/5 x 300 måneder     4  

Der er herefter ret til en brøkpension, der nedsættes til nærmeste antal fyrretyvendedele af fuld pension. I eksemplet er der ret til 1/4 x 40 = 10/40 af fuld pension.

---------------------------------------------------------------

Eksempel 3

En person på 57 år og 4 måneder bliver pensionist. Han har boet her i landet i 27 år og 10 måneder mellem det 15. år og tidspunktet, hvorfra pension ydes.

Faktiske bopælstider udgør i måneder 27 x 12 + 10 = 334 måneder.

Teoretisk mulige bopælstid udgør i måneder tiden fra det 15. år til pensionstilkendelsen (57 - 15) x 12 + 4 = 508 måneder.

Brøken for beregning af brøkpension ser således ud:

  

 334 måneder                 1670  

 -----------------  eller  --------  <  1  

 4/5 x 508 måneder           2032  

Der er herefter ret til en brøkpension, der nedsættes til nærmeste antal fyrretyvendedele af fuld pension. I eksemplet er der ret til 1670/2032 x 40 = 32,87 fyrretyvendedele, der nedsættes til 32/40 af fuld pension.

---------------------------------------------------------------

Beregning af brøkpension

Lovens § 7

Brøkpension

19. Ved beregning af en brøkpension beregnes pensionen først på baggrund af de indtægter, pensionisten og en eventuel ægtefælle har ved siden af den sociale pension efter reglerne i lovens kapitel 4.

Når pensionen er blevet indtægtsreguleret, nedsættes det beregnede pensionsbeløb til det antal fyrretyvendedele, pensionisten er berettiget til efter beregning af bopælstid.

Personlige tillæg, der tildeles en brøkpensionist, samt det særlige pensionstillæg, der ydes efter overgangsreglen i § 4, stk. 2, i lov nr. 497 af 30. juni 1993, skal ikke nedsættes på baggrund af bopælstid.

Opgørelse af bopælstid

Lovens § 8

Perioder sidestillet med faktisk bopælstid i Danmark

20. Opgørelsen af bopælstiden tager udgangspunkt i den faktiske bopælstid her i landet. Oplysninger herom kan indhentes fra folkeregistret. Folkeregisteret har adgang til det centrale CPR- register, som går tilbage til 1. januar 1971. Søges der oplysninger fra før 1. januar 1971, skal de enkelte kommuner, hvor den pågældende har haft bopæl, spørges.

Ved anvendelsen af optjeningsprincippet sidestilles med bopæl i Danmark:

  • 1) Forhyring med dansk skib.
  • 2) Ophold i udlandet som udsendt repræsentant for en dansk offentlig myndighed.
  • 3) Ophold i udlandet i øvrigt som beskæftiget i offentlig dansk interesse.
  • 4) Ophold i udlandet som ansat i dansk firmas filial eller datterselskab.
  • 5) Ophold i udlandet med henblik på uddannelse.

I lovgivningen bliver der ikke stillet krav om hvilken form for dokumentation, en person skal kunne fremvise. Det er således en konkret vurdering, hvorvidt kommunen anser det for dokumenteret, at den pågældende har bopælstider i udlandet, der kan sidestilles med bopæl i Danmark efter reglerne i lovens § 8.

Som beskæftiget i offentlig dansk interesse i udlandet medregnes eksempelvis ansættelse i internationale organisationer, som den danske stat er medlem af, eller beskæftigelse som hushjælp for danske diplomater. Danske forskere og stipendiater, der er knyttet til internationale forskningsprojekter, anses under udsendelsen for at være beskæftiget i offentlig dansk interesse.

Beskæftigelse som freelance journalist/korrespondent kan ikke sidestilles med beskæftigelse i offentlig dansk interesse eller som ansat i dansk firmas filial eller datterselskab, se SM P-9- 96. Ankestyrelsen lagde vægt på, at der ikke havde været tale om ansættelse i internationale organisationer, som den danske stat er medlem af, eller beskæftigelse i forbindelse med ansættelse ved internationale projekter.

Ansættelse i udlandet i en offentlig stilling, der er pensionsgivende i opholdslandet, kan ikke betragtes som udsendt af offentlig dansk myndighed eller som beskæftiget i offentlig dansk interesse, se SM P-9-96. Ligeledes anses beskæftigelse med at udføre ulønnet videnskabeligt arbejde uden tilknytning til internationalt anerkendte forskningsprojekter heller ikke som beskæftiget i offentlig dansk interesse, se SM P-9-96.

Ægtefæller og børn

21. For ægtefæller til personer, der har optjent ret til dansk pension efter lovens § 8, nr. 2-5, medregnes bopælstiden i udlandet ligeledes som bopælstid i Danmark for den periode, hvori ægtefællerne har været gift med hinanden. Ægtefællen optjener dog ikke ret til dansk pension i perioder, hvor pågældende selv har været omfattet af en social pensionsordning. Retten består uafhængig af ægtefællens statsborgerskab. Det er ligeledes uden betydning, om ægtefællen tidligere har haft bopæl i Danmark. Børn mellem 15 og 18 år, der bor i udlandet hos en eller begge forældre, får medregnet bopælstiden i udlandet som dansk bopælstid, hvis en eller begge forældrene får sidestillet bopælstid i udlandet med bopælstid i Danmark.

Ophold i udlandet med henblik på uddannelse vil kunne sidestilles med faktisk bopælstid i Danmark, hvis den pågældende har en forudgående dansk optjeningstid. For personer, der har dansk indfødsret eller er flygtninge, er det dog ikke nødvendigt med en forudgående dansk optjeningstid.

Danske statsborgere, der har beskæftigelse i et andet EU-land, og som efter reglerne i EF-forordning nr. 1408/71 er omfattet af lovgivningen om social sikring i beskæftigelseslandet, kan ikke samtidig være undergivet dansk lovgivning og optjener derfor ikke samtidig ret til dansk pension, se SM P-24-96.

Om eventuel beregning af pension på grundlag af afdøde ægtefælles bopælstid, se overgangsreglerne i kap. 11.

Opgørelse af bopælstid for flygtninge

Lovens § 9

Perioder sidestillet med faktiske bopælstider i Danmark

22. Personer, der anses for flygtninge efter udlændingelovens §§ 7 og 8, se lovens § 2, stk. 2, nr. 2, får som bopælstid medregnet bopæl i oprindelseslandet og et andet tidligere bopælsland, hvor de har været anset for flygtninge, se lovens § 9. Det gælder uanset, om de pågældende har/får dansk indfødsret. Som oprindelsesland regnes lande, som pågældende har forladt under sådanne omstændigheder, at der på dette grundlag ville kunne gives tilladelse til ophold her i landet efter udlændingelovens § 7. En mulig dokumentation vil kunne være et flygtningepas. Disse bopælsperioder medregnes også ved opgørelse af mindstebopælstiden, se pkt. 10.

Denne udvidelse af bopælstiden gælder kun, så længe de pågældende har bopæl her i landet, dog har flygtninge, der er omfattet af EF-forordning nr. 1408/71 (konventionsflygtninge), ret til at få samme beløb udbetalt som i Danmark, hvis de flytter til et land inden for EØS-området.

Bopælstider, for hvilke der er ret til pension i oprindelseslandet eller andet land, hvor de pågældende har været anset for flygtninge, kan ikke samtidig medregnes som bopælstider i Danmark.

------------------------------------------------------------------

Eksempel:

En 30 årig vietnameser modtages i Danmark, som flygtning efter anmodning fra FN-s flygtningekommissær. I en alder af 35 år søger han førtidspension. Han har boet i Vietnam, til han var 29 år. Derefter tilbragte han 1 år i en flygtningelejr i Thailand. Hele perioden fra flygtningens 15. år medregnes som dansk bopælstid, og han vil således være berettiget til fuld pension.

-----------------------------------------------------------------

Bopælsperioder

Lovens § 10

Opgørelse af bopælsperioder

23. Når det skal opgøres, hvorvidt en pensionist er berettiget til fuld pension eller brøkpension, medregnes alene bopælsperioder mellem det fyldte 15. år og det fyldte 67. år.

Hvis der er flere bopælsperioder, skal disse sammenlægges. Den samlede bopælstid nedsættes til nærmeste hele antal år ved fastsættelsen af folkepension, mens den samlede bopælstid ved fastsættelsen af førtidspension afrundes til nærmeste hele antal måneder.

Opgørelsen af bopælstiden beregnes ud fra den tid, hvor den pågældende har haft fast bopæl her i landet, og hvor den pågældende ikke har modtaget social pension fra Danmark. Ved opgørelsen af bopælstid i forhold til en førtidspension fragår antallet af år, hvor der er modtaget social pension fra Danmark, både ved opgørelsen af den faktiske og den teoretiske bopælstid. Perioder, hvor der har været modtaget social pension fra Danmark, må anses som -døde perioder- ved opgørelsen af bopælstiden.

FRAVIGELSE AF BESTEMMELSERNE OM INDFØDSRET, BOPÆL OG OPTJENING

EFTER OVERENSKOMST MED ANDRE STATER

Lovens § 11

24. Socialministeren kan efter overenskomster med andre stater fastsætte regler, der fraviger bestemmelserne i loven om indfødsret, bopæl og optjening. Der henvises til bekg. kapitel 9, §§ 37-39. I det omfang overenskomstens/konventionens bestemmelser giver bedre ret end lovens bestemmelser, er det disse bestemmelser, der skal anvendes, mens lovens bestemmelser skal anvendes i situationer, hvor lovens bestemmelser vil give en bedre ret end retten efter overenskomsterne. Der henvises til bilag 9, der indeholder en liste over gældende konventioner.

EF-FORORDNING NR. 1408/71

Fravigelse af kravet om dansk indfødsret

EF-forordning nr. 1408/71

25. Ved EF-forordning nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, er lovens regler om dansk indfødsret fraveget for personer, der er omfattet af forordningen. Forordningens regler beskrives kort i det følgende. Der henvises i øvrigt til EF-forordningerne nr. 1408/71 og nr. 574/ 72 (gennemførelsesforordningen) samt Vejledning af juli 1993 om EF-regler om social sikring.

Anvendelsesområde

EF-forordning nr. 1408/71 anvendes inden for EØS - det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

EØS-lande er Belgien, Danmark, Tyskland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Portugal, Finland, Sverige, Det Forenede Kongerige (Storbritannien og Nordirland), Østrig, Norge, Island og Liechtenstein.

Personkreds

Efter art. 2 i forordning nr. 1408/71 anvendes forordningen for følgende personer:

  • 1) Arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, der er statsborgere i et EØS-land, og deres familiemedlemmer.
  • 2) Arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, der er statsløse eller flygtninge og bosat i et EØS-land, og deres familiemedlemmer.
  • 3) Efterlevende ægtefæller efter de personer, der er nævnt under 1) og 2), uanset den efterlevendes nationalitet.
  • 4) Efterlevende ægtefæller efter arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende uanset afdødes nationalitet, når den efterlevende er statsborger i et EØS-medlemsland eller statsløs eller flygtning bosat i et medlemsland.

Forordningen anvendes således ikke på alle personer, der er statsborgere eller flygtninge eller statsløse i et EØS-land. Forudsætningen for, at forordningen kan anvendes, er, at der er en arbejdstager eller en selvstændig erhvervsdrivende.

Den danske definition af begreberne arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende fremgår af bilag I, I. B. 1 og 2, til forordningen.

Herefter anses som arbejdstager enhver person, der, som beskæftiget i en arbejdsgivers tjeneste,

  • a) for tiden før den 1. september 1977 er omfattet af lovgivningen om arbejdsulykker og erhvervssygdomme
  • b) for tiden efter den 1. september 1977 er omfattet af lovgivningen om arbejdsmarkedets tillægspension (ATP).

Som selvstændig erhvervsdrivende anses enhver person, der i medfør af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel har ret til disse ydelser på grundlag af anden erhvervsindtægt end lønindtægt.

Personer, der er omfattet af forordningen, har ret til dansk pension på lige fod med danske statsborgere.

Pensionsret for personer, der er omfattet af forordningen, er normalt betinget af, at de pågældende som arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende har været beskæftiget i Danmark.

Familiemedlemmer har ret til førtidspension, når de bor hos eller forsørges af arbejdstageren eller den selvstændige erhvervsdrivende uden selv at have været erhvervsdrivende.

Som anført indebærer EF-reglerne om sammenlægning af optjeningsperioder i andre EØS-lande, at der uanset lovens krav om en mindstebopælstid på 3 år kan være ret til en dansk brøkpension uden anden tilknytning til Danmark end, at en beskæftigelsesbetingelse samt bopæl i et år er opfyldt. Der henvises til pkt. 28.

Fravigelse af kravet om bopæl i Danmark

EF-forordning nr. 1408/71

26. Personer, der er omfattet af forordningens personkreds, se pkt. 25, har ret til at få tilkendt og udbetalt dansk pension under bopæl i et andet EØS-land. Pensionen udbetales med samme beløb som i Danmark.

Hvilke ydelser

Retten til at få tilkendt og udbetalt dansk pension under bopæl i et andet EØS-land gælder alle ydelser efter loven. Personligt tillæg ydes også efter en konkret vurdering, når pensionisten bor i udlandet, se SM P-12-96.

Fravigelse af reglerne om optjening af ret til pension

Beskæftigelsesperioder i EØS-lande

27. Efter EF-forordning nr. 1408/71 er en arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, der er omfattet af forordningen, alene omfattet af lovgivningen i et EØS-land. Som hovedregel er en arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende omfattet af lovgivningen i det land, hvor den pågældende er beskæftiget, selv om pågældende har bopæl i et andet EØS-land.

Der gælder en række undtagelser fra reglen om, at en arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende er omfattet af lovgivningen i beskæftigelseslandet. Der henvises til Vejledning af juli 1993 om EF-regler om social sikring, hæfte 1.

EØS-statsborgere, der har bopæl i Danmark, og som efter reglerne i EF-forordning nr. 1408/71 er omfattet af lovgivningen om social sikring i et andet EØS-land, kan ikke samtidig være omfattet af dansk lovgivning og optjener derfor ikke samtidig ret til dansk pension.

Omvendt vil en person, der har bopæl i et andet EØS-land, og som i kraft af sin beskæftigelse er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, optjene ret til dansk pension på grundlag af beskæftigelsen.

Der gælder særlige regler om sammenlægning af optjeningstider, når der i et EØS-land er optjeningstider på under 1 år. Der henvises til Vejledning af juli 1993 om EF-regler om social sikring, hæfte 4.

Efterlevende ægtefæller, der er omfattet af EF-forordning nr. 1408/71

Ved EF-forordning nr. 1660/85 er der i EF-forordning nr. 1408/71, bilag VI, afsnit B, pkt. 3 indsat bestemmelser om en afledet ret til dansk social pension for en efterladt ægtefælle til en arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, der har haft beskæftigelse i Danmark.

I pkt. 3b) bestemmes, at en efterlevende ægtefælle til en grænsearbejder eller sæsonarbejder er berettiget til dansk social pension beregnet på grundlag af de perioder, i hvilke den afdøde ægtefælle har haft lønnet eller selvstændig beskæftigelse i Danmark.

I pkt. 3c) bestemmes, at en efterlevende ægtefælle til en arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende bortset fra grænsearbejdere og sæsonarbejdere, er berettiget til dansk social pension beregnet på grundlag af perioder, i hvilke den afdøde ægtefælle har haft lønnet eller selvstændig beskæftigelse i Danmark forud for den 1. januar 1984. Optjeningsperioder efter den 1. januar 1984 giver derimod ikke den efterlevende ægtefælle ret til pension efter denne bestemmelse.

Det er en betingelse for den afledede pensionsret for efterlevende ægtefæller efter både grænsearbejdere, sæsonarbejdere og andre arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, at ægtefællerne var gift med hinanden i optjeningsperioderne, og at de ikke i disse perioder var separerede eller levede faktisk adskilt på grund af uoverensstemmelse.

Det er desuden en betingelse for den afledede pensionsret, at den efterlevende ægtefælle i optjeningsperioden boede i et andet EØS- land uden at have en beskæftigelse, som gav ret til pension efter det andet lands bestemmelser om tvungen pensionsforsikring, eller allerede modtog en pension efter et andet lands tvungne pensionsordning.

Perioder, hvori der er udført en sådan pensionsberettigende beskæftigelse, og perioder, hvori der er modtaget pension efter et andet lands tvungne pensionsordning, skal fragå i de optjeningsperioder, som den afledede pension beregnes efter.

Dette gælder dog ikke, hvis det årlige pensionsbeløb fra det andet land ikke overstiger halvdelen af den sociale pensions grundbeløb. I så fald ses der bort fra disse beskæftigelses- eller pensionsperioder, og pensionen beregnes på grundlag af den afdøde ægtefælles optjeningsperioder.

Hvis den efterlevende ægtefælle selv har tilbagelagt optjeningsperioder her i landet, sammenlægges disse perioder med ægtefællens optjeningsperioder, med mindre den efterlevendes optjeningsperioder er sammenfaldende med ægtefællens optjeningsperioder. Perioder med pension fragår kun, hvis de er sammenfaldende.

Pensionen til den efterlevende ægtefælle tildeles i øvrigt på grundlag af den efterlevende ægtefælles egne forhold, dvs. at lovens alderskrav, helbredsbetingelser m.v. skal være opfyldt.

Fravigelse af kravet om mindstebopælstid

Forholdet til EØS-reglerne

28. Lovens bestemmelse om, at retten til pension er betinget

af mindst 3 års fast bopæl her i riget mellem det fyldte 15. og det fyldte 67. år, medfører, at EF-reglernes sammenlægningsprincip får betydning for retten til dansk pension.

Princippet går ud på, at der ved bedømmelse af, om der skal åbnes ret til dansk pension, skal tages hensyn til optjeningsperioder, der er tilbagelagt efter andre EØS-landes pensionslovgivning, som om det drejede sig om perioder tilbagelagt efter dansk lovgivning.

Personer, der er omfattet af EF-forordningen, dvs. både danske og andre erhvervsaktive EØS-statsborgere, kan således opfylde mindstebopælskravet i Danmark på 3 år ved sammenlægning med optjeningsperioder i andre EØS-lande. EF-reglerne indebærer, at der kan ydes pension på grundlag af en mindsteoptjeningstid på 1 år.

Pensionens størrelse skal alene fastsættes på grundlag af bopælsperioder i Danmark. EF-reglerne kan derfor medføre, at der skal fastsættes en dansk pension på ned til 1/40.

OVERENSKOMSTER MED ANDRE LANDE

Fravigelse af kravet om dansk indfødsret

Overenskomster med andre lande

29. Danmark har indgået en række overenskomster om social sikring med andre lande, hvorved lovens regler om dansk indfødsret er fraveget.

Overenskomsternes regler beskrives kort nedenfor. Der henvises i øvrigt til de enkelte overenskomster med tilhørende administrative aftaler og cirk./vejledninger, se bilag 9.

Frankrig, Tyskland og England

a. Overenskomster med Frankrig af 30. juni 1951, Tyskland af 14. august 1953 og England af 27. august 1959.

Disse overenskomster kan i visse tilfælde give statsborgere i de pågældende lande, når de ikke er omfattet af EF-forordningen, bedre rettigheder end loven giver dem.

Tyrkiet, Pakistan og Jugoslavien

b. Overenskomster med Tyrkiet af 22. januar 1976, Jugoslavien af 22. juli 1977 og Pakistan af 1. marts 1982.

Overenskomsterne giver statsborgere fra de pågældende lande med bopæl i Danmark ret til pension på samme vilkår som danske statsborgere, under følgende betingelser:

Der er ret til folkepension, når den pågældende i perioden mellem det 15. og det 67. år har haft bopæl i Danmark i mindst 5 år.

Efter 3 års bopæl i Danmark i optjeningsperioden, er der ret til førtidspension for personer, der har været arbejdstager i mindst 1 år, når de pågældende efter det 15. år har haft bopæl i Danmark i en uafbrudt periode på mindst 1 år umiddelbart forud for ansøgning om pension og i denne periode i mindst 1 år fysisk og psykisk har været i stand til at udøve normalt erhverv, og uarbejdsdygtigheden med påfølgende invaliditet er indtrådt under bopæl i Danmark.

For personer, der ikke har været arbejdstagere, er der ret til førtidspension under de samme betingelser, som nævnt ovenfor, når der har været bopæl i Danmark i mindst 5 år efter det 15. år, heraf mindst 1 år umiddelbart forud for ansøgningen om pension.

Kun visse af republikkerne i det tidligere Jugoslavien har indtil videre succederet i den dansk-jugoslaviske overenskomst. For nærmere oplysninger om dette henvises til Direktoratet for Social Sikring og Bistand.

Schweiz, Østrig, Canada, Marokko, Chile og Israel

c. Konventionerne med Schweiz af 5. januar 1983 (med 2 tillægskonventioner), Østrig af 16. juni 1987, Canada af 12. april 1985, Marokko af 26. april 1982 (med 1 tillægskonvention), Chile af 8. marts 1995 og Israel af 3. juli 1995.

Disse konventioner giver statsborgere i de pågældende lande med bopæl i Danmark ret til dansk pension efter de samme betingelser, som gælder for danske statsborgere, dvs. efter 3 års bopæl i Danmark i optjeningsperioden.

For retten til førtidspension gælder dog den yderligere betingelse, at de under bopælsperioden i Danmark skal have været fysisk og psykisk i stand til at udøve normalt erhverv i en sammenhængende periode på mindst 1 år.

For retten til behovsbestemt førtidspension er det desuden en betingelse, at den pågældende skal have haft bopæl i Danmark i mindst 1 år umiddelbart forud for ansøgning om pension, og at behovet for pension skal være opstået, mens den pågældende havde bopæl i Danmark.

Konventionen med Østrig anvendes kun for østrigske statsborgere, som ikke er omfattet af EF-forordning nr. 1408/71, dvs. personer, der ikke har været arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende i Danmark.

Australien og New Zealand

d. Konventioner med Australien og New Zealand er under forhandling og forventes indgået i den nærmeste fremtid.

Reglerne for tilkendelse af dansk pension til personer, der er statsborgere i disse lande, forventes at komme til at svare til dem, der gælder efter de konventioner, der er nævnt ovenfor under c.

Fravigelse af kravet om bopæl i Danmark

30. Der kan ydes dansk pension under bopæl i et land, som Danmark har indgået overenskomst med, når de særlige betingelser, der er fastlagt i den enkelte overenskomst, er opfyldt. Reglerne beskrives kort nedenfor. Der henvises i øvrigt til de enkelte overenskomster med tilhørende administrative aftaler og cirk./vejledninger, se bilag 9.

Frankrig, Tyskland og England

a. Personer, der med hjemmel i de gamle konventioner med Frankrig, Tyskland og England, har fået tilkendt dansk pension under bopæl her i landet, har ret til at få pensionen med til et andet EØS-land.

Tyrkiet, Jugoslavien og Pakistan

b. Danske statsborgere, der har bopæl i de pågældende lande, kan få tilkendt og udbetalt dansk pension.

Personer, der er statsborgere i de pågældende lande, og som har bopæl i deres hjemland, kan få tilkendt og udbetalt dansk pension, når de i optjeningsperioden har været beskæftiget som arbejdstagere i Danmark i 1 år og i øvrigt har erhvervet ret til pension efter 5 års bopæl i Danmark.

Derimod er der ikke adgang til at forhøje en pension, når pensionisten bor i hjemlandet.

Schweiz, Østrig, Canada, Marokko, Chile og Israel

c. Pension kan tilkendes og udbetales til danske statsborgere, der har bopæl i disse lande. Dog kan behovsbestemt førtidspension ikke tilkendes, men behovsbestemt pension udbetales fortsat til danske statsborgere, der efter at have fået tilkendt pensionen, tager bopæl i de pågældende lande.

Personer, der er statsborgere i de pågældende lande, og som har bopæl i deres hjemland (for den schweiziske konventions vedkommende, hvis de har bopæl i hele EØS-området), kan få tilkendt og udbetalt dansk pension, når de i optjeningsperioden har været beskæftiget som arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende i Danmark i 1 år. For retten til behovsbestemt førtidspension er det desuden en betingelse, at den pågældende skal have haft bopæl i Danmark i mindst 1 år umiddelbart forud for ansøgning om pension, og at behovet for pension er opstået, mens den pågældende havde bopæl i Danmark.

Andre personer end arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende har ikke ret til at få tilkendt pension under bopæl i hjemlandet. Hvis pensionen er tilkendt under bopæl i Danmark, udbetales den fortsat ved flytning til hjemlandet (eller, for schweizerne, til et andet EØS-land), hvis pensionisten har haft bopæl i Danmark i mindst 10 år, heraf mindst 5 år forud for ansøgning om pension.

Konventionen med Østrig anvendes kun for personer, der ikke har ret til pension efter reglerne i EF-forordningen, dvs. personer der ikke har været arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende i Danmark. Konventionen giver ikke disse østrigske statsborgere ret til at få tilkendt pension under bopæl i Østrig, men en pension, der er tilkendt i Danmark, udbetales fortsat efter flytning til Østrig, når pensionisten har boet i Danmark i 10 år, heraf 5 år umiddelbart før ansøgningen om pension.

Australien og New Zealand

d. Konventioner med de nævnte lande forventes indgået i den nærmeste fremtid. Reglerne for tilkendelse og udbetaling af pension under bopæl i disse lande forventes at komme til at svare til dem, der gælder efter de konventioner, der er nævnt ovenfor under c.

Hvilke ydelser kan udbetales i disse lande

Når der udbetales dansk pension til en person, der har bopæl i et land uden for EØS, udbetales pensionstillægget og det særlige pensionstillæg ikke. Følgende ydelser udbetales kun, hvis lovens betingelser for udbetaling af pension i udlandet er opfyldt: Personligt tillæg, bistandstillæg, plejetillæg, invaliditetsydelse og ægteskabstillæg. Personligt tillæg ydes også efter en konkret vurdering, når pensionisten bor i udlandet, se SM P-12-86.

Fravigelse af reglerne om optjening af ret til pension

31. Personer, der i medfør af overenskomst med et andet land, opnår pensionsret i kraft af beskæftigelse i dette land, optjener ikke i denne periode ret til dansk pension, selv om pågældende har bopæl her i landet.

Omvendt vil personer, der under beskæftigelse og/eller bopæl i et land, hvormed der er indgået overenskomst, fortsat er omfattet af dansk lovgivning efter overenskomstens regler, optjene ret til dansk pension, selv om der ikke er bopæl her i landet.

Efter overenskomsterne gælder der for personer, der ikke er danske statsborgere, særlige regler for optjening af ret til pension, hvorved lovens optjeningsregler fraviges. Det drejer sig fx om fravigelse af bestemmelsen i lovens § 8. Der henvises til de enkelte overenskomster med tilhørende administrative aftaler og cirk./vejledninger, se bilag 9.

NORDISK KONVENTION

Fravigelse af kravet om dansk indfødsret

32. Nordisk konvention om social sikring anvendes for personer, der er statsborgere i et nordisk land, og som ikke er omfattet af EF-forordning nr. 1408/71.

Efter konventionen har nordiske statsborgere ret til dansk pension, når de i den optjeningsperiode, der gælder efter loven, har haft bopæl i Danmark i mindst 3 år.

Perioder, hvori der er modtaget pension fra et andet EØS-land, indgår ikke ved optjening af bopælsår med henblik på opfyldelse af konventionens krav om 3 års bopæl her i landet. Det betyder, at en nordisk statsborger, der modtog pension fra et andet EØS- land ved tilflytningen til Danmark, eller som får tilkendt en sådan, inden der er tilbagelagt mindst 3 års bopælstid i Danmark, ikke vil få ret til dansk pension.

Fravigelse af kravet om bopæl i Danmark

33. Nordiske statsborgere, der ikke er omfattet af EF- forordningen, har ret til at få tilkendt og udbetalt dansk pension under bopæl i et andet EØS-land, når betingelsen om 3 års bopæl i Danmark i optjeningsperioden er opfyldt.

Regler om ansøgning om dansk og udenlandsk pension og om administration af EF-forordning nr. 1408/71 og overenskomsterne om social sikring

34. Administration af pensionsreglerne i EF-forordning nr. 1408/71 og overenkomsterne om social sikring varetages - med mindre andet er bestemt af kommunen.

Ansøgning om pension fra udlandet

Når en person, der har bopæl i Danmark, indgiver ansøgning til kommunen om dansk pension, betragtes denne ansøgning også som ansøgning om pension i de andre EØS-lande, og de lande hvormed Danmark har indgået overenskomst.

Dette indebærer, at kommunen, når der indgives ansøgning om pension, skal være opmærksom på, om ansøgeren har været omfattet af lovgivningen i et andet land, enten i kraft af beskæftigelse eller bopæl.

Hvis det af en ansøgning fremgår, at ansøgeren har haft beskæftigelse eller bopæl i et andet land, hvor der kan være optjent ret til pension, skal kommunen sørge for, at ansøgning om pension fra det pågældende land fremmes.

I bekg. § 46 er der fastsat nærmere regler om fremgangsmåden ved ansøgning om pension i udlandet.

Der henvises i øvrigt til kap. 3 om ansøgning af pension og kap. 10 om administration.

Bopæl i Danmark

Når det drejer sig om ansøgning om pension fra et EØS-land efter reglerne i EF-forordningen, dvs. når der er optjent pensionsret på grundlag af beskæftigelse i et EØS-land, skal kopi af ansøgningen og eventuelle andre dokumenter, fx bopælsattester og lægelige akter, sendes til Direktoratet for Social Sikring og Bistand.

Direktoratet sørger for udfyldelse af de officielle EF- blanketter, som anvendes ved ansøgning om pension fra et andet EØS-land, og for den videre kontakt til den udenlandske pensionsinstitution. Der henvises til Vejledning af juli 1993 om EF-regler om social sikring, hæfte 4.

Hvis det drejer sig om ansøgning om en pension efter bestemmelserne i en af overenskomsterne om social sikring herunder den nordiske konvention, påhviler det kommunen at sørge for udfyldelse af ansøgningsblanketter m.v.

Ansøgningen i form af den officielle blanket og eventuelle lægelige oplysninger m.v. sendes af kommunen direkte til den udenlandske pensionsinstitution, hvis denne er kendt. Hvis kommunen ikke kender den udenlandske institution, sendes ansøgningen til det udenlandske forbindelsesorgan.

I de administrative aftaler til overenskomsterne er der fastsat nærmere regler for fremgangsmåden ved ansøgning om pension. Der henvises til disse aftaler og til de vejledninger og cirk., der er udgivet om overenskomsterne om social sikring, se bilag 9.

Bopæl i udlandet

Når det drejer sig om ansøgning om eller udbetaling af dansk pension til en person, der har bopæl i udlandet, varetages administrationen udelukkende af Direktoratet for Social Sikring og Bistand. Se kap. 10 om administration.

KAPITEL 2

PENSIONSSYSTEMETS OPBYGNING

FOLKEPENSION OG FØRTIDSPENSION

Lovens §§ 12-19

§ 12. Folkepension, der består af grundbeløb og pensionstillæg, kan udbetales til personer, der er fyldt 67 år.

§ 13. Førtidspension kan udbetales til personer i alderen fra 18 til 67 år i form af

  • 1) højeste førtidspension, der består af grundbeløb, invaliditetsbeløb, erhvervsudygtighedsbeløb og pensionstillæg,
  • 2) mellemste førtidspension, der består af grundbeløb, invaliditetsbeløb og pensionstillæg,
  • 3) forhøjet almindelig førtidspension, der består af grundbeløb, førtidsbeløb og pensionstillæg, eller
  • 4) almindelig førtidspension, der består af grundbeløb og pensionstillæg.

§ 14. Højeste førtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 18 til 60 år, der i ethvert erhverv må anses for kun at have ubetydelig erhvervsevne i behold.

Stk. 2. Mellemste førtidspension kan tilkendes

  • 1) personer i alderen fra 18 til 60 år, hvis erhvervsevne er nedsat med omkring 2/3, og
  • 2) personer i alderen fra 60 til 67 år, hvis erhvervsevne er nedsat i det omfang, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Forhøjet almindelig førtidspension eller almindelig førtidspension kan tilkendes

  • 1) personer i alderen fra 18 til 67 år, hvis erhvervsevne er nedsat på grund af helbredsmæssige forhold med mindst halvdelen,
  • 2) personer i alderen fra 18 til 67 år, hvis erhvervsevne er nedsat med mindst halvdelen, uden at nedsættelsen alene skyldes helbredsmæssige forhold, og
  • 3) personer i alderen fra 50 til 67 år, når sociale og helbredsmæssige forhold taler for det.

Stk. 4. Pension efter stk. 3 tilkendes som forhøjet almindelig førtidspension til personer under 60 år og som almindelig førtidspension til personer over denne alder.

Stk. 5. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om tilkendelse af pension efter stk. 3, nr. 2 og 3.

Stk. 6. Efter det fyldte 60. år kan pension uden pensionistens samtykke hverken frakendes eller nedsættes til lavere form for pension, jf. § 13. Dette gælder dog ikke for invaliditetsydelse og bistands- og plejetillæg.

§ 15. Tilkendelse af pension efter § 14, stk. 1-2 og stk. 3, nr. 1 og 2, er betinget af, at erhvervsevnen varigt er nedsat på grund af fysisk eller psykisk invaliditet. Med henblik på pension efter § 14, stk. 3, nr. 2, skal der dog også lægges afgørende vægt på andre omstændigheder, der klart viser, at erhvervsevnen hos en ansøger, som ikke har andre forsørgelsesmuligheder, er varigt nedsat. Der kan i helt ekstraordinære tilfælde tilkendes pension efter § 14, stk. 3, nr. 2, uden at nedsættelsen af erhvervsevnen skyldes helbredsmæssige forhold. Pension kan ikke tilkendes, hvis der foreligger mulighed for at iværksætte foranstaltninger, der kan antages mere varigt at forbedre erhvervsevnen.

Stk. 2. Ved bedømmelsen af, i hvilket omfang erhvervsevnen er nedsat, skal der foretages en sammenligning mellem den indtægt, som den pågældende skønnes at kunne opnå ved et arbejde, der svarer til pågældendes kræfter og færdigheder, og som under hensyn til uddannelse og tidligere virksomhed kan forlanges af den pågældende, og den indtægt, som personer med lignende uddannelse normalt opnår i samme egn. Der skal endvidere tages hensyn til alder, livsstilling, bopæl og beskæftigelsesmuligheder og til sådanne andre omstændigheder, der i det enkelte tilfælde findes at burde tillægges vægt.

Stk. 3. Socialministeren fastsætter nærmere regler om vurderingen af erhvervsevnenedsættelsen for personer, der ikke kan anses for hidtil at have været fuldtidsbeskæftigede.

§ 16. Bistandstillæg kan tilkendes personer i alderen fra 18 til 67 år sammen med pension. Tillæg kan tilkendes personer, der er blinde eller stærkt svagsynede, eller hvis invaliditet medfører, at pågældende stadig må have personlig bistand af andre.

Stk. 2. Plejetillæg kan tilkendes i stedet for bistandstillæg, hvis invaliditeten kræver vedvarende pleje eller tilsyn, der gør det nødvendigt, at der stadig er en anden person til stede.

§ 17. Personligt tillæg kan udbetales til pensionister, hvis økonomiske forhold er særlig vanskelige.

Stk. 2. Der ydes personligt tillæg til betaling af varmeudgifter. Socialministeren fastsætter nærmere regler herom, herunder om egenbetaling. Socialministeren fastsætter endvidere regler om, at kommunalbestyrelsen kan yde varmetillæg med et højere beløb end fastsat i reglerne efter 2. pkt.

Stk. 3. Ud over personligt tillæg efter stk. 1 og 2 kan der undtagelsesvis ydes personligt tillæg, hvis pensionistens økonomiske forhold er ganske særlig vanskelige.

Stk. 4. Ud over personligt tillæg efter stk. 2 ydes der til pensionister uanset deres økonomiske forhold et tillæg til udgifter til petroleum, når anvendelse af petroleum i dunke på højst 10 l er en nødvendig opvarmningsform i deres bolig. Tillægget svarer til afgiften på petroleum i henhold til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og lov om kuldioxidafgift af visse olieprodukter med tillæg af merværdiafgift og kan højst ydes for 2.000 l petroleum i dunk om året pr. husstand.

§ 18. Invaliditetsydelse kan tilkendes personer i alderen fra 18 til 67 år, der ikke modtager anden pension, men som ville have ret til højeste eller mellemste førtidspension, hvis de ikke havde erhvervsmæssigt arbejde, jf. § 15. Invaliditetsydelse kan også tilkendes personer, der på grund af alvorlig høreskade har svære kontaktvanskeligheder.

§ 19. Grundbeløb til folkepensionister nedsættes ikke på grund af indtægt, dog bortset fra indtægt ved personligt arbejde, jf. § 27.

Stk. 2. Grundbeløb til førtidspensionister nedsættes på grund af indtægt efter § 28.

Stk. 3. Pensionstillæg og personligt tillæg efter § 17, stk. 1 og 2, nedsættes på grund af indtægt efter § 29.

Stk. 4. Invaliditetsbeløb, erhvervsudygtighedsbeløb, førtidsbeløb, bistands- og plejetillæg og invaliditetsydelse nedsættes ikke på grund af modtagerens økonomiske forhold.

- - - - -

FOLKEPENSION OG FØRTIDSPENSION

Lovens § 12 og 13

Folkepension, Tildeling

35. Folkepension kan tildeles og udbetales til personer, der er fyldt 67 år, hvis de opfylder en række betingelser herfor om indfødsret, bopæl og optjening. Der henvises til kap. 1.

Folkepensionen består af grundbeløb og pensionstillæg.

Om ydelser ifølge overgangsregler henvises til kap. 11.

Førtidspension, Tildeling

Førtidspension kan udbetales til personer i alderen fra 18 til 67 år, hvis de opfylder en række betingelser herfor om indfødsret, bopæl og optjening, se kap. 1, og hvis de opfylder og får tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse efter lovens §§ 14, 16 og 18.

De pensionsformer, der kan tilkendes personer mellem 18 og 67 år, er højeste førtidspension, mellemste førtidspension og almindelig førtidspension, herunder forhøjet almindelig førtidspension. Som tillæg hertil kan der tilkendes bistands- eller plejetillæg. I stedet for førtidspension kan der være mulighed for at tilkende invaliditetsydelse og som tillæg hertil, kan der tilkendes bistands- eller plejetillæg.

De enkelte pensionstypers bestandele

  

 -------------------------------------------------------------------  

                Grund-   Pensions-   Invalidi-  Erhvervs-   Førtids-  

                beløb    tillæg      tetsbeløb  udygtig-    beløb  

                                                hedsbeløb  

 Folkepension     x         x  

 Førtidspension  

    Almindelig    x         x  

    Forhøjet  

    almindelig    x         x                                  x  

    Mellemste     x         x           x  

    Højeste       x         x           x          x  

 ------------------------------------------------------------------  

TILKENDELSE AF FØRTIDSPENSION

Lovens §§ 14 og 15 og bekg. §§ 14a-18

Oversigt over pensionsformer

36. Efter loven kan der tilkendes førtidspension til personer, der er fyldt 18 år, og som er under 67 år. De pensionsformer, der kan tilkendes er:

- højeste førtidspension,

- mellemste førtidspension og

- almindelig førtidspension, herunder forhøjet almindelig førtidspension

I stedet for førtidspension kan der være mulighed for at tilkende invaliditetsydelse.

Som tillæg til førtidspension eller invaliditetsydelse, kan der tilkendes bistands eller plejetillæg.

Aldersgrænser

Almindelig førtidspension omfatter også forhøjet almindelig førtidspension. Forhøjet almindelig førtidspension kan tilkendes personer under 60 år, mens almindelig førtidspension kan tilkendes personer, der er fyldt 60 år. Forskellen på de to pensionsformer er udbetaling af førtidsbeløbet, som er en del af forhøjet almindelig førtidspension.

Om størrelsen af de enkelte pensioner henvises til kap. 7.

Højeste førtidspension kan tilkendes personer under 60 år. Mellemste førtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 18 til 67 år. For personer der er fyldt 60 år, skal erhvervsevnen dog være nedsat i det omfang, der kræves for at tilkende højeste førtidspension til personer under 60 år.

Forskellen på størrelsen af højeste og mellemste førtidspension er udbetaling af erhvervsudygtighedsbeløbet, som er en del af højeste førtidspension.

Ansøgningstidspunkt

Aldersgrænserne kan have betydning for hvilken pensionstype, der kan tilkendes, om der kan tilkendes bistands- eller plejetillæg og for hvilke betingelser, der skal være opfyldt for at få tilkendt invaliditetsydelse. Ansøgningstidspunktet er som hovedregel afgørende for, om de øvre aldersgrænser er overskredet. Ansøgningen skal være indgivet, før aldersgrænsen passeres, og betingelserne for tilkendelse af ydelsen skal være opfyldt før dette tidspunkt.

Hovedbetingelser for tilkendelse af førtidspension

37. Loven skelner mellem tilkendelse af førtidspension på et rent helbredsmæssigt grundlag og tilkendelse af førtidspension fortrinsvis af sociale grunde.

For at tilkende pension på et helbredsmæssigt grundlag, er det en betingelse,

- at erhvervsevnen er nedsat med mindst halvdelen på grund af fysisk eller psykisk invaliditet,

- at tilstanden er varig og

- at mulighederne for at bedre erhvervsevnen ved revalidering, omskoling eller placering i andet/lettere arbejde er udtømte.

Førtidspension, der tilkendes på baggrund af ansøgerens helbredstilstand, kan tilkendes som en højeste, mellemste, forhøjet almindelig eller en almindelig førtidspension.

Førtidspension, der tilkendes alene eller fortrinsvis af sociale grunde, kan kun tilkendes som en almindelig førtidspension eller en forhøjet almindelig førtidspension.

Det er en betingelse for tilkendelse af pension på socialt grundlag,

- at ansøgerens og en eventuel ægtefælles forsørgelsesgrundlag ikke overstiger visse grænser.

Fysisk eller psykisk invaliditet

Ved fysisk eller psykisk invaliditet forstås, at der skal være tale om helbredsforandringer, som efter almindelig lægelig erfaring medfører begrænsninger i mulighederne for at klare et arbejde. Det er ikke tilstrækkeligt, at der alene er tale om helbredssymptomer, som fx træthed, smerter og svimmelhed. Symptomerne skal være led i en tilstand, som kan karakteriseres som en egentlig sygdom. Symptomerne skal være led i en tilstand, hvor der blandt læger er almindelig enighed om, at dette er en sygdomsenhed. Der kan ikke tilkendes en helbredsbetinget førtidspension på baggrund af symptombilleder, der ikke kan betegnes som egentlig sygdom.

Varig tilstand

At tilstanden skal være varig betyder, at man må kunne sige, at den netop hos denne ansøger ikke vil kunne bedres væsentligt hverken spontant eller ved behandling. Det er altså ikke tilstrækkeligt, at man kan sige, at det generelt er mest sandsynligt, at tilstanden er varig, hvis forløbet hos den enkelte ansøger ikke kan forudsiges.

Udtømte revalideringsmuligheder

At revalideringsmulighederne skal være udtømte, betyder, at der ikke er mulighed for at bedre erhvervsevnen.

Når betingelserne om invaliditet, varighed og revalidering er opfyldte, foretages en vurdering af erhvervsevnenedsættelsen.

Nedenfor foretages en konkret gennemgang af betingelserne for at tilkende de enkelte pensionsydelser.

Der gøres nærmere rede for den helbredsmæssige og sociale bedømmelse. Der omtales endvidere betydningen af muligheden for forbedring af erhvervsevnen, om bedømmelsesgrundlaget for gifte ansøgere samt bedømmelsen af økonomiske forhold.

Udtrykket husmodervurdering er ofte anvendt i stedet for bedømmelsesgrundlag. Da bedømmelsesgrundlaget skal lægges til grund for både mænd og kvinder, vil udtrykket husmodervurdering kunne medføre misforståelser. Udtrykket husmodervurdering anvendes derfor ikke i denne vejledning.

Betingelserne for de enkelte pensionsformer.

  

 -----------------------------------------------------------------  

 Pensionstype     Lovhjemmel       Alder     Betingelser  

 -----------------------------------------------------------------  

 Højeste          Højeste § 14,    18-59 år  Erhvervsevnen ubetyde-  

 førtidspension   stk. 1 og § 15             lig i ethvert erhverv  

                                             på grund af fysisk  

                                             eller psykisk  

                                             invaliditet.  

 -----------------------------------------------------------------  

 Mellemste        § 14, stk. 2,    18-59 år  Erhvervsevnen nedsat  

 førtidspension   nr. 1 og § 15              med omkring 2/3 på  

                                             grund af fysisk eller  

                                             psykisk invaliditet.  

 -----------------------------------------------------------------  

                  § 14, stk. 2,    60-66 år  Erhvervsevnen ubetyde-  

                  nr. 2 og § 15              lig i ethvert erhverv  

                                             på grund af fysisk  

                                             eller psykisk  

                                             invaliditet.  

 -----------------------------------------------------------------  

 Almindelig      § 14, stk. 3,     18-66 år  Erhvervsevnen nedsat  

 førtidspension  nr. 1 og § 15               med mindst 1/2 på  

                                             grund af fysisk  

                                             eller psykisk  

                                             invaliditet.  

 -----------------------------------------------------------------  

                 § 14, stk. 3,     18-66 år  a) Erhvervsevnen ned-  

                 nr. 2 og § 15                  sat med mindst 1/2  

                                                uden at nedsættel-  

                                                sen alene skyldes  

                                                helbredsmæssige  

                                                forhold og  

                                             b) varigt behov for  

                                                forsørgelse  

 ----------------------------------------------------------------  

                 § 14, stk. 3,    50-66 år   a) Sociale og hel-  

                 nr. 2 og § 15                  bredsmæssige for-  

                                                hold, herunder  

                                                sociale forhold  

                                                alene, taler for  

                                                det, og  

                                             b) varigt behov for  

                                                forsørgelse  

 ------------------------------------------------------------------  

 Bistandstillæg  § 16, stk. 1     18-66 år   Behov for personlig  

                                             bistand på grund af  

                                             invaliditet, blind-  

                                             hed eller stærk  

                                             svagtsynethed.  

 ------------------------------------------------------------------  

 Plejetillæg     § 16, stk. 2     18-66 år   Behov for vedvarende  

                                             pleje eller tilsyn  

 ------------------------------------------------------------------  

 Invaliditets-   § 18             18-66 år   De helbredsmæssige  

 ydelse                                      betingelser for høje-  

                                             ste eller mellemste  

                                             førtidspension er op-  

                                             fyldt, men erhvervs-  

                                             indtægt udelukker  

                                             disse ydelser, eller  

                                             alvorlig høreskade,  

                                             der medfører svære  

                                             kontaktvanskeligheder  

 -----------------------------------------------------------------  

Betingelserne for de enkelte pensionsformer

Højeste førtidspension

Aldersbetingelse

38. Højeste førtidspension kan tilkendes ansøgere under 60 år, hvis erhvervsevnen er helt eller næsten helt bortfaldet på grund af fysisk eller psykisk invaliditet, se lovens §§ 14, stk. 1 og 15.

Nedsættelse af erhvervsevnen

Nedsættelsen af erhvervsevnen skal ses i relation til ethvert erhverv. Det er ikke tilstrækkeligt, at erhvervsevnen er ophævet eller ubetydelig i pågældendes hidtidige arbejde. Invaliditeten skal være af en sådan sværhedsgrad, at den forhindrer ansøgeren i at påtage sig arbejde af nogen betydning. Enhver revalideringsmulighed skal være udelukket.

Betingelsen er opfyldt, når der er konstateret en alvorlig kronisk, fysisk eller psykisk lidelse, som medfører en svær svækkelsestilstand, eller der er konstateret alvorlige blivende følger efter en overstået sygdom.

Betingelsen er også opfyldt, når der er tale om en alvorlig kronisk lidelse, og det skønnes, at arbejde vil forringe helbredstilstanden, således at det er nødvendigt, at ansøgeren varigt skånes for arbejde af betydning.

Bedømmelsen af erhvervsevnen

Ved bedømmelse af, om der er mere end ubetydelig erhvervsevne, kan der tages udgangspunkt i, at en varig indtægt ved personligt arbejde af en størrelse, der svarer til erhvervsudygtighedsbeløbet for en enlig, normalt ikke kan betragtes som ubetydelig. En indtægt af en sådan størrelse kan derfor ikke umiddelbart forenes med tilkendelse af højeste førtidspension.

I tilfælde, hvor en eventuel resterhvervsevne ikke giver en indtægt, der kan opgøres, må der foretages et skøn. Det gælder fx den hjemmearbejdendes indsats i hjemmet. I de fleste tilfælde har ansøgeren på afgørelsestidspunktet ikke nogen arbejdsindtægt overhovedet. Det betyder, at der skal skønnes over ansøgerens tilbageværende evne til at udføre indtægtsgivende arbejde.

Mellemste førtidspension

Nedsættelse af erhvervsevnen for ansøgere under 60 år

39. Mellemste førtidspension kan tilkendes ansøgere under 60 år, hvis deres erhvervsevne ikke skønnes ophævet i ethvert erhverv, men dog nedsat med omkring totrediedele, se lovens § 14, stk. 2, nr. 1.

Det må fremgå af de helbredsmæssige oplysninger, at der er tale om en betydelig invaliditet, som kan anses for at være årsag til den varige nedsættelse af erhvervsevnen.

Bedømmelsen af erhvervsevnen

Ved bedømmelsen af, om erhvervsevnen i det enkelte tilfælde kan anses for betydeligt nedsat, skal der foretages en sammenligning mellem på den ene side den arbejdsindtægt, ansøgeren skønnes at kunne tjene ud fra pågældendes kræfter og færdigheder, og på den anden side den arbejdsindtægt, som personer med lignende uddannelse og færdigheder normalt tjener.

I bedømmelsen skal indgå bl.a. ansøgerens alder, livsstilling, bopæl og beskæftigelsesmuligheder, mens der ikke kan tillægges den generelle beskæftigelsessituation betydning.

Ved tilkendelse af denne pension er der formodning for, at der består en resterhvervsevne. Ved vurderingen af omfanget af den resterende erhvervsevne skal der lægges vægt på bl.a. resultaterne af den samlede konkrete indsats for at fastholde/integrere pågældende på arbejdsmarkedet.

Om bedømmelsen af helbredsmæssige, sociale samt økonomiske forhold, se pkt. 43 ff.

Nedsættelse af erhvervsevnen for ansøgere over 60 år

Ansøgere, der efter det fyldte 60. år søger pension på grund af en alvorlig invaliditet, kan tilkendes mellemste førtidspension, se lovens § 14, stk. 2, nr. 2. Betingelsen herfor er, at erhvervsevnen er nedsat i samme omfang som nævnt i lovens § 14, stk. 1, se pkt. 38.

Almindelig/forhøjet almindelig førtidspension efter § 14, stk. 3, nr. 1

40. Almindelig/forhøjet almindelig førtidspension kan tilkendes ansøgere i alderen fra 18 til 67 år, når erhvervsevnen er nedsat med mindst halvdelen på grund af helbredsmæssige forhold. Om bedømmelsen af helbredsmæssige sociale samt økonomiske forhold, se pkt. 43 ff.

Almindelig/forhøjet almindelig førtidspension efter § 14, stk. 3, nr. 2

Pension på grundlag af helbredsmæssige og sociale forhold

41. Almindelig/forhøjet almindelig førtidspension kan tilkendes ansøgere i alderen fra 18 til 67 år, når erhvervsevnen er nedsat med mindst halvdelen, selv om nedsættelsen ikke alene skyldes helbredsmæssige forhold. Pensionen tilkendes således på grund af kombinerede helbredsmæssige og sociale forhold. Tilkendelse forudsætter yderligere, at der er et varigt behov for forsørgelse, se pkt. 65 ff.

Det er en betingelse, at erhvervsevnen varigt er betydeligt nedsat på grund af sygdom eller svækkelse. Det er vigtigt, at omfanget af invaliditeten er belyst med henblik på at få klarlagt, hvilken pension pågældende er berettiget til. Det kan også have betydning at undersøge, om invaliditeten giver ret til almindelig førtidspension på grund af helbredsmæssige forhold alene, nemlig i tilfælde hvor retten til almindelig førtidspension på grund af kombinerede helbredsmæssige og sociale forhold er udelukket som følge af ægtefælleindtægt eller andet.

Bedømmelse af erhvervsevne

Da der er tale om situationer, hvor en varig nedsættelse af erhvervsevnen til mindst halvdelen ikke kan begrundes alene ud fra de konstaterede helbredsmæssige forhold i snævrere forstand, kræves det endvidere, at andre omstændigheder klart viser, at muligheden for arbejdsindtægt faktisk er reduceret med mindst halvdelen, og at der ikke er udsigt til en forbedring.

Forsørgelsesbehov

Derudover er det en betingelse, at ansøgerens og en eventuel ægtefælles øvrige indtægter ikke overstiger de grænser, der er nævnt i pkt. 67. For en yngre ansøger vil der være formodning for, at forsørgelsesbehovet ikke er varigt. Det kan dreje sig om personer med dårlig skolegang, ringe almene kundskaber og negative erhvervserfaringer, der strækker sig over flere år. Der kan blive tale om et langvarigt forløb, før end alle relevante muligheder for placering på arbejdsmarkedet er afklaret. Der kan først tilkendes pension, når en bedømmelse af dette forløb har vist, at en erhvervsplacering ikke er mulig.

Der kan i helt ekstraordinære tilfælde tilkendes pension efter pensionslovens § 14, stk. 3, nr. 2, uden at nedsættelsen af erhvervsevnen skyldes helbredsmæssige forhold, se lovens § 15, stk. 1. Det er dog også her en betingelse, at det ikke er muligt at forbedre erhvervsevnen mere varigt. Ved indførelsen af denne regel var der især tænkt på kvinder, der er blevet enker efter det fyldte 45. år, og som på dette tidspunkt havde forsørgelsespligt over for 2 eller flere børn under 18 år.

Også for hjemmearbejdende ansøgere kan særligt belastende sociale forhold tages med ved bedømmelsen af, om arbejdsevnen i hjemmet er nedsat.

Hvis pension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 2, tilkendes før det fyldte 50. år, skal sagen genoptages ved udløbet af en periode på 5 år efter det tidspunkt, hvorfra pensionen har virkning, eller hvis pensionisten fylder 50 år forinden, da på dette tidspunkt, se pkt. 179.

Almindelig/forhøjet almindelig førtidspension efter § 14, stk. 3, nr. 3

Pension fortrinsvis på grundlag af sociale forhold

42. Almindelig/forhøjet almindelig førtidspension kan tilkendes ansøgere i alderen fra 50 til 67 år, når sociale og helbredsmæssige forhold taler for det.

Tilkendelsen forudsætter et varigt behov for forsørgelse. Bestemmelsen giver som nævnt også mulighed for at tilkende førtidspension til personer uden helbredsforringelse.

Bedømmelse af sociale forhold

Ved disse tilkendelser på rent socialt grundlag indgår der i bedømmelsen en række forhold, der nødvendigvis må beskrives, før end der træffes afgørelse.

Ændringer i indtægtsgrundlaget, der er begrundet i tab af forsørger, kan ikke i sig selv give ret til pension. På den anden side kan tab af forsørger i forbindelse med andre faktorer som alder og manglende erhvervserfaring bringe en ægtefælle, der bliver enlig, i en situation, hvor der foreligger et varigt behov for forsørgelse.

Den samme situation kan opstå for personer, der gennem en lang årrække har passet plejekrævende børn, forældre eller andre.

Elementer, der indgår i vurderingen ved tilkendelse af førtidspension

Bedømmelse af helbred

43. Pension kan tilkendes, hvis ansøgerens erhvervsevne er nedsat på grund af en varig fysisk eller psykisk invaliditet, se lovens § 15. Det er en betingelse, at lidelsen i sig selv bevirker en betydelig og varig nedsættelse af ansøgerens funktionsevne på arbejdsmarkedet og dermed af evnen til at forsørge sig selv ved arbejde.

Lægelig vurdering

Der er således i første omgang tale om en rent lægelig bedømmelse af ansøgerens erhvervsevne. Bedømmelsen forudsætter, at ansøgerens helbredsforhold er grundigt undersøgt og beskrevet. Bedømmelsen forudsætter desuden et indgående kendskab til lidelsens indvirkning på den erhvervsmæssige funktionsevne. Bedømmelsen må tage udgangspunkt i erfaringer om, hvilke helbredsmæssige begrænsninger og lidelser der almindeligvis medfører, at folk må opgive erhvervsarbejde helt eller delvis.

Varig lidelse

At lidelsen er varig betyder, at der ikke er udsigt til, at den bedres væsentligt hverken af sig selv eller ved behandling.

Sagens oplysning

Ansøgeren har pligt til at medvirke til sagens oplysning, herunder at lade sig undersøge og behandle af en læge eller indlægge til observation og behandling.

Ansøgerens medvirken

Hvis ansøgeren ikke efterkommer kommunens krav om undersøgelse, må kommunen træffe afgørelse på det foreliggende grundlag, henlægge sagen eller sende sin indstilling til nævnet på det foreliggende grundlag.

Følger ansøgeren heller ikke nævnets krav om at medvirke til sagens oplysning, kan nævnet enten afgøre sagen på det foreliggende grundlag eller beslutte at henlægge sagen, hvis ansøgeren ikke efterkommer kravet inden en rimelig frist, se lovens § 59, stk. 5.

Ansøgeren har naturligvis ikke pligt til at underkaste sig undersøgelse eller behandling, der kan medføre fare for liv eller førlighed.

Afklaring heraf må foretages på baggrund af en lægelig vurdering i det konkrete tilfælde.

Hvis det efter den lægelige bedømmelse skønnes nødvendigt, at ansøgeren varigt skånes for arbejde, kan dette moment indgå i bedømmelsen. Det kan ske i tilfælde, hvor anstrengelser ved at udføre en arbejdsopgave kan antages at medføre en alvorlig forringelse af helbredstilstanden.

Samlet vurdering af erhvervsnedsættelse

I de fleste tilfælde indgår den helbredsmæssige vurdering som et led i et samlet skøn over erhvervsevnens nedsættelse. Ansøgerens sociale og erhvervsmæssige forhold sammen med den helbredsmæssige vurdering er således med til at bestemme, om der skal tilkendes højeste, mellemste eller almindelig førtidspension på grund af helbredsmæssige forhold.

Vurdering alene på helbredsmæssige oplysninger

En helbredsvurdering alene kan dog være tilstrækkeligt grundlag for bedømmelse af erhvervsevnens nedsættelse. Det er som regel kun tilfældet, når der kun er ubetydelig erhvervsevne i behold, altså i de tilfælde hvor der kan tilkendes højeste førtidspension.

Erhvervsevnenedsættelse på helbredsmæssige og sociale forhold

Der kan også tilkendes pension, hvis erhvervsevnen er nedsat, uden at nedsættelsen alene skyldes de helbredsmæssige forhold, altså når den skyldes kombinerede helbredsmæssige og sociale forhold.

Der tænkes på tilfælde, hvor årsagerne til erhvervsevnens nedsættelse kun ved en meget vid fortolkning kan betegnes som invaliditet. Der er også tænkt på tilfælde, hvor der ikke er en sådan helbredssvækkelse, at den alene giver grundlag for at anse erhvervsevnen for nedsat med mindst halvdelen, men hvor det alligevel ud fra en samlet bedømmelse er åbenbart, at ansøgeren ikke vil blive i stand til at forsørge sig selv.

For personer, der er fyldt 50 år, kan pension endelig tilkendes, når de sociale og helbredsmæssige forhold taler for det. Det vil sige, at tilkendelse kan ske efter et rent socialt kriterium eller et kombineret helbredsmæssigt og socialt kriterium. Der kan tages hensyn til helbredsmæssige forhold, som medfører en mere vedvarende svækkelse af helbredet, uden at der er tale om egentlig invaliditet. Også svækkelsestilstand efter langvarig, men overstået alvorlig sygdom kan indgå i overvejelserne.

Det kan efter omstændighederne undlades at indhente lægeerklæring. Der må dog opnås sikkerhed for, at ansøgningen ikke rummer helbredsmæssige forhold, som berettiger til en højere pensionsgrad.

Bedømmelse af sociale forhold i forbindelse med

vurdering af erhvervsevnen

Erhvervsmæssige følger af invaliditet

44. Pensionskriteriet nedsættelse af erhvervsevnen rummer både lægelige og sociale momenter. Den samme lægelige invaliditet kan have helt forskellige erhvervsmæssige følger for de enkelte ansøgere. På baggrund af de lægelige og sociale oplysninger skal det bedømmes, hvad ansøgeren er i stand til at tjene, når invaliditeten tages i betragtning. Alle de muligheder, som det med rimelighed kan forlanges, at ansøgeren udnytter, skal indgå i bedømmelsen. Der skal tages hensyn til ansøgerens uddannelse, tidligere virksomhed, alder, livsstilling, bopæl og beskæftigelsesmuligheder samt til andre forhold, der kan antages at være af betydning, se lovens § 15, stk. 2.

Indtægten sammenlignes med en normal arbejdsindtægt for en person med lignende uddannelse og baggrund.

Med udgangspunkt i sammenligningen træffes der afgørelse om, hvorvidt erhvervsevnen er nedsat i et omfang, der giver ret til pension og i bekræftende fald hvilken type. Forudsætningen for det samlede skøn er et samarbejde mellem den sociale/erhvervsmæssige sagkundskab og den lægelige sagkundskab.

Bedømmelse af sociale forhold i øvrigt

45. Når der ikke foreligger en varig nedsættelse af erhvervsevnen med mindst halvdelen af klart helbredsmæssige grunde, må der foretages en nærmere undersøgelse af de sociale og økonomiske forhold.

Om de indtægtsforhold, der i disse tilfælde udelukker tilkendelse af pension, se pkt. 67.

Hvis erhvervsevnen er varigt nedsat med mindst halvdelen, uanset det ikke fuldt ud kan begrundes ud fra rent helbredsmæssige forhold, kan almindelig førtidspension tilkendes, når indtægten varigt ikke overstiger grænsebeløbene, der er nævnt i pkt. 67.

Når der ikke er grundlag for at fastslå en varig nedsættelse af erhvervsevnen med mindst halvdelen, kan der tilkendes pension til personer, der er fyldt 50 år, når sociale og helbredsmæssige forhold taler for det. Det vil sige, at en samlet bedømmelse af disse forhold viser, at der er et varigt forsørgelsesbehov.

Varigt forsørgelsesbehov

Forsørgelsesbehovet er varigt, når det ikke bortfalder af sig selv og ikke kan afhjælpes inden det 67. år. Varighedsbetingelsen er således kun opfyldt, hvis det må forventes, at de årsager, der har medført behovet, fortsat vil være til stede, og deres virkning ikke kan afhjælpes på anden måde.

Forsørgelsesbehovet vil normalt ikke være varigt, så længe betingelserne for at modtage midlertidige ydelser efter dagpengeloven, arbejdsløshedsforsikringsloven og bistandsloven er opfyldt.

Bedømmelse af forsørgelsesbehov

Behovet for forsørgelse må i første række bedømmes ud fra ansøgerens og en eventuel ægtefælles indtægtsforhold.

I det følgende omtales en række andre faktorer, der må indgå ved vurderingen af forsørgelsesbehovet. De enkelte forhold har ikke direkte karakter af tilkendelsesbetingelser. Det vil imidlertid være vanskeligt at bedømme, om en ansøger reelt har et udækket forsørgelsesbehov, og om situationen er varig, hvis der ikke er skaffet tilstrækkelige oplysninger om disse forhold. Der kan ikke gives en udtømmende og detailleret beskrivelse af alle de faktorer, der kan indgå i den samlede vurdering.

Beskrivelsen omfatter forhold, der klart har betydning, når pension tilkendes personer i alderen fra 50 til 67 år efter lovens § 14, stk. 3, nr. 3. De samme undersøgelser vil imidlertid ofte være nødvendige for at fastslå, om erhvervsevnenedsættelsen efter § 14, stk. 3, nr. 2 er mindst halvdelen, og for at opnå sikkerhed for, at nedsættelsen er varig.

Alder

46. Ansøgerens alder indgår ved bedømmelsen af, om behovet for forsørgelse vil vare. Varighedsbetingelsen er kun i ganske særlige situationer opfyldt for yngre ansøgere. Generelt kan siges, at jo yngre en person er, desto stærkere må de øvrige faktorer, der indgår ved bedømmelsen, tale for pensionstilkendelse.

Tilknytning til arbejdsmarkedet

47. Det har betydning for tilkendelse af pension, at ansøgeren har haft tilknytning til arbejdsmarkedet, men har mistet denne tilknytning og ikke har udsigt til, at den påny erhverves. Årsagen til arbejdsophøret må beskrives og vurderes nærmere.

Der kan også tilkendes behovsbestemt pension, dvs. pension efter § 14, stk. 3, nr. 2 og 3, hvor der bl.a. skal foreligge et varigt behov for forsørgelse, til personer, der aldrig har haft tilknytning til arbejdsmarkedet. Det kan fx være tilfældet, når en ansøger, der har levet i parforhold, hvor kun den anden part havde erhvervsarbejde, mister forsørgelsesgrundlaget ved, at fællesskabet afbrydes, eller ved at den anden part får en kraftig indtægtsnedgang. Det gælder også en ansøger, der i en længere årrække har boet sammen med og er blevet økonomisk forsørget af forældre eller andre slægtninge.

Selvstændige med fortsat arbejdsmarkedstilknytning

48. For selvstændige, der fortsat driver deres virksomhed, skal der lægges vægt på, om virksomheden er i drift i uændret eller ikke ubetydeligt omfang, ansøgerens nuværende og hidtidige arbejdsfunktion, årsagen til eventuelle ændringer samt fremtidsudsigterne for den selvstændige virksomhed.

Det må således vurderes i det konkrete tilfælde, om ansøgeren kan afhjælpe forsørgelsesbehovet. Det kan være ved at foretage nødvendige ændringer, eller ved at omlægge driften. Det kan fx også være ved at ændre arbejdssituationen, enten ved at søge beskæftigelse i en tilsvarende virksomhed eller at søge beskæftigelse inden for andre områder. Det er således ikke tilstrækkeligt grundlag for pensionstilkendelse i sig selv, at virksomheden er urentabel eller kun giver ringe overskud.

Hvis de sociale omstændigheder medfører, at ansøgeren ikke har mulighed for at blive selvforsørgende, hverken i aktuel beskæftigelse eller inden for andre områder, er det ikke til hinder for tilkendelse af pension, at virksomheden fortsat er i drift i beskedent omfang.

Beskæftigelsesmuligheder

Det generelle ledighedsniveau kan ikke i sig selv give ret til pension.

Hidtidig beskæftigelse mv.

49. Til bedømmelse af, om der er mulighed for, at ansøgeren kan få og fastholde erhvervsmæssig beskæftigelse, må der gives en beskrivelse af skolegang, uddannelsesforhold og tidligere beskæftigelsesforhold. Der skal foreligge oplysning om, hvilke funktioner ansøgeren udførte, arbejdstidens længde, arbejdsforholdenes varighed og årsagen til afbrydelsen.

Arbejdsmulighederne skal bedømmes inden for pågældendes eget fag, tidligere arbejdsområde eller inden for beslægtede eller egnede erhverv. Bedømmelsen er med andre ord ikke begrænset til ansøgerens hidtidige beskæftigelse. Jo længere tid, der er gået fra seneste tilknytning til arbejdsmarkedet, jo sværere vil det være at genetablere tilknytningen. Denne faktor vil indgå i bedømmelsen af pensionsspørgsmålet med stigende styrke.

Geografiske forhold

Ved bedømmelsen af beskæftigelsesmulighederne må der tages hensyn til, hvor ansøgeren bor. Hvis der ikke er arbejdsmuligheder i nærheden af bopælen, må det bero på omstændighederne, herunder alder og forsørgelsesforhold m.v., om det kan tillægges vægt, at der er beskæftigelsesmuligheder andetsteds. I denne bedømmelse må der også tages et vist hensyn til afstande og transportmuligheder fra bopæl til arbejdsplads.

Mulighed for forbedring af erhvervsevnen

Behandling, aktivering, revalidering m.v.

50. Der kan ikke tilkendes pension, hvis det er muligt at iværksætte foranstaltninger, der mere varigt kan antages at forbedre erhvervsevnen, se lovens § 15, stk. 1, sidste punktum. Bestemmelsen gælder efter ordlyden for de pensionsformer, der tilkendes som følge af en nedsættelse af erhvervsevnen, men lignende overvejelser må gøres ved tilkendelse af pension efter lovens §14, stk. 3, nr. 3. Ved foranstaltninger forstås ud over egentlig lægelig behandling også anskaffelse af hjælpemidler, indretning af hjem og arbejdsplads, løsning af særlige transportproblemer etc. og egentlige revalideringsforanstaltninger.

Ansøgers motivation

Den omstændighed, at en ansøger ikke er motiveret for revalidering, medfører ikke i sig selv, at revalideringsmulighederne i relation til pensionslovgivningen er udtømt. Ansøgerens eventuelle manglende motivation for at deltage i revalideringsforsøg m.v. må derimod i fællesskab med ansøgeren søges bearbejdet.

Aktiv indsats, aktivering og revalidering i bred forstand

51. Det forudsættes, at kommunen i overensstemmelse med aktiveringsloven udøver en aktiv indsats for at aktivere- og revalidere.

Kommunen skal være opmærksom på og benytte sig af alle tilbud, der eksisterer både inden for og uden for sociallovgivningens område for erhvervsplacering, oplæring, uddannelse og genoptræning i videste forstand.

For unge ansøgere kan der være tale om hjælp til at gennemføre en erhvervsuddannelse, eventuelt en teoretisk uddannelse på et område, hvor de foreliggende handicap spiller en mindre rolle, og hvor kvalifikationer måske kompenserer handicappene.

For unge, som ikke har et sværere fysisk eller psykisk handicap, skal andre muligheder selvfølgelig også tages i betragtning. Det gælder især, når de erhvervshindrende faktorer ud over lidelsen hovedsagelig består i langvarig arbejdsløshed, utilstrækkelig skoleuddannelse, alvorlige problemer i familien, dårlige boligforhold eller generelt dårlige sociale forhold.

Ved bedømmelse af revalideringsmulighederne skal det derfor også tages med i overvejelserne, om der skal iværksættes andre foranstaltninger til bedring af de sociale forhold, inden den egentlige erhvervsrettede revalidering iværksættes.

For de noget ældre ansøgere skal der normalt tages udgangspunkt i deres tidligere erhvervstilværelse og der ud fra skal genoptræning overvejes, herunder gentilvænning til en regelmæssig arbejdsindsats. Det kan fx ske gennem kortere erhvervskurser på specialområder. Revalidering kan desuden gennemføres som hjælp til speciel arbejdsplacering, hvor tidligere erfaringer og færdigheder kan finde anvendelse.

Vurdering af beskæftigelses- og revalideringsmuligheder under sagens behandling

52. Hvis der er mulighed for at opnå en begrænset forbedring af erhvervsevnen, men det er klart, at ansøgeren selv derefter vil være berettiget til en pension, må der foreløbig tilkendes den pension, der under alle omstændigheder er ret til. Afgørelse om højere pensionsform må udsættes til spørgsmålet om forbedring af erhvervsevnen er afklaret.

Det er en naturlig forudsætning, at hvis nævnet giver afslag fx på mellemste førtidspension eller udsætter afgørelsen, der er begrundet i, at der foreligger revalideringsmuligheder, at dette er drøftet med kommunen. Nævnet kan ikke give et rent afslag imod kommunens opfattelse af revalideringsmulighederne - der kan evt. blive tale om hjemvisning til stillingtagen til en førtidspension efter § 14, stk. 3.

I disse tilfælde må nævnet gøre nærmere rede for baggrunden for afslaget/hjemvisningen, herunder for de muligheder for forbedring af erhvervsevnen, som efter nævnets opfattelse bør prøves.

Beskæftigelse og revalidering, når der er tilkendt pension

53. Også når pension er tilkendt, skal kommunen være opmærksom på, at der kan være muligheder for at forbedre erhvervsevnen.

Personer med førtidspension kan få revalideringshjælp efter bistandsloven, hvis det er nødvendigt for at kunne bedre eller bevare en resterende erhvervsevne eller med henblik på en fuldstændig frigørelse fra pensionen.

Når der tilkendes pension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 2 til personer under 50 år, skal sagen genoptages af kommunalbestyrelsen 5 år efter tilkendelsen. Det forudsættes, at kommunalbestyrelsen følger pensionisten og er opmærksom på, om der i løbet af perioden opstår ændringer i pensionistens forhold, som gør det muligt at gennemføre revalideringsforanstaltninger eller lignende.

Om beskæftigelse af personer med nedsat erhvervsevne henvises til vejledningens bilag 8.

Økonomiske forhold

54. Ved tilkendelse af førtidspension skal der på forskellig vis tages hensyn til ansøgerens indtægtsforhold og eventuelt også til ægtefællens indtægtsforhold.

Opgørelsen af indtægten og indtægtens betydning er imidlertid ikke den samme for de forskellige pensionstyper. I pkt. 55 gøres rede for den bedømmelse af økonomiske forhold, der må foretages i forbindelse med vurdering af nedsættelse af erhvervsevnen, og i pkt. 67 omtales de økonomiske grænser, der gælder for pensionsformer, der er betinget af varigt forsørgelsesbehov.

Ved fastlæggelsen af bedømmelsesgrundlaget for hjemmearbejdende tillægges det særlig betydning, at forsørgelsesgrundlaget ikke overstiger en bestemt grænse. Dette spørgsmål er omtalt under pkt. 59. Spørgsmålet om indtægtens betydning i forbindelse med frakendelse af pension er omtalt under pkt. 182 f.

Bedømmelse af økonomiske forhold som led i

vurderingen af erhvervsevnen

55. Ved tilkendelse af de pensionstyper, som forudsætter en nedsættelse af erhvervsevnen, dvs. højeste og mellemste førtidspension og almindelig førtidspension efter pensionslovens § 14, stk. 3, nr. 1 og 2, anvendes bl.a. indtægtsoplysninger til at belyse nedsættelsens omfang. Indtægten skal med andre ord anvendes ved afgørelsen af, om der er en sådan grad af overensstemmelse mellem den sociale/erhvervsmæssige vurdering og den lægelige vurdering, at betingelserne for den indstillede pensionstype må anses for opfyldt.

Indtægter baseret på ansøgers arbejdsindsats

Ved opgørelsen medregnes i denne forbindelse kun indtægter, der er baseret på ansøgerens arbejdsindsats. De indtægter, der kommer i betragtning, kan dels være lønindtægt, dels indtægt ved arbejde i egen eller ægtefællens virksomhed. Når ansøgeren ikke har nogen indtægt, må der foretages et skøn over ansøgerens indtjeningsevne. Opgørelsen og skønnet over ansøgerens indtjeningsevne foretages med udgangspunkt i de principper for opgørelse af arbejdsindtægten, som anvendes ved pensionsberegningen. Der henvises til kap. 4. For selvstændige, der er omfattet af virksomhedsordningen, indgår hele virksomhedens nettooverskud i opgørelsen.

Når omfanget af erhvervsevnenedsættelsen bedømmes, skal der foretages en sammenligning mellem den arbejdsindtægt, ansøgeren har eller skønnes at kunne opnå, og den indtægt, der er sædvanlig inden for tilsvarende erhverv i samme egn, se lovens § 15, stk. 2.

Hvis den arbejdsindtægt, ansøgeren har mulighed for at opnå, varigt anses for at være nedsat til omkring halvdelen af det sædvanlige, og der er overensstemmelse mellem den samlede sociale/erhvervsmæssige og den lægelige bedømmelse, kan almindelig førtidspension tilkendes. Kan nedsættelsen ikke fuldt ud begrundes i fysisk eller psykisk invaliditet, stilles der yderligere økonomiske betingelser for tilkendelse af pension. Der anvendes en tilsvarende vurderingsmetode, hvis erhvervsevnen er nedsat til en tredjedel eller til det ubetydelige, men det forudsættes her, at nedsættelsen af erhvervsevnen udelukkende skyldes helbredsmæssige forhold.

Hvis der foreligger en indtægt, som ikke stemmer overens med den lægelige udtalelse, skal det overvejes om udtalelsen stemmer overens med øvrige oplysninger om ansøgerens forhold. Bedømmelsen kan fastholdes, hvis indtægten skyldes særligt gunstige omstændigheder, således at arbejdsindtægten ikke alene skyldes ansøgerens indsats.

Pension/invaliditetsydelse

Der kan opstå situationer, hvor en ansøger både har ret til invaliditetsydelse og til pension efter pensionslovens § 14, stk. 3, nr. 1. Det er tilfældet, hvis indtægten har en sådan størrelse, at den efter bedømmelsen i lovens § 15, stk. 2 afskærer fra mellemste førtidspension, men ikke fra almindelig førtidspension. Ansøgeren har da ret til selv at vælge, om han vil modtage pension eller invaliditetsydelse. Valgfriheden består kun ved tilkendelsen. Ansøgeren må skriftligt tilkendegive over for kommunalbestyrelsen, hvilken af ydelserne der foretrækkes. Hvis der er en arbejdsindtægt af en størrelse, der svarer til erhvervsudygtighedsbeløbet for en enlig pensionist, anses ansøgeren normalt ikke for kun at have en ubetydelig erhvervsevne i behold. Der vil derfor normalt ikke kunne tilkendes højeste førtidspension. Omvendt vil højeste førtidspension ikke kunne tilkendes alene begrundet i erhvervsindtægter, der er mindre end erhvervsudygtighedsbeløbet.

Bedømmelsesgrundlag

Vurdering af erhvervsevnenedsættelse for gifte ansøgere, der ikke kan anses for hidtil at have været fuldtidsbeskæftigede (bedømmelsesgrundlag)

Bekg. kap. 3a

56. Ved tilkendelse af de pensionsformer, som forudsætter en nedsat erhvervsevne, se lovens § 14, stk. 1, 2 og 3, nr. 1 og 2, bedømmes ansøgerens erhvervsevne i forhold til den måde, ansøgeren hidtil har anvendt sin arbejdsevne på, se lovens § 15, stk. 1 og 2.

Efter lovens § 15, stk. 3, er der i kap. 3 a i bekg. fastsat nærmere regler for vurdering af erhvervsevnenedsættelsen for gifte ansøgere, der ikke kan anses for hidtil at have været fuldtidsbeskæftigede.

For personer, der har arbejdet helt eller delvist i eget hjem, kan erhvervsevnens nedsættelse ikke umiddelbart bestemmes efter de kriterier, der er fastsat i lovens § 15, stk. 1 og 2. På baggrund af en særlig praksis, er der fastsat regler for bedømmelse af erhvervsevnetab for personer, der har arbejdet i eget hjem - dvs. af erhvervsevnen i forhold til hidtidigt "erhverv".

Bedømmelsesgrundlag for en enlig

Erhvervsevnetabet for en enlig ansøger om førtidspension vurderes altid i forhold til et arbejde i fuldt udeerhverv.

Bødømmelsesgrundlag for en gift eller samlevende

For en gift/registreret partner eller samlevende ansøger, kan erhvervsevnetabet herudover også vurderes i forhold til helt eller delvist arbejde i eget hjem.

Ved vurdering af erhvervsevnenedsættelsen for samlevende ansøgere, der lever i et fast ægteskabslignende forhold, der har bestået gennem længere tid, sidestilles samlevende med gifte. Det samme gælder for personer, der lever i et partnerskab, som ikke er registreret, hvis partnerskabet kunne registreres.

Der må ved vurderingen af, om der foreligger et ægteskabslignende forhold bl.a. lægges vægt på, om der er fælles husførelse, fælles børn, fælles ejerbolig. En betydelig aldersforskel vil fx kunne tale imod, at der foreligger et ægteskabslignende forhold. Samlivets varighed vil have betydning, og der må ikke være en formodning for, at der umiddelbart vil ske ændringer i samlivsforholdet.

Afhængigt af, hvordan ansøgeren tidligere har anvendt sin erhvervsevne, vurderes erhvervsevnen således ud fra forskellige bedømmelsesgrundlag.

Ved tvivl om hvilket bedømmelsesgrundlag, der skal lægges til grund, anvendes det for ansøgeren gunstigste bedømmelsesgrundlag.

  

 -----------------------------------------------------------------  

 Bedømmelsesgrundlag:        Hidtidig beskæftigelse:  

 1) fuldt erhverv            (fuldtidsarbejde)  

 2) supplerende erhverv      (deltidsarbejde)  

 3) social indikation for    (fuldtidshjemmearbejdende, supplerende  

                             erhverv hvor ægtefællerne har et lavt  

                             forsørgelsesgrundlag)  

 4) arbejde i eget hjem      (fuldtidshjemmearbejdende)  

 -----------------------------------------------------------------  

Erhvervsevnenedsættelse vurderes i forhold til hidtidigt arbejde

I forbindelse med vurdering af erhvervsevnenedsættelsen stilles der større krav, når vurderingen foretages i forhold til arbejde i eget hjem end i forhold til fuldt erhverv, da ansøgeren ved arbejde i eget hjem i højere grad selv har mulighed for at tilrettelægge og tilpasse arbejdsindsatsen i forhold til de arbejdsopgaver, der udføres. En tilsvarende vurdering anvendes også, når erhvervsevnenedsættelsen skal bedømmes for ansøgere, der har været på arbejdsmarkedet på fuld tid, da bedømmelsen vil være afhængig af, hvilket udeerhverv de pågældende hidtil har haft.

Fuldt erhverv, Fuldtidsarbejde

57. Ansøgere, som under ægteskabet har været beskæftiget ved heltidsarbejde uden for hjemmet, og som har måttet opgive arbejdet på grund af en invaliderende lidelse, skal have erhvervsevnen vurderet i forhold til, at ansøgeren tidligere har haft heltidsarbejde uden for hjemmet. Ansøgerens eventuelle arbejdsevne ved husligt arbejde i eget hjem har ikke indflydelse på afgørelsen om pensionsform.

Lønmodtagere/selvstændige

Ansøgere, der har været beskæftiget ved erhvervsarbejde svarende til ca. 27 timer ugentligt eller mere, vurderes ud fra bedømmelsesgrundlaget fuldt erhverv. Der kan være tale om arbejde enten som lønmodtager eller som selvstændig eller en kombination heraf. Der kan også være tale om en kombination, hvor ansøgeren tillige har været beskæftiget som medarbejdende ægtefælle.

Hvis ansøgeren hidtil har været beskæftiget ved erhvervsarbejde svarende til fuld arbejdstid inden for arbejdsområdet, men under 27 timer ugentlig, kan ansøgerens erhvervsevne også vurderes ud fra bedømmelsesgrundlaget fuldt erhverv. Det er dog en forudsætning, at beskæftigelsen har haft et omfang, der ligger betydeligt over halvtidsbeskæftigelse inden for området.

-------------------------------------------------------------------

Eksempel

Ankestyrelsen fandt, at en kvinde, der senest havde arbejdet som sygehjælper i fast nattevagt med en arbejdstid på 56 timer hver anden uge, skulle bedømmes i fuldt erhverv i overensstemmelse med hidtidig praksis, se SM P-19-95.

-------------------------------------------------------------------

Medarbejdende ægtefæller

Medarbejdende ægtefæller, der ikke hidtil har haft anden erhvervsindkomst og som hidtil dagligt har deltaget i driften, vurderes også ud fra bedømmelsesgrundlaget fuldt erhverv. I disse tilfælde må der dog særligt lægges vægt på, om ansøgeren har været registreret som medarbejdende ægtefælle. Der kan forekomme situationer, hvor en medarbejdende ægtefælle ikke kan registreres som medarbejdende ægtefælle. Det kan fx være tilfældet, hvis det ikke er muligt at overføre et beløb af virksomhedens overskud til den medarbejdende ægtefælle pga. underskud i virksomheden. Endvidere er det ikke muligt at anvende reglerne om overførsel af virksomhedens overskud til en medarbejdende samlever. I sådanne tilfælde må forvaltningen i højere grad vurdere dokumentationsbehovet for den tidligere arbejdsindsats. Der bør som minimum indhentes en beskrivelse af virksomheden, dens driftform, og arbejdsindsatsen.

En ansøger bedømmes ligeledes i fuldt erhverv, når der ud over deltidsarbejde i ægtefællernes virksomhed er deltidsarbejde andetsteds.

Supplerende erhverv

Ikke ubetydeligt supplerende erhvervsarbejde

58. Hvis en ansøger, der har opgivet sit arbejde på grund af en invaliderende lidelse, iøvrigt har haft et ikke ubetydeligt supplerende erhvervsarbejde og bedømmelsesgrundlaget fuldt erhverv ikke kan anvendes efter § 14 b, stk. 1 i bekg., vurderes ansøgerens arbejdsevne ved deltids erhvervsarbejde og ved deltids arbejde i eget hjem. Det vil sige efter bedømmelsesgrundlaget supplerende erhverv.

Herefter skal både arbejdsevnen ved det supplerende erhverv og arbejdsevnen ved husligt arbejde indgå i vurderingen af erhvervsevnenedsættelsen.

Størrelsen af det supplerende erhverv har betydning for i hvilket forhold, arbejdsevnen i henholdsvis det supplerende og det huslige arbejde skal lægges til grund. Hvis en ansøger har fordelt sin arbejdsevne ligeligt mellem husligt arbejde i eget hjem og supplerende erhvervsarbejde, er der ret til pension efter § 14, stk. 3, nr. 1, hvis arbejdsevnen i en af funktionerne er bortfaldet. Bedømmelsen af ansøgerens ret til højeste eller mellemste førtidspension skal ske i forhold til det samlede arbejdsområde, husligt arbejde i eget hjem og supplerende erhvervsarbejde. Det er dog en forudsætning for at anvende bedømmelsesgrundlaget supplerende erhverv, at timetallet i erhvervet ikke er reduceret til det bagatelagtige.

-------------------------------------------------------------

Eksempel

Ankestyrelsen fandt i to sager, som vedrørte selvstændige erhvervsdrivende, der havde drevet deres virksomhed i tilknytning til hjemmet, og som havde haft en beskeden indtægt fra denne virksomhed gennem en længere periode, at de pågældende skulle bedømmes i supplerende erhverv, se SM P-13-95.

--------------------------------------------------------------

Social indikation for supplerende erhverv

Formodning for at ansøger ville bidrage til forsørgelse via erhvervsarbejde

59. En ansøger, der har været beskæftiget ved husligt arbejde i eget hjem, og hvor ægtefællernes forsørgelsesgrundlag opgjort efter § 15 i bekg. ikke overstiger de indtægtsgrænser, der er fastsat i § 16 i bekg., vurderes ansøgerens erhvervsevne ved deltids erhvervsarbejde og ved deltids arbejde i eget hjem, dvs. at bedømmelsesgrundlaget indikation for supplerende erhverv anvendes. Der er i disse tilfælde en formodning for, at ansøgeren ville bidrage til forsørgelsen ved at tage erhvervsarbejde, hvis pågældende var i stand til det.

Arbejde i eget hjem

60. For ansøgere, der ikke er omfattet af bekg. § 14 b, stk. 1-3, vurderes erhvervsevnenedsættelsen efter ansøgerens arbejdsevne ved fuldtidsarbejde i eget hjem, dvs. at erhvervsevnetabet skal bedømmes på baggrund af denne funktion.

Dokumentation for hidtidig arbejdsindsats

61. Forvaltningen skal som udgangspunkt lægge vægt på ansøgerens egne oplysninger i forbindelse med vurdering af den hidtidige arbejdsindsats. Herudover har forvaltningen mulighed for at indhente oplysninger om den hidtidige arbejdsindsats fx ved at indhente erklæringer fra tidligere arbejdsgivere, indhente erklæringer om indbetalt ATP, og indhente oplysninger fra skatteforvaltningen om hidtidig indkomst, herunder om hidtidig overførsel af virksomhedens overskud til beskatning hos den medarbejdende ægtefælle.

Valg af bedømmelsesgrundlag

62. Bedømmelsesgrundlaget vælges efter den måde ansøgeren tidligere har valgt at anvende sin arbejdsevne på.

Vurdering af tidligere erhvervsindtægt

I forbindelse med valg af bedømmelsesgrundlag har det også betydning, hvilken vægt en erhvervsindtægt rent faktisk har haft i familiens økonomi. Endvidere må der ikke foreligge et åbenbart misforhold mellem arbejdstiden og arbejdsindtægten. Hvis eksempelvis et heltidsarbejde over længere tid kun indbringer beløb, der væsentligt afviger fra den normale indtægt ved fuldtidsarbejde, vil det oftest være rimeligt at anvende bedømmelsesgrundlaget supplerende erhverv.

-------------------------------------------------------------------

Eksempel

Ankestyrelsen fandt, at en kvinde, der havde haft 2 børn i dagpleje i eget hjem, ikke skulle bedømmes i fuldt erhverv, men i supplerende erhverv. Selv om hun havde stået til rådighed svarende til fuld tid, kunne rådighedstiden ikke sidestilles med arbejdstid. Antallet af børn i dagpleje og indtægten ved arbejdet måtte indgå i den konkrete vurdering af omfanget af ansøgerens hidtidige beskæftigelse, se SM P-19-95.

-------------------------------------------------------------------

Vurdering af tidligere erhvervstilknytning

Hvis en ansøger inden for de seneste 5-6 år har haft en sammenhængende tilknytning til arbejdsmarkedet på ca. 1 år, anses ansøgeren for hidtil at have anvendt arbejdsevnen ved erhvervsarbejde. Det er dog en betingelse, at ansøgeren har måttet opgive arbejdet af helbredsmæssige grunde eller har måttet opgive arbejdet på grund af nedslidning og alder efter en længerevarende beskæftigelse i et ikke ubetydeligt omfang.

Formodning for erhvervstilknytning

Endvidere skal der være en konkret formodning for, at ansøgeren ville have søgt ud på arbejdsmarkedet, hvis erhvervsevnen ikke var nedsat.

Særlige tilfælde

Årsag til arbejdsophør

En ansøger, som fx tidligere (for mere end 5-6 år tilbage) har opgivet arbejdet af helbredsmæssige grunde, anses også for hidtil at have anvendt arbejdsevnen ved erhvervsarbejde, når der er en konkret formodning for, at ansøgeren ville have søgt ud på arbejdsmarkedet, hvis erhvervsevnen ikke var nedsat. Det kan fx være tilfældet, hvis ansøgeren har en langsomt fremadskridende eller hyppig tilbagevendende lidelse, som må antages at have haft indflydelse på ansøgerens erhvervsmønster over en længere periode. Det samme gør sig gældende, hvis ansøgeren har måttet opgive tilknytningen til arbejdsmarkedet efter mindre end ca. 1 år.

En ansøger, der tidligere har opgivet arbejdet på grund af pasning af et familiemedlem, det kan fx være mindre børn eller handicappede, anses også for hidtil at have anvendt erhvervsevnen ved erhvervsarbejde, når der er en konkret formodning for, at ansøgeren ville have søgt ud på arbejdsmarkedet, hvis erhvervsevnen ikke var nedsat. Fsva. behovet for dokumentation for, at pasningen af et handicappet familiemedlem har været et alternativ til et egentligt erhvervsarbejde, kan det bl.a. søges oplyst, om der er ydet kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, eller om den handicappede har modtaget plejetillæg.

--------------------------------------------------------------------

Eksempel

Ankestyrelsen fandt, at en 54-årig gift kvinde, der indtil 1965/66 havde arbejdet som frisør i egen salon og derefter gennem 25 år havde passet sin stærkt plejekrævende søn i hjemmet, blev bedømt i fuldt erhverv, se SM P-14-95.

Ankestyrelsen fandt, at en 43-årig gift kvinde, der havde været husmor i 20 år, skulle bedømmes som deltidsarbejdende (supplerende selverhverv), da det fandtes sandsynligt, at hun ville have søgt ud på arbejdsmarkedet, hvis sygdom ikke havde forhindret det, se SM P-7-91.

--------------------------------------------------------------------

Bedømmelsesgrundlag ved pensionsændring

63. Ved en ny vurdering af en pensionsag i forbindelse med ændring af pensionen, må de oplysninger om beskæftigelsens omfang m.v., der lå til grund ved den 1. afgørelse om tilkendelse af pension som udgangspunkt også lægges til grund ved den nye vurdering.

--------------------------------------------------------------------

Eksempel

SM P-18-95:

1. sag. En 55-årig ansøger blev ved tilkendelse af pension i 1986 bedømt i fuldt selverhverv. Ankestyrelsen fandt, at hun også ved senere ansøgning om forhøjelse skulle bedømmes i fuldt erhverv, selv om ansøger ikke havde haft tilknytning til arbejdsmarkedet siden pensionstilkendelsen.

2. sag. En kvinde, der havde haft fuldtidsarbejde indtil 1988 og ved ansøgninger om pension i 1990 og 1992 blev bedømt i fuldt erhverv, skulle også i 1993 bedømmes i fuldt erhverv. Der blev lagt vægt på, at der ikke var sket ændringer i ansøgerens forhold, der kunne begrunde ændring i valg af bedømmelsesgrundlag.

-------------------------------------------------------------------

Overgangsregel

64. Med virkning fra den 1. januar 1995 blev den hidtige praksis om anvendelse af bedømmelsesgrundlag ved vurdering af erhvervsevnenedsættelse fastsat i bekg. kap. 3 a. Den hidtidige praksis blev samtidig lempet, idet der skete en højere grad af ligestilling af deltidsbeskæftigede med fuldtidsbeskæftigede i forbindelse med vurdering af erhvervsevnenedsættelsen for gifte ansøgere om førtidspension, der hidtil har arbejdet helt eller delvist i eget hjem.

Bekg. kap. 3 a skal anvendes i sager, hvori der var ansøgt om social pension/forhøjelse af en tidligere tilkendt pension før den 1. januar 1995, og hvori der den 1. januar 1995 eller senere træffes afgørelse om tilkendelse af social pension. De ændrede regler blev anvendt for hele ansøgningsperioden, se SM P-15-95.

Indtægtsforhold ved tilkendelse af førtidspension

Behovsbestemt pension

65. Efter lovens § 14, stk. 3, nr. 2 og 3, kan der tilkendes førtidspension, selv om erhvervsevnen ikke er nedsat med mindst halvdelen på grund af helbredsmæssige forhold. Der kan tilkendes førtidspension til personer i alderen 18 til 67 år, hvis erhvervsevne er nedsat med mindst halvdelen, uden at nedsættelsen alene skyldes helbredsmæssige forhold og til personer i alderen fra 50 til 67 år, når sociale og helbredsmæssige forhold taler for det. Der kan i helt ekstraordinære tilfælde tilkendes pension efter § 14, stk. 3, nr. 2, uden at nedsættelsen af erhvervsevnen skyldes helbredsmæssige forhold.

Om varig nedsættelse af erhvervsevnen henvises til pkt. 44

Om forbedring af erhvervsevnen henvises til pkt. 50.

Forsørgelsesgrundlag

66. Der kan ikke tilkendes førtidspension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 2 og 3, hvis ansøgerens forventede fremtidige forsørgelsesgrundlag sammen med en eventuel ægtefælles indtægter overstiger visse fastsatte grænser, se bekg. §§ 15 og 16.

Udelukkelsesgrænsen

67. Den udelukkelsesgrænse, der er fastsat i § 16 i bekg. svarer for en gift ansøger til det beløb, der maksimalt kan udbetales i dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Grænsen for enlige er fastsat til 2/3 heraf.

Baggrunden for, at udelukkelsesgrænsen blev fastsat svarende til størrelsen af det beløb, der maksimalt kan udbetales i dagpenge ved sygdom eller fødsel, var, at hvis et ægtepar havde et forsørgelsesgrundlag, der svarede hertil, fx hvis den ene ægtefælle modtog arbejdsløshedsunderstøttelse, ville det være et tilstrækkeligt forsørgelsesgrundlag, der udelukkede tilkendelse af behovsbestemt førtidspension.

Om vurderingen i forhold til udelukkelsesgrænsen, når der indbetales ATP, se pkt. 71.

Disse grænser forhøjes med et beløb svarende til særligt børnetilskud efter lov om børnetilskud for hvert barn, ansøgeren eller dennes ægtefælle har forsørgelsespligt over.

Pr. 1. januar 1996 udgør indtægtsgrænserne for forsørgelsesgrundlaget årligt for gifte ca. 136.084 kr., og for enlige ca. 90.723 kr. Indtægtsgrænsen forhøjes pr. barn med 8.676 kr. årligt.

Forsørgelsesgrundlag overstiger udelukkelsesgrænse

Udelukkelsesgrænserne betyder, at hvis forsørgelsesgrundlaget varigt overstiger grænserne, er der ikke grundlag for at tilkende pension efter § 14, stk. 3, nr. 2 og 3.

Forsørgelsesgrundlag under udelukkelsesgrænse

Det forhold, at forsørgelsesgrundlaget ligger under grænserne giver alene grundlag for at foretage en nærmere vurdering af, om forholdene i øvrigt taler for tilkendelse af pension. Det vil sige, at det nøje skal undersøges og vurderes, om der enten foreligger en varig nedsættelse af erhvervsevnen med mindst halvdelen, eller om en samlet bedømmelse af forholdene for en ansøger, der er fyldt 50 år, taler for tilkendelse af pension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 3.

Samlet vurdering

68. Ved vurdering af tilkendelse af pension efter § 14, stk. 3, nr. 3, skal det altid indgå i bedømmelsen, om ansøgeren under hensyn til helbredsforhold, alder, uddannelse og tidligere arbejdsforhold m.v. må antages at kunne afhjælpe sine økonomiske problemer. Hvor der er konkret udsigt til, at en ansøgers indtægt fremtidig vil overstige udelukkelsesgrænsen, kan der gives afslag under henvisning til, at indtægten ikke varigt er under grænsen.

Ved ansøgning om pension fra en gift person, er det vigtigt, at der samtidigt tages stilling til ægteparrets samlede pensionsmuligheder. En eventuel ansøgning fra ægtefællen må derfor behandles samtidig.

Ved bedømmelsen af de samlede forhold må der tages hensyn til, om der er tale om en forringelse af det hidtidige leveniveau, samt hvilket omfang forringelsen har haft, og hvornår den er indtrådt. Det er ikke en betingelse for tilkendelse af pension, at der er sket en forringelse af leveniveauet, men det vil ofte være tilfældet.

Der kan ikke generelt fastlægges nogen grænse for, hvornår indtægten er så lav, at der kan tilkendes pension efter § 14, stk. 3, nr. 3, uanset at der ikke er tale om en forringelse af leveniveauet. Bedømmelsen afhænger af forholdene i det konkrete tilfælde. Det har betydning, om det har været nødvendigt at give supplerende hjælp efter bistandsloven.

Samlivsforhold

69. Hvis en samlever hidtil har forsørget en ansøger, der lever i et fast samlivsforhold af ægteskabslignende karakter, eller et samlivsforhold, der kan føre til registreret partnerskab, kan det medføre, at det må fastslås, at der ikke er sket ændringer i forsørgelsessituationen.

Selvstændig erhvervsdrivende

70. Til belysning af en selvstændig erhvervsdrivendes økonomiske situation, vil det være nødvendigt at foretage en nærmere beskrivelse af virksomheden og dens udvikling. Hertil kan regnskaberne for de seneste 5 år anvendes. Samtidig må det undersøges, hvad der har været årsag til indtægtsændringerne.

Der må herefter foreligge oplysninger om virksomhedens størrelse, såvel dens omsætning som overskud, moderniseringsgrad, antal ansatte, ansøgerens egen arbejdsindsats m.v. for hvert år.

Årsagerne til indtægtsændringerne kan navnlig for selvstændige være komplicerede at fastlægge. Der må tages hensyn til såvel generelle forhold, som fx strukturændringer eller ændringer i lovgivningen, som til konkrete forhold i virksomheden, fx ved tilrettelæggelsen af arbejdet, investeringer, arbejdsindsats m.v.

De forskellige faktorer må sammenholdes, for at det kan vurderes, om der er grundlag for at antage, at indtægtsforringelsen vil blive varig.

Hvis en virksomhed i en periode kun har givet ringe eller intet overskud, og der ikke er udsigt til, at dette kan bedres, må det aktuelle beskedne niveau lægges til grund ved afgørelse af, om pension kan tilkendes.

Opgørelse af forsørgelsesgrundlaget

71. Ved opgørelsen af forsørgelsesgrundlaget indgår ansøgerens og en eventuel ægtefælles samlede indtægter. Endvidere indgår en fiktiv indtægt efter reglerne i lovens § 28 om bortgivelse.

Ved opgørelsen bortser man dog fra sådanne indtægter og ydelser, der ikke udgør et aktuelt forsørgelsesgrundlag for ansøgeren og dennes ægtefælle. Indtægt hos en person, som ansøgeren lever sammen med uden at have indgået ægteskab, kan ikke medregnes ved indtægtsopgørelsen.

Ved opgørelsen medregnes bl.a. ansøgerens og en eventuel ægtefælles indtægter ved personligt arbejde, overgangsydelse, efterløn, delefterløn, delpension, formueindtægt, pensionsindtægt m.v., underholdsbidrag og ægtefællens syge-og arbejdsløshedsdagpenge. Det vil sige indtægter, der indgår i det fremtidige forsørgelsesgrundlag.

Ansøgerens dagpenge indgår derimod ikke i opgørelsen af det fremtidige forsørgelsesgrundlag.

Ved fastsættelse af dagpengenes maksimale beløb er der taget højde for, at der ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af dagpenge ved sygdom eller fødsel, ligesom der heller ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af andre overførselsindkomster.

Arbejdsmarkedsbidrag

Ved opgørelse af forsørgelsesgrundlaget, hvor der indgår anden indtægt, hvoraf der betales arbejdsmarkedsbidrag, skal arbejdsmarkedsbidraget heller ikke indgå i forsørgelsesgrundlaget. Kommunen bør være opmærksom på de personer, der selv skal indbetale arbejdsmarkedsbidrag (typisk ved B-indkomst).

Der er i øvrigt ikke generelt mulighed for at fratrække skat eller afgifter m.v. i forsørgelsesgrundlaget.

Kontingent, m.v.

Der kan ikke tages hensyn til udgifter til fagforenings- og arbejdsløshedskassekontingent og andre fradrag for udgifter i forbindelse med indtægtsgivende arbejde fx befordringsudgifter.

ATP

I forbindelse med opgørelsen af forsørgelsesgrundlaget skal der ske fradrag for indbetaling af ATP, hvis forsørgelsesgrundlaget er arbejdsindkomst, arbejdsløshedsdagpenge, dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel eller anden overførelsesindkomst, hvor der er pligt til eller mulighed for frivilligt at indbetale bidrag til ATP.

Set i forhold til at udelukkelsesgrænsen er fastsat svarende til dagpengenes maksimale beløb, er det en naturlig følge, når ATP- bidrag fradrages i forsørgelsesgrundlaget, at forsørgelsesgrundlaget vurderes i forhold til udelukkelsesgrænsen med fradrag af et beløb, svarende til ATP-bidrag.

Særlige ydelser

Visse ydelser medregnes ikke, fordi de er ydet med et særligt formål for øje, eller fordi de ikke kan anvendes ved forsørgelse. Det gælder fx invaliditetsbeløb, invaliditetsydelse og bistands- eller plejetillæg til ægtefællen, børnebidrag, børnetilskud, boligstøtte, arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag og over- og underskud af ejerboliger.

Faktiske indtægter

Ved opgørelsen medregnes kun faktiske indtægter. Det er således uden betydning for bedømmelsen af en ansøgers ret til pension, at ægtefællen ikke har udnyttet sin erhvervsmulighed.

Særligt for selvstændige

For selvstændige erhvervdrivende skal der foretages fradrag for udgifter, herunder renteudgifter, der kan henføres til virksomheden. Dette gælder også for selvstændige, der ikke er omfattet af virksomhedsordningen.Udgifterne kan kun fradrages, når ansøgeren tager aktivt del i driften. Hvis hele virksomheden er bortforpagtet, må indtægten ved forpagtningen ligestilles med formueindtægt, og udgifterne i forbindelse med virksomheden kan derfor ikke trækkes fra.

Det er alene renteudgifter, der vedrører den erhvervsmæssige gæld, der kan trækkes fra. For landbrugsejendomme og andre ejendomme, der både anvendes til beboelse og erhverv, kan den fordeling af ejendomsværdien, der har fundet sted på henholdsvis beboelsesdelen og erhvervsdelen anses for vejlendende for fordeling af gælden.

Ved vurdering af hvilke fradrag der kan foretages for selvstændige, må det tages i betragtning, at indtægten opgøres med henblik på at afgøre, om der er ret til behovsbestemt pension. Fradrag, der er af overvejende skatteteknisk karakter så som afskrivning, nedskrivning og henlæggelser, anerkendes således ikke ved opgørelse af forsørgelsesgrundlaget.

For selvstændige, der er omfattet af virksomhedsskatteordningen, indgår hele virksomhedens nettooverskud i forsørgelsesgrundlaget, uanset om del af overskuddet opspares i virksomheden.

Arbejdsløshedsdagpenge, Efterløn

Om forholdet til arbejdsløshedsforsikringslovens regler om dagpenge og efterløn henvises til kap. 3 pkt. 108.

BISTANDS- ELLER PLEJETILLÆG

Lovens § 16

Betingelser

72. Bistands- eller plejetillæg kan tilkendes personer i alderen fra 18 til 67 år, som tillæg til førtidspension eller invaliditetsydelse. Der kan ikke tilkendes bistands- eller plejetillæg, hvis der ikke er tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse.

Bistandstillæg kan tilkendes, når invaliditeten bevirker, at ansøgeren stadig må have personlig bistand af andre, eller når invaliditeten består i blindhed eller stærkt svagtsynethed.

Plejetillæg kan tilkendes, når invaliditeten bevirker, at ansøgeren må have vedvarende pleje eller tilsyn, som nødvendiggør andres stadige nærværelse.

Det er således en betingelse, at der skal foreligge invaliditet - en varig nedsættelse af pågældendes funktionsevne, som alene skyldes helbredsmæssige forhold.

Det behov som bistandstillægget er beregnet til at dække, er bistand til personlige fornødenheder, som fx hjælp til personlig hygiejne, bistand i forbindelse med måltider, af- og påklædning og toiletbesøg.

Tillægget skal dække udgifter, som normalt er forbundet med den fornødne personlige bistand. Der kræves ikke dokumentation for, at der foreligger udgifter.

Behov for bistand eller pleje

For at tilkende bistands- eller plejetillæg, skal der foreligge et behov for personlig bistand af andre eller et behov for vedvarende pleje eller tilsyn.

Hvis der er mulighed for at afhjælpe behovet gennem andre foranstaltninger, kan tillæggene ikke tilkendes.

Afhjælpning af behov

Hjælpemidler

Et eventuelt behov kan fx afhjælpes via hjælpemidler eller hensigtsmæssig indretning af hjemmet.

Husførelse

Et eventuelt behov for hjælp til selve husførelsen, som fx madlavning og rengøring m.v. kan ikke dækkes efter reglerne om bistandstillæg, men må afhjælpes på anden måde, fx efter bistandslovens regler om praktisk bistand i hjemmet (hjemmehjælp).

Ophold i institutioner efter bistandslovens §§ 79 og 112

Et tilkendt bistands- eller plejetillæg til personer, der får varigt ophold i en institution efter § 79 eller § 112 i lov om social bistand, udbetales indtil udgangen af den måned, der følger efter indflytningsmåneden, jf. lovens § 46. I disse tilfælde anses behovet for dækket gennem opholdet i institutionen.

Ophold i bofællesskaber efter bistandslovens § 68

Ophold i bofællesskaber efter bistandslovens § 68 udelukker ikke i sig selv tilkendelse af bistandstillæg, men der må foretages en konkret vurdering af behovet, se SM P-13-89.

Ophold i eget hjem

Ansøgere med ophold i eget hjem, som modtager anden hjælp til dækning af bistands- eller plejebehovet, fx hjælpeordning efter bistandslovens § 48, stk. 4, eller kommunale hjemmeplejeordninger, er ikke afskåret fra at få tilkendt bistands- eller plejetillæg. Der må i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret vurdering af bistands- eller plejebehovet sammenholdt med den hjælp, der i øvrigt ydes de pågældende, se SM P-17-94.

Særligt om bistandstillæg

73. Der skal være tale om en nedsættelse af evnen til at fungere i daglige situationer i og uden for hjemmet med en stærk begrænsning af mulighederne for livsudfoldelse. I den samlede bedømmelse af, om der er ret til bistandstillæg, må bl.a. indgå oplysninger om behov for hjælp til at gå på toilettet, spise, færdes ude og inde og hjælp til af- og påklædning. Hvis bistanden alene er påkrævet i forbindelse med at kunne færdes ude, er der ikke praksis for at tilkende bistandstillæg.

Bistandstillæg kan tilkendes, når tilstanden nødvendiggør et betydeligt tilsyn. Det kan fx dreje sig om en svær demens eller medfødt ringe begavelse, der bevirker, at den pågældende er ude af stand til at færdes på egen hånd og ude af stand til at tage initiativ til noget.

Bistandstillæg for enlig/gift

For ansøgere med ophold i eget hjem, skal der i forbindelse med vurderingen af behovet for tilkendelse af bistandstillæg, ses på om ansøgeren er enlig eller gift. Når ansøgeren er gift, forudsættes det, at ægtefællen hjælper den anden med personlige fornødenheder i ret vidt omfang, hvis ægtefællen er i stand til det. De samme forudsætninger gælder ikke, hvis ansøgeren har ophold hos slægtninge eller venner.

Der skal lægges vægt på, om den personlige bistand skal gives på ubestemte tidspunkter af døgnet, eller der fx er tale om bistand, som ægtefællen kan give uanset, om pågældende er på arbejde dagen igennem. Bistand til påklædning om morgenen og afklædning om aftenen, eller den omstændighed, at det er nødvendigt med hjælp til at få maden skåret ud ved måltiderne, giver i almindelighed ikke ret til bistandstillæg.

Hvis ægtefællen opgiver sit arbejde, giver dette i sig selv ikke ret til bistandstillæg, selv om det fx sker, fordi ansøgeren er angst for at komme i en hjælpeløs situation under et eventuelt anfald.

Hvis helbredstilstanden kræver, at ansøgeren skal mades ved måltiderne, må hjælpes ved toiletbesøg eller til at færdes indendørs, kan der tilkendes bistandstillæg.

Hvis ansøgeren er enlig, kan der tilkendes bistandstillæg, hvis der er behov for hjælp til bl.a. af- og påklædning, personlig vask m.v. og indtagelse af måltider.

Blinde eller stærkt svagtsynede

Bistandstillæg til blinde og stærkt svagtsynede kan normalt tilkendes hvis synet på det bedste øje måles til 1/60 (eller derunder) med korrektion, eller der er tale om stærk synsfeltindskrænkning (5-10 grader), hvor synsfeltet er målt med objekstørrelse 30/1000. Når de nævnte talmæssige værdier ikke er nået, må der i kombinationstilfælde skønnes ud fra en samlet vurdering af virkningen på synsfunktionen.

-------------------------------------------------------------------

Eksempel

Ifølge SM P-5-92 var betingelserne for bistandstillæg til en stærkt svagtsynet ansøger ikke længere til stede efter konvertering af invaliditetsydelse til mellemste førtidspension, da lidelsens betydning for ansøgerens funktionsniveau var en anden efter hans overgang fra et arbejdsliv til pensionisttilværelse. Ansøgeren havde en medfødt øjenlidelse, - venstre øje var fjernet, og der var ved seneste måling en nedsættelse af synet på højre øje til 4/60 uden bedring med korrektion. Synsfeltindskrænkning var målt til mellem 20-70 grader.

-------------------------------------------------------------------

Særligt om plejetillæg

74. Plejetillæg kan tilkendes, hvis invaliditeten bevirker, at ansøgeren må have vedvarende pleje eller tilsyn, der nødvendiggør andres stadige nærværelse.

Tillægget tilkendes pensionister, der varigt eller over en længere periode må overvåges konstant eller hjælpes af andre på ubestemte tidspunkter og mange gange i døgnet. Tillæg kan ligesom pension tilkendes i slutstadiet af en dødelig sygdom, selv om plejeperioden har været eller må antages at blive af kortere varighed.

Det afgørende for, om der kan ydes tillæg, er, at plejebehovet må anses for vedvarende i den forstand, at der ikke er udsigt til, at den tilstand, der begrunder behovet, vil bedres af sig selv eller ved behandling. Efter praksis kan der tilkendes plejetillæg, hvis det kun kan forsvares at lade ansøgeren være alene i ganske korte perioder, som regel ikke over 1-2 timer.

Svært invaliderede, der er konstant sengeliggende, kan få tilkendt plejetillæg. Det gælder, både når sengelejet er nødvendigt af hensyn til behandling eller forebyggelse af lidelsen, og når lidelsens sværhedsgrad gør det naturligt, at den pågældende varigt holder sengen. Det kan fx være på grund af en lidelse, der medfører stærk træthed.

Plejetillæg tilkendes oppegående patienter, når det er nødvendigt med en så omfattende og hyppig personlig bistand, at der må siges at være tale om pleje, eller når lidelsen kræver konstant tilsyn.

En enlig pensionist er i en sådan plejesituation, hvis der er tale om en mere omfattende bistand end den, der giver ret til bistandstillæg.

Plejetillæg til den enlige svært invaliderede kan tilkendes, når den personlige hjælp, der skal gives, er så omfattende, at pensionisten må anbringes i en plejeinstitution, såfremt han ikke har mulighed for at bo hos andre, der kan varetage plejen.

Ved lidelser, der hurtigt forværres, kan det forekomme, at der i begyndelsen af sygdomsperioden er behov for nogen bistand, men dog ikke nok til, at der kan ydes bistandstillæg. Ved sådanne lidelser, som man med ganske stor sikkerhed kan forudse vil slutte i en plejetilstand, foreligger der eksempler på, at der er tilkendt bistandstillæg for hele perioden ud fra en gennemsnitsbetragtning.

Udbetaling/indeholdelse/frakendelse af bistands-

eller plejetillæg

75. Et tilkendt bistands- eller plejetillæg udbetales med en fast ydelse, som den berettigede selv kan disponere over til dækning af behovet. Tillæggene udbetales dog ikke ved varigt ophold i institutioner efter §§ 79 og 112 i bistandsloven, se lovens § 46, stk. 2.

Tillægget bevares ved overgang til folkepension, se lovens § 37.

Hvis betingelserne for at oppebære tillægget ikke længere er til stede, kan tillægget frakendes - også efter det 67. år.

Om frakendelse, se pkt. 178 ff.

PERSONLIGT TILLÆG

Lovens § 17

Generelt om personligt tillæg

Lovens § 17 og bekg. §§ 25-33

76. Der kan ydes personligt tillæg til pensionister, der modtager pension efter loven. Der kan ikke ydes personligt tillæg til modtagere af invaliditetsydelse og til personer, der alene modtager udenlandsk pension, og som ikke modtager pension efter loven.

Personligt tillæg (§ 17, stk. 1)

Personligt tillæg kan tildeles pensionister, hvis økonomiske forhold er særlig vanskelige, se lovens § 17, stk. 1. Tildeling af personligt tillæg afgøres efter en konkret individuel vurdering af pensionistens økonomiske forhold, se pkt. 77. Tildelt personligt tillæg efter lovens § 17, stk. 1, beregnes efter bindende regler, se pkt. 81.

Varmetillæg (§ 17, stk. 2)

Der kan ydes personligt tillæg til betaling af pensionistens varmeudgifter, se lovens § 17, stk. 2. Varmetillæg tildeles og beregnes efter regler fastsat i bekg. For pensionister, der har modtaget varmetillæg før 1. januar 1988 beregnes varmetillægget efter særlige regler, en overgangsordning, se pkt. 80. Varmetillæg beregnet efter de almindelige regler udbetales med den personlige tillægsprocent, se pkt. 81.

Særligt personligt tillæg (§ 17, stk. 3)

Herudover kan der undtagelsesvis ydes et særligt personligt tillæg til pensionister, hvis økonomiske forhold er ganske særlig vanskelige, se lovens § 17, stk. 3 og pkt. 82. Dette tillæg indtægtsreguleres ikke efter tildeling og udbetales således ikke efter den personlige tillægsprocent.

Petroleumstillæg (§ 17, stk. 4)

Der kan ydes et tillæg til udgifter til petroleum under visse nærmere angivne betingelser, se lovens § 17, stk. 4 og pkt. 83. Dette tillæg indtægtsreguleres ikke.

Efter ansøgning

Personligt tillæg ydes efter ansøgning. Kommunen bør generelt vejlede pensionisterne om mulighederne for tildeling af personligt tillæg og i forbindelse med drøftelser med pensionisten om økonomiske forhold m.v. være opmærksom på, om pågældendes forhold kan afhjælpes ved tildeling af personligt tillæg.

Pensionisten ansøger kommunen om personligt tillæg. Kommunen kan efter ønske eller behov være pensionisten behjælpelig med ansøgningen.

Hvem træffer afgørelse?

Kommunen træffer herefter afgørelse, om pensionisten opfylder betingelserne for tildeling af personligt tillæg. For pensionister, der bor i udlandet, er det Direktoratet for Social Sikring og Bistand, der træffer afgørelse om personligt tillæg, se pkt. 243.

Kommunen skal i hvert enkelt tilfælde konkret vurdere, om udgiften er rimelig, ligesom der skal foretages en samlet vurdering af pensionistens økonomiske forhold. Loven angiver ikke særlige formål, som der kan ydes personligt tillæg til. Men det forudsættes, at der alene ydes personligt tillæg til nødvendige og rimelige udgifter - som pensionisten ikke kan betale med den sociale pension og evt. supplerende indtægter.

Pensionisten kan ikke udelukkes fra at ansøge eller få tildelt personligt tillæg alene efter størrelsen af den personlige tillægsprocent, se pkt. 81.

Personlige tillæg kan ydes som et engangsbeløb eller som en løbende ydelse, hvis betingelserne fortsat er til stede. Træffer kommunen afgørelse om at yde personligt tillæg som en løbende ydelse, bør der samtidigt træffes beslutning om tidspunkt for ny vurdering af sagen - og pensionisten bør gøres opmærksom herpå.

Subsidiær ydelse

Personligt tillæg ydes kun, når det økonomiske behov ikke kan afhjælpes gennem private midler eller støtte efter anden lovgivning. Der kan som udgangspunkt ikke ydes personligt tillæg til udgifter, som fuldt ud dækkes efter anden lovgivning eller ved tilskud fra en privat sygeforsikring. Kommunen kan ikke afslå at yde personligt tillæg alene ud fra den begrundelse, at der udbetales tilskud fra en privat sygeforsikring. Der skal foretages en konkret vurdering af pensionistens samlede indtægts- og formueforhold, se SM P-22-94.

Kontanthjælp efter bistandsloven kan som hovedregel ikke udbetales, da pensionister ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet i det omfang, det er påkrævet efter bistandslovens regler. Hvis en folke- eller førtidspensionist har behov for supplerende hjælp, bør dette dækkes efter lovens regler om personligt tillæg.

-------------------------------------------------------------------

Eksempel

Etableringsudgifter i forbindelse med en pensionists flytning til et bofællesskab efter bistandslovens § 68 skal primært ydes som personligt tillæg, se SM P-5-91.

-------------------------------------------------------------------

Boligudgift

Boligydelse skal medregnes ved opgørelsen af det økonomiske behov, uanset at en del af boligydelsen udbetales som lån, se SM P-1-94.

Brøkpension

Til pensionister, som modtager nedsat pension på grund af optjeningsreglerne - en brøkpension - kan et eventuelt ekstra hjælpebehov dækkes efter reglerne om personligt tillæg. Kommunen skal også i disse tilfælde træffe afgørelse om størrelsen af tillægget efter en konkret, skønsmæssig vurdering, se pkt. 77 og SM P-12-96.

Udgifterne til en pensionists ikke-pensionsberettigede ægtefælle afholdes ikke efter lovens regler. Hjælpen ydes efter en vurdering af pensionistens ægtefælles egen situation efter anden lovgivning.

Udgifter til forsørgelse af pensionisters børn kan derimod dækkes efter reglerne om personligt tillæg, hvis pensionisten har forsørgelsespligt over for dem, og betingelserne iøvrigt er opfyldt.

Om eventuel tilbagebetaling personligt tillæg henvises til pkt. 177.

Tildeling

Alm. personligt tillæg

77. Der kan ydes personligt tillæg til pensionister, hvis økonomiske forhold er særlig vanskelige. Tillægget kan ydes til at dække nødvendige og rimelige udgifter, som pensionisten vanskeligt kan afholde med sine almindelige indtægter. Rimelige og nødvendige udgifter kan fx være udgifter til medicin, bistand og pleje, tandbehandling, fodpleje, briller m.v. Afgørelsen, om der er tale om nødvendige og rimelige udgifter, må bero på en individuel, skønsmæssig vurdering.

Kommunen skal konkret vurdere hver enkelt ansøgning om personligt tillæg for at se, om

- udgiften er nødvendig og rimelig, og

- pensionisten ikke selv er i stand til at betale.

Begge betingelser skal være opfyldt for at yde tillæg.

Pensionistens eventuelle formue og indtægt indgår i den samlede vurdering af de økonomiske forhold. Størrelsen på formuen eller indtægten kan sættes i relation til det formål, hvortil der søges personligt tillæg - herunder om der er søgt personligt tillæg til en stor engangsudgift eller til en løbende udgift. Som en administrativ regel vil kommunen kunne anvende en vejledende formuegrænse som udgangspunkt ved tildeling af personligt tillæg, dog ikke personligt tillæg til udgifter til varme. Det forudsætter, at der i konkrete tilfælde er mulighed for at fravige en sådan formuegrænse.

Personligt tillæg, der ydes løbende, bør tages op til vurdering med jævne mellemrum. Det skal sikre, at pensionisten fortsat opfylder betingelserne for tillæg.

Har kommunen tildelt et personligt tillæg, beregnes og udbetales det efter den personlige tillægsprocent, se pkt. 81.

Medicin

Ved lov om offentlig sygesikring er der fastsat regler om størrelsen af det offentliges tilskud til medicin, herunder er der regler om egenbetaling og særlige regler for pensionister og kronisk syge.

De nærmere regler om tilskud efter sygesikringsloven er fastsat i Sundhedsministeriets bekg. nr. 1024 af 15. december 1995 af fortegnelse over lægemidler, der er tilskudsberettiget efter sygesikringsloven.

Der er efter sygesikringsloven mulighed for, at lægen i enkelttilfælde kan søge Sundhedsstyrelsen om tilskud til en patients udgifter til lægemidler, der ikke er optaget i bekendtgørelsens fortegnelse.

Personligt tillæg kan efter kommunens skøn ydes til den nødvendige udgift til medicin. Det bør være lægeligt dokumenteret, at medicinen er nødvendig.

Personligt tillæg til medicinudgifter efter § 17, stk.1, beregnes efter pensionistens personlige tillægsprocent, se pkt. 81.

Mindstegrænse

For at lette administrationen er der indført en mindstegrænse for udbetaling af personligt tillæg til medicinudgifter, se bekg. § 6, stk. 2.

Et beregnet personligt tillæg til medicinudgifter udbetales herefter ikke, hvis udbetalingen pr. lægeordineret lægemiddel er mindre end 3 kr. Hvis pensionistens egen udgift er mindre end 3 kr. efter fradrag af et personligt tillæg på mindst 3 kr. pr. lægeordineret lægemiddel, dækkes hele udgiften af det personlige tillæg.

Bistandsloven

Efter § 8 i Socialministeriets bekg. nr. 303 af 10. juni 1988 om ydelse af hjælpemidler efter bistandsloven, jf. § 58, kan der ydes hjælp til tilskudsberettiget medicin, der lægeordineres på grund af et vedvarende forbrug i forbindelse med varig lidelse, når egenudgiften er på over 300 kr. pr. måned. I det omfang, der ydes medicinhjælp efter bestemmelserne om personligt tillæg eller efter bistandslovens § 46a og/eller § 57d er det en forudsætning for hjælp efter § 58, at vedkommende har en egenudgift på mindst 300 kr. månedlig. Med bestemmelsen ønskes at friholde en ret snæver kreds af personer for medicinudgifter over en vis størrelse. Der er således tale om minimering af patienternes egenudgift til medicin og ikke om en generel tilskudsordning.

Bistand og pleje

Kommunen kan yde personligt tillæg til at dække udgifter til den fornødne hjælp til bistand eller pleje. Det vil især gøre sig gældende over for pensionister over 67 år, som ikke modtager bistands- eller plejetillæg efter lovens § 37, se § 16. Personligt tillæg kan her være et led i bestræbelserne for at gøre det muligt for pensionisten at forblive i eget hjem så længe som muligt. Tillægget ydes kun i det omfang, ansøgeren har udgifter til den fornødne bistand eller pleje, og behovet ikke dækkes via andre foranstaltninger, eksempelvis af hjemmehjælp og hjemmesygepleje, se SM P-6-94.

Pensionister, der modtager hjemmehjælp, kan bevilges personligt tillæg i forbindelse med udgifter til nødvendig bistand eller pleje ud over den, der kan afhjælpes gennem den kommunale hjemmepleje.

Ankestyrelsen har truffet afgørelse om, at der under visse betingelser kan ydes personligt tillæg til delvis dækning af udgiften til en pensionists ophold på plejehjem i udlandet, se SM P-6-93.

Personligt tillæg til udgifter vedrørende bistand eller pleje bør kun ydes i det omfang, pensionisten dokumenterer sine udgifter til medhjælp.

Behandlingsudgifter

Der kan i særlige tilfælde ydes personligt tillæg til behandlingsudgifter i institutioner uden for det offentlige behandlingssystem. Det er en forudsætning, at behandlingsmulighederne inden for det etablerede behandlingssystem er udtømt. Se SM P-6-91.

Personligt tillæg til varmeudgifter

Lovens § 17, stk. 2 og bekg. §§ 25-33

Generelt om varmetillæg

78. Tildeling og beregning af varmetillæg sker som hovedregel efter regler fastsat i bekg. §§ 25-33. Pensionisten skal ansøge om tillægget.

Pensionister, der ved udgangen af 1987 modtog varmetillæg efter de kommunalt fastsatte regler, skal dog fortsat have beregnet varmetillæg efter disse regler, hvis varmetillægget giver et højere beløb end efter de almindelige regler i bekg. §§ 25-32, se bekg. § 33.

Der ydes varmetillæg til både ejer- og lejeboliger uanset opvarmningsform. Varmetillæg ydes alene til de egentlige opvarmningsudgifter dvs. de egentlige brændselsudgifter.

Opvarmes boligen med samme energiform, som anvendes ved det almindelige husholdningsforbrug, fratrækkes den del af udgiften, der anses for at være almindeligt husholdningsforbrug.

Et beregnet varmetillæg udbetales med den personlige tillægsprocent, se pkt. 81.

Kommunalbestyrelsen skal være opmærksom på, at pensionister, der modtager varmetillæg efter lovens § 17, stk. 2, kan få tilskud til at gennemføre isoleringsarbejder og forbedringer af varmeanlægget i deres bolig. Det er et krav, at boligen er opført før 1979. Der ydes 50 % tilskud til udgifterne ved at gennemføre arbejdet - dog udbetales maksimalt 25.000 kr. pr. bolig. Der kan kun opnås tilskud, hvis der søges om tilsagn, før arbejdet påbegyndes. De nærmere betingelser for at opnå tilskud fremgår af Energistyrelsens bekg. nr. 133 af 22. marts 1993 om statstilskud til energibesparende foranstaltninger i pensionisters boliger. Det er kommunen, der administrerer denne ordning.

Generelle regler

Bekg. §§ 25-33

79. Varmetillæg kan alene udbetales til varmeudgifter til en helårsbolig.

Beregningsgrundlag

Beregningsgrundlaget for et varmetillæg fastsættes på grundlag af gennemsnittet af de sidste 3 års dokumenterede udgifter til varme. Foreligger disse oplysninger ikke - fx fordi pensionisten ikke har haft boligen så længe - udgør beregningsgrundlaget henholdsvis gennemsnittet af de seneste to års eller det seneste års dokumenterede udgifter til varme. Foreligger der ikke en dokumenteret årlig opvarmningsudgift, fastsættes beregningsgrundlaget på grundlag af den forventede udgift, se bekg. § 26, stk. 1.

Foreligger der ikke et beregningsgrundlag, der er fastsat på grundlag af gennemsnittet af 3 års varmeudgifter, skal der fastsættes et nyt beregningsgrundlag, når der foreligger en ny årlig dokumenteret udgift, se bekg. § 31, stk. 2. Hvis en pensionist fx som nyindflyttet har fået beregnet et varmetillæg på grundlag af den forventede årlige udgift, ændres beregningsgrundlaget, når der foreligger et afsluttet varmeregnskab for et fuldt varmeregnskabsår. Dette års varmeudgift lægges til grund ved den fremtidige beregning, indtil der foreligger afsluttede varmeregnskaber for 2 år. Det vil da være gennemsnittet af de 2 års udgifter, der er beregningsgrundlaget.

Beregningsgrundlaget efter bekg. § 26, stk. 1, nedsættes med et evt. petroleumstillæg, se pkt. 83.

Ændringer i beregningsgrundlaget

Et fastsat varmetillæg, der er beregnet ud fra gennemsnittet af 3 års udgifter til varme, udbetales, indtil der sker væsentlige ændringer. Det kan være ændringer i varmeudgiften eller ændringer i husstandens størrelse, i pensionistens ægteskabelige status, ved ændring af opvarmningsform eller ved flytning, se bekg. § 31, stk. 1. En kommune er således ikke forpligtet til hvert år at indhente nye afsluttede varmeregnskaber. Men kommunen afgør, om det er mest praktisk.

Kommunen skal nøje informere pensionisterne om reglerne, herunder om pensionistens almindelige oplysningspligt efter lovens § 41, stk. 1. Pensionisten skal også gøres opmærksom på, at varmetillægget udbetales, indtil kommunen får nye oplysninger, der giver anledning til ændring af beregningsgrundlaget.

Væsentlige ændringer (bekg. § 31, stk. 1)

Ved væsentlige ændringer i varmeudgiften forstås, at gennemsnittet af den senest opgjorte årlige varmeudgift og de 2 foregående års varmeudgifter afviger med mere end 10 pct. fra beregningsgrundlaget, se bekg. § 31, stk. 1. Reglen finder først anvendelse, når beregningsgrundlaget er baseret på gennemsnittet af 3 års varmeudgifter.

Ændring af beregningsgrundlaget efter bekg. § 31, stk. 1, sker alene for fremtiden og på grundlag af afsluttede varmeregnskaber. Der foretages ikke efterregulering.

Ændringer (bekg. § 31, stk. 3)

Hvis den aktuelle udgift til varme på årsbasis overstiger beregningsgrundlaget med mere end 10 pct., omregnes varmetillægget for det pågældende år på grundlag af den aktuelle årlige varmeudgift, se bekg. § 31, stk. 3. Det hidtil anvendte beregningsgrundlag benyttes herefter igen, medmindre der er grundlag for at ændre beregningsgrundlaget fremover, se bekg. § 31, stk. 1.

Reglen i bekg. § 31, stk. 3, anvendes også ved en stigning i a conto indbetaling.

------------------------------------------------------------------- Eksempel

En pensionist, der har varmeregnskabsperiode 1. juli til 1. juli, får beregnet varmetillæg efter en gennemsnitlig årlig varmeudgift på 4.800 kr. Pr. 1. oktober bliver a-conto indbetalingen forhøjet fra 400 kr. til 454 kr. månedlig. Beregningsgrundlaget for det pågældende år vil herefter være 3 måneder á 400 kr. og 9 måneder á 454 kr., i alt 5.286 kr. Da dette beløb overstiger det anvendte beregningsgrundlag med 10 pct. eller mere, omregnes varmetillægget for det pågældende år.

--------------------------------------------------------------------

Bilbagebetaling

Når omregning er sket ud fra a-conto indbetalinger, og det ved varmeregnskabets afslutning viser sig, at beregningsgrundlaget har været for højt, kan der kun kræves tilbagebetaling efter lovens almindelige regler, hvis betingelserne herfor iøvrigt er opfyldt, se lovens §§ 42 og 43 og pkt. 175 og 177.

Maksimal beregningsgrundlag

I beregningsgrundlaget kan højest indgå varmeudgifter på 12.400 kr., se bekg. § 26, stk. 3. Hvis husstanden består af mere end 2 personer over 18 år, skal dette beløb forhøjes med 4.100 kr. pr. person. (1996-satser)

Husstanden

Som medlemmer af husstanden medregnes pensionistens ægtefælle, hjemmeboende børn og andre, der har fast ophold i boligen uden at være logerende. Hvis der i husstanden udover pensionisten og dennes eventuelle ægtefælle er flere personer over 18 år, deles beregningsgrundlaget forholdsmæssigt. For så vidt angår logerendes andel af den samlede varmeudgift må der foretages et skøn.

-------------------------------------------------------------------

Eksempel

Et pensionistægtepar har et hjemmeboende barn over 18 år. Der vil i beregningsgrundlaget højest kunne medtages varmeudgifter på 16.500 kr. - svarende til 12.400 kr. + forhøjelsen på 4.100 kr. Der beregnes kun et varmetillæg til gifte pensionister på baggrund af det samlede beregningsgrundlag for ægtefællerne. I eksemplet vil der således kunne beregnes et varmetillæg til ægtefællerne på grundlag af varmeudgifter på tilsammen 11.000 kr. (16.500 kr. x 2/3).

--------------------------------------------------------------------

Gifte pensionister

For gifte pensionister i samme husstand fastsættes som nævnt et varmetillæg. For gifte pensionister, der bor i samme plejehjem, fastsættes som udgangspunkt et varmetillæg baseret på ægtefællernes samlede udgifter til varme, medmindre de anses for og får beregnet deres pension som enlige.

Egenbetaling

I bekg. er fastsat en egenbetaling, som skal fratrækkes førend der beregnes varmetillæg. For gifte pensionister er egenbetalingen 4.500 kr. årligt, og for enlige er den 3.000 kr. årligt (1996-satser).

Tillæggets størelse

Varmetillæg udgør op til (1996-satser)

3/4 af udgifterne fra egenbetalingen op til 7.500 kr.

1/2 af udgifterne fra 7.500 kr. op til 9.900 kr.

1/4 af udgifterne fra 9.901 kr. op til 12.400 kr.

Varmetillægget kan højest udgøre 4.080 kr. for gifte og 5.196 kr. for enlige (1996-satser).

Det beregnede varmetillæg nedsættes afhængigt af størrelsen af den personlige tillægsprocent.

Overgangsordningen

Bekg. § 33

80. Pensionister, der ved udgangen af 1987 modtog varmetillæg, skal ved bopæl i samme kommune have beregnet varmetillæg efter de regler, der var fastsat i den enkelte kommune for 1987, hvis varmetillæg efter disse regler giver et højere beløb end efter de almindelige regler i bekg. §§ 25-32, se bekg. § 33.

Kommunen skal følge de regler, der blev udbetalt varmetillæg efter i 1987, herunder de regler, der var gældende med hensyn til egenbetaling, varmeudgiftens størrelse, husstandsforhold, opvarmningsform, indtægts- og formueforhold m.v. Da varmetillægget skal beregnes fuldt ud efter de kommunale regler for 1987, skal det beregnede varmetillæg ikke nedsættes efter den personlige tillægsprocent.

Beregning

Den personlige tillægsprocent

81. Personligt tillæg efter lovens § 17, stk. 1 og 2, udbetales med den personlige tillægsprocent.

Den personlige tillægsprocent fastsættes for den enkelte pensionist i forbindelse med den årlige fastsættelse af pensionen hver 1. januar, se lovens § 39 og pkt. 162. Den personlige tillægsprocent kan omregnes i løbet af året, se pkt. 163 ff.

Den personlige tillægsprocent fastsættes ud fra et indtægtsgrundlag, der er det samme som gælder ved beregningen af pensionstillæg, se lovens § 29 og pkt. 135 ff. Dog gælder der et særligt fradragsbeløb for personlige tillæg.

Fradragsbeløb

Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for personligt tillæg efter lovens § 29, stk. 4, udgør 11.200 kr. for enlige og 22.500 kr. for gifte (1996-satser), se pkt. 139. Beløbene reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten.

Ved et indtægtsgrundlag på størrelse med eller mindre end fradragsbeløbet er den personlige tillægsprocent 100, og et tildelt personligt tillæg vil blive udbetalt med den fulde ydelse.

Ved et indtægtsgrundlag, der er større end fradragsbeløbet, er den personlige tillægsprocent mindre end 100, og det personlige tillæg vil blive udbetalt med den fastsatte procentsats af fuld ydelse.

Den personlige tillægsprocent nedsættes med 1 pct. for hver 300 kr. for enlige og for hver 600 kr. for gifte, indtægtsgrundlaget overstiger fradragsbeløbet efter lovens § 29, stk. 4. Dette svarer til, at den personlige tillægsprocent er 0 ved et indtægtsgrundlag, der overstiger 41.200 kr. for enlige og 82.500 kr. for gifte (1996-satser), og der vil ikke blive udbetalt et personligt tillæg. Se pkt. 134 om aftrapning af pensionstillæg i fortsættelse af personligt tillæg.

Den personlige tillægsprocent kan omregnes i løbet af året efter samme regler som omregning af den øvrige pension, se pkt. 163 og SM P-9-95.

Særligt personligt tillæg

Lovens § 17, stk. 3

82. Ud over hvad der følger af lovens § 17, stk. 1 og 2, kan der undtagelsesvis ydes et særligt personligt tillæg, hvis pensionistens økonomiske forhold er ganske særligt vanskelige, se lovens § 17, stk. 3.

Særligt personligt tillæg vil fx kunne ydes i de situationer, hvor det personlige tillæg beregnet efter den personlige tillægsprocent ikke dækker udgifterne i fornødent omfang, og pensionistens økonomiske forhold derfor betragtes som ganske særlig vanskelige. Der vil i undtagelsestilfælde, hvor der fx er tale om særligt høje varmeudgifter i forhold til indkomsten for den enkelte pensionist, være mulighed for at supplere varmetillægget. Særligt personligt tillæg vil ligeledes kunne ydes i ganske akutte trangstilfælde.

Tillæg efter lovens § 17, stk. 3, indtægtsreguleres ikke og udbetales således ikke med den personlige tillægsprocent.

Petroleumstillæg

Lovens § 17, stk. 4

83. Efter lovens § 17, stk. 4, ydes der et særligt tillæg til pensionister til udgifter til petroleum, når anvendelse af petroleum i dunke på højest 10 liter er en nødvendig opvarmningsform i pensionistens helårsbolig.

En ansøgning om varmetillæg er samtidig en ansøgning om petroleumstillæg.

Tillægget svarer til afgiften på petroleum i henhold til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og lov om kuldioxidafgift af visse olieprodukter med tillæg af merværdiafgift. Tillægget svarer pr. januar 1996 til 2,20 kr. pr. liter. Tillægget kan højest ydes for 2.000 l petroleum i dunk om året pr. husstand.

Petroleumstillægget udbetales uafhængigt af pensionistens økonomiske forhold Det er ligeledes uden betydning, om pensionisten modtager varmetillæg.

For pensionister, der modtager varmetillæg, fradrages petroleumstillægget i det beregningsgrundlag, der anvendes til beregning af varmetillæg, se pkt. 79 og bekg. 26, stk. 2. Pensionister med et forbrug af petroleum på 2.000 liter om året i dunke af 10 liter får den fulde afgift godtgjort og herudover varmetillæg til den resterende varmeudgift.

Ordningen sikrer således, at pensionister, der er afhængige af petroleum til opvarmning, friholdes for denne afgift inden for et maksimalt årligt forbrug på 2.000 liter pr. husstand.

Det er som nævnt en betingelse for at modtage petroleumstillæg, at petroleumsopvarmningen er en nødvendig opvarmningsform, men det kan ikke udelukkes, at der også anvendes anden form for opvarmning fx el-varme. Petroleumstillæg kan dog ikke ydes til pensionister, der bor i en bolig, hvor der er installeret centralvarme, idet petroleumsopvarmning ikke her kan anses for at være en nødvendig opvarmningsform.

Petroleumstillæg fastsættes på grundlag af det gennemsnitlige dokumenterede forbrug af petroleum de seneste 3 år. Foreligger dette ikke, fastsættes petroleumstillægget efter gennemsnittet af de seneste årlige forbrug eller efter det forventede årlige forbrug.

Beregningsgrundlag

Fastsættelsen af beregningsgrundlaget og ændringer i dette foregår iøvrigt på samme måde som ved beregning af varmetillæg efter de generelle regler, se pkt. 79. Dog finder reglen i bekg. § 31, stk. 3 ikke anvendelse for petroleumstillæg. Hvis tillægget er baseret på gennemsnittet af 3 års dokumenteret forbrug sker omregning af petroleumstillægget derfor kun på grundlag af væsentlige ændringer i forbruget, se bekg. § 31, stk. 1.

Petroleumstillæg udbetales månedsvis forud samtidig med de øvrige pensionsydelser. Hvis særlige forhold gør sig gældende, kan tillægget udbetales på andre tidspunkter.

Invaliditetsydelse

Lovens § 18

Betingelser

84. Invaliditetsydelse kan tilkendes personer i alderen 18 til 67 år, hvis invaliditet lægeligt bedømt er så alvorlig, at de ville have ret til højeste eller mellemste førtidspension, hvis de ikke havde erhvervsindtægt, der afskærer fra at opnå en sådan pension.

Det skal vurderes, om ansøgerens erhvervsevne ud fra en rent lægelig bedømmelse må anses for nedsat i det omfang, der er angivet i lovens § 14, stk. 1 eller 2, dvs. med mindst 2/3.

For ansøgere over 60 år skal erhvervsevnen således være nedsat til det ubetydelige, se SM P-9-92.

Arbejdsindsats, arbejdsindtægt

Der skal derudover som led i bedømmelsen af erhvervsevnen lægges vægt på, om ansøgeren ved det arbejde, der udføres, gør en indsats, der er udover, hvad der kan forventes i betragtning af invaliditeten. Endvidere skal det bedømmes om ansøgerens erhvervsindtægt, efter den bedømmelse der skal foretages efter lovens § 15, stk. 2, afskærer fra tilkendelse af højeste eller mellemste førtidspension. Den opnåede erhvervsindtægt skal være udtryk for en reel arbejdsindsats. Hvis arbejdsindtægten ikke er udtryk for pågældendes arbejdsindsats, men fx skyldes velvilje fra arbejdsgiverens side eller opnås gennem familiens indsats, har ansøgerne ikke ret til invaliditetsydelse men derimod til pension.

Uddannelse/revalidering

Uddannelse eller revalidering sidestilles som regel med faktisk udøvet erhverv, således at der normalt tilkendes invaliditetsydelse i stedet for førtidspension. Det er dog en forudsætning, at uddannelsen eller revalideringsforløbet kan antages at medføre, at ansøgeren senere kommer i erhverv.

50/50-ordning

Det er ligeledes muligt at medtage en invaliditetsydelse i en 50/50-ordning. Der er heller ikke noget principielt i vejen for, at personer i 50/50-ordninger kan få tilkendt en invaliditetsydelse. En afgørelse herom beror dog på en helt konkret vurdering, hvor der bl.a. indgår en vurdering af den arbejdsindsats, der ydes.

Arbejdsløshedsdagpenge

Modtagelse af arbejdsløshedsdagpenge, som må sidestilles med erhvervsindtægt, er principielt ikke til hinder for tilkendelse af invaliditetsydelse, såfremt lovens betingelser herfor i øvrigt er opfyldt, herunder at ansøger trods invaliditeten er til rådighed for arbejdsmarkedet, se SM P-4-95.

Unge

For helt unge vil en tidlig erhvervsmæssig tilpasning til et handicap i form af en egnet uddannelse ofte føre til erhverv. I disse tilfælde skal man være tilbageholdende med at tilkende invaliditetsydelse, som det måske viser sig, at der ikke vil være ret til.

Til døve og svært tunghøre

85. Der kan tilkendes invaliditetsydelse til personer, der på grund af alvorlig høreskade har svære kontaktvanskeligheder, se § 18, stk. 1, 2. pkt. . Ydelsen tilkendes, selv om der er tale om en lidelse, der ikke giver ret til førtidspension, og uanset om den pågældende har erhvervsindtægt. Betingelserne for at tilkende invaliditetsydelse efter § 18, stk. 1, 2. pkt., er således væsentlig forskellig fra betingelserne for at tilkende invaliditetsydelse efter § 18, stk. 1, 1. pkt.

Ydelsen tilkendes, fordi et kommunikationshandicap har så indgribende en betydning i dagligdagen, at det normalt medfører forskellige vanskeligt definerbare merudgifter.

Invaliditetsydelsen kan ikke udbetales sammen med en førtidspension. Hvis der tilkendes førtidspension, bortfalder en tidligere tilkendt invaliditetsydelse.

Betingelser

Betingelserne for tilkendelse af invaliditetsydelse anses for opfyldt, når der foreligger kvantitativ nedsættelse af høreevnen på 80 decibel eller derover på bedste øre uden høreapparat, samt kvalitativt et skelnetab (antallet af misforståede ord efter hørecentralens særlige prøver med udvalg af ord fra daglig tale) på 30 eller derover med høreapparat.

I almindelighed foreligger svære kontaktvanskeligheder, når pågældende for at gøre sig forståelig er nødsaget til at anvende særlige meddelelsesmidler som fx tegnsprog. Der er således en formodning for, at der er svære kontaktvanskeligheder til stede, når der foreligger en så alvorlig hørenedsættelse som den, der er beskrevet ovenfor.

I særlige tilfælde kan svære kontaktvanskeligheder dog også foreligge, selv om den talmæssige grænse for alvorlig hørenedsættelse ikke er nået. I sådanne tilfælde skal der ved ansøgning om invaliditetsydelse til alvorlig høreskadede foreligge erklæring fra såvel tunghøre- eller døvekonsulent som vedkommende hørecentral (klinik).

INDTÆGTSREGULERING

Lovens § 19

86. De sociale pensioner består af flere forskellige ydelser. Nogle af ydelserne er afhængige af indtægter ud over pensionen, mens andre ydelser ydes uafhængigt af indtægter ud over pensionen.

Pensionens grundbeløb, pensionstillæg og almindelige personlige tillæg efter lovens § 17, stk. 1, og personlige tillæg til varmeudgifter efter lovens § 17, stk. 2, nedsættes ved indtægter ud over pensionen, se lovens § 19.

Ydelserne nedsættes på baggrund af et indtægtsgrundlag opgjort for de enkelte ydelser.

Der henvises til kap. 4 om beregning af pension, herunder opgørelse af indtægtsgrundlag og nedsættelse af pensionen.

KAPITEL 3

ANSØGNING OG SAGSBEHANDLING

Lovens §§ 20-26

-----

§ 20. Ansøgning om pension indgives til kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal udsende meddelelse om ret til folkepension i rimelig tid, inden den pågældende fylder 67 år.

§ 21. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse eller rejse sag om tilkendelse af førtidspension til en person, der ikke selv har søgt herom.

§ 22. Kommunalbestyrelsen kan pålægge ansøgeren at skaffe en lægeerklæring, der betales af kommunen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan, ud over hvad der følger af stk. 1, pålægge ansøgeren at medvirke til sagens oplysning, herunder ved at lade sig undersøge og behandle af en læge eller indlægge til observation og behandling. Kommunalbestyrelsen kan afkræve andre, der har kendskab til forholdene, oplysninger, som må anses for nødvendige for sagens behandling, herunder indhente sygehusjournaler eller udskrifter heraf. Kommunalbestyrelsen kan forlange optaget retsligt forhør efter retsplejelovens § 1018.

§ 23. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om pension efter § 14, stk. 3, og videresender ansøgninger om pension efter § 14, stk. 1 og 2, og §§16 og 18 med indstilling til revaliderings- og pensionsnævnet.

§ 24. Revaliderings- og pensionsnævnet kan stille samme krav til oplysning af sagen som kommunalbestyrelsen, jf. § 22.

Stk. 2. Revaliderings- og pensionsnævnet kan tilkalde en specialist som rådgiver. Nærmere regler om anvendelse af specialister, herunder disses honorarer, fastsættes i nævnets forretningsorden.

§ 25. Kommunen og statsamtet betaler nødvendige udgifter til rejser, lægeerklæringer, undersøgelser og behandlinger, som kommunalbestyrelsen henholdsvis statsamtet har pålagt ansøgeren, jf. § 22, stk. 2, og § 24, og som ikke afholdes efter anden lov.

§ 26. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om indgivelse af ansøgninger, fremskaffelse af oplysninger og dokumentation samt om forelæggelse af sager for revaliderings- og pensionsnævnet.

Bekg. §§ 1-3 og 46 og 48

- - - - -

INDGIVELSE AF ANSØGNING

Bekg. § 1 og cirk. §§ 1-4

Ansøgning til kommunalbestyrelsen

87. Det er en forudsætning for udbetaling af pension, at der indgives ansøgning til bopælskommunen, se lovens § 20, stk. 1 og bekg. § 1, stk. 1. Overgang til folkepension fra førtidspension og invaliditetsydelse fra den 1. i måneden efter det fyldte 67. år sker dog uden ansøgning, se lovens § 37.

Ansøgning til Direktoratet

Personer, der ikke har fast bopæl i Danmark, skal indgive ansøgning til Direktoratet, se bekg. § 1, stk. 1.

For søfolk uden fast bopæl i Danmark indgives ansøgningen til Direktoratet, se bekg. § 1, stk. 2.

I tilfælde af bopæl i et EØS-land eller et land, Danmark har indgået overenskomst med, og ansøgeren er pensionsforsikret i bopælslandet, indgives ansøgning om dansk pension dog til pensionsinstitutionen i bopælslandet.

Spørgsmålet om, hvilken kommune der er bopælskommune, er iøvrigt omtalt i kap. 10 om administration

Meddelelse om ret til folkepension

88. Kommunalbestyrelsen har pligt til at sende en meddelelse til alle personer, der nærmer sig 67 år om deres ret til folkepension, se lovens § 20, stk. 2 og cirk. § 4. Meddelelse skal sendes i så god tid, at den pågældende vil have mulighed for at indgive ansøgning og få udbetalt pension fra den 1. i måneden efter, at aldersbetingelsen er opfyldt. Personer der i forvejen modtager førtidspension eller invaliditetsydelse overgår uden ansøgning til folkepension.

Direktoratet administrerer lov om social pension for personer med fast bopæl uden for Danmark. Direktoratet skal derfor, i det omfang Direktoratet har kendskab til disse personers adresse uden for Danmark, også give meddelelse om deres ret til folkepension.

Hvis en kommune har kendskab til en persons adresse i udlandet, bør kommunen orientere Direktoratet herom, se SM P-16-94.

Hvem indgiver ansøgning?

89. Ansøgning om pension kan indgives af ansøgeren selv eller af andre med samtykke fra ansøgeren, fx af den pårørende, den praktiserende læge eller af socialrådgiveren på et sygehus. Hvis en person af helbredsmæssige årsager ikke kan varetage egne interesser, kan kommunen eller værgen søge om pension uden samtykke fra ansøgeren.

Ansøgning om pension kan indgives skriftligt eller ved, at den pågældende personligt henvender sig til kommunen. Henvendelse om økonomisk bistand anses ikke for at være en ansøgning om pension. Der skal udtrykkeligt anmodes om pension, før man kan anse ansøgning for indgivet.

Det er således typisk ikke tilstrækkeligt, at en persons læge indsender en blanket, hvori der bl.a. foreslåes, at der indledes en pensionssag, se SM P-10-91.

Personer, der ikke ønsker pension

Kommunalbestyrelsen kan efter lovens § 21 og dagpengelovens § 23, stk. 5, træffe afgørelse eller rejse sag om førtidspension til en person, der ikke selv ønsker at søge pension. Det kan fx ske i forbindelse med behandling af sager om social bistand, sygedagpenge og lignende.

Kommunes afgørelse om pension kan ankes, se SM P-2-91.

Ansøgning anses for indgivet

90. En ansøgning om pension anses for indgivet den dato, hvor ansøgningen modtages i kommunen, se cirk. § 1, stk. 1. Dette har betydning for, fra hvilket tidspunkt førtidspension kan ydes, samt for hvornår eventuelt forskud på mellemste eller højeste førtidspension, personlige tillæg m.v. kan ydes, se lovens § 33 og kap. 5.

Pensionssag anses for rejst

Når kommunalbestyrelsen rejser sagen, anses pensionen for søgt den dato, hvor kommunen beslutter, at der skal rejses sag, se cirk. § 1, stk. 2. Datoen for beslutningen skal fremgå af pensionssagen.

Kontrolsag

Når kommunalbestyrelsen genoptager en sag til kontrol, anses kontrolsagen for rejst den dato, der er fastsat i afgørelsen, se cirk. § 1, stk. 3.

Selvom der ikke er fastsat kontrol, skal kommunalbestyrelsen løbende undersøge, om der er sket forandringer, der kan begrunde, at der rejses sag om ændring, se lovens § 44. I sådanne tilfælde anses pensionen for at være søgt den dato, hvor der træffes beslutning om det, se cirk. § 1, stk. 4.

Meddelelse om dato

Kommunalbestyrelsen skal meddele ansøgeren datoen for, hvornår ansøgningen om førtidspension og invaliditetsydelse er modtaget, eller datoen for kommunalbestyrelsens beslutning om at rejse sag, se cirk. § 1, stk. 5. Det bør desuden fremgå af meddelelsen, at man kan klage over det fastsatte ansøgningstidspunkt til det sociale ankenævn, se lovens § 50, stk. 1.

Ansøgningsskema

91. Til brug for ansøgning om folkepension skal kommunalbestyrelsen udlevere skemaer, se cirk. § 3, stk. 1.

Ved ansøgning om førtidspension og invaliditetsydelse skal kommunalbestyrelsen anvende det skema, der er udarbejdet af Kommunernes Landsforening. Man kan også bruge et skema i elektronisk form, der indeholder de samme oplysninger, se cirk. § 3, stk. 2.

SAGSBEHANDLING

Bekg. §§ 2-3 og cirk. §§ 5-15

Vejledning af ansøgeren

92. Det følger af bistandslovens regler, at kommunalbestyrelsen har pligt til at rådgive og vejlede ansøgeren.

Alternativer til førtidspension

I forbindelse med ansøgning om førtidspension må kommunalbestyrelsen undersøge, om der i stedet for førtidspension kan være ret til andre former for hjælp eller bistand, se cirk. § 5, stk. 1. Kommunerne skal således ved behandlingen af ansøgninger om førtidspension undersøge den enkeltes fremtidige muligheder på arbejdsmarkedet og så tidligt som muligt tilbyde aktivering eller revalidering frem for at anbefale førtidspension.

En pensionssag bør således ikke rejses, før det er konstateret, at erhvervsevnen er varigt nedsat, og revalideringsmulighederne er udtømte.

Selv om kommunalbestyrelsen kan anbefale alternative muligheder, kan ansøgeren dog kræve, at kommunalbestyrelsen behandler pensionssagen, se bekg. § 2, stk. 1 og cirk. § 5, stk. 2.

Ansøger kan kræve, at en pensionssag behandles

Kommunalbestyrelsen bør ved ansøgningen om pension vejlede om, at en social pension begrænser muligheden for at modtage arbejdsløshedsdagpenge og efterløn. Der henvises til pkt. 108.

Dagpenge, efterløn

Inden der søges pension bør kommunalbestyrelsen endvidere vejlede om mulighederne for at få forskud på pension og om sammenhængen mellem førtidspension og sygedagpenge, se pkt. 154.

Anden lovgivning

Der skal endvidere gives vejledning om pensionistens rettigheder efter anden lovgivning. Det gælder fx med hensyn til boligstøtte, nedsat radio- og tv-licens, rabatordninger m.v.

Samtykke til at indhente oplysninger

93. Kommunalbestyrelsen skal indhente de oplysninger, der har betydning for afgørelse af sagen, se cirk. § 6, stk. 1.

Samtykke

Oplysninger vedrørerende enkeltpersoners rent private forhold må som hovedregel kun indhentes fra anden myndighed, når ansøgeren har givet sit samtykke, se § 29 i forvaltningsloven.

Kommunen bør så vidt muligt indhente samtykke, selv om der er hjemmel i loven til uden samtykke at afkræve oplysninger af både myndigheder og private.

§ 29 i forvaltningsloven giver ansøgeren mulighed for at overveje, om han eller hun vil videregive oplysninger om rent private forhold for at opnå en social ydelse.

Nægtelse af samtykke

Nægter ansøgeren at give samtykke, kan det få betydning for ydelsens størrelse i det omfang, kommunen ikke har tilstrækkelige oplysninger.

Kommunen kan også sikre sig samtykke ved at oplyse ansøgeren om, at kommunen efter lovens § 22, stk. 2, vil indhente specifikke typer af oplysninger, som er nødvendige til brug for sagens behandling, hvis kommunen ikke inden for en vis frist hører nærmere fra ansøgeren. Ansøgeren bør have en vis tid - formentlig 10-14 dage - til at overveje spørgsmålet.

Pensionssag rejst af kommunalbestyrelsen

Kommunen bør også forsøge at få samtykke til at indhente de nødvendige oplysninger i de tilfælde, hvor kommunen rejser pensionssagen. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, kan oplysningerne indhentes under henvisning til lovens § 22, stk. 2, sammenholdt med forvaltningslovens § 28, stk. 2, nr. 2.

Kommunalbestyrelsen kan pålægge offentlige myndigheder at give oplysninger og dokumentation. Udskrifter m.v. kan kræves uden betaling, se cirk. § 6, stk. 2.

Indhentelse af oplysninger i sager om førtidspension og invaliditetsydelse

Nødvendige oplysninger

94. I sager om førtidspension og invaliditetsydelse skal kommunalbestyrelsen indhente nødvendige oplysninger, inden sagen afgøres eller forelægges for revaliderings- og pensionsnævnet, se cirk. § 7, stk. 1.

Det afhænger naturligvis af karakteren af den enkelte sag, hvor omfattende oplysninger der skal indhentes, ligesom der kan være behov for, at enkelte punkter er bedre belyst end andre.

Arbejdsskadesag

Hvis ansøgeren har været udsat for en arbejdsskade, herunder en erhvervssygdom, og det må antages, at der i arbejdsskadesagen foreligger oplysninger, der kan have betydning for pensionssagen, kan sagsakter fra arbejdsskadesagen indhentes i Arbejdsskadestyrelsen.

I det følgende omtales hvilke oplysninger, der normalt må foreligge, før en sag kan anses for tilstrækkelig oplyst.

Familieforhold

Opvækst

95. Der skal normalt gives en beskrivelse af ansøgerens familieforhold. Det kan herunder, afhængig af sagens karakter, være nødvendigt at give en beskrivelse af ansøgers levevilkår i de seneste år. Det må oplyses, om der er tale om belastende forhold som fx dyberegående uoverensstemmelser, kriminalitet eller alkoholisme.

Samliv

Hvis der foreligger samliv af ægteskabslignende karakter, må det oplyses, hvor længe samlivet har varet, og om der er fælles børn og fælles bolig.

Særlige forhold

Særlige forhold, der kan have betydning for sagen, må anføres, således fx om der i hjemmet forsørges børn under 18 år, der er under uddannelse, eller om der er familiemedlemmer, der kræver særlig pasning, pleje eller tilsyn på grund af sygdom.

Uddannelse

Skolegang

96. Det må oplyses, om ansøgeren har gennemgået almindelig folkeskole eller en udvidet skolegang, og da hvilke afsluttende prøver, pågældende har taget. Hvis der har været en unormal skolegang, fx hjælpeskole, hyppige skoleskift eller mange forsømmelser, må der gøres rede for baggrunden.

Uddannelse

Desuden må det oplyses, om ansøger har gennemgået en efterfølgende teoretisk eller praktisk uddannelse.

Erhvervsforløb

Arbejdsforhold

97. Ansøgerens erhvervsforløb må belyses med en kort men dækkende beskrivelse af de enkelte arbejdsforhold. Det er navnlig forløbet gennem de sidste 4-5 år, der er af betydning. For årene længere tilbage kan det være tilstrækkeligt at angive arten af de forskellige beskæftigelser uden nøjagtig oplysning om varigheden.

Hjemmearbejdende

Hvis ansøgeren er hjemmearbejdende, vil det ofte være nødvendigt med mere detaljerede oplysninger om erhvervsarbejde for årene forud herfor til at belyse tilknytningen til arbejdsmarkedet og til at fastlægge bedømmelsegrundlaget.

De senere års arbejde

For de senere år oplyses arbejdets art og arbejdstidens længde, samt om der har været tale om aflønning, der er normal for det pågældende fagområde.

Hvis ansøgeren i sit hidtidige erhvervsforløb har været udsat for særligt belastende arbejdsfunktioner, der har medvirket til arbejdets ophør, medtages dette.

Hvis der har været tale om et beskyttet arbejdsforhold, må det anføres. Ligeledes må det oplyses, om der på arbejdspladsen har været taget hensyn til ansøgeren, fx ved lempeligere arbejdstid, hjælp af arbejdskammerater, lettere arbejde til normalløn.

Arbejdsophør

Tidspunktet for det helt eller det delvise arbejdsophør må anføres, og årsagen til det. Det må beskrives, om der har været tale om mangel på arbejde, herunder rationalisering på arbejdspladsen, ulykkestilfælde, ansøgerens eventuelle manglende evne til at følge arbejdstempo, transportproblemer eller eventuel opstået personlig konflikt med foresatte eller kolleger.

Selvstændige

For selvstændige må arbejdsfunktionerne nøje belyses, fx om pågældende selv deltager i det forefaldende arbejde, antallet af medarbejdere i virksomheden, om pågældendes indsats i forhold til tidligere er reduceret, fx ved tilsynsfunktioner, indkøb o.lign. Det må oplyses, om den eventuelle reduktion af arbejdsindsatsen skyldes sygdom, eller om det er en naturlig følge af virksomhedens/brancheområdets udvikling.

Medarbejdende ægtefælle

Hvis ægtefællen tager aktivt del i virksomheden, må hans eller hendes arbejdsbyrde beskrives før og efter ansøgerens sygdom, og hvis denne har nødvendiggjort fremmed medhjælp, angives medhjælpens omfang og aflønning.

Landmænd og disses ægtefæller

For landmænd og disses ægtefæller angives ejendommens størrelse, ejendomsvurderingen, driftsform (malkekvæg, kvægopdræt eller svineavl eller ren markafgrøde), mekaniseringsgrad, vedligeholdelsestilstand af ejendommen og besætningens størrelse. Hvis der har været ændringer i disse forhold, angives grunden hertil.

Hjemmearbejdende

For hjemmearbejdende skal det oplyses, hvilke huslige funktioner pågældende kan klare, og hvilke pågældende ikke kan klare.

Revalidering

Revalideringsforløb

98. Hvis der har været forsøg på revalidering eller direkte erhvervsplacering, skal forløbet beskrives meget nøje.

Hvis revalidering m.v. er opgivet, må begrundelsen anføres udførligt, herunder om det skyldes ansøgerens helbredstilstand, alder, manglende evner, manglende vilje/interesse eller forhold i hjemmet.

Indtægts- og formueforhold

Art og størrelse af indtægter

99. Der må normalt gives oplysning om arten og størrelsen af ansøgerens indtægter og formue i de seneste 3 år. Tilsvarende oplysninger for ægtefællen er nødvendige for at vurdere retten til behovsbestemte pensionsformer og for at kunne fastlægge bedømmelsesgrundlag.

Ofte vil der også være brug for at indhente oplysninger om indtægter, der vedrører perioder, der ligger længere tilbage i tiden. Det gælder fx, når bedømmelsesgrundlaget skal fastlægges for personer, der tidligere har været erhvervsaktive.

Der må indhentes oplysninger om det aktuelle forsørgelsesgrundlag samt forventede ændringer i forsørgelsesgrundlaget.

Lægelige oplysninger

Foreliggende lægelige oplysninger

100. Kommunalbestyrelsen må indhente alle foreliggende oplysninger af betydning for pensionsvurderingen, fx udskrivningsbreve, udskrifter af hospitalsjournaler og psykologiske tests. Det vil ofte være påkrævet at anmode om en erklæring fra egen læge efter undersøgelse af ansøgeren eller en udtalelse fra lægen ud fra det journalmateriale, som lægen har. I forbindelse med indhentelse af de lægelige oplysninger kan kommunen - efter indhentelse af samtykke fra ansøgeren - informere ansøgerens egen læge/speciallæge om ansøgerens sociale forhold.

Oplysninger fra egen læge

Det er nødvendigt, at de lægelige oplysninger i den generelle helbredsundersøgelse og eventuel speciallægeerklæring er fyldestgørende og præcise med hensyn til at vurdere de helbredsmæssige forhold i relation til erhvervsevnen. Kommunen bør lægge stor vægt på, at de praktiserende læger generelt orienteres grundigt om reglerne for førtidspension, og hvilke oplysninger der er nødvendige fra lægen for, at kommunen kan træffe afgørelse eller afgive indstilling om førtidspension.

Ved vurderingen af en helbredsbetinget førtidspension er det nødvendigt, at der er en redegørelse for diagnosen og det undersøgelsesmateriale, diagnosen hviler på. Der skal derfor være en grundig gennemgang af sygehistorien med oplysning om tidligere foretagne undersøgelser, hvor de er foretaget og resultaterne heraf. Der skal endvidere foreligge nærmere oplysninger om de behandlingsforsøg, der er foretaget for at bedre tilstanden, resultaterne heraf samt oplysninger om igangværende behandlinger.

Yderligere lægelige oplysninger

Hvis ansøgerens situation ikke skønnes at være tilstrækkeligt belyst hermed, må kommunen i samarbejde med den lægelige medarbejder tage stilling til, hvilke yderligere lægelige oplysninger, der er påkrævet. Det kan dreje sig om undersøgelser, ambulant eller under indlæggelse, ligesom der kan peges på evt. yderligere behandlingsmuligheder, før den aktuelle tilstand kan anses for varig.

Ansøgerens medvirken

Ansøgeren har pligt til at medvirke til sagens oplysning, herunder ved at lade sig undersøge og behandle, se lovens § 22, stk. 2.

Ansøgeren kan dog ikke mod sin vilje undergives nogen undersøgelse eller behandling, der kan medføre fare for liv eller førlighed, se bekg. § 2, stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at en sag bortfalder, eller at ydelsen inddrages i de tilfælde, hvor en person ikke medvirker til de nødvendige undersøgelser, se lovens §§ 22 og 24, optræning eller andre foranstaltninger, der må antages mere varigt at kunne forbedre erhvervsevnen væsentligt, se lovens § 59, stk. 5.

Lægekonsulent

Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er mulighed for at benytte lægelig sagkundskab ved behandling af sager om førtidspension og invaliditetsydelse, se cirk. § 8. Det gælder både med hensyn til, hvilke lægelige oplysninger der er nødvendige i sagen og med hensyn til vurderingen af ansøgerens samlede situation.

Kommunen skal ved tilrettelæggelse af den lægelige bistand være opmærksom på spørgsmålet om inhabilitet. I mindre kommuner, hvor der kun er en enkelt eller få praktiserende læger, og hvor man derfor hyppigere vil kunne støde på spørgsmålet om inhabilitet, kan problemet løses ved, at man indgår en aftale med en praktiserende læge fra nabokommunen om at fungere som lægekonsulent.

Aktindsigt

Alle akter

101. Det følger af forvaltningsloven, at ansøgeren har ret til at få alle sagens akter. Hvis afgørende hensyn til ansøgeren taler for, at pågældende ikke skal se oplysningerne, kan der gives afslag på aktindsigt i disse dele af sagen

Afgørelse om aktindsigt træffes af den myndighed, der i øvrigt har afgørelsen af den pågældende sag, se forvaltningslovens § 16. Selv om afgørelserne i sager om højeste og mellemste førtidspension, bistands- eller plejetillæg og invaliditetsydelse hører under revaliderings- og pensionsnævnene, er der dog ikke noget til hinder for, at en kommune kan formidle aktindsigt, når den har en stiltiende forståelse herom med nævnet. Kommunen kan imidlertid ikke give afslag på en anmodning om aktindsigt i disse sager, men må i så fald forelægge anmodningen for nævnet.

Aktindsigt i patientjournaler

Afgørelser om, hvorvidt der er aktindsigt i patientjournaler m.v. efter § 2 i lov om aktindsigt i helbredsoplysninger, træffes efter denne lovs § 3 af den myndighed, institution eller sundhedsperson, der har patientjournalerne m.v. i sin besiddelse. Når den myndighed, der skal træffe afgørelse i pensionssagen, har modtaget sygehusjournaler, er det denne myndighed, der træffer afgørelse om aktindsigt efter § 15 i forvaltningsloven. Journalerne kan i visse tilfælde være forsynet med en påtegning om, at de ikke må gøres til genstand for aktindsigt, men det er den pensionstilkendende myndighed, der træffer den endelige afgørelse i sådanne tilfælde.

Partshøring

102. Efter forvaltningslovens § 19 er der pligt til partshøring, hvis ansøgeren ikke kan antages at være bekendt med bestemte oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, som er til skade for ansøgeren. Der er derfor ikke pligt til partshøring, hvis ansøgeren ved, at oplysningerne indgår i sagen.

Dog skal der partshøres om lægeerklæringer, der er udarbejdet til brug for pensionssagen, medmindre disse er uden betydning for sagens udfald, eller entydigt taler til fordel for den pensionsgrad, som en ansøger ønsker.

Hvis der er oplysninger, som ansøgeren er bekendt med, men som ansøgeren ikke ved vil indgå i afgørelsen af pensionssagen, er der pligt til partshøring. Dette gælder dog kun, når oplysningerne er til skade for ansøgeren og har væsentlig betydning for afgørelsen.

Statsamternes vejledningsforpligtigelse

103. Statsamternes sekretariat yder vejledning til kommunerne. Statsamterne kan kun give vejledning af generel karakter, hvori der dog ikke kan udelukkes en vis detaljering.

Statsamterne kan således ikke give vejledning i konkrete enkeltsager, idet en sådan vejledning kan foregribe afgørelsen i en senere ankesag.

Det er vigtigt, at der ved behandlingen af pensionssager er tæt kontakt mellem kommunerne og statsamterne.

Samarbejdsformen aftales mellem kommunen og statsamtet. Samarbejdet kan fx ske ved, at statsamtets medarbejdere deltager i temamøder i kommunen om bestemte sagstyper, uddybning af lovregler m.v.

I øvrigt kan der henvises til Ankestyrelsens rapport af december 1994 fra arbejdsgruppen om koordinering af statsamternes vejledningsopgaver samt Ankestyrelsens idekatalog af december 1994 om statsamternes vejledningsopgaver over for kommunerne.

Kommunens vurdering af sagens oplysninger

Samlet vurdering

104. Kommunalbestyrelsen skal foretage en samlet social/ erhvervsmæssig og helbredsmæssig vurdering på grundlag af alle oplysninger, der foreligger i sagen.

Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse eller afgiver indstilling

Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er tilstrækkelig med oplysninger til, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse eller afgive indstilling til revaliderings- og pensionsnævnet om pensionsform eller afslag, se cirk. § 11, stk. 1.

Hvis kommunalbestyrelsen sender sagen videre til revaliderings- og pensionsnævnet, skal indstillingen udførligt begrundes. Hvis der er tvivl med hensyn til fx pensionsform, må der redegøres for det i begrundelsen. Kommunalbestyrelsen skal underrette ansøgeren om indstillingen og begrundelsen herfor, se cirk. § 11, stk. 2. I meddelelsen til ansøgeren må det understreges, at det er nævnet, der træffer afgørelsen, og at kommunalbestyrelsens indstilling ikke binder nævnet.

Forskud

Hvis der på grundlag af indstillingen er mulighed for at udbetale forskud, skal ansøgeren underrettes herom, se cirk. § 17 og pkt. 153.

Betingelser om indfødsret og bopæl

105. Kommunen skal påse, at betingelserne om indfødsret og bopæl er opfyldt. Hvis betingelserne ikke er opfyldt, skal sagen kun afgøres af kommunalbestyrelsen, når afgørelsen har betydning for ansøgerens ret til dagpenge, se cirk. § 10, stk. 2.

Behandling af sager i kommunen

Kommunens kompetence

106. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om forhøjet almindelig og almindelig førtidspension efter lovens § 14, stk. 3 og videresender ansøgninger om højeste og mellemste førtidspension efter lovens § 14, stk. 1 og 2, om bistands- eller plejetillæg og invaliditetsydelse efter lovens §§ 16 og 18 med indstilling til revaliderings- og pensionsnævnet, se lovens § 23 og cirk. § 10, stk. 1. Se også lovens § 59, stk. 2, § 59, stk. 1, nr. 1 og pkt. 234 ff.

Delegation af kompetence

Kommunalbestyrelsens kompetence efter loven forudsættes delegeret til forvaltningen i det omfang, der er behov for det i den enkelte kommune. I følge § 2, stk., 2 i den sociale styrelseslov kan sager om ydelser m.v. til enkeltpersoner ikke behandles i den samlede kommunalbestyrelse. Afgørelse i sådanne sager træffes af det eller de udvalg, som efter kommunens styrelsesvedtægter varetager de pågældende sagsområder. Kommunalbestyrelsen vil dog inden for lovgivningens rammer kunne fastlægge retningslinier for behandling og afgørelse af sådanne sager. Dette fratager dog ikke udvalgene for at udøve et skøn i de enkelte sager.

I sager, hvor kommunalbestyrelsen, efter at have indhentet oplysninger i fornødent omfang, anser betingelserne for at få tilkendt forhøjet almindelig og almindelig førtidspension efter lovens § 14, stk. 3, for at være opfyldt, træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om tilkendelse af disse pensionstyper.

Forhøjet almindelig og almindelig førtidspension

Hvis kommunalbestyrelsen anser betingelserne for at få tilkendt mellemste eller højeste førtidspension, invaliditetsydelse eller bistands- eller plejetillæg for at være opfyldt, behandler og videresender kommunen sagerne til revaliderings- og pensionsnævnet med indstilling om pensionsgrad m.v.

Mellemste og højeste førtidspension, invaliditetsydelse og bistnds- eller plejetillæg

Hvis kommunalbestyrelsen afgiver indstilling til revaliderings- og pensionsnævnet om tilkendelse af mellemste eller højeste førtidspension, og nævnet kun anser betingelserne for at tilkende pension efter § 14, stk. 3, for opfyldt, træffer nævnet afgørelse om ret til pension efter denne bestemmelse, se § 18, stk. 5, i den sociale styrelseslov. Selv om det af lovens § 23, se § 59, stk. 2, fremgår, at kompetencen til at træffe afgørelse i sager om tilkendelse af pension efter lovens § 14, stk. 3, tilkommer kommunen, fratager nævnet ikke kommunen denne kompetence, idet kommunen ved sin indstilling har tilkendegivet, at den anser betingelserne for mindst at tilkende pension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 1, for opfyldt.

Sager videresendt til revaliderings- og pensionsnævnet

Hvis revaliderings- og pensionsnævnet derimod i sådanne tilfælde helt undtagelsesvis finder, at betingelserne for at tilkende førtidspension efter lovens §14, stk. 3, ikke er opfyldt, kan nævnet ikke som 1. instans træffe afgørelse om afslag på pension efter lovens § 14, stk. 3, se lovens §§ 23 og 59, stk. 2. Sagen skal derfor i stedet hjemvises til behandling i kommunen.

Kommunen bør i disse tilfælde ikke tilkende en pension efter § 14, stk. 3, uden først at få sagen yderligere belyst, fx ved nye revalideringsmæssige tiltag, se pkt. 206.

Vedrørende begrundelse af afgørelserne og videregivelse af oplysninger, henvises til pkt. 111 og 113.

Overførsel af kompetence til kommunerne

107. Kommunalbestyrelsen kan efter lovens § 62 b efter anmodning få socialministerens tilladelse til at få overført revaliderings- og pensionsnævnets kompetence i sager om mellemste og højeste førtidspension, bistands- eller plejetillæg og invaliditetsydelse. Se nærmere herom pkt. 245.

Forholdet til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Underretning

108. Hvis en ansøger om førtidspension er medlem af en arbejdsløshedskasse, skal kommunalbestyrelsen underrette Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikring både ved ansøgningen og ved afgørelsen.

Underretning skal indsendes i umiddelbar tilknytning til ansøgnings- og afgørelsestidspunktet, se cirk. § 12, stk. 1.

Formålet med underretningen er at undgå situationer, hvor der opstår krav om tilbagebetaling af beløb, som medlemmet på grund af pensionssagen har modtaget med urette efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Dagpengeperiode

Efter § 64 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er retten til arbejdsløshedsdagpenge som udgangspunkt begrænset til en periode på sammenlagt 12 måneder inden for de seneste 18 måneder, når et medlem af en arbejdløshedskasse har søgt om eller modtager social pension.

Et beskæftiget medlem, der modtager social pension, kan således under ledighed og samtidig med pensionen modtage arbejdsløshedsdagpenge i op til 12 måneder.

Er der tale om et medlem, som søger social pension under ledighed, indtræder begrænsningen i dagpengeretten fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet 3 måneder fra ansøgningstidspunktet.

Et medlem, der allerede ved pensionsansøgningen har modtaget 12 måneders dagpenge, bevarer altså retten til dagpenge frem til dette tidspunkt.

Hvis medlemmet, der har søgt social pension, tilkendes pension inden 3 måneder fra ansøgningstidspunktet, indtræder begrænsningen i dagpengeretten dog fra den 1. i måneden efter afgørelsestidspunktet.

Udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge forudsætter i øvrigt, at de almindelige dagpengebetingelser er opfyldt, herunder rådighedskravet i arbejdsløshedsforsikringslovens § 62.

Rådighedsvurdering

Er der søgt pension af helbredsmæssige årsager, er medlemmets ret til dagpenge i perioden efter ansøgningstidspunktet betinget af, at arbejdsløshedskassen efter en konkret vurdering finder, at medlemmet kan anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Medlemmet har en ubetinget pligt til at underette sin arbejdsløshedskasse om ansøgning om og tilkendelse af pension, idet medlemmets pensionsforhold er af betydning for dagpengeretten.

Den indberetning, som kommunen skal foretage til Direktoratet for Arbejdsløshesforsikringen om social pension, fritager ikke medlemmet for oplysningspligten.

Kommunens vejledning

Ved ansøgning fra en person, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, bør kommunen derfor være opmærksom på de ovennævnte begrænsninger i dagpengeretten i forbindelse med vejledning af ansøgeren og den videre behandling af pensionssagen.

Afslås pensionsansøgningen på et tidspunkt, hvor dagpengeretten er ophørt efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 64, efterbetales de dagpenge, der er bortfaldet. Det er en forudsætning for efterbetaling, at medlemmet opfylder dagpengebetingelserne, herunder rådighedskravet.

Efterbetaling forudsætter endvidere, at afslaget er endeligt. Er afslaget anket, kan efterbetaling derfor først foretages, når afslaget er tiltrådt af ankemyndigheden.

Et medlem, der alene modtager invaliditetsydelse, er ikke omfattet af arbejdsløshedsforsikringslovens § 64.

Er den sociale pension ifølge pensionsnævnets afgørelse gjort hvilende, eller er pensionen frakendt, er medlemmet ikke omfattet af reglerne om en begrænset dagpengeret efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 64.

Derimod er medlemmer, der undlader at hæve pensionen, samt medlemmer, hvis sociale pension er bortreguleret, fortsat omfattet af disse regler.

Behandling af sager i revaliderings- og pensionsnævnene

Revaliderings- og pensionsnævnenes kompetence

109. Revaliderings- og pensionsnævnet træffer efter indstilling fra kommunalbestyrelsen afgørelse som 1. instans i sager om højeste og mellemste førtidspension efter lovens § 14, stk. 1 og 2, om bistands- eller plejetillæg og om invaliditetsydelse efter §§ 16 og 18, se lovens § 59, stk. 1, nr. 1.

De sager, der skal forelægges revaliderings- og pensionsnævnet til afgørelse, sendes af kommunalbestyrelsen til statsamtet, sekretariatet for nævnet. I Københavns og Frederiksberg Kommuner varetages sekretariatsopgaverne for Revaliderings- og Pensionsnævnet for Københavns og Frederiksberg kommuner af Direktoratet.

Sagsbehandling i revaliderings- og pensionsnævnene

Nævnssekretariatet skal sørge for, at de akter, der har foreligget ved kommunalbestyrelsens behandling af sagen, er fremsendt. Sekretariatet skal tage stilling til, om materialet er tilstrækkeligt til belysning af sagen, eller det må suppleres med yderligere oplysninger, se cirk. § 14, stk. 2.

Kommunen skal bestræbe sig på, at alle relevante oplysninger er indhentet, således at nævnet som hovedregel kan træffe afgørelse på det foreliggende grundlag.

Revaliderings- og pensionsnævnet kan stille samme krav til oplysning af sagen som kommunalbestyrelsen, se lovens § 24, stk. 1. Endvidere gælder cirk. §§ 6,7 og 8 tilsvarende for statsamtet, se cirk. § 14, stk. 3.

Reglerne om aktindsigt og partshøring finder ligeledes anvendelse ved sagsbehandlingen i revaliderings- og pensionsnævnene, se pkt. 101 og 102.

110. Sagsbehandlingen i statsamtet afsluttes med en begrundet indstilling til nævnet. Statsamtets rent administrative sekretariatsopgaver overfor revaliderings- og pensionsnævnet fremgår af forretningsordenen for revaliderings- og pensionsnævnene.

Begrundelse

Indstilling til revaliderings- og pensionsnævnet

111. Afgørelsen i en pensionssag skal begrundes, når ansøgeren ikke får medhold fuldt ud. Om der er givet medhold fuldt ud må afhænge af en konkret afvejning af, hvad ansøgeren har tilkendegivet, og hvilke forventninger ansøgeren har haft til pensionsgrad og -form. Det gælder også, selv om der tilkendes en pension,der beløbsmæssigt er af samme størrelse, men efter en anden bestemmelse end det er forventet hos ansøgeren.

Vedrørende tillæg til pensionen er det afgørende for begrundelsespligten, at det er tilkendegivet, at der søges om tillæg.

Aktindsigt

Nævnsmødeoplæg

112. Nævnsmødeoplæg er undtaget fra aktindsigt efter forvaltningslovens § 12. Denne bestemmelse har til hensigt at beskytte den interne beslutningsproces. Der er dog tale om minimumsregler, og et nævn kan derfor beslutte at udvide aktindsigten. Beslutningsprotokoller, som ikke indeholder mindretalsudtalelser, voteringer m.v., vil være undergivet aktindsigt efter forvaltningslovens § 13.

Nævnssekretariatets indstilling

Konklusionen i nævnssekretariatets indstilling til nævnene er omfattet af aktindsigt, hvis beslutningen i protokollen alene går ud på tiltrædelse af indstillingen.

Videregivelse af oplysninger

Fortrolige oplysninger

113. Efter forvaltningslovens § 28 må videregivelse af fortrolige oplysninger til anden forvaltningsmyndighed kun finde sted i særlige tilfælde, fx når oplysningerne er nødvendige til brug ved behandling af en sag.

I forbindelse med afslutning af en pensionssag i nævnet sendes de oplysninger til kommunen, som er nødvendige til den videre behandling af sagen, til beregning af pensionen eller iværksættelse af revalideringsforanstaltninger o.lign. efter et afslag på pension. Hvis en sag ankes, vil det være berettiget at sende oplysninger til Ankestyrelsen.

Til egen læge eller undersøgende speciallæge kan der i forbindelse med anmodning om lægeundersøgelse sendes de oplysninger, både sociale og lægelige, der er nødvendige for, at lægen kan udfærdige en fyldestgørende erklæring. Der kan i øvrigt kun sendes oplysninger under de samme betingelser som til andre private. Det betyder, at der ikke er adgang til rutinemæssigt at sende nævnsoplæg, afgørelser m.v. til disse personer ved en sags afslutning. En generel antagelse om, at fremsendelse af sådanne oplysninger er nødvendige for, at fx egen læge kan varetage en rådgivningsfunktion over for borgeren, er ikke tilstrækkelig grund til at fremsende fortrolige oplysninger. Det samme gælder om den interesse, revaliderings- og pensionsnævnene ofte har i, at de gennem fremsendelse af materiale ved en pensionssags afslutning kan udøve vejledningsvirksomhed overfor kommunerne.

For samtlige situationer gælder, at der ikke er nogen begrænsning for, hvilke oplysninger der kan indhentes eller videresendes, når ansøgeren har givet samtykke hertil.

Betaling af nødvendige udgifter

114. Efter lovens § 25 betaler kommunen og statsamtet nødvendige udgifter til rejser, lægeerklæringer, undersøgelser og behandlinger, som kommunalbestyrelsen eller statsamtet har pålagt ansøgeren, se lovens §§ 22, stk. 2 og 24.

Udgifterne betales kun efter loven, hvis de ikke kan afholdes efter anden lov, dvs. navnlig efter lov om sygesikring eller lov om sygehusvæsenet. Hjælp til rejseudgifter, der betales af statsamtet efter lovens § 25, beregnes efter de retningslinier, der er fastsat i § 20 i socialministeriets bekg. nr. 303 af 10. juni 1988 om ydelse af hjælpemidler efter bistandslovens § 58, se cirk. § 13.

Der ydes hjælp til udgifter, der vedrører ansøgeren selv samt ledsager, når ledsagelse er absolut påkrævet.

Sagsbehandlingstid

Livstruende sygdom

115. En meget kort sagsbehandlingstid skal prioriteres meget højt i sager, der vedrører ansøgning om førtidspension til personer, der lider af sygdomme, der på kort sigt er livstruende.

KAPITEL 4

BEREGNING AF PENSION

------

Lovens §§ 19 og 27-31

§ 19. Grundbeløb til folkepensionister nedsættes ikke på grund af indtægt, dog bortset fra indtægt ved personligt arbejde, jf. § 27.

Stk. 2. Grundbeløb til førtidspensionister nedsættes på grund af indtægt efter § 28.

Stk. 3. Pensionstillæg og personligt tillæg efter § 17, stk. 1 og 2, nedsættes på grund af indtægt efter § 29.

Stk. 4. Invaliditetsbeløb, erhvervsudygtighedsbeløb, førtidsbeløb, bistands- og plejetillæg og invaliditetsydelse nedsættes ikke på grund af modtagerens økonomiske forhold.

§ 27. For folkepensionister opgøres indtægtsgrundlaget for grundbeløb efter pensionistens indtægt ved personligt arbejde. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om opgørelse af indtægt ved personligt arbejde.

Stk. 2. Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget efter stk. 1 er det senest afsluttede indkomstår. Indtægtsgrundlaget anvendes med virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Stk. 3. Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 2 reguleres den personlige indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget, efter samme regler, som gælder for den forskudsregistrering, der sker på grundlag af den seneste slutligning efter lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat).

Stk. 4. Indtægten afrundes nedad til nærmeste beløb, der er deleligt med 100.

Stk. 5. Den opgjorte indtægt nedsættes med et fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 2.

§ 28. For førtidspensionister opgøres indtægtsgrundlaget for grundbeløb således:

  • 1) Personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb, samt aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2.
  • 2) Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget efter nr. 1 er det senest afsluttede indkomstår. Indtægtsgrundlaget anvendes med virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.
  • 3) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 og 2 reguleres den personlige indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget, efter samme regler, som gælder for den forskudsregistrering, der sker på grundlag af den seneste slutligning efter lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat).

Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere regler for, hvorledes indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, skal indgå i indtægtsgrundlaget.

Stk. 3. Til indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 2 foretages følgende fradrag og tillæg:

  • 1) Fradrag for skattepligtig pension efter denne lov og fradrag for skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en EØS- medlemsstat og omfattet af og beregnet efter forordning nr. 1408/71 samt for pension udbetalt efter lovgivningen i et land, med hvilket der er indgået overenskomst om samordning af pension.
  • 2) Socialministeren fastsætter nærmere regler for, hvorledes fradrag for pensioner som nævnt i nr. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, skal fradrages.
  • 3) Pension udbetalt efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fradrages.
  • 4) Tillæg for fiktiv indtægt af beløb, hvormed pensionisten har forringet sin økonomiske stilling ved bortgivelse eller lignende dispositioner i løbet af de seneste 10 år. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
  • 5) Ophørsstøtte efter lov om ophørsstøtte til jordbrugere og lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere fradrages.

Stk. 4. Indtægten afrundes nedad til nærmeste beløb, der er deleligt med 100.

Stk. 5. Den opgjorte indtægt nedsættes med et fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 2.

§ 29. Indtægtsgrundlaget for pensionstillæg og personlige tillæg efter §17, stk. 1 og 2, opgøres på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles samlede indtægt, jf. stk. 2. Indtægten opgøres efter § 28, stk. 1-4. Ved opgørelsen efter § 28, stk. 3, foretages ikke fradrag efter nr. 3, og bestemmelsen i § 28, stk. 3, nr. 4, anvendes for begge ægtefæller.

Stk. 2. For en pensionist, der er gift med en person, som ikke modtager social pension, ses der ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillæg bort fra ægtefællens indtægter op til 10.000 kr., hvis disse indtægter hidrører fra personligt arbejde, delpension, kontanthjælp, sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, efterløn, delefterløn eller overgangsydelse. Overstiger ægtefællens indtægter, jf. 1. pkt., herefter 135.000 kr., ses der bort fra indtægter, der overstiger dette beløb op til en indtægt på 170.000 kr.

Stk. 3. Den opgjorte indtægt nedsættes ved beregning af pensionstillæg med et fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 4.

Stk. 4. Den opgjorte indtægt nedsættes ved beregning af personligt tillæg med et fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 5.

§30. Den første beregning af pension sker på grundlag af den forventede fremtidige indtægt opgjort efter §§ 27-29.

§ 31. Grundbeløb nedsættes med 60 pct. af indtægtsgrundlaget, jf. §§ 27 og 28.

Stk. 2. Pensionstillæg nedsættes med 30 pct. af indtægtsgrundlaget, jf. §29, dog med 15 pct., hvis pensionistens ægtefælle også har ret til pensionstillæg.

Stk. 3. Personligt tillæg efter § 17, stk. 1 og 2, nedsættes med 1 pct. for hver 300 kr. for enlige og 600 kr. for gifte i indtægtsgrundlaget efter §29.

Stk. 4. Pensionen udbetales ikke, hvis den bliver mindre end et minimumsbeløb, jf. § 49, stk. 1, nr. 12.

- - - - -

PENSIONERNES BESTANDDELE

116. De sociale pensioner består af forskellige ydelser. Nogle af ydelserne udbetales uafhængigt af størrelsen af andre indtægter ud over pensionen, andre ydelser indtægtsreguleres. Se kap. 7.

Ydelser, der ikke indtægtsreguleres:

Ydelser, der ikke indtægtsreguleres

- førtidsbeløb

- invaliditetsbeløb

- erhvervsudygtighedsbeløb

- invaliditetsydelse

- bistands- og plejetillæg

- særligt pensionstillæg til reelt enlige

- særligt personligt tillæg (§ 17, stk. 3)

- personligt tillæg til udgifter til petroleum (§ 17, stk. 4)

- tillæg efter lovens § 72 b til modtagere af invaliditetsydelse med enten bistands- eller plejetillæg

- tillæg efter § 72 c til enlige pensionister, der bor i kommuner med høje skatteprocenter

Ydelser, der indtægtsreguleres

Ydelser, der indtægtsreguleres

- grundbeløb

- pensionstillæg

- personligt tillæg (§ 17, stk. 1 og 2)

Ydelser efter overgangsregler:

Ydelser, der ikke indtægtreguleres

- ventetillæg

- venteydelse

- alderstillæg

- husligt bistandstillæg

- afløsningsbeløb.

- særligt pensionstillæg til reelt enlige

Ydelser, der indtægtreguleres

- invaliditetstillæg

- ægteskabstillæg.

INDTÆGTSGRUNDLAG

117. Indtægtsreguleringen af pensionsydelserne sker på baggrund af et indtægtsgrundlag.

Indtægtsgrundlaget opgøres på forskellig måde ved beregning af de enkelte ydelser, der indtægtsreguleres. Det er de samme skattemæssige elementer, der danner baggrund for opgørelsen af de enkelte indtægtsgrundlag.

Selve indtægtsreguleringen er også forskellig for de enkelte ydelser, se pkt. 141.

Reguleringen/nedsættelsen af de enkelte ydelser begynder først, når indtægtsgrundlaget overstiger visse beløb - fradragsbeløbene, se pkt. 133, 138 og 139.

Eksempler på pensionsberegninger findes sidst i dette kapitel. Der refereres til disse eksempler under de enkelte punkter i kapitlet.

INDTÆGTSGRUNDLAG VED BEREGNING AF GRUNDBELØB TIL FOLKEPENSIONISTER

Lovens § 27 og bekg. §§ 19 og 20

Grundbeløb til folkepensionister

118. Grundbeløbet til folkepensionister indtægtsreguleres på grundlag af pensionistens indtægt ved personligt arbejde, se lovens § 27 og bekg. §§ 19 og 20.

Personligt arbejde

Indtægt ved personligt arbejde kan bestå af:

- lønindtægt

- indtægt der midlertidigt træder i stedet for lønindtægt

- indtægt ved pensionistens personlige arbejde i egen virksomhed

De nævnte indtægter indgår kun i indtægtsgrundlaget, hvis indtægten er indtjent ved personligt arbejde og hvis indtægten indgår i den personlige indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1.

Indtægt ved selvstændig virksomhed indgår dog kun i indtægtsgrundlaget, hvis pensionisten tager aktivt del i virksomhedens drift. Indtægt ved personligt arbejde omfatter også indtægt, der midlertidigt træder i stedet for arbejdsindtægt.

Honorar, mødediæter m.v.

Honorarer og mødediæter indgår i den personlige indkomst og anses for arbejdsindtægt, da de indtjenes ved personligt arbejde. Løbende indtægter i form af licensrettigheder (royalty) og andre indtægter fra immaterialrettigheder (fx ophavsretten til litterære og kunstneriske værker, fotografiretten og patentretten) indgår i indtægtsgrundlaget, hvis indtægten knytter sig til en aktiv arbejdsindsats i den periode, hvori indtægten indtjenes, og i den periode som indtægtsgrundlaget anvendes for.

Udenlandske indtægter

Indtægter ved personligt arbejde i udlandet, der ikke er skattepligtige her i landet, medregnes på samme måde som indtægter, der er skattepligtige her i landet, se § 20 i bekg. Der henvises i øvrigt til pkt.128 om udenlandske indtægter i forbindelse med opgørelse af indtægtsgrundlaget efter lovens § 28, stk. 1.

I eksempel 3 er vist, hvordan indtægtsgrundlaget opgøres ved beregning af folkepensionens grundbeløb til pensionister, der har indtægter som henholdsvis lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende.

Lønindtægt

For lønmodtagere indgår hele arbejdsindtægten i den personlige indkomst. Der er ikke fradrag for udgifter til at sikre, erhverve og vedligeholde indkomsten. Dog fradrages arbejdsmarkedsbidrag af lønindtægter som pensionisten har uden for ansættelsesforhold fx B-indkomst, se ligningslovens § 8 M. Arbejdsindtægten for lønmodtagere er således typisk lig med det beløb, der indgår i den personlige indkomst dvs. efter arbejdsmarkedsbidrag.

Midlertidige indtægter

Ydelser efter sygedagpengeloven og arbejdsløshedslovgivningen, der midlertidigt træder i stedet for lønindtægt, regnes med som indtægt ved personligt arbejde.

Ydelser efter lov om besættelsestidens ofre, indgår ikke i indtægtsgrundlaget, når man beregner grundbeløbet til folkepensionister, da der ikke er tale om midlertidige ydelser, der træder i stedet for en arbejdsindtægt.

Pensionsbidrag og -præmier

Ved opgørelsen af den personlige indkomst efter personskattelovens § 3 kan man bl.a. trække bidrag og præmier til pensionsordninger fra. Disse fradrag kan ikke foretages, når man opgør indtægtsgrundlaget for beregning af folkepensionens grundbeløb, se § 19, stk. 1 i bekg.

Indtægt fra egen virksomhed

Selvstændige erhvervsdrivende kan trække udgifter fra, når de er med til at sikre, erhverve og vedligeholde indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, se personskattelovens § 3, stk. 2. Disse fradrag kan også foretages ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, se bekg. § 19, stk. 2. Arbejdsmarkedsbidrag trækkes fra i samme omfang som nævnt i ligningslovens § 8 M. Bidrag og præmier til pensionsordninger kan dog ikke trækkes fra ved opgørelsen af den selvstændiges arbejdsindtægt, se bekg. § 19, stk. 2.

Skatteordninger for selvstændige

119. En skattepligtig person, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, beskattes efter personskatteloven, men den selvstændige har herudover mulighed for at anvende andre ordninger efter skattelovene.

Størrelsen af den selvstændiges personlige indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget for beregning af folkepensionens grundbeløb, vil afhænge af, om den selvstændige alene beskattes efter personskatteloven, eller om den selvstændige samtidig er omfattet af virksomhedsordningen eller af kapitalafkastordningen.

Virksomhedsskatteordning

En skattepligtig person, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kan anvende den særlige virksomhedsordning efter afsnit I i lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (Virksomhedsskatteloven) på indkomst fra virksomheden. Det er kun den del af virksomhedens overskud, der overføres fra virksomheden til beskatning som personlig indkomst hos den skattepligtige, der indgår i indtægtsgrundlaget for beregning af folkepensionens grundbeløb.

Efter virksomhedsordningen

Renteudgifter

- modregnes erhvervsmæssige renteudgifter i virksomhedsoverskuddet under virksomhedsordningen. Dermed opnås fuld fradragsværdi for renteudgifter

Afkast af virksomheds egenkapital

- beskattes den del af virksomhedens overskud, der svarer til et beregnet kapitalafkast af virksomhedens egenkapital som udgangspunkt som kapitalindkomst. Derved sidestilles kapitalanbringelse i erhvervsvirksomhed med investering i fx obligationer

Overskud

- kan overskud opspares i virksomheden. Overskuddet beskattes foreløbig med en særlig virksomhedsskat på 34 pct. Endelig beskatning som personlig indkomst sker, når det opsparede overskud hæves. Denne ordning giver mulighed for at udjævne skattemæssige virkninger af svingende indkomster.

Betydning for indtægtsgrundlaget

Virksomhedens kapitalafkast beskattes som udgangspunkt som kapitalindkomst og den del af det resterende overskud, der overføres og beskattes som personlig indkomst indgår i indtægtsgrundlaget for beregning af folkepensionens grundbeløb.

Kapitalafkastordningen

En skattepligtig person, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kan alternativt til virksomhedsordningen vælge at anvende den særlige kapitalafkastordning efter afsnit II i lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (Virksomhedsskatteloven).

Efter kapitalafkastordningen

Afkast af virksomhedens egenkapital

- fragår et beregnet kapitalafkast af virksomhedens aktiver i den personlige indkomst og tillægges kapitalindkomsten.

Herved bliver den del af virksomhedens overskud, der svarer til det beregnede kapitalafkast kapitalindkomst og ikke personlig indkomst. Herved kan der opnås - på skematisk vis - fuld fradragsværdi for virksomhedens renteudgifter.

De, der anvender kapitalafkastordningen, har inden for visse rammer adgang til henlæggelse til konjunkturudligning mod betaling af en foreløbig konjunkturudligningsskat på 34 pct.

Betydning for indtægtsgrundlaget

I virksomhedens overskud, der indgår i den personlige indkomst, fratrækkes et beregnet kapitalafkast af virksomhedens aktiver. Det beregnede kapitalafkast tillægges kapitalindkomsten.

Bregning af kapitalafkast

Kapitalafkastet opgøres efter reglerne i virksomhedsskattelovens §§ 7-9. Kapitalafkastet er afkastgrundlaget gange afkastsatsen, den opgøres som den effektive obligationsrente for de første 6 måneder af det pågældende indkomstår.

Regulering af indkomst i indtægtsgrundlaget til aktuelt niveau

120. Den personlige indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget efter § 27, stk. 1 og 2, m.v., dvs. den personlige indkomst, fra det senest afsluttede indkomstår, reguleres med den satsreguleringsprocent, der er gældende pr. 1. januar i indkomståret og resultatet heraf reguleres med satsreguleringsprocenten pr. 1. januar det følgende år.

Ændret regulering 1. januar 1997

Med virkning for den årlige fastsættelse pr. 1. januar 1997 sker reguleringen efter samme regler, som anvendes ved den forskudsregistrering, der sker på grundlag af den seneste slutligning efter kildeskatteloven, se lov nr. 494 af 12. juni 1996 om ændring af lov om social pension (Ændret regulering af indtægtsgrundlaget for beregning af social pension).

Indkomst ved personligt arbejde

Ved afgørelse af om en virksomhedsindtægt anses for indkomst ved personligt arbejde, kan forvaltningen søge vejledning hos skattemyndighederne.

Ved opgørelsen af den personlige indkomst for en selvstændig erhvervsdrivende, der benytter virksomhedsordningen, medregnes kun den del af virksomhedens overskud, der overføres til beskatning som personlig indkomst hos den erhvervsdrivende, se virksomhedsskattelovens § 10.

Opsparet overskud indgår i den personlige indkomst i det år, hvor overskuddet overføres til personlig beskatning. Overførte beløb indgår således i indtægtsgrundlaget for beregning af folkepensionens grundbeløb, hvis pensionisten tager aktivt del i driften af virksomheden for den periode, hvor overskuddet overføres.

Overskud af udlejningsejendom medregnes kun i indtægtsgrundlaget, når pensionisten i det daglige deltager i driften af ejendommen, fx ved at denne forestår ejendomsadministration på erhvervsmæssig basis.

Indtægter fra kommanditselskab, interessentselskab m.v. medregnes som indtægt ved personligt arbejde, hvis pensionisten deltager aktivt i selskabets drift.

Beløb overført til medarbejdende ægtefælle efter personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 2, fragår ved opgørelsen af den selvstændiges arbejdsindtægt, se § 24, stk. 2 i bekg. Hvis den medarbejdende ægtefælle selv er pensionist, medregnes den overførte indtægt, som indtægt ved personligt arbejde. Den indgår derfor i indtægtsgrundlaget ved beregning af pågældendes pension.

Afrunding

Det indtægtsgrundlag, der er opgjort efter lovens § 27, stk. 1-3, afrundes nedad til nærmeste beløb, der er deleligt med 100, se lovens § 27, stk. 4.

INDTÆGTSGRUNDLAG VED BEREGNING AF GRUNDBELØB TIL FØRTIDSPENSIONISTER

Lovens § 28 og bekg. § 20

121. Indtægtsgrundlaget efter lovens § 28 anvendes ved beregning af grundbeløb til førtidspensionister.

Indtægtsgrundlaget opgøres som summen af:

Skatteindkomst begreber

- personlig indkomst

- positiv nettokapitalindkomst

- aktieindkomst, der årligt overstiger 33.800 kr. pr. 1. januar 1996, se personskattelovens 8 a, stk. 2.

Indtægtsgrundlaget fastsættes på basis af de samme indkomstbegreber, som anvendes i skattelovgivningen, dvs. personlig indkomst, kapitalindkomst og aktieindkomst.

Efter reglerne i personskatteloven opdeles de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, i personlig indkomst og kapitalindkomst. Det er det samme indkomstgrundlag, der anvendes efter personskattelovens § 7 ved beregning af topskat. Ved pensionsberegningen ses der dog bort fra de fradragsbeløb m.v., der foretages før skatteberegningen.

Overførsel af indtægter mellem ægtefæller

Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter loven tager man hensyn til skattelovgivningens regler om overførsel af indkomster mellem ægtefæller. Endvidere tages der hensyn til eksempelvis personskattelovens og virksomhedsskattelovens regler om, at man kan fremføre et eventuelt underskud til de følgende indkomstår eller overføre et underskud til en ægtefælle samt til modregning af aktieindkomst mellem ægtefæller.

Indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1, anvendes ikke direkte til beregning af grundbeløbet, idet der i dette grundlag foretages en række fradrag og tillæg, se § 28, stk. 2 og 3.

Personlig indkomst

122. Den personlige indkomst omfatter alle skattepligtige indkomster, der ikke medregnes i kapitalindkomsten eller aktieindkomsten. Den omfatter bl.a.:

- lønindkomst, honorarer m.v.

- indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed

- pensionsindtægter, løbende udbetalinger og rateudbetalinger fra pensionsordninger, der er skattepligtige efter pensionsbeskatningslovens § 20

- underholdsbidrag og andre løbende ydelser, herunder erstatningsydelser

- anden skattepligtig indkomst, der ikke er kapitalindkomst.

Arbejdsmarkedsbidrag

Arbejdsmarkedsbidrag indgår ikke i den personlige indkomst og derfor indgår arbejdsmarkedsbidraget heller ikke i indtægtsgrundlaget.

For selvstændige erhvervsdrivende, der benytter virksomhedsordningen, er det kun den del af et overskud, der overføres fra virksomheden til beskatning hos den erhvervsdrivende, der er personlig indkomst.

For selvstændige erhvervsdrivende, der er omfattet af kapitalafkastordningen, fradrages et beregnet kapitalafkast i virksomhedens overskud. Et resterende overskud er personlig indkomst, mens det beregnede kapitalafkast indgår i kapitalindkomsten.

Når den personlige indkomst opgøres, kan der foretages en række fradrag efter personskattelovens § 3, stk. 2. Det gælder bl.a. bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. i samme omfang som nævnt i pensionsbeskatningslovens §§ 18 og 52. Det gælder også udgifter, der medgår til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomst ved selvstændig virksomhed samt arbejdsmarkedsbidrag af indtægt fra selvstændig erhvervsvirksomhed og af anden indkomst, der oppebæres uden for ansættelsesforhold, jf. ligningslovens § 8 M.

Kapitalindkomst

123. Kapitalindkomsten omfatter de indtægter og udgifter, der udtømmende er opregnet i personskattelovens § 4. Kapitalindkomsten omfatter det samlede nettobeløb af eksempelvis:

- renteindtægter/renteudgifter

- skattepligtige gevinster og fradragsberettigede kurstab

- beregnet kapitalafkast af selvstændig virksomhed efter virksomhedsskattelovens § 7 (virksomhedsordningen), som overføres til den skattepligtige inden fristen for indgivelse af selvangivelse for indkomståret, med fradrag af kapitalafkast, der er medregnet i den personlige indkomst efter virksomhedsskattelovens § 23 a.

- beregnet kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 22 a (kapitalafkastordningen), med fradrag af kapitalafkast, der er medregnet i den personlige indkomst efter virksomhedsskattelovens § 23 a (kapitalafkastordningen)

- overskud/underskud af en- eller tofamilies huse m.v., fritidshuse, ejerlejligheder, grunde o.l.

- fortjeneste opgjort efter ejendomsavancebeskatningslovens regler.

Omfattet af virksomhedsordning

For selvstændige erhvervsdrivende, der vælger at benytte virksomhedsordningen, opdeles virksomhedens overskud i et beregnet kapitalafkast og i et resterende overskud. Kapitalafkastet beregnes efter virksomhedsskattelovens § 7, og det indgår i kapitalindkomsten. Det resterende overskud indgår i den selvstændiges personlige indkomst i det omfang overskuddet overføres til beskatning hos den pågældende.

Omfattet af kapitalafkastordningen

Selvstændige erhvervsdrivende, der vælger ikke at benytte virksomhedsordningen, kan i stedet vælge at benytte kapitalafkastordningen efter virksomhedsskattelovens afsnit II. Efter denne ordning fratrækker man et beregnet kapitalafkast af de erhvervsmæssige aktiver i skatteyderens personlige indkomst. Det beregnede kapitalafkast indgår derimod i kapitalindkomsten, se personskattelovens § 4 og virksomhedsskattelovens afsnit II og III.

Bankierer, vekseler mv.

For bankierer, vekselerer m.v., skal indtægter og udgifter, der normalt medregnes ved opgørelsen af kapitalindkomsten, indgå i den personlige indkomst, hvis disse indtægter og udgifter hidrører fra den pågældende virksomhed, se personskattelovens § 4, stk. 3.

Aktieindkomst

Aktieudbytte, afståelsessummer, udlodninger fra akkumulerende investeringsforeninger m.v. beskattes som aktieindkomst efter personskattelovens § 4 a. Efter personskattelovens § 8 a beregnes der skat af aktieindkomst, der ikke overstiger et grundbeløb. Grundbeløbet udgør årligt i 1996 33.800 kr. Udbytte under dette grundbeløb selvangives ikke. Den udloddende institution indeholder en endelig skat med 25 pct. For indkomstårene 1993-95 med 30 pct. Det er alene aktieindkomster, der overstiger grundbeløbet, der selvangives og indgår i slutskatten. Denne aktieindkomst beskattes med 40 pct., se personskattelovens § 8 a, stk. 2.

Aktieindkomst, der overstiger det nævnte grundbeløb, indgår i indtægtsgrundlaget, se lovens § 28, stk. 1, nr. 1.

Indtægter, der ikke indgår i indtægtsgrundlaget

124. Kun indtægter, der indgår i den skattepligtige indkomst eller ville indgå i den skattepligtige indkomst, hvis de var skattepligtige her i landet, se bekg. § 21, stk. 1, medregnes i indtægtsgrundlaget, med mindre den er omfattet af bekg. § 20 og 21.

Det fremgår af skattelovene eller den lov, som hjemler udbetaling af en ydelse, om selve ydelsen og om afkastet af ydelsen indgår i den skattepligtige indkomst. Indgår ydelsen ikke i den skattepligtige indkomst, medregnes den heller ikke i indtægtsgrundlaget.

Eksempler på indtægter, der ikke indgår i indtægtsgrundlaget:

Kapitaliserede erhvervsevnetabserstatninger og godtgørelser for varigt men, der ydes efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, medregnes ikke i indtægtsgrundlaget, da de ikke indgår i den skattepligtige indkomst. Eventuelle renteindtægter fra erstatningerne medregnes derimod i indtægtsgrundlaget, da de indgår i den skattepligtige indkomst.

Ikke skattepligtige udbetalinger fra fonde medregnes ikke i indtægtsgrundlaget.

I beregningseksempel 1 og 2 er vist eksempler på opgørelse af indtægtsgrundlaget for to ægtefæller med indtægter henholdsvis som lønmodtagere og som selvstændige erhvervsdrivende.

Indtægtsperiode, der ligger til grund ved opgørelse af indtægtsgrundlaget

Indtægtsperiode

125. Indtægtsgrundlaget opgøres på basis af det senest afsluttede indkomstår, dvs. på baggrund af den seneste skattemæssige årsopgørelse, se lovens § 28, stk. 1, nr. 2. Normalt vil denne årsopgørelse vedrøre skatteåret 2 år forud for det år, for hvilket, der skal beregnes pension.

Dvs. at ved pensionsberegningen pr. 1. januar 1996, vil den seneste skattemæssige opgørelse vedrøre skatteåret 1994.

Denne regel fraviges i de tilfælde, hvor indtægtsgrundlaget er ændet i forhold til den seneste årsopgørelse. Det kan fx være tilfældet, hvis pensionisten først er blevet pensionist inden for de seneste to år, hvis pensionisten har ændret status med hensyn til ægteskab eller samliv - eller hvis pensionisten har haft ændringer i indtægtsforholdene. I sådanne tilfælde beregnes pensionen på grundlag af de forventede fremtidige indtægtsforhold. Tilsvarende gælder ved førstegangsberegning af pension.

Se pkt. 140 om den første pensionsberegning og kap. 6 om omregning.

Regulering af indkomst i indtægtsgrundlaget til aktuelt niveau

Regulering

126. Den personlige indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget efter lovens § 28, stk. 1, nr. 1 og 2, m.v., dvs. den personlige indkomst fra det senest afsluttede indkomstår, reguleres med den satsreguleringsprocent, der er gældende pr. 1. januar i indkomståret, og resultatet heraf reguleres med satsreguleringsprocenten pr. 1. januar det følgende år.

Positiv nettokapitalindkomst og aktieindkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1, nr. 1 og 2, reguleres ikke.

Ændret regulering 1. januar 1997

Med virkning for den årlige fastsættelse pr. 1. januar 1997 sker reguleringen efter samme regler, som anvendes ved den forskudsregistrering, der sker på grundlag af den seneste slutligning efter kildeskatteloven, se lov nr. 494 af 12. juni 1996 om ændring af lov om social pension (Ændret regulering af indtægtsgrundlaget for beregning af social pension).

Satsregulering

Satsregulering

127. I følge lov om en satsreguleringsprocent bekendtgør finansministeren hvert år i juni måned en satsreguleringsprocent for det følgende finansår. Satsreguleringsprocenten beregnes på grundlag af den konstaterede udvikling i arbejderes og funktionærers bruttolønninger i året to år forud for det pågældende finansår. Satsreguleringsprocenten anvendes i forbindelse med den almindelige satsregulering af sociale ydelser, herunder pensionsydelser, pr. 1. januar hvert år, se kap. 7.

Udenlandske indtægter, der indgår i indtægtsgrundlaget

Udenlandske indtægter

128. Efter lovens § 28, stk. 2, fastsættes der nærmere regler for, hvorledes indkomster, efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, skal indgå i indtægtsgrundlaget. Disse regler er fastsat i bekg.

Indtægter, der ikke er skattepligtige her i landet, opdeles og opgøres på samme måde som de skattepligtige indtægter her i landet, se bekg. § 21, stk. 1. Indtægterne indgår i indtægtsgrundlaget på samme måde som efter lovens § 28, stk. 1. Det vil sige, at indtægterne opdeles i og sidestilles med henholdsvis personlig indkomst, kapitalindkomst og aktieindkomst.

Indtægterne, der indgår i indtægtsgrundlaget reguleres til aktuelle niveau.

Fradrag og tillæg i indtægtsgrundlaget efter

§ 28, stk. 1 og 2

Lovens § 28, stk. 3

Fradrag

129. I det indtægtsgrundlag, der er opgjort efter lovens § 28, stk. 1 og 2 m.v., foretages der en række fradrag og tillæg.

Der foretages fradrag for:

- skattepligtig social pension

- skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en EØS- medlemstat og omfattet af og beregnet efter forordning nr. 1408/71

- pension udbetalt efter lovgivningen i et land, med hvilket der er indgået overenskomst om samordning af pension

- ikke her i landet skattepligtige pensioner omfattet af § 28, stk. 3, nr. 2, i det omfang de indgår i indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1.

- pension udbetalt efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension

- ophørsstøtte efter lov om ophørsstøtte til jordbrugere og lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere.

Der foretages tillæg for:

- fiktiv indtægt af beløb, hvormed pensionisten har forringet sin økonomiske stilling ved bortgivelse eller lignende dispositioner.

Fradrag

Skattepligtige sociale pensioner

130. Skattepligtige pensioner efter lov om social pension medregnes ikke ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget.

Det samme gælder for skattepligtig pension, der er udbetalt efter lovgivningen i en EØS-stat og omfattet af og beregnet efter forordning nr. 1408/71 og for pension udbetalt efter lovgivningen i et land med hvilket, der er indgået overenskomst om samordning af pension.

Pension fra EØS-lande eller konventionslande

I tilfælde, hvor der er ret til social pension fra Danmark og et eller flere lande, som Danmark har indgået overenskomst med om samordning af pension, skal den udenlandske sociale pension således ikke medtages, ved indtægtsreguleringen af den danske sociale pension.

Det bemærkes, at udbetaling af tillægspension fra de øvrige nordiske lande - herunder svensk ATP-pension - efter de nordiske landes tilslutning til EØS-aftalen pr. 1. januar 1994 sker efter EF-forordning 1408/71. Når en social pension fra et af de øvrige nordiske lande er tilkendt eller omberegnet efter den 1. januar 1994 efter EØS-aftalen, sker der i modsætning til tidligere fradrag i indtægtsgrundlaget for den udbetalte pension fra de øvrige nordiske lande, se lovens § 28, stk. 3, nr. 1.

Ikke-skattepligtig social pension

Efter lovens § 28, stk. 3, nr. 2, se § 21, stk. 2 i bekg., skal der ske fradrag for pensioner, der er omfattet af § 28, stk. 3, nr. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, hvis pensionerne indgår i indtægtsgrundlaget se bekg. § 21, stk. 2.

ATP-ydelse

Når grundbeløbet til førtidspensionister skal beregnes, fradrages en pensionsydelse udbetalt efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, se lovens § 28, stk. 3, nr. 3. Bestemmelsen har betydning for førtidspensionister, der senest den 30. juni 1992 er fyldt 62 år og har ret til ATP-pension efter en ægtefælle, der er død før den 1. juli 1992.

Med virkning fra den 1. juli 1992 blev der indført nye regler vedrørende ægtefællepension i ATP-ordningen. Herefter blev den hidtil løbende ægtefællepension ændret til en ikke skattepligtig engangsydelse til den efterlevende ægtefælle og børn. Efterlevende ægtefæller, der havde opnået ret til udbetaling af ægtefællepension før den 1. juli 1992, modtager fortsat løbende ydelse efter de gamle regler.

Den løbende ydelse fradrages ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget.

Ophørsstøtte

Ophørsstøtte efter lov om ophørsstøtte til jordbrugere og efter lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere fradrages i indtægtsgrundlaget, se lovens § 28, stk. 3, nr. 5.

Ophørsstøtte kan under visse nærmere betingelser udbetales til personer i alderen 55 - 67 år, der i perioden 1. januar 1994 til 31. december 1998 ophører med landbrugs- eller gartnerivirksomhed eller med erhvervsfiskeri. Støtten udbetales i 10 år, dog kun indtil modtageren fylder 67 år. Ordningerne administreres af Jordbrugsdirektoratet.

Tillæg

Bortgivelse

131. Der er fastsat nærmere regler om forhøjelse af indtægtsgrundlaget i tilfælde af bortgivelse, se bekg. §§ 22-24.

Ved beregningen af den fiktive indtægt ved gave og arveforskud anvendes 8 pct. af det beløb, hvoraf Told- og Skatteregionen beregner gaveafgift.

Som hidtil forhøjes beregningsgrundlaget med de 8 pct. kun ved pensionistens dispositioner til fordel for andre.

Kommunerne skal ved bortgivelse af gave eller arveforskud anvende den opgørelse, som Told- og Skatteregionerne foretager. Dette betyder, at der ved opgørelsen af det bortgivnes værdi anvendes samme mindstegrænse, som anvendes ved beregning af gaveafgift. En person kan således i 1996 give afkom, stedbørn og deres afkom, afdødt barns eller stedbarns efterlevende ægtefælle, forældre, stedforældre og bedsteforældre hver 41.100 kr.

Det årlige gaveafgiftsfrie beløb til svigerbørn er for 1996 14.400 kr. Beløbene reguleres årligt efter personskattelovens § 20. Der henvises til lov om afgift af dødsboer og gaver.

Beløb, der indbetales på en uddannelsesopsparing, og beløb, der opspares i henhold til boligsparekontrakt efter lov om boligsparekontrakter, er ligeledes gaveafgiftsfri og anses ikke for bortgivelse.

Ved overdragelse af fast ejendom beregnes gaveafgiften på grundlag af handelsværdien.

Der foretages almindeligvis kun gaveafgiftsberegning en gang om året, idet samtlige beløb, som er bortgivet i løbet af et kalenderår, afgiftsbehandles under et. Seneste frist for indgivelse af gaveanmeldelser er den 1. maj i året efter, at gaven er modtaget.

Told- og Skatteregionen sender kopi af gaveafgiftsberegningen til giverens bopælskommune.

Hvis omregning skal ske, inden Told- og Skatteregionens opgørelse foreligger, må kommunen foretage en foreløbig beregning af den forhøjelse, som bortgivelsen evt. vil medføre. Kommunen kan evt. indhente en udtalelse fra Told- og Skatteregionen om det bortgivne beløbs størrelse.

Arveforskud til såvel nært beslægtede som til andre anses for bortgivelse. Det er præciseret i bekg., at gaver til andre end nært beslægtede kun betragtes som bortgivelse, når gaven er skattepligtig for modtageren. Der er set eksempler på, at pensionister har givet gaver til kommunen, (fx en bil til et plejehjem). Gaver til kommuner omfattes således ikke af bortgivelsesreglerne.

Ud over de egentlige bortgivelsessituationer sker der forhøjelse af indtægtsgrundlaget ved afkald på underholdsbidrag eller ved afkald på en tilsvarende ydelse. Forhøjelsen beregnes kun af det beløb der er givet afkald på, der overstiger 40.000 kr.

Kommunalbestyrelsen kan om fornødent indhente en uforbindende og vejledende udtalelse fra statsamterne om på hvilket niveau, underholdsbidraget ville blive udmålt, se lovens § 45.

Der sker endvidere en forhøjelse af indtægtsgrundlaget ved afkald på retten til at sidde i uskiftet bo. Forhøjelsen sker kun ved frivilligt afkald. Forhøjelsen beregnes med 8 pct. af de skiftede beløb efter fradrag på 40.000 kr. Ved det skiftede beløb forstås det beløb, der falder i arv til pensionisten som efterlevende ægtefælle - inden betaling af arveafgifter, men efter fradrag af boomkostninger.

Arv og forsikringer m.v., der tilfalder en efterlevende ægtefælle, er fritaget for boafgift.

Ved afkald på falden arv beregnes forhøjelsen ligeledes med 8 pct. af det beløb, der er faldet i arv, bortset fra 40.000 kr. og efter fradrag af den arveafgift, der skulle have været betalt.

Regulering

Det beløb på 40.000 kr., der er nævnt i bekg. § 23, stk. 2-4 bliver ikke reguleret.

Forhøjelsespersiode

Forhøjelsen af indtægtsgrundlaget vedvarer for en periode af indtil 10 år fra bortgivelsen. Den fastsatte forhøjelse anvendes uændret i hele perioden. Forhøjelsen vedrørende afkald på underholdsbidrag anvendes dog kun for den periode, hvor underholdsbidraget kunne være tildelt.

Forhøjelsen af indtægtsgrundlaget sker hos den, der har foretaget dispositionen. Hvis der foreligger en gaveanmeldelse, vil det fremgå af denne, hvem der har foretaget dispositionen.

Forhøjelsen af indtægtsgrundlaget ved bortgivelse vedvarer i 10 år. Indtægtsgrundlaget forhøjes med 8 % uanset det gældende renteniveau. At den bortgivne formue efterfølgende viser sig værdiløs, kan ikke medføre en ændret beregning, se SM P-9-95.

Dispositioner foretaget før den 1. juli 1995

Beregning af forhøjelsen af indtægtsgrundlaget for bortgivelser foretaget før den 1. januar 1995, sker efter de indtil da gældende regler. Det vil bl.a. sige, at der årligt gaveafgiftsfrit kunne gives gaver på indtil 8.000 kr.

Til afkom, stedbørn og deres afkom kunne endvidere årligt gives 5.000 kr. afgiftsfrit.

Beregning af forhøjelsen af indtægtsgrundlaget for bortgivelser foretaget i perioden 1. januar til 30. juni 1995, sker efter de gældende regler for denne periode. Det vil bl.a. sige, at der årligt gaveafgiftsfrit kunne gives gaver på indtil 20.000 kr.

Beløbet kan i modsætning til gaver givet før 1. januar 1995 gives af hver forældre. Det årlige afgiftsfri beløb til svigerbørn er 14.000 kr.

Afrunding

132. Det indtægtsgrundlag, der er beregnet efter lovens § 28, stk. 1-3, afrundes nedad til nærmeste beløb, der er deleligt med 100, se lovens § 28, stk. 4.

Fradragsbeløb før nedsættelse af grundbeløb

Fradragsbeløb

133. Indtægtsgrundlaget, som det er opgjort efter § 28, stk. 1-4, anvendes ikke umiddelbart ved indtægtsreguleringen. Der foretages først et fradrag i indtægtsgrundlaget. Først efter fradraget bruges indtægtsgrundlaget ved indtægtsregulering af pensionsydelserne.

Om indtægtsreguleringen, se lovens § 31.

Fradragsbeløbet er forskelligt for gifte og for andre pensionister. Fradragsbeløbet ved beregning af grundbeløb udgør pr. 1. januar 1996 på årsbasis 131.300 kr. for gifte og 133.800 kr. for andre. Disse fradragsbeløb benyttes både ved beregning af grundbeløb til førtidspensionister og grundbeløb til folkepensionister.

Fradragsbeløbene reguleres en gang årligt pr. 1. januar, se lovens § 49.

"SAMSPILSLØSNINGEN" OG OMLÆGNINGER PÅ SKATTE- OG PENSIONSOMRÅDERNE

Samspilsløsningen m.m.

134. Folketinget vedtog i 1987 den såkaldte -samspilsløsning-, hvorefter aftrapningen af pensionsydelser, dvs. personlige tillæg, pensionstillæg og grundbeløb sker i forlængelse af hinanden, så alle ydelserne ikke bortfalder på en gang. Dette er opnået ved, at der er fastsat forskellige fradragsbeløb for personlige tillæg, pensionstillæg og grundbeløb.

Ved skatte- og pensionsomlægningen, der trådte i kraft den 1. januar 1994, skete der en skattemæssig ligestilling og pensionssatserne blev ændret. Samtidig blev fradragsbeløbet ved beregning af grundbeløb for enlige pensionister forhøjet år for år frem til 1. januar 1999, se § 4, stk. 5 i lov nr. 497 af 30. juni 1993.

I den samme periode bliver det særlige pensionstillæg til reelt enlige gradvist aftrappet, og det almindelige pensionstillæg til reelt enlige bliver tilsvarende forhøjet. Det betyder, at indtægtsreguleringen af det almindelige pensionstillæg gradvist sker over et længere indtægtsinterval.

Den løbende forhøjelse af fradragsbeløbet for beregning af grundbeløbet skal sikre, at grundbeløb og pensionstillæg til enlige ikke indtægtsreguleres inden for det samme indtægtsinterval.

Forhøjelsen af fradragsbeløbet ved beregning af grundbeløb til enlige udgør eksklusiv satsreguleringer:

  

 1. januar 1995  10.000 kr.  

 1. januar 1996  13.400 kr.  

 1. januar 1997  16.700 kr.  

 1. januar 1998  20.000 kr. og  

 1. januar 1999  21.600 kr.  

INDTÆGTSGRUNDLAG FOR PENSIONSTILLÆG OG PERSONLIGE TILLÆG EFTER § 29

Lovens § 29

Indtægtgrundlag

135. Indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillæg og personlige tillæg efter lovens § 17, stk. 1 og 2, opgøres på samme måde for både folke- og førtidspensionister. Hvis pensionisten er gift, opgøres indtægtsgrundlaget på baggrund af ægtefællernes samlede indtægter.

Indtægtsgrundlaget opgøres på samme måde som indtægtsgrundlaget for beregning af grundbeløb til førtidspensionister. Dvs. at indtægtsgrundlaget opgøres efter lovens § 28, stk. 1-4, se pkt. 121 ff.

Der skal dog ikke foretages fradrag i indtægtsgrundlaget for udbetalt ATP-pension efter lovens § 28, stk. 3, nr. 3. Reglerne om tillæg for fiktiv indtægt ved bortgivelse, se § 28, stk. 3, nr. 4, finder anvendelse for begge ægtefæller.

Særlig regel for opgørelse af indtægtsgrundlag for

beregning af pensionstillæg til en gift pensionist

"Særlig regel" for gift pensionist

136. Der gælder en særlig regel for opgørelse af indtægtsgrundlaget ved beregning af pensionstillæg for pensionister, der er gift med en person, der ikke modtager social pension, se lovens § 29, stk. 2.

Bestemte indtægtsarter

Indtægtsgrundlaget kan nedsættes, hvis ægtefællen har indtægter, der hidrører fra personligt arbejde, delpension, kontanthjælp, sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, efterløn, delefterløn eller overgangsydelse.

Det er alene disse indtægtsarter, der kan medføre nedsættelse af indtægtsgrundlaget efter lovens § 29, stk. 2. Ægtefællens indtægter fra privat pension og renteindtægter er derfor ikke omfattet af § 29, stk. 2, se SM P-7-95.

Opgørelse

Hvis ægtefællen har indtægter af den nævnte art, ses der ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget bort fra disse indtægter op til et loft på 10.000 kr. Overstiger ægtefællens indtægter af nævnte art herefter 135.000 kr., ses der bort fra den del af indtægten, der overstiger 135.000 kr. og indtil 170.000 kr. Den del af indtægten, der efter fradrag af 10.000 kr. overstiger 170.000 kr., indgår fuldt ud i indtægtsgrundlaget ved beregning af pensionstillæg.

Det er alene ægtefællens indtægt af de nævnte arter efter arbejdsmarkedsbidrag, der lægges til grund ved den særlige beregning efter § 29, stk. 2.

Der henvises til beregningseksempel 4, der viser et eksempel på opgørelse af indtægtsgrundlaget ved beregning af pensionstillæg for en pensionist, der er gift med en person, der ikke modtager social pension.

Særligt om beregning af social pension til en person, der er gift med en kontanthjælpsmodtager

137. Beregning af både kontanthjælp og pensionsydelse til et ægtepar, kan i visse tilfælde være afhængig af størrelsen af henholdsvis pensionsydelse til A og kontanthjælp til B.

I disse tilfælde beregnes hjælpen efter bistandslovens § 37 til B, som til en enlig, når ægtefællen modtager en selvstændig offentlig forsørgelsesydelse efter anden lovgivning.

I indtægtsgrundlaget for beregning af pensionsydelsen til pensionisten A, hvor begge ægtefællers samlede indtægtsgrundlag lægges til grund, indgår størrelsen af den kontanthjælp til ægtefællen B, der er beregnet efter bistandslovens § 37, som til en enlig.

Den herefter beregnede pension udbetales til pensionisten.

Efter bistandslovens § 38 foretages der fradrag i den beregnede kontanthjælp for de indtægter hos den ikke- kontanthjælpsberettigede ægtefælle A, der ligger ud over, hvad A uden indtægter kunne have fået udbetalt som enlig kontanthjælpsmodtager.

Den beregnede pension, der udbetales til pensionisten A, indgår således i den indtægt hos pensionisten, hvorefter der evt. skal foretages fradrag i kontanthjælpen til ægtefællen, B, se bistandslovens § 38.

Den herefter beregnede kontanthjælp, udbetales til kontanthjælpsmodtageren. Hvis den beregnede kontanthjælp, der kan udbetales til B, er mindre end den kontanthjælp, der indgik i indtægtsgrundlaget for beregning af pensionen, omregnes pensionen ikke på baggrund heraf.

Fradragsbeløb før nedsættelse af pensionstillæg

Fradragsbeløb (pensionstillæg)

138. Fradragsbeløbet i det opgjorte indtægtsgrundlag efter § 29, stk. 1 og 2, ved beregning af pensionstillæg udgør pr. 1. januar 1996 på årsbasis for gifte 85.600 kr. og for andre 42.800 kr.

Fradragsbeløb før nedsættelse af et tildelt personligt tillæg

Fradragsbeløb (personligt tillæg)

139. Fradragsbeløbet i det opgjorte indtægtsgrundlag efter § 29, stk. 1, ved beregning af et personligt tillæg tildelt efter lovens § 17, stk. 1 og 2, udgør pr. 1. januar 1996 på årsbasis for gifte 22.500 kr. og for andre 11.200 kr.

DEN FØRSTE PENSIONSBEREGNING

Lovens § 30

140. Den første pensionsberegning skal ske på grundlag af pensionistens forventede fremtidige indtægt. Opgørelsen foretages således, at de aktuelle indkomstforhold opregnes til helårsbasis.

Ved førstegangsberegning af pension vil der normalt være sket ændringer i indtægtsforholdene i forhold til seneste skattemæssige årsopgørelse. Den seneste skattemæssige årsopgørelse kan derfor ikke benyttes ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, idet den ikke er udtryk for pensionistens aktuelle indtægtsforhold og derfor ikke kan antages at give et reelt billede af pensionistens nuværende og kommende indtægter.

Den første pensionsberegning skal derfor ske på grundlag af et samlet skøn over den forventede fremtidige indkomst opgjort efter retningslinierne i lovens §§ 27-29.

For folkepensionister skal den første pensionsberegning af grundbeløb dog ske på grundlag af et skøn over den fremtidige indtægt ved personligt arbejde.

Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for forventet fremtidig indtægt anvendes de skatteregler, der gælder for det indkomstår, der normalt ville være lagt til grund for opgørelsen af indtægtsgrundlaget. Pr. 1. januar 1996 anvendes således skattereglerne gældende i 1994.

Med virkning for den årlige fastsættelse af pensionen pr. 1. januar 1997, sker pensionsberegningen ud fra de skatteregler, der er gældende på det tidspunkt, hvor pensionen modtages.

Valg af skatteordning

Efter virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2, skal den skattepligtige ved indgivelse af selvangivelse for et indkomstår tilkendegive, om reglerne vedrørende virksomhedsordningen skal anvendes for det pågældende indkomstår. Den skattepligtige kan omgøre sin beslutning om, hvorvidt virksomhedsordningen skal anvendes eller ej. Dette skal i givet fald ske inden udløbet af ligningsfristen i skattestyrelseslovens § 3, stk. 1, dvs. senest den 30. juni i det andet kalenderår efter udløbet af det pågældende indkomstår. Vælger den skattepligtige at anvende reglerne om virksomhedsordningen, skal reglerne anvendes for hele virksomheden i hele indkomståret.

Ved den første pensionsberegning og ved beregning af pension på grundlag af den forventede fremtidige indtægt skal der ved beregning til en selvstændig erhvervsdrivende, der bevarer sin virksomhed efter overgang til pension, tages udgangspunkt i forholdene i det seneste afsluttede indkomstår, med mindre pensionisten dokumenterer, at der vil ske ændringer med hensyn til tilslutningen til virksomhedsordningen for det kommende år. Det kan fx ske ved, at pensionisten får sin seneste skattemæssige årsopgørelse ændret som følge af, at pensionisten har omgjort sin beslutning vedrørende tilslutning til virksomhedsordningen - eller ved at lade sig forskudsregistrere som omfattet af virksomhedsordningen for det kommende år.

NEDSÆTTELSE AF PENSIONEN - INDTÆGTSREGULERINGEN

Lovens § 31

Grundbeløbet

141. Nedsættelsen af de pensionsydelser, der indtægtsreguleres, sker på forskellig måde, se lovens § 31.

Grundbeløbet nedsættes med 60 pct. af det indtægtsgrundlag, der er opgjort efter § 28 for førtidspensionister og efter det indtægtsgrundlag, der er opgjort efter § 27 for folkepensionister. Dvs. det opgjorte indtægtsgrundlag efter fradrag af fradragsbeløbet.

Pensionstillæg

Der henvises til beregningseksempel 5 om beregning af grundbeløb.

Pensionstillæg nedsættes med 30 pct. af det indtægtsgrundlag, der er opgjort efter § 29. Dvs. det opgjorte indtægtsgrundlag efter fradrag af fradragsbeløbet. Hvis pensionistens ægtefælle også har ret til pensionstillæg, nedsættes pensionstillægget dog med 15 pct. for hver ægtefælle.

Fra 1. januar 1995 til 1. januar 1999 overføres det indtægtsuafhængige særlige pensionstillæg gradvis til det almindelige indtægtsregulerede pensionstillæg til reelt enlige pensionister. Denne overførsel betyder, at det almindelige pensionstillæg til reelt enlige pensionister fra den 1. januar 1995 er højere end pensionstillægget til andre, se § 4, stk. 3 i lov nr. 497 af 30. juni 1993.

Forhøjelsen af pensionstillægget til reelt enlige pensionister får ingen konsekvenser for fastsættelsen af fradragsbeløbet ved beregning af pensionstillæg. Forhøjelserne af pensionstillægget vil derimod indebære, at indtægtsgrundlaget kan stige betragteligt år for år frem til 1999 før pensionstillægget er indtægtsreguleret helt bort.

Der henvises til beregningseksempel 4, der viser et eksempel på beregning af pensionstillæg til en gift pensionist.

Ægteskabstillæg

Ægteskabstillæg nedsættes i fortsættelse af pensionstillægget, se pkt. 253.

Personligt tillæg

Et tildelt personligt tillæg efter lovens § 17, stk. 1 og 2, udmåles efter pensionistens personlige tillægsprocent.

Den personlige tillægsprocent er 100, hvis pensionistens og en eventuel ægtefælles indtægtsgrundlag opgjort efter § 29, ikke overstiger fradragsbeløbet, se lovens § 29, stk. 4.

Hvis indtægtsgrundlaget overstiger fradragsbeløbet, nedsættes den personlige tillægsprocent med 1 procentpoint for hver 300 kr. for enlige og 600 kr. for gifte, som indtægtsgrundlaget overstiger fradragsbeløbene for henholdsvis enlige og gifte.

Personligt tillæg efter lovens § 17, stk. 3 og 4, indtægtsreguleres ikke.

Om tildeling af personligt tillæg henvises til kap. 2.

Indtægtopgørelsen ved beregning af

brøkpension

Brøkpension

142. Hvis en ansøger om social pension ikke har optjent ret til fuldt pension, men alene optjent ret til en brøkpension, beregnes pensionen på samme måde, som for andre. Nedsættelse af pensionen i forhold til bopælstiden sker som sidste led i beregningen, se lovens § 7.

Personligt tillæg efter lovens § 17, nedsættes ikke i forhold til bopælstiden.

SKEMATISK OVERSIGT OVER FREMGANGSMÅDEN VED OPGØRELSE AF INDTÆGTSGRUNDLAGET

143. I det følgende benyttes opgørelsen af indtægtsgrundlaget ved beregning af grundbeløb til førtidspensionister som eksempel. Indtægtsgrundlaget opgøres for hver ægtefælle for sig.

Indtægtsgrundlag for grundbeløb til førtidspensionister

1. Udgangspunktet er pensionistens personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst samt aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8a, stk. 2. Ved den årlige fastsættelse af pensionen tages der udgangspunkt i den seneste skattemæssige årsopgørelse.

Ved denne opgørelse tages der hensyn til skattelovgivningens regler om fremførsel af et evt. underskud til de følgende indkomstår, overførsel af underskud til ægtefælle samt modregning af aktieindkomst mellem ægtefæller.

2. I opgørelsen efter pkt. 1, sker der herefter fradrag og tillæg for:

  • a) Fradrag for social pension efter denne lov og fradrag for skattepligtig social pension, udbetalt efter lovgivningen i en EU-medlemsstat og beregnet efter forordning nr. 1408/71 eller efter lovgivningen i et land, med hvilket der er indgået overenskomst om samordning af pension.
  • b) Fradrag for sociale pensioner, nævnt i pkt. a, der ikke er skattepligtige her i landet, hvis de indgår i indtægtsgrundlaget.
  • c) Fradrag for løbende ægtefællepension udbetalt efter Lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
  • d) Fradrag for ophørsstøtte efter lov om ophørsstøtte til jordbrugere og lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere.
  • e) Tillæg for fiktiv indtægt af beløb, hvormed pensionisten har forringet sin økonomiske stilling ved bortgivelse eller lign.

3. Opgøres indtægtsgrundlaget på basis af den seneste skattemæssige årsopgørelse, opreguleres den personlige indkomst efter fradrag og tillæg nævnt i pkt. 2 a-2 d til en aktuel indkomst med de satsreguleringsprocenter, der gælder for det år, som årsopgørelsen vedrører, og det efterfølgende år. Fra 1. januar 1997 sker reguleringen på samme måde som ved forskudsregistreringen, se pkt. 126.

Såfremt slutresultatet af 1-3 ved beregning af grundbeløb til en gift pensionist er negativt, nulstilles beløbet og der sker ikke overførsel mellem ægtefællerne.

Det bemærkes, at ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for pensionstillæg og personligt tillæg overføres et evt. negativt beløb til den anden ægtefælle, da indtægtsgrundlaget i dette tilfælde opgøres på grundlag af ægtefællernes samlede indtægter.

4. Det opgjorte beløb nedrundes, se pkt. 132.

5. Dette beløb nedsættes herefter med fradragsbeløbet, se pkt. 133.

6. Grundbeløbet nedsættes med 60 pct. af indtægtsgrundlaget efter 5.

7. Det beregnede grundbeløb afrundes til nærmeste beløb, der er deleligt med 12, således at der kan udbetales et hele kronebeløb på månedsbasis.

MINIMUMSBELØB FOR UDBETALT PENSION

Lovens § 31, stk. 4

144. Pensionen udbetales ikke, hvis den bliver mindre end et minimumsbeløb, se lovens § 31, stk. 4.

Efter EU-reglerne, se artikel 48, stk. 1, i EF-forordning nr. 1408/71, har berettigede krav på at få udbetalt pension efter et års bopæl i Danmark, svarende til 1/40 af grundbeløbet. På basis heraf er minimumsbeløbet fastat til 1/40 af grundbeløbet, se lovens § 49, nr. 12.

Alle pensionsydelser bortset fra personlige tillæg medregnes i mindstebeløbet, se bekg. § 6, stk. 1.

Bistands- og plejetillæg udbetales, selv om pensionstillæg og grundbeløb er bortreguleret som følge af ekstraindtægter, se bekg. § 7.

Særligt pensionstillæg udbetales til reelt enlige, der er berettiget til folkepension, selv om grundbeløb og pensionstillæg er bortreguleret som følge af ekstraindtægter.

For førtidspensionister er det en betingelse for at modtage særligt pensionstillæg, at der udbetales førtidspension efter lovens § 13. Se § 4, stk. 2, i lov nr. 497 af 30. juni 1993 om ændring af lov om social pension.

Selv om en pension er bortreguleret, bevarer pensionisten retten til efter anmodning påny at få udbetalt pension, hvis en beregning på et senere tidspunkt berettiger til det. Den myndighed, der behandler anmodningen, skal således ikke træffe fornyet afgørelse om tilkendelse i sager, hvor pensionen har været bortreguleret på grund af indtægt.

Der henvises til beregningseksempel 6, der viser et eksempel på en pensionist med en beregnet pension under minimumsbeløbet efter lovens § 31, stk. 4.

TILLÆG TIL PENSIONISTER BOSIDDENDE I KOMMUNER MED HØJE

SKATTEPROCENTER

Lovens § 72 c

145. Som led i skatteomlægningen og bruttoficeringen af de sociale pensioner, som gennemførtes pr. 1. januar 1994, blev der indført et tillæg til reelt enlige pensionister, der er bosiddende i kommuner, hvor summen af kommune-, amts-og kirkeskatten udgør mindst 31,8 pct. Tillægget sikrer, at enlige pensionister i disse kommuner ikke får tab som følge af, at de efter 1. januar 1994 er skattepligtige i fuldt omfang. Med virkning fra 1. januar 1995 er personkredsen i § 72c udvidet, således at både enlige og gifte pensionister kan være berettiget til tillægget.

Tillægget udbetales som et engangsbeløb i tilknytning til pensionsudbetalingen for januar.

Tillægget udbetales til pensionister, der får udbetalt pension og som er bosiddende i kommunen den 1. januar i det pågældende år. Det gælder også selv om pensionisten er skattepligtig i en anden kommune. Personer, der får ret til pension med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar eller tidligere, har dog også ret til dette tillæg, hvis de øvrige betingelser i øvrigt er opfyldt.

Tillægget udbetales uafhængigt af pensionistens indtægtsforhold.

Tillægget udgør 59 kr. for reelt enlige og 34 kr. for andre for hver 0,1 procentpoint, som summen af de nævnte skatteprocenter efter afrunding til en decimal overstiger 31,8 pct. Tillægget afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med 50.

Tillæg udbetales ikke, hvis det før oprunding udgør mindre end 250 kr. for reelt enlige og 150 kr. for andre.

De nævnte beløbsstørrelser satsreguleres ikke.

I beregningseksempel 7 er vist en beregning af tillæg til enlige pensionister i kommuner med høje skatteprocenter.

AFSKAFFELSE AF REGLERNE I SKATTELOVGIVNINGEN VEDRØRENDE FORHØJET PERSONFRADRAG TIL PENSIONISTER OG NEDSLAG I SKATTEANSÆTTELSEN FOR PERSONER, DER ER FYLDT 67 ÅR

Nedslag i skatteansættelsen

146. Som led i skatteomlægningen, der trådte i kraft 1. januar 1994, er der sket en skattemæssig ligestilling af pensionister med andre skatteydere. Som konsekvens heraf er personskattelovens regler om forhøjet personfradrag til personer, der er fyldt 67 år eller som modtager eller får forskud på førtidspension, afskaffet. Dette betyder bl.a., at reelt enlige penionister uden supplerende indtægter fra indkomståret 1994 ikke længere er fritaget for skattebetaling.

Ligeledes fra indkomståret 1994 er lov om nedslag i skatteansættelsen for renteindtægter m.v. ophævet. Der sker således ikke længere nedslag i den skattepligtige indkomst for personer, der er fyldt 67 år, for renteindtægter og løbende pensionsudbetalinger. I en overgangsbestemmelse er det dog fastsat, at personer, der i indkomståret 1993 var berettiget til nedslag for renteindtægter m.v., fortsat var berettiget til rentenedslag i 1994 og følgende år. For indkomståret 1994 udgør rentenedslaget samme beløb, som den pågældende har fået beregnet for 1993.

For indkomståret 1995 udgør rentenedslaget det for indkomståret 1993 beregnede beløb nedsat med 700 kr., for indkomståret 1996 nævnte beløb nedsat med 1.400 kr., for indkomståret 1997 nævnte beløb nedsat med 2.100 kr., og for indkomståret 1998 det for indkomståret 1993 beregnede beløb nedsat med 2.800 kr. For indkomståret 1999 og efterfølgende indkomstår indrømmes der ikke nedslag for renteindtægter.

-------------------------------------------------------------------

EKSEMPLER

Eksempel 1

Indtægtsgrundlag ved opgørelse af grundbeløb til

førtidspensionister (lønmodtager):

  

 -------------------------------------------------------------------  

 Kr.               Ægtefælle 1   Ægtefælle 2   Ægtefællerne i alt  

 -------------------------------------------------------------------  

 Arbejdsindtægt         10.000        75.000               85.000  

 Pensionsbidrag         12.000             0               12.000  

 Renteindtægter          6.000             0                6.000  

 Renteudgifter               0        -5.000               -5.000  

 Aktieindkomst          -2.000         6.000                4.000  

 SKATTEGRUNDLAG:  

 Personlig indkomst     -2.000        75.000               73.000  

 Kapitalindkomst         6.000        -5.000                1.000  

 Aktieindkomst          -2.000         6.000                4.000  

 INDTÆGTSGRUNDLAG:  

 Personlig indkomst  

 -efter udligning  

 mellem ægtefællerne         0        73.000  

 Kapitalindkomst         1.000             0  

 Aktieindkomst               0         4.000  

 -----------------------------------------------------------------  

 INDTÆGTSGRUNDLAG I ALT  1.000        77.000  

 -----------------------------------------------------------------  

Eksempel 2

Indtægtsgrundlag ved opgørelse af grundbeløb til en enlig førtidspensionist med indtægt fra egen

virksomhed:

  

 Forhold vedrørende virksomheden:  

 Egenkapital (virksomhedsskattelovens §§ 7-9)      100.000 kr.  

 Omsætning                                          85.000 kr.  

 - Renteudgifter                                     9.000 kr.  

 - Udgifter forbundet med erhvervelse af indkomst   15.000 kr.  

                                                    ----------  

 Overskud                                           61.000 kr.  

 a) Almindelig skatteberegning  

 Personlig indkomst:  

 Omsætning                                          85.000 kr.  

 - Udgifter forbundet med erhvervelse af indkomst   15.000 kr.  

 - Arbejdsmarkedsbidrag (7% af 70.000 kr.)           4.900 kr.  

                                                    ----------  

 Personlig indkomst                                 65.100 kr.  

 Kapitalindkomst:  

 - Renteudgifter                                     9.000 kr.  

 Kapitalindkomst                                    -9.000 kr.  

 Indtægtsgrundlag til beregning af grundbeløb:  

 Personlig indkomst                                 65.100 kr.  

 Positiv kapitalindkomst                                 0 kr.  

                                                    ----------  

 Indtægtsgrundlag                                   65.100 kr.  

 b) Pensionisten er omfattet af kapitalafkastordningen  

 Personlig indkomst:  

 Omsætning                                          85.000 kr.  

 - Udgifter forbundet med erhvervelse af indkomst   15.000 kr.  

 - Kapitalafkast (afkastsats 10%)                   10.000 kr.  

 - Arbejdsmarkedsbidrag (7% af 60.000)               4.200 kr.  

                                                    ----------  

 Personlig indkomst                                 55.800 kr.  

 Kapitalindkomst:  

 Kapitalafkast (afkastsats 10%)                     10.000 kr.  

 - Renteudgifter                                     9.000 kr.  

                                                    ----------  

 Kapitalindkomst                                     1.000 kr.  

 Indtægtsgrundlag til beregning af grundbeløb:  

 Personlig indkomst                                 55.800 kr.  

 Positiv kapitalindkomst                             1.000 kr.  

                                                    ----------  

 Indtægtsgrundlag                                   56.800 kr.  

 c) Pensionisten er omfattet af virksomhedsordningen  

 Personlig indkomst:  

 Overskud overført til personlig beskatning         61.000 kr.  

 - Kapitalafkast (afkastsats 10%)                   10.000 kr.  

 - Arbejdsmarkedsbidrag (7% af 51.000)               3.570 kr.  

                                                    ----------  

 Personlig indkomst                                 47.430 kr.  

 Kapitalindkomst:  

 Kapitalafkast (afkastsats 10%)                     10.000 kr.  

                                                    ----------  

 Kapitalindkomst                                    10.000 kr.  

 Indtægtsgrundlag til beregning af grundbeløb:  

 Personlig indkomst                                 47.430 kr.  

 Positiv kapitalindkomst                            10.000 kr.  

                                                    ----------  

 Indtægtsgrundlag                                   57.430 kr.  

Indtægtsgrundlaget ved beregning af pensionstillæg og personlige tillæg opgøres på samme måde, dog med de ændringer, der fremgår af lovens § 29.

Eksempel 3

Indtægtsgrundlag ved beregning af grundbeløb til

enlig folkepensionist

Grundbeløbet til folkepensionister reguleres alene på grundlag af indkomster ved personligt arbejde.

  • a) Indtægt fra lønnet arbejde
      
    
     Personlig indkomst:  
    
     Lønindkomst                                       120.000 kr.  
    
     Arbejdsmarkedsbidrag                                8.400 kr.  
    
                                                       -----------  
    
     Personlig indkomst                                111.600 kr.  
    
     Kapital indkomst:  
    
     Renteindtægter                                     10.000 kr.  
    
     - Renteudgifter                                     4.000 kr.  
    
                                                        ----------  
    
     Kapital indkomst                                    6.000 kr.  
    
     Indtægtsgrundlag:  
    
     Personlig indkomst                                111.600 kr.  
    
    
  • b) Indtægt fra egen virksomhed

Under forudsætning af, at folkepensionisten selv bidrager væsentligt til virksomhedens drift, indgår alene den personlige indkomst, som er forbundet med personligt arbejde, i indkomstgrundlaget ved beregning af grundbeløb til folkepensionister. Indtægtsgrundlaget afhænger af, hvilken skatteordning virksomheden behandles efter. Med udgangspunkt i virksomheden i eksempel 2 bliver indtægtsgrundlagene:

Almindelig skatteberegning 65.100 kr.

Pensionisten er omfattet af kapitalafkastordningen 55.800 kr.

Pensionisten er omfattet af virksomhedsordningen 47.430 kr.

Eksempel 4

Opgørelse af indtægtsgrundlag for beregning af

pensionstillæg til pensionist gift med ikke-pensionist

  

 -------------------------------------------------------------------  

 Kr.                 Ægtefælle 1    Ægtefælle 2   Ægtefællerne i alt  

                     (pensionist)   (lønmodtager)  

 -------------------------------------------------------------------  

 Personlig indkomst:  

 -------------------------------------------------------------------  

 Arbejdsindtægt 1)         5.000        150.000            155.000  

 Privat pensionsydelse     3.000              -              3.000  

 Personlig indkomst i alt  8.000        150.000            158.000  

 -------------------------------------------------------------------  

 Kapitalindkomst:  

 Renteindtægter                -          5.500              5.500  

 -------------------------------------------------------------------  

 Indtægtsgrundlag for  

 beregning af pensions-  

 tillæg inden fradrag  

 som følge af ægtefælles  

 arbejdsindtægt            8.000        155.500            163.500  

 ------------------------------------------------------------------  

 Fradrag som følge af  

 ægtefælles arbejdsindtægt     -         15.000 2)          15.000  

 ------------------------------------------------------------------  

 INDTÆGTSGRUNDLAG          8.000        140.500            148.500  

 -------------------------------------------------------------------  

  • 1) Efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag.
  • 2) Først ses bort fra de første 10.000 kr. af ægtefællens arbejdsindtægt. Dernæst ses der bort fra den del, der herefter overstiger 135.000 kr., d.v.s. 5.000 kr. (140.000-135.000). I alt ses der således bort fra 15.000 kr. af ægtefællens arbejdsindtægt ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget.

Indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillægget udgør i alt 148.500 kr. Fradragsbeløbet ved beregning af pensionstillæg til gifte pensionister udgør 85.600 kr. (1996-sats).

Det fulde pensionstillæg til en gift pensionist udgør 20.016 kr. årligt (1996-sats). I dette tilfælde nedsættes pensionstillægget med 18.870 kr. Det svarer til 30 pct. af den del indtægtsgrundlaget, der overstiger fradragsbeløbet, d.v.s. 30 pct. af (148.500-85.600).

Pensionstillægget udgør herefter 1.146 kr. årligt (20.016- 18.870). Dette beløb afrundes til 1.152 kr., svarende til 96 kr. pr. måned.

Eksempel 5

Beregning af grundbeløb til førtidspensionist

En enlig førtidspensionist har et opgjort indtægtsgrundlag på 150.300 kr. Fradragsbeløbet gældende pr. 1. januar 1996 udgør 133.800 kr., så nedsættelsen af grundbeløbet skal beregnes på basis af en indtægt på 16.500 kr. Nedsættelsen beregnes som 60 pct. x 16.500 kr. = 9.900 kr. Grundbeløbet udgør efter nedsættelsen således 45.576 kr. (1996-sats) minius 9.900 = 35.676 kr. eller 2.973 kr. månedlig.

Berettiger bopælstiden kun til 17/40 af fuld pension, reduceres den beregnede pension til 17/40, dvs. i dette tilfælde skal grundbeløbet udbetales med 17/40 x 35.676 = 15.162,30 - hvilket afrundes til 15.168 kr. eller 1.264 kr. månedlig.

Eksempel 6

Pensionist med beregnet pension under minimumsbeløbet efter § 31, stk. 4

En enlig pensionist med almindelig førtidspension har et opgjort indtægtsgrundlag på 208.100 kr. Fradragsbeløbet ved beregning af grundbeløb udgør 133.800 kr. Pensionen skal således beregnes på basis af en indtægt på 74.300 kr. Nedsættelsen beregnes som 60 pct. x 74.300 kr. = 44.580 kr. Grundbeløbet udgør således 45.576 (1996-sats) - 44.580 = 996 kr. Pensionen udbetales ikke, fordi det beregnede grundbeløb er under 1/40 af grundbeløbet, dvs. under 1.139 kr.

Eksempel 7

Beregning af tillæg til reelt enlig bosiddende i

kommune med høj skatteprocent

I X-købing kommune gælder en samlet kommune-, amts- og kirkeskat på 32,25 pct. Den samlede kommunale skatteprocent afrundes til en decimal, dvs. 32,3 pct. Da skatteprocenten således overstiger 31,8 pct. beregnes herefter et tillæg på 59 kr. for hver 0,1 procentpoint, som den samlede skatteprocent overstiger 31,8. Dvs. 5 x 59 kr. = 295 kr. Tillægget oprundes derefter til nærmeste beløb, der er deleligt med 50, dvs. 300 kr. Tillægget på 300 kr. kommer til udbetaling som et engangsbeløb i forbindelse med januar-pensionsudbetalingen.

- - - - -

KAPITEL 5

UDBETALING M.V.

Lovens §§ 33-38

§ 33. Pension udbetales månedsvis forud fra den 1. i måneden efter, at der er ansøgt om pension, og at lovens betingelser er opfyldt.

Stk. 2. Pension tilkendt efter §§ 14, 16 og 18 udbetales med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er truffet afgørelse om pension, dog senest med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet 3 måneder fra ansøgningstidspunktet. Pensionen, jf. 1. pkt., udbetales tidligst fra den 1. i måneden, efter at betingelserne for tilkendelse af pension efter §§ 14, 16 og 18 er opfyldt.

Stk. 3. Personligt tillæg efter § 17 kan tidligst udbetales med virkning fra det tidspunkt, hvor pensionen efter §§ 12, 14 og 16 er tilkendt.

Stk. 4. Alderen på ansøgningstidspunktet er afgørende for, hvilken pension der kan tilkendes. Er de øvrige betingelser for tilkendelse først opfyldt på et senere tidspunkt, er det alderen på dette tidspunkt, der er afgørende for, hvilken pension der kan tilkendes.

§ 33 a. For personer, der modtager førtidspension efter § 14, jf. § 13, kan der efter modtagerens ønske indbetales ATP-bidrag, jf. § 2 b, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. ATP-bidraget udgør det i § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsatte bidrag, jf. dog stk. 3

Stk. 2. Der kan ikke indbetales ATP-bidrag, hvis pensionen, jf. stk. 1, månedsvis udgør mindre end 1.000 kr.

Stk. 3. Modtageren af førtidspension betaler halvdelen af ATP- bidraget, mens den anden halvdel betales af kommunen. Hver bidragsandel for en måned nedrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 4. ATP-bidraget fra modtageren af førtidspension indeholdes månedsvis ved udbetalingen af førtidspension.

Stk. 5. Staten afholder kommunens udgifter til ATP-bidrag efter denne lov.

Stk. 6. De nærmere regler om bidragsbetaling efter stk. 1-4, herunder betingelser for ophør af bidragsbetaling, fastsættes af socialministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 34. Hvis pensionen ikke har været udbetalt under ophold på institution m.v., jf. § 46, genoptages udbetalingen med virkning fra udskrivningsdagen.

§ 35. Forskud på pension efter § 14, stk. 1 og 2, udbetales, hvis det skønnes sandsynligt, at ansøgeren får tilkendt pension. Forskud udbetales inden for de beløb, som pensionen forventes at udgøre. Forskud kan tidligst udbetales fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet 3 måneder fra ansøgningstidspunktet.

Stk. 2. Hvis ansøgeren ikke får ret til pension eller til en pension så stor som det udbetalte forskud, konteres beløbet eller det overskydende beløb som hjælp uden tilbagebetalingspligt efter bistandsloven. Beløbet kan dog kræves tilbagebetalt, hvis ansøgeren har givet åbenbart urigtige oplysninger om sine økonomiske og personlige forhold.

§ 36. Hvis kommunalbestyrelsen skønner, at en pensionist ikke kan administrere pensionen, afgør kommunalbestyrelsen, på hvilken måde pensionen skal udbetales. Kommunalbestyrelsen kan rejse sag om, at pensionisten umyndiggøres.

§ 37. Personer, der har ret til førtidspension eller invaliditetsydelse, overgår uden ansøgning fra den 1. i måneden efter det fyldte 67. år til at modtage folkepension. Personer, der ved overgangen modtog bistands- eller plejetillæg, bevarer disse tillæg.

§ 38. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om udbetaling af pension, herunder om størrelsen af personligt tillæg.

- - - - -

UDBETALINGSTIDSPUNKT

Lovens § 33 og § 34

Hovedregel

147. Som hovedregel udbetales pension fra den 1. i måneden efter ansøgningens indgivelse, dog tidligst fra den 1. i måneden efter, at lovens betingelser er opfyldt. Dette gælder også i forbindelse med forhøjelse af en allerede tilkendt pension, se nedenfor.

Pensionen skal udbetales forud således, at beløbet for en måned er til pensionistens disposition senest den sidste bankdag før den pågældende måneds påbegyndelse, se § 16 i cirkulæret.

Førtidspension m.v.

Pension tilkendt efter §§ 14, 16 og 18 udbetales med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er truffet afgørelse om pension, hvis betingelserne for tilkendelse af pension i øvrigt er opfyldt på dette tidspunkt.

Hvis der ikke er truffet afgørelse om pension efter, at der er forløbet 3 måneder fra ansøgningstidspunktet, udbetales pensionen dog med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet 3 måneder fra ansøgningstidspunktet, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt på dette tidspunkt.

Retten til pension opstår ved afgørelsen om tilkendelse af pension. Pensionen udbetales med virkning for den 1. i måneden herefter. Hvis der ikke er truffet afgørelse efter 3 måneder fra ansøgningstidspunktet, udbetales pensionen også med virkning fra den 1. i måneden efter afgørelsestidspunktet. Udbetaling sker i så fald med tilbagevirkende kraft fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet 3 måneder fra ansøgningstidspunktet, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt på dette tidspunkt.

Folkepension

Folkepension udbetales fra den 1. i måneden efter, at der er ansøgt om pension, og lovens betingelser i øvrigt er opfyldt.

Personligt tillæg

Der kan ikke udbetales personligt tillæg for en periode, der ligger forud for det tidspunkt, hvorfra pensionen er tilkendt. Der kan dog fortsat, sammen med udbetaling af forskud på mellemste og højeste førtidspension, udbetales forskud på personligt tillæg, se pkt. 153.

Overgangsregel

148. §§ 33 og 35 i loven, som var gældende før den 1. januar 1996, finder fortsat anvendelse i sager, hvori der er indgivet ansøgning om pension før denne dato, og som afgøres den 1. januar 1996 eller senere.

Efter de før 1. januar 1995 gældende regler i §§ 33 og 35 udbetales almindelig førtidspension efter lovens § 14, stk. 3 tidligst fra den 1. i måneden efter, at der er truffet afgørelse om pension.

Mellemste og højeste førtidspension vil efter overgangsreglerne kunne udbetales fra den 1. i måneden efter, at der er ansøgt om førtidspension, og at lovens betingelser er opfyldt.

Reglerne i øvrigt

149. Det er alderen på ansøgningstidspunktet, der er afgørende for, om der tilkendes almindelig eller forhøjet almindelig førtidspension forudsat, at lovens betingelser for tilkendelse af pension i øvrigt er opfyldt på dette tidspunkt. Såfremt de øvrige betingelser for tilkendelse først er opfyldt på et senere tidspunkt, er det alderen på dette tidspunkt, der er afgørende for, hvilken pension der kan tilkendes, se pkt. 37.

Reglen om udbetaling fra den 1. i måneden betyder, at pension som hovedregel skal beregnes og udbetales for hele måneder. Det gælder både, når en person første gang bliver berettiget til pension, og ved overgang fra en pensionsform til en anden.

I forbindelse med udskrivning fra institution m.v. kan pensionsudbetalingen genoptages med virkning fra udskrivningsdagen, se lovens § 34 og pkt. 194.

Omregning

Omregning af pensionen i løbet af året ved ændringer i pensionistens økonomiske eller personlige forhold skal ske fra den 1. i måneden, efter at ændringen er sket, og forvaltningen er blevet gjort opmærksom herpå, se i øvrigt pkt. 163.

Disposition

150. Pensionen skal udbetales forud således, at beløbet for en måned er til pensionistens disposition senest den sidste bankdag før den pågældende måneds påbegyndelse. Dispositionsdatoen skal meddeles pensionisten og pengeinstituttet, se § 16 i cirkulæret.

En sådan meddelelse om dispositionsdatoen har bl.a. betydning for mulighederne for at tilbageføre beløbet, hvis pensionisten dør inden den 1. i den følgende måned, se nedenfor pkt. 176 og cirk. §§ 26 og 27

Udbetalingsmåde

Frivillig ATP

151. Der er ikke fastsat regler for, på hvilken måde pensionen skal udbetales. Det er derfor de enkelte kommuner, der afgør, om pensionen skal udbetales kontant, ved check, overførsel til konto i pengeinstitut eller på anden måde. Det forudsættes dog, at der tages størst muligt hensyn til den enkelte ydelsesmodtager, ligesom det må forudsættes, at borgerne stilles lige overfor de udbetalingsmåder, kommunen anvender.

INDBETALING AF ATP-BIDRAG

Lovens § 33a

152. Ved lov nr. 1057 af 20. december 1995 er der indført mulighed for, at personer, der modtager førtidspension efter lovens § 14, efter eget ønske kan indbetale ATP-bidrag. Bidraget svarer til det normale bidrag for en fuldtidsbeskæftiget lønmodtager (pr. 1. januar 1996: 2.682,90 kr.). Modtageren af førtidspension skal i givet fald selv betale halvdelen af bidraget, mens den anden halvdel betales af kommunen. Kommunens udgift refunderes af staten. Førtidspensionistens bidrag indeholdes månedsvis ved udbetaling af førtidspension.

Der kan ikke indbetales ATP-bidrag, hvis den månedlige førtidspension udgør mindre end 1.000 kr.

Socialministeren og Arbejdsministeren vil i løbet af 1996 fastsætte nærmere regler om bidragspligt, bidragsbetaling, herunder betingelser for ophør af bidragsbetaling.

Loven træder i kraft den 1. januar 1997

FORSKUD PÅ PENSION

Lovens § 35

153. Der kan ikke udbetales forskud på forhøjet/almindelig førtidspension og på invaliditetsydelse.

Hvornår

Forskud på andre typer førtidspension kan udbetales, hvis kommunalbestyrelsen skønner det sandsynligt, at ansøgeren får tilkendt pension.

Forskud kan dog tidligst udbetales fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet 3 måneder fra ansøgningstidspunktet, se lovens § 35, stk. 1.

Lovens § 35, som den var gældende før den 1. januar 1996, finder dog fortsat anvendelse i sager, hvori der er indgivet ansøgning om pension før denne dato, og som afgøres den 1. januar 1996 eller senere.

Betingelser

Der vil som regel kunne udbetales forskud, når kommunens indstilling til nævnet lyder på tilkendelse af pension. Selv om der endnu ikke foreligger indstilling fra kommunen, kan der være grundlag for at udbetale forskud. Dette må dog forudsætte, at kommunen skønner det sandsynligt, at ansøgeren får tilkendt mellemste eller højeste førtidspension. I undtagelsestilfælde kan det være berettiget at afvise forskud, selv om der foreligger en positiv indstilling til nævnet.

Hvis revaliderings- og pensionsnævnet giver afslag på ansøgningen, kan der normalt ikke udbetales forskud under en eventuel ankesags behandling i Den Sociale Ankestyrelse, idet der ikke længere kan siges at være sandsynlighed for, at pågældende får tilkendt mellemeste eller højeste pension.

Ansøgere skal oplyses om muligheden for at få udbetalt forskud på pension, se cirk. § 17.

Skat, oplysning

Kommunalbestyrelsen bør henlede ansøgerens opmærksomhed på de skattemæssige forhold ved henholdsvis tildeling og afslag på social pension. Det vil eventuelt være hensigtsmæssigt at henvise ansøgeren til skatteforvaltningen med henblik på en nærmere orientering.

Beløb

Forskud skal normalt udbetales med de beløb, som ville gælde for den forventede pension, beregnet efter reglerne for indtægtsregulering m.v., se bekg. § 4, stk. 1.

Hvilke ydelser

Forskud kan udbetales både på pension og på eventuelle tillæg, herunder bistands- eller plejetillæg og personlige tillæg. Der kan dog ikke udbetales forskud på forhøjet/almindelige førtidspension og invaliditetsydelse. Hvis der på samme tid søges invaliditetsydelse og bistands- eller plejetillæg, vil det ikke blot være udelukket at give forskud på invaliditetsydelse, men der vil heller ikke kunne gives forskud på tillægget, se bekg. § 4, stk. 2.

Forskud på pension giver ikke ret til forskud på børnetilskud. En eventuel nødvendig hjælp til dækning af udgifter ved børns forsørgelse må derfor afholdes som forskud på personligt tillæg med tilbagebetalingspligt.

Foreløbig

Forskud på pension er en foreløbig pensionsudbetaling, der bliver endelig, hvis forskudsmodtageren får ret til den pensionsydelse, der er udbetalt forskud på. Forskudsbeløbet afkortes i det pensionstilgodehavende, modtageren har for ansøgningsperioden. Hvis der tilkendes en pension, der svarer til det udbetalte forskud, udbetales forskuddet som endelig udbetaling af pension.

Fradrag

Forskud på pension er en foreløbig udbetaling af den pension, som modtageren forventes at have krav på for ansøgningsperioden som helhed bortset fra de første 3 måneder. Forskuddet kan derfor uanset tidspunktet for påbegyndelsen af udbetalingen af forskuddet fratrækkes i den pension eller de tillæg, modtageren har krav på for ansøgningsperioden. Forskud på højeste pension udbetalt i en kortere del af ansøgningsperioden kan således fratrækkes i modtagerens krav på mellemste førtidspension for hele ansøgningsperioden.

Oplysning

Kommunen bør oplyse ansøgeren om, at forskud er en foreløbig udbetaling, og at det vil kunne forekomme, at der ved den endelige tilkendelse skal ske afkortning for udbetalt forskud, hvis tilkendelsen ikke svarer til kommunens indstilling.

Tilbagebetaling

Den endelige tilkendelse kan dog normalt ikke bevirke, at ansøgeren skal tilbagebetale allerede udbetalte beløb.

Hvis der ikke tilkendes pension for ansøgningsperioden med et beløb, der svarer til det udbetalte forskud, skal der efter bestemmelsen i lovens § 35, stk. 2 kun ske tilbagebetaling, hvis modtageren har givet åbenbart urigtige oplysninger om sine forhold.

Omkontering

Hvis der gives afslag på pension, eller ansøger ikke får ret til en pension så stor, som det udbetalte forskud, og der ikke foreligger svig hos forskudsmodtageren, omkonteres forskuddet eller det for meget udbetalte forskud til hjælp ydet efter bistandsloven, se lovens § 35, stk. 2.

Lovens § 35, stk. 2 er alene en konteringsbestemmelse og ikke en bestemmelse, der siger noget om, hvordan ydelsen beregnes eller beskattes. Omkonteringen skal foretages uafhængigt af, om den pågældende i den periode, der er udbetalt forskud på pension for, har opfyldt betingelserne for at modtage kontanthjælp.

Pensionslovgivningens bestemmelser er afgørende for, hvilke ydelser modtageren har ret til, og det er skattelovgivningens bestemmelser, der er afgørende for, hvorledes ydelserne behandles skattemæssigt.

Den kontanthjælpskonto, som ydelserne konteres under, har ingen betydning for, om ydelserne er skattepligtig eller ej. En ydelse, der ikke er skattepligtig efter bestemmelserne i pensionsloven og skattelovgivningen, bliver ikke skattepligtig, blot fordi den konteres under kontoen for kontanthjælp efter bistandsloven.

Udgifter til forskud på pension kan ikke anmeldes til statsrefusion.

Om fyldestgørelse af krav i anledning af udbetaling af ydelser efter bistandsloven og efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel i tilgodehavende pension henvises til pkt. 195.

Forlængelse af perioden for udbetaling af

sygedagpenge

Sygedagpenge

154. I følge lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel ophører udbetalingen af sygedagpenge som udgangspunkt, når der er udbetalt sygedagpenge for mere end 52 uger i de foreudgående 18 kalendermåneder, og der ikke er udsigt til revalidering eller tilbagevenden til arbejdsmarkedet inden for en nærmere angivet periode.

Som en undtagelse herfra gælder, at sygedagpengeudbetalingen vil kunne fortsætte efter varighedsbegrænsningens indtræden, indtil det tidspunkt, hvor der kan udbetales førtidspension eller forskud på pension efter loven. Hvis 1. instansen (kommunen/revaliderings- og pensionsnævnet) giver afslag på ansøgningen om førtidspension, standses dagpengene - også selv om afgørelsen ankes - medmindre betingelserne for at forlænge dagpengeudbetalingen efter de andre muligheder for forlængelse er opfyldt.

Det bemærkes, at der ikke kan ske forlængelse af sygedagpengene, hvis disse kan standses efter andre bestemmelser i dagpengeloven, f.eks. §§ 5 eller 8.

Denne regel trådte i kraft den 1. januar 1996 og finder anvendelse på personer, der på denne dato modtog eller senere vil modtage sygedagpenge, og som enten ved lovens ikrafttræden havde indgivet ansøgning om førtidspension, eller ved lovens ikrafttræden ansøger herom.

Meddelelse om tjenestemandspension

Cirk. § 12, stk. 2 og 3

Tjenestemandspension

155. Af hensyn til den individuelle beregning af tjenestemandspensionen skal kommunalbestyrelsen give meddelelse til de myndigheder, der udbetaler tjenestemandspension, om udbetaling af folkepension i tilfælde, hvor pensionisten modtager tjenestemandspension eller tjenestemandspensionslignende ydelse.

ADMINISTRATION AF PENSION

Lovens § 36

156. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, på hvilken måde pensionen skal udbetales, hvis kommunalbestyrelsen skønner, at en pensionist ikke kan administrere pensionen, se lovens § 36.

Administrationsaftaler (uden for lovens § 36)

Hvornår

157. I de tilfælde, hvor pensionisten er i stand til at handle fornuftsmæssigt og selv kan foretage de nødvendige valg, men alligevel af forskellige årsager ikke mener sig i stand til eller kan klare de praktiske opgaver, der er forbundet med at varetage de økonomiske dispositioner som fx at hæve penge, betale regninger m.v., kan pensionisten indgå en aftale om at overlade disse opgaver til andre.

I disse tilfælde er der ikke grundlag for at anvende lovens § 36.

Indhold

Der kan være behov for, at pensionisten i en administrationsaftale angiver, hvordan der nærmere skal handles. Det kan fx være tilfældet, hvor der er behov for at etablere nogle nærmere retningslinier for et samarbejde mellem pensionisten, de pårørende, hjemmeplejen, medarbejdere i en institution og/eller forvaltningen. Der kan især være behov for en egentlig aftale i situationer, hvor der måtte være forskellige opfattelser af hvilken indsats, der bedst imødekommer den enkelte pensionists behov og ønsker. I en administrationsaftale kan pensionisten fx tilkendegive:

- hvem der har kompetence til at træffe de nødvendige beslutninger

- hvilke beløb der skal betales

- hvilke af de valgfri ydelser, pensionisten ønsker at tilmelde sig

- hvilken betalingsform, der skal anvendes

- hvem der skal føre regnskab og

- hvordan eventuelle kontanter skal opbevares.

Aftalen bør i overensstemmelse med pensionistens ønsker og behov udformes med henblik på en praktisk tilrettelæggelse af betalingerne.

Opfølgning

Det forudsættes i øvrigt, at kommunalbestyrelsen eller amtsrådet løbende er opmærksom på, om den indgåede administrationsaftale i tilstrækkelig grad imødekommer den enkelte pensionists behov for bistand.

Retningslinier

Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet kan udarbejde nærmere retningslinier om udformningen af administrationsaftaler til brug for hjemmeplejen, medarbejdere i plejehjem m.v. efter lokale ønsker og behov.

Administration af pension efter lovens § 36

Kompetence

158. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, på hvilken måde pensionen skal udbetales, se lovens § 36. Efter almindelige delegationsprincipper har kommunalbestyrelsen imidlertid mulighed for at overlade sin beføjelse til at træffe afgørelse om administration til de kommunale institutioner. Derimod kan kommunalbestyrelsen ikke delegere sin kompetence til de selvejende og amtskommunale institutioner. Er der behov for at træffe beslutning om administration for en beboer i en selvejende/amtskommunal institution, forudsætter det derfor, at den selvejende institution/amtsrådet indsender en begrundet indstilling til kommunalbestyrelsen i den kommune, der udbetaler pensionen. Indstillingen kan evt. indeholde et budget over, hvad pengene skal anvendes til. I disse tilfælde vil kommunalbestyrelsen derfor fortsat være ansvarlig for administrationen af pensionistens midler.

Kommunalbestyrelsens afgørelse om administration kan indbringes for det sociale ankenævn.

Hvornår

Afgørelse kan træffes, hvis pensionisten ikke er umyndiggjort eller under nogen anden form for værgemål, men hvor det skønnes, at pensionisten ikke er i stand til at administrere pensionen efter dens formål. Det forudsættes, at der i det konkrete tilfælde ikke er behov for en værge, se pkt. 159.

Forhold til frivillig aftale

En kommune er ikke afskåret fra at træffe beslutning om administration efter § 36, når lovens betingelser er opfyldt, selv om der foreligger en frivillig aftale med pensionisten herom, se SM P-30-95.

Varsomhed

Bestemmelsen bør administreres med varsomhed, og der bør tages vidtgående hensyn til den enkelte pensionists ønsker og behov. Det er fx ikke tilstrækkeligt, at pensionisten har en psykisk lidelse, hvis denne ikke giver sig udslag i, at pågældende er ude af stand til at administrere sin økonomi.

Forvaltningslov

Beslutning om administration er en afgørelse. Sagsbehandlingen skal derfor foregå i overensstemmelse med forvaltningslovens regler, herunder reglerne om begrundelse for den trufne afgørelse.

----------------------------------------------------------------

Eksempler

I praksis er bestemmelsen blevet anvendt i forbindelse med konstatering af fx gentagne tilfælde af -uforsvarlig økonomi-, manglende betaling af vigtige faste udgifter eller konstante ansøgninger om a-conto udbetaling. Hvis muligheden for at indgå en aftale ikke er til stede, kan bestemmelsen anvendes i tilfælde, hvor pensionisten ikke magter at administrere pensionen.

-----------------------------------------------------------------

Indhold

Når der er truffet beslutning om, på hvilken måde pensionen skal udbetales, kan den månedlige pension fx administreres således, at kommunalbestyrelsen sørger for betaling af rimelige faste udgifter og udbetaler et mindre beløb til pensionisten, evt. med kortere mellemrum, til personlige fornødenheder. Pensionen kan fx også indsættes på en bankkonto, typisk en budgetkonto, hvorfra der via betalingsservicesystemet betales faste udgifter, og hvorpå pensionisten kun kan hæve med visse begrænsninger, evt. i samarbejde med pleje- eller institutionspersonale.

Egne aftaler

Aftaler, som pensionisten tidligere selv har indgået med fx ægtefællen, advokater, revisorer eller andre om dispositioner vedrørende den udbetalte pension, skal respekteres.

Opsparing/regnskab

Der bør normalt ikke tilstræbes nogen opsparing udover, hvad der følger af almindelig budgetlægning, og der skal føres regnskab med pensionen.

Foranstaltninger efter anden lovgivning

Hvornår

159. Der kan forekomme situationer, hvor en beslutning om administration efter lovens § 36 ikke imødekommer den enkelte pensionists behov. Det kan bl.a. være tilfældet, hvis pensionisten er ude af stand til at varetage sine anliggender i øvrigt.

I følgende tilfælde vil der kunne være grundlag for i stedet at tage initiativ til, at der indledes en sag om umyndiggørelse:

- hvis fx pensionisten har væsentlige indtægter m.v. ud over pensionen

- hvis der skal gennemføres væsentlige retlige dispositioner, som kræver pensionistens underskrift

- hvis den pågældende har brug for beskyttelse mod sine egne dispositioner eller udnyttelse fra omgivelserne eller

- hvis der er dybere uenighed mellem de nærtstående om varetagelsen af pensionistens interesser.

Kompetence

Kommunalbestyrelsen kan i så fald rette henvendelse til politimesteren (politidirektøren) med indstilling om at rejse sag om umyndiggørelse efter myndighedslovens § 2.

Lavværge

Det vil også i nogle tilfælde - i stedet for en administrationsaftale eller en afgørelse efter lovens § 36 - være aktuelt at overveje at søge beskikket en lavværge efter myndighedslovens § 54.

Hvis en pensionist er umyndiggjort i formueretlig henseende, er pensionen udelukkende omfattet af værgens administration. Der kan ligeledes ikke træffes afgørelse efter lovens § 36 om administration af pension, hvis pensionisten er under lavværgemål eller under nogen anden form for værgemål, der omfatter pensionsudbetalingen.

Ny lovgivning

Pr. 1. januar 1997 ophæves myndighedsloven og afløses af værgemålsloven, se lov nr. 388 af 14. juni 1995.

Som følge heraf er lovens § 36 ændret, se § 26 i lov nr. 386 af 22. maj 1996.

§ 36 affattes pr. 1. januar 1997 herefter således:

Ny § 36

"§ 36. Hvis kommunalbestyrelsen skønner, at en pensionist ikke kan administrere pensionen, afgør kommunalbestyrelsen, på hvilken måde pensionen skal udbetales. Kommunalbestyrelsen kan anmode om, at der iværksættes værgemål for pensionisten, jf. værgemålslovens § 16.".

Ved indførelsen af værgemålslovens indføres forskellige former for værgemål, hvorefter en værge udpeges til at handle og træffe beslutninger for den pågældende.

Kommunalbestyrelsen kan rejse sag om værgemål overfor statsamtet.

Grundordningen efter værgemålslovens § 5 angår som udgangspunkt både økonomiske og personlige anliggender, men kan begrænses til at angå en af delene, herunder bestemte økonomiske eller personlige forhold. Den, der er under værgemål efter værgemålslovens § 5, fratages ikke muligheden for også selv at disponere og anses for at være myndig.

I forbindelse med et værgemål efter værgemålslovens § 5 kan domstolene efter værgemålslovens § 6 træffe beslutning om fratagelse af den retlige handleevne. Den, der er frataget handleevnen, er umyndig og kan ikke selv forpligte sig ved retshandler eller råde over sin formue.

Hvis et værgemål efter værgemålslovens § 5 omfatter pensionsudbetalingen, eller hvis pensionisten er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, kan der ikke træffes afgørelse om administration af pensionen efter lov om social pension § 36.

Udbetaling af pension under institutionsophold

160. Beboere i kommunale plejehjem efter bistandslovens regler, i § 105-institutioner m.v., samt § 112-institutioner, får under opholdet udbetalt deres pension. Beboere i de omtalte institutioner m.v. betaler for de ydelser, som de modtager som led i plejehjems-/institutionsopholdet. Der kan endvidere henvises til Socialministeriets vejledning om sociale tilbud til ældre m.fl. samt Socialministeriets vejledning om bistandslovens bestemmelser om institutioner m.v. til midlertidigt ophold for personer med særlige sociale vanskeligheder (§ 105 vejledningen).

Evt. administrationsaftale

De fleste pensionister kan - uanset den valgte boform - selv varetage deres økonomi. Har pensionisten brug for hjælp til administration af sin pension, kan pensionisten indgå en aftale om administration med fx pårørende, institutionspersonale eller andre (administrationsaftaler), se pkt. 157.

Det er forudsat, at personalet på de enkelte institutioner træder til i det omfang, det er nødvendigt eller ønsket. Det er endvidere forudsat, at en eventuel administration af pensionen - for de beboere i plejehjem m.v., der har brug for bistand til at træffe valg af serviceydelser m.v. - som udgangspunkt kan foregå efter de allerede eksisterende regler i lovens § 36, og at der også i de tilfælde, hvor der træffes beslutning om administration, tages vidtgående hensyn til den enkelte beboers ønske.

Reglerne i lovens § 36 vil derfor kunne finde anvendelse for alle pensionister uanset boligform, i det omfang der er behov for en eventuel administration af pensionen, se pkt. 157.

Er pensionisten umyndiggjort eller under værgemål, skal pensionen altid administreres af værgen.

Udbetaling af pension i udlandet

Cirkulærets § 22 og bekendtgørelsens § 46

Kompetence

161. Pension kan i et vist omfang udbetales til pensionister med bopæl i udlandet, se kap. 1 og pkt. 7 ff. om udbetaling under midlertidigt ophold i udlandet.

I medfør af § 62 i loven er de beføjelser, som kommunerne og revaliderings-og pensionsnævnene har efter loven, overført til chefen for Direktoratet for Social Sikring og Bistand, når de angår pension til personer med bopæl uden for Danmark, se bekg. § 46, se endvidere pkt. 8 og 243 om administration af sager om pension til personer med fast bopæl i udlandet.

Levattest

Direktoratet skal med regelmæssige mellemrum forlange en attest fra pensionister med bopæl i udlandet til bekræftelse af pensionistens adresse og af, at pensionisten stadig er i live, se cirk. § 22.

Indtægt/formue

Direktoratet skal herudover fx èn gang årligt forlange en erklæring med oplysning om pensionistens indtægts- og formueforhold samt en erklæring med oplysning om en eventuel ægtefælles indtægt, hvis det har betydning for størrelsen af den udbetalte pension.

Det er Direktoratet for Social Sikring og Bistand, som skal opgøre indtægtsgrundlaget for en pensionist, der på grund af ophold i udlandet ikke er skattepligtig her i landet.

Med hensyn til opgørelsen af indtægtsgrundlaget i disse tilfælde henvises der til bekg. §§ 20 og 21.

KAPITEL 6

ÅRLIG FASTSÆTTELSE, OMREGNING, BORTFALD, TILBAGEBETALING M.V.

Lovens §§ 39-48

§ 39. Pensionen fastsættes hver 1. januar på grundlag af indtægten opgjort efter §§ 27-29.

Stk. 2. Pensionen omregnes i løbet af året,

  • 1) hvis indtægtsgrundlaget ændres mere end rent midlertidigt og en beregning på grundlag af den forventede fremtidige indtægt fører til en ændring af pensionens størrelse, eller
  • 2) hvis der sker en ændring af de personlige forhold, som har betydning for pensionens størrelse.

Stk. 3. Omregning, jf. stk. 2, sker med virkning fra den 1. i måneden efter, at kommunalbestyrelsen har modtaget oplysninger om de ændrede forhold. Hvis oplysning om ændringer, jf. stk. 2, der medfører forhøjelse af pensionen, modtages af kommunalbestyrelsen senere end tidspunktet for ændringen, omregnes pensionen med tilbagevirkende kraft fra tidspunktet for ændringen, dog højst for en periode på 6 måneder fra tidspunktet for modtagelsen af oplysningerne, jf. 1. pkt.

Stk. 4. Socialministeren kan fastsætte regler, der sikrer, at kommunalbestyrelsen modtager oplysninger, der har betydning for den årlige fastsættelse og omregning af pensionen.

§ 40. Pensionen udbetales ikke, når den ikke er hævet i et år. Udbetalingen genoptages efter anmodning herom.

§ 41. Pensionisten skal oplyse kommunalbestyrelsen om forandringer i forhold, der kan forventes at medføre ændringer af pensionen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan afkræve pensionisten oplysninger til brug for beregning og udbetaling af pensionen. Hvis oplysningerne ikke modtages senest 3 måneder fra anmodningen, ophører pensionsudbetalingen helt eller delvis med udgangen af den måned, hvori fristen er udløbet. Pensionsudbetalingen genoptages med virkning fra den 1. i måneden, efter at oplysningerne er modtaget. Hvis pensionisten på grund af særlige omstændigheder ikke har mulighed for at fremskaffe oplysningerne inden for den i 1. pkt. nævnte frist, kan fristen forlænges.

Stk. 3. Pensionisten skal oplyse om flytning. Ved flytning til en anden kommune her i landet skal henvendelse om fortsat udbetaling ske til tilflytningskommunen.

§ 42. Hvis en pensionist har tilsidesat sin oplysningspligt efter § 41 eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget pension, skal pensionisten eller dennes dødsbo tilbagebetale det beløb, der er modtaget med urette.

§ 43. Kommunalbestyrelsen kan undtagelsesvis træffe beslutning om tilbagebetaling af personlige tillæg. Tilbagebetaling kan kræves,

  • 1) når der må ydes personligt tillæg på grund af uforsvarlig økonomi,
  • 2) når der på det tidspunkt, da der ydes personligt tillæg, foreligger forhold, der viser, at pensionisten i løbet af kortere tid vil være i stand til at tilbagebetale hjælpen, eller
  • 3) når en pensionist, der har modtaget personligt tillæg, senere får udbetalt et beløb, der dækker samme tidsrum og samme formål som det personlige tillæg.

Stk. 2. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-2, kan tilbagebetaling kun kræves, hvis kommunalbestyrelsen ved ydelsen af personligt tillæg har gjort pensionisten bekendt med tilbagebetalingspligten.

§ 44. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse eller rejse sag om frakendelse eller overflytning til anden pension,

  • 1) hvis der er sket en væsentlig forbedring eller forringelse af erhvervsevnen, jf. § 15,
  • 2) hvis den personlige arbejdsindtægt for en pensionist, der har fået tilkendt pension efter § 14, stk. 1-2 og stk. 3, nr. 1 og 2, vedvarende overstiger et beløb svarende til det dobbelte af grundbeløbet for enlige, jf. dog § 15, stk. 2, eller
  • 3) hvis betingelserne for pension efter § 14, stk. 3, nr. 2 og 3, i øvrigt ikke længere er opfyldt. Tilsvarende gælder for bistands- og plejetillæg og invaliditetsydelse, jf. § 16 og § 18.

Stk. 2. Pensionen kan bevares i indtil 3 måneder efter det tidspunkt, fra hvilket frakendelse efter stk. 1 kan ske.

Stk. 3. Pensionisten kan selv rejse sag om frakendelse eller ændring af pension.

§ 45. Kommunalbestyrelsen kan af offentlige myndigheder og private kræve at få stillet de oplysninger til rådighed, der er nødvendige ved beregning af pensionen. Kommunalbestyrelsen kan herunder indhente oplysninger om pensionistens økonomiske forhold, også i elektronisk form, fra skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder samt arbejdsløshedskasser.

§ 46. Indsættes en person til strafafsoning eller andre frihedsberøvende foranstaltninger i henhold til dom, udbetales pensionen, herunder bistands- og plejetillæg, indtil udgangen af den måned, der følger efter måneden, hvor strafafsoning påbegyndes. Dette gælder også varetægtsfængsling. Er der rimelig udsigt til, at den pågældende vil kunne løslades inden for et tidsrum af omkring 3 måneder efter, at strafafsoningen er påbegyndt, kan den pågældende dog af pensionen få udbetalt et beløb til dækning af udgifter til husleje og lign. Under varetægtsfængsling kan perioden nævnt i 3. pkt. forlænges. Efterfølges varetægtsfængslingen ikke af en domfældelse, efterbetales den del af pensionen, der ikke er udbetalt under varetægtsfængslingen.

Stk. 2. Får en person varigt ophold i en institution efter § 79 eller § 112 i lov om social bistand, jf. §§ 85 og 115 a, udbetales et eventuelt bistands- eller plejetillæg indtil udgangen af den måned, der følger efter indflytningsmåneden.

Stk. 3. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om

  • 1) udbetaling af pension, herunder bistands- eller plejetillæg til personer, der har ophold i de institutioner m.v., der er nævnt i stk. 1 og 2,
  • 2) udbetaling af pension, herunder bistands- eller plejetillæg, til personer, der er anbragt i pleje i private hjem eller har ophold i et bofællesskab, jf. § 68 i lov om social bistand,
  • 3) udbetaling af pension til personer, der har ophold i institutioner omfattet af bistandsloven, men for hvilke der ikke er fastsat regler om pensionens udbetaling, og
  • 4) udbetaling af pension ydet efter lovgivning i et andet land.

§ 47. Krav på pension kan ikke gøres til genstand for udlæg eller andre former for retsforfølgning, medmindre der er forløbet tre måneder fra den dag, beløbet kunne kræves udbetalt. Aftaler om sådanne krav er ugyldige.

Stk. 2. Krav på for meget udbetalt pension og boligstøtte kan modregnes i pensionen.

Stk. 3. Der er udpantningsret for tilbagebetalingskrav efter § 42 og § 43, stk. 1.

§ 48. Dør den ene af de to samlevende ægtefæller, der begge modtager pension, har den længstlevende ret til ægtefællernes sammenlagte pensioner i 3 måneder fra udgangen af den måned, hvori dødsfaldet fandt sted.

ÅRLIG FASTSÆTTELSE

Lovens § 39

Seneste årsopgørelse

162. Pensionen fastsættes efter lovens § 39 som hovedregel automatisk en gang om året med virkning fra den 1. januar på grundlag af den seneste skattemæssige årsopgørelse. Den årlige fastsættelse pr. 1. januar 1996 sker således som udgangspunkt på grundlag af årsopgørelsen for 1994. Den personlige indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget, reguleres dog med satsreguleringsprocenterne gældende for 1994 og 1995. Se pkt. 120 og 126.

Forventede fremtidige indtægtsforhold

Hovedreglen om, at den seneste årsopgørelse anvendes ved beregning af pensionen, fraviges i tilfælde, hvor indtægtsgrundlaget er ændret i forhold til den seneste årsopgørelse. I sådanne tilfælde beregnes pensionen på grundlag af de forventede fremtidige indtægtsforhold.

Førstegangsberegning

Dette vil bl.a. være tilfældet første gang, folke- eller førtidspensionen skal beregnes. Ved den årlige fastsættelse den følgende og næstfølgende 1. januar vil det være nødvendigt at beregne pensionen på grundlag af et aktuelt fremtidigt indtægtsgrundlag, idet pensionistens tidligere indtægtsforhold normalt ikke svarer til indtægtsforholdene efter overgang til pension.

Hvis en person fx bliver pensionist den 1. juli 1996, vil indkomsten for 1997 først kunne anvendes som grundlag for den årlige fastsættelse af pensionen for 1999. Ved de årlige fastsættelser for 1997 og 1998 må det forventede fremtidige indtægtsgrundlag derfor anvendes.

Ændres indtægtsforholdene ikke ved overgang til førtids- eller folkepension, skal pensionen fastsættes på baggrund af det aktuelle indtægtsgrundlag opregnet til helårsbasis. Dette vil bl.a. være tilfældet ved førstegangsberegning af folkepensionen, hvor pensionisten fortsætter med at arbejde, se SM P-11-94.

Overgang fra førtidspension til folkepension betragtes ikke som en førstegangsberegning af pension. Overgang fra førtids- til folkepension efter lovens § 37 sker uden ansøgning og betragtes derfor som en omregningssituation som nævnt i § 39, se SM P-11- 94.

OMREGNING

Lovens § 39, stk. 2 og 3

Aktuel beregning af pension

163. Social pension er en aktuel ydelse, der udbetales til personer, der af en eller anden grund ikke kan forsørge sig selv. Den sociale pension skal sikre pensionisten et eksistensgrundlag, som efter lovgivningen er fastsat som passende. Pensionen er således en forsørgelsesydelse, der er indtægtsafhængig, og ydelsens størrelse skal baseres på pensionistens økonomiske forhold - og principelt så aktuelle forhold som muligt med henblik på at sikre pensionisten et eksistensgrundlag. Derfor har pensionisten oplysningspligt om alle forandringer i forhold, der kan medføre en ændring i pensionen.

Omregningssituationer

164. Pensionen kan derfor omregnes når som helst i løbet af året, hvis indtægtsgrundlaget ændres mere end rent midlertidigt, og en beregning på grundlag af den forventede fremtidige indtægt fører til en ændring af pensionens størrelse. Tilsvarende omregnes pensionen, hvis der sker en ændring i pensionistens personlige forhold (giftemål, skilsmisse, m.v.), som har betydning for pensionens størrelse (folkepension, førtidspension, invaliditetsydelse og tillæg efter lovens kap. 2 og 11), se lovens § 39, stk. 2. Ændringer i indtægtsgrundlaget, der fx alene bevirker, at den personlige tillægsprocent ændres med en enkelt pct., er tilstrækkeligt grundlag for, at der skal ske omregning af pensionen, se SM P-9-95.

Omregning af pension kan ske i tilfælde af indgåelse af ægteskab eller registreret partnerskab og ophævelse af samliv mellem ægtefæller eller registrerede parter. Omregning skal eksempelvis i tilfælde af samlivsophævelse ske, dels fordi pensionen nu fremover skal beregnes efter satsen for enlige, dels fordi det efter samlivsophævelsen alene er pensionistens indtægt, der skal indgå i indtægtsgrundlaget for de indtægtsregulerede ydelser. Omregning skal ske ikke blot ved separation og skilsmisse samt ophævelse af registreret partnerskab, men også ved faktisk samlivsophævelse.

Det er en konkret vurdering, om samlivet er ophævet. Samlivet anses fx for ophævet, hvis en af ægtefælllerne har fået ophold i en plejebolig, institution m.v., medmindre opholdet anses for at blive midlertidligt.

Opgørelse af den forventede fremtidige indtægt må tage udgangspunkt i de indtægter og fradrag, der indgår i den skattemæssige indkomstopgørelse med de fravigelser, der fremgår af lovens §§ 27, 28 og 29.

Ved samlivsophævelse uden separation eller skilsmisse anses samlivet i skattemæsig henseende for ophævet med udgangen af det indkomstår, i hvilket ophævelsen af samlivet har fundet sted, se kildeskattelovens § 4, stk. 4. Efter sambeskatningens ophør sker beskatningen af en formue hos den ægtefælle, til hvis bodel formuen hører. Dette sker, indtil der eventuelt træffes aftale om deling af fællesboet.

Afsættes der beløb til forsørgelse af den hjemmeboende ægtefælle eller børn i henhold til bistandslovens § 85, kan beløbet fratrækkes ved indkomstopgørelsen for pensionisten i plejehjem. Forsørgelsesbeløbet beskattes hos modtageren. Pensionsberegningen sker på grundlag af den forventede indtægt for hver ægtefælle opgjort efter de retningslinier, der gælder for opgørelse af indtægtsgrundlaget. Det er derfor nødvendigt allerede fra dette tidspunkt at foretage en opgørelse over ægtefællernes særeje og bodele, selv om sambeskatningen først ophører med udgangen af optagelsesåret. På grundlag heraf beregnes forventet kapitalindkomst og forventet beregnet formueafkast af den del af formuen, der er henført til den pågældende pensionists bodel. Ved opgørelsen af ægtefællernes bodele og særeje vil man normalt kunne tage udgangspunkt i den fordeling af formuen, som er godkendt af skattemyndighederne. Ved beregningen af pension for den hjemmeboende ægtefælle skal der som forventet indkomst medregnes indtægter af egen bodel og særeje samt et eventuelt afsat forsørgelsesbeløb i henhold til bistandslovens § 85.

Omregningstidspunkt

165. Pensionen omregnes som udgangspunkt med virkning fra den første i måneden efter, at pensionisten har oplyst kommunen om de ændrede forhold. Pensionen omregnes dog med tilbagevirkende kraft fra den 1. i måneden, efter at ændringen er sket, såfremt ændringen medfører en forhøjelse af pensionen, og kommunalbestyrelsen først modtager oplysning om ændringen på et senere tidspunkt. Omregning med tilbagevirkende kraft kan ske i op til 6 måneder fra det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen har modtaget oplysning om de ændringer, der medfører en forhøjet pensionsudbetaling, se lovens § 39, stk. 3.

At pensionen ved ændrede forhold normalt kun omregnes for fremtiden skyldes, at der er tale om en forsørgelsesydelse, som løbende skal kunne tilpasses modtagerens aktuelle forhold. Dette skal ses i relation til pensionistens oplysningspligt, se lovens § 41 og pkt. 174.

Pensionen efterreguleres normalt ikke ved udgangen af året. Kun hvis pensionen eksempelvis viser sig at være beregnet på et fejlagtigt skattegrundlag, eller der er sket andre fejl i forbindelse med beregningen eller udbetalingen, kan der ske efterregulering, se pkt. 170.

Automatiske oplysninger om ændring af forskudsregistrering

166. Fra den 1. januar 1997 sker reguleringen af den personlige indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget for beregning af social pension, ved den årlige fastsættelse af pensionen efter samme regler, som anvendes ved den regulering, der sker ved forskudsregistreringen efter kildeskatteloven, se pkt. 120 og 126.

Lovændringen bidrager til at skabe den nødvendige sammenhæng mellem forskudssystemet og pensionssystemet således, at pensionsmyndighederne kan omregne sociale pensioner på grundlag af oplysninger fra skattemyndighederne om ændringer af forskudsregistreringen. Disse oplysninger vil fra den 1. januar 1997 tilgå pensionsmyndighederne automatisk.

Pensionsmyndighederne har hermed mulighed for og pligt til at reagere over for pensionisten med henblik på en eventuel omregning, såfremt oplysningerne om ændrede forhold giver grundlag for en ændret pensionsydelse.

Forskudsregistrering kan i visse tilfælde ændres på pensionistens anmodning uden større dokumentation for rigtigheden af oplysningerne. Pensionsmyndighederne skal derfor ikke automatisk omregne pensionen alene på dette grundlag, men først sikre sig hos pensionisten, at de oplysninger om ændringer, der ligger til grund for ændring af forskudsregistreringen, også skal anvendes til en ændret pensionsberegning.

Pensionisten fejlskønnet indtægtsforhold

167. Har pensionisten eksempelvis skønnet sin eller ægtefællens indtægt for lavt, bliver pensionisten som udgangspunkt ikke afkrævet den for meget udbetalte pension. På den anden side modtager pensionisten normalt heller ikke efterbetaling, hvis pensionisten har skønnet sin indtægt for højt.

Er der foretaget omregning i løbet af året, skal pensionen ved den årlige fastsættelse de følgende 2 år beregnes på grundlag af det forventede fremtidige indtægtsgrundlag, medmindre der er tale om en årlig tilbagevendende indtægt.

Indtægtsændringer

168. Omregning i løbet af året kan blive aktuelt, såfremt pensionisten eller dennes ægtefælle får indtægtsændringer af en vis størrelse. I sådanne tilfælde kan pensionen omregnes med det samme med virkning fra måneden efter.

Engangsindtægter/-udgifter

En del engangsindtægter bliver ikke beskattet som personlig indkomst og indgår derfor ikke i pensionsberegningen. Disse indtægter giver derfor ikke anledning til omregning. Her kan bl.a. nævnes udbetalte kapitalpensionsbeløb, kapitaliserede erstatninger og arv. Kun afkastet af disse indtægter indgår i indtægtsgrundlaget som kapitalindkomst.

Reglerne om beskatning af kapitalpensioner, der ophæves i -utide-, er ved lov nr. 431 af 14. juni 1995 blevet ændret således, at kapitalpensioner, hvor aftale om ophævelse er indgået den 9. maj 1995 eller senere, nu alene beskattes med en afgift. Både kapitalpensioner, der ophæves i -tide- og i -utide-, beskattes således nu alene med en afgift. Disse indgår derfor ikke i indtægtsgrundlaget.

Engangsindtægter som fratrædelsesgodtgørelse udbetales oftest i forlængelse af en arbejdsindtægt. Fratrædelsesgodtgørelser udbetales derfor primært i forbindelse med førstegangsberegninger og giver således sjældent anledning til omregning.

Er der tale om en engangsindtægt/-udgift, kan indtægten/ udgiften henføres til en 12-måneders periode, begyndende på det tidspunkt, hvor indtægten/udgiften er til den pågældendes rådighed. 12- måneders perioden fraviges i de tilfælde, hvor indtægten/udgiften kan henføres til en kortere periode.

Løbende indtægter

For så vidt angår andre indtægter foretages omregning på baggrund af den månedlige indtægt opgjort til årsbasis - dvs. 12 x den månedlige indtægt. Ophører indtægten derefter, omregnes der straks igen.

Omregning med tilbagevirkende kraft

Lovens § 39, stk. 3

169. Da pensionen er en forsørgelsesydelse, og da pensionisten principielt har pligt til at meddele kommunen alle oplysninger af betydning for pensionsberegningen, er udgangspunktet, at der kun kan ske omregning fra den 1. i måneden efter, at pensionisten har haft en indtægtsændring, idet pensionen skal beregnes ud fra det aktuelle indtægtsgrundlag. Sker der en indtægtsændring i løbet af året, skal pensionen derfor ikke efterreguleres tilbage til skatteansættelsestidspunktet, selv om ændringen skattemæssigt får virkning for hele indtægtsåret.

Omregning med tilbagevirkende kraft

Pensionen omregnes dog med tilbagevirkende kraft fra den 1. i måneden, efter at ændringen er sket, såfremt ændringen medfører en forhøjelse af pensionen, og kommunalbestyrelsen først modtager oplysning om ændringen på et senere tidspunkt. Omregning med tilbagevirkende kraft kan ske i op til 6 måneder forud for det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen har modtaget oplysning om de ændringer, der medfører en højere pension, se lovens § 39, stk. 3.

Efterregulering

Efterregulering

170. I tilfælde af at pensionen er beregnet på et fejlagtigt skattegrundlag, eller der er sket sagsbehandlingsfejl i forbindelse med beregningen eller udbetalingen, skal der ske efterregulering tilbage til det tidspunkt, hvor fejlen har fået indvirkning på pensionsberegningen.

Med hensyn til efterregulering, som følge af at pensionen er beregnet på et fejlagtigt skattegrundlag, tænkes især på de situationer, hvor pensionen er beregnet efter hovedreglen, det vil sige på grundlag af senest slutlignede indkomst, og hvor denne efterfølgende ændres af skattemyndighederne. Det vil bl.a. være tilfældet, hvis et ændret indtægtsforhold, som var til stede ved den årlige skatteansættelse, ved en fejl ikke er blevet medtaget ved ansættelsen, eller hvis der er fejl i selve skatteansættelsen.

Afgørelser

171. Den Sociale Ankestyrelse har truffet følgende afgørelser:

Den Sociale Ankestyrelse har i SM P-17-95 udtalt, at der ved skønnet over indtægten ved personligt arbejde, se lovens § 39, stk. 2, skal tages udgangspunkt i pensionistens oplysninger om størrelsen af den forventede årlige indtægt. Ankestyrelsen fandt herefter, at der ikke skulle omregnes efter lovens § 39, idet ansøgerens samlede årlige indtægt ifølge pensionisten ikke ville overstige fradragsbeløbet for tildeling af personligt tillæg.

I SM P-3-94 har Ankestyrelsen udtalt, at førtidspensionen først kunne omregnes med virkning fra den 1. i måneden efter, at en ratepensionsaftale var indgået. Ankestyrelsen fandt dog, at pensionen burde efterreguleres med virkning fra begyndelsen af året, da indbetalingen vedrørte hele året, og da indbetalingen bevirkede en ændret skatteansættelse.

BORTFALD AF IKKE HÆVET PENSION

Lovens § 40

172. Pensionen udbetales ikke, når den ikke har været hævet i et år.

Pension overført til bankkonto

Pension, der er overført til bankkonto, anses for hævet af pensionisten den 1. i udbetalingsmåneden. Bestemmelsen kan således kun anvendes, når pensionen har været udbetalt på anden måde.

Bestemmelsen kan især tænkes anvendt, hvor forvaltningen har måttet standse pensionsudbetalingen, fordi pensionisten ikke har opfyldt sin pligt til at meddele flytning, udfylde leveattest m.v.

Kommunens vejledningsforpligtelse

Kommuner skal være særligt opmærksom på vejledningsforpligtelsen i forbindelse med anvendelsen af lovens § 40. Anvendelsen af § 40 forudsætter, at kommunen har været uden ansvar for den manglende udbetaling, og at den manglende udbetaling ikke skyldes utilregnelighed hos pensionisten, se SM P-15-94.

Genoptagelse af udbetaling

Når der er forløbet et år, er pensionen bortfaldet for hele perioden, hvor den ikke har været hævet. Udbetalingen genoptages med virkning fra den 1. i måneden, efter at pågældende har rettet henvendelse herom. Hvis der er tale om førtidspension, er det således ikke nødvendigt, at sagen forelægges revaliderings- og pensionsnævnet på ny.

Forsvundne personer

Hvis en pensionist er forsvundet, og der ikke foreligger dokumentation for, at pågældende stadig lever, bør kommunen stille pensionsudbetalingen i bero og omregne den tilbageblevne ægtefælles pension som reelt enlig.

Hvis pensionisten ikke dukker op inden udløbet af 1 år regnet fra standsningstidspunktet, vil pensionen være bortfaldet i medfør af lovens § 40.

Hvis der i det konkrete tilfælde er sandsynlighed for, at pensionisten er død, kan omregning udskydes til udløbet af 3- måneders perioden for udbetaling af efterlevelsespension efter lovens § 48.

Forældelse

173. Krav på efterbetaling af for lidt udbetalt pension er omfattet af den 5-årige forældelsesfrist i lov nr. 274 af 22. december 1908. Forældelsesfristen regnes fra det tidspunkt, pensionen kunne kræves betalt, se lovens § 2.

Krav på tilbagebetaling af for meget udbetalt pension, som skyldes, at pensionisten har tilsidesat sin oplysningspligt efter loven, er omfattet af den 20-årige forældelsesfrist i Danske Lov 5-14-4. Hvis der undtagelsesvis er krav på tilbagebetaling uden for de nævnte tilfælde (condictio indebiti), forældes kravet på 5 år, medmindre modtageren har udvist svig, se 1908 lovens § 1, stk. 1, nr. 6.

PENSIONISTENS OPLYSNINGSPLIGT

Lovens § 41

Oplysningspligtens omfang

174. Pensionisten har pligt til at oplyse kommunalbestyrelsen om alle forandringer i forhold, der kan medføre ændringer af pensionen.

3 måneders frist

Kommunalbestyrelsen kan pålægge pensionisten selv at fremskaffe oplysninger til brug for beregning og udbetaling af pension. Hvis de ønskede oplysninger ikke er modtaget senest 3 måneder efter anmodningen, standses udbetalingen af den del af pensionen, som beregnes på grundlag af de ønskede oplysninger, se lovens § 41, stk. 2. Pensionsudbetalingen standses helt eller delvist med udgangen af den måned, hvori fristen for afgivelse af oplysninger udløber.

Pensionsudbetalingen genoptages fra den første i måneden, efter at kommunalbestyrelsen har modtaget de ønskede oplysninger.

Pensionen bortfalder i den periode, hvori pensionsudbetalingen standses på grund af de manglende oplysninger, og der skal således ikke ske efterbetaling for denne periode.

Kommunalbestyrelsen kan forlænge 3 måneders fristen - eller eventuelt lade fristen bortfalde - hvis pensionisten på grund af særlige omstændigheder ikke har mulighed for at overholde fristen. Forlængelse af fristen kan eksempelvis ske, hvis der er stillet krav om, at oplysningerne skal dokumenteres eller attesteres af en myndighed i udlandet, og dette ikke kan lade sig gøre inden for den fastsatte frist.

TILBAGEBETALING AF PENSION

Lovens § 42

Tilbagebetaling

175. Pension, der er bestemt til at anvendes til almindelige leveomkostninger, kan lige som andre sociale ydelser som hovedregel ikke kræves tilbage.

Undtagelser

Der gælder visse begrænsede undtagelser fra denne hovedregel, dels efter lovens § 42, dels efter almindelige retsprincipper om tilbagebetaling af urigtigt udbetalte beløb.

Tilsidesat oplysningspligt

Kun hvis pensionisten har tilsidesat sin oplysningspligt eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget pension, skal pensionisten eller dennes dødsbo tilbagebetale det beløb, der er modtaget med urette, se lovens § 42.

Den ubetingede tilbagebetalingspligt omfatter efter domspraksis således - også i tilfælde hvor pensionisten ikke har overholdt oplysningspligten - alene ydelser, som uberettiget er modtaget mod bedre vidende.

Selv om pensionisten har tilsidesat sin oplysningspligt, er der derfor kun tilbagebetalingspligt, hvis pensionisten vidste eller burde vide, at de manglende oplysninger ville have betydning for retten til eller størrelsen af pensionen. Ved bedømmelse af, om pensionisten har været i god eller ond tro, indgår den vejledning, kommunen har ydet.

Svigtstilfælde

Bestemmelsen omfatter også de tilfælde, hvor pensionisten har udvist svig, dvs. tilfælde, hvor pensionisten forsætligt har fremkaldt, vedligeholdt eller udnyttet en vildfarelse hos kommunen.

Herudover omfatter bestemmelsen tilfælde, hvor pensionisten ikke har gjort sig skyldig i svig ved modtagelsen, men hvor pensionisten dog har vidst, at udbetalingen beroede på en misforståelse hos kommunen.

Almindelige retsprincipper m.m.

Tilbagebetaling kan, udover de situationer der er omfattet af lovens § 42, kræves ud fra almindelige retsprincipper og forudsætningssynspunkter.

Det er således antaget i praksis, at der kan kræves tilbagebetaling, når en fejlagtig udbetaling er sket under sådanne omstændigheder, at udbetalingsfejlen har været uundgåelig for kommunen, og fejlen skyldes forhold, som pensionisten er nærmest til at holde rede på, selv om pensionisten i det konkrete tilfælde ikke selv har haft mulighed for at være opmærksom på fejlen ved modtagelsen af beløbet. Som eksempel herpå kan nævnes "dobbeltforsørgelsessituationen".

Dobbeltforsørgelse

Ved dobbeltforsørgelse forstås, at to ydelser dækker samme forsørgelsesbehov og samme tidsrum, og at den ene ydelse ville udelukke/nedsætte den anden, såfremt de var kommet til udbetaling samtidig. Tilbagebetalingskravet indskrænkes efter praksis til det beløb, der er dækning for i den senest tilkendte ydelse. Med hensyn til modregning for dagpenge i pensionen, se pkt. 195.

Ægtefælle i ond tro

Spørgsmålet om tilbagebetaling har været aktuelt i tilfælde, hvor pensionisten selv har været i god tro, og hvor det er ægtefællens forhold, der er årsag til, at der er udbetalt pension med urette.

Der kan i sådanne tilfælde gøres krav gældende mod den ægtefælle, der var i ond tro, ud fra dansk rets almindelige erstatningsregler.

Efter domspraksis kan der, i modsætning til hvad der tidligere har været antaget i sådanne tilfælde, ikke gøres krav gældende mod den ægtefælle, der har været i god tro.

STANDSNING AF PENSIONSUDBETALING VED PENSIONISTENS DØD

Cirk. §§ 26-27

Tilbageførsel af pensionsbeløb fra afdødes konto

176. Retten til pension ophører med udgangen af den måned, hvori pensionisten dør, medmindre ægtefællen også modtager pension. Hvis dødsfaldet indtræffer i slutningen af en måned, på et tidspunkt hvor næste måneds pension er udbetalt eller bogført på pensionistens konto i et pengeinstitut, skal beløbet søges tilbagebetalt, se cirk. § 27.

Hvis pensionisten er død inden dispositionsdagen for den følgende måneds pension, skal kommunen tilbageføre beløbet, hvis både tilbagekaldelsen og den faktiske tilbageførsel kan ske inden dispositionsdagen.

Det bemærkes, at kommunen ikke i andre tilfælde kan bede pengeinstituttet om at tilbageføre beløb fra den afdøde pensionists konto.

Hvis pensionisten selv eller en af de efterladte har hævet beløbet inden dispositionsdagen, kan kommunen således ikke få beløbet tilbageført fra pengeinstituttet. Kommunen skal i disse tilfælde anmelde kravet i dødsboet. Ofte udlægges boet i henhold til skiftelovens § 10 til dækning af begravelsesudgifter. Den, der har fået boet udlagt, hæfter ikke for afdødes gæld.

Kommunalbestyrelsen kan opgive krav på tilbagebetaling af pensionsbeløbet, hvis beløbet må anses for uerholdeligt eller de økonomiske eller administrative omkostninger ved at gennemføre kravet står i misforhold til kravets størrelse, se cirk. § 27, stk. 4.

TILBAGEBETALING AF PERSONLIGE TILLÆG

Lovens § 43

177. Kommunalbestyrelsen kan undtagelsesvis træffe beslutning om tilbagebetaling af personlige tillæg.

Tilbagebetaling kan kræves:

Uforsvarlig økonomi

  • 1) Når der må ydes personligt tillæg på grund af uforsvarlig økonomi, fx fordi pensionisten har undladt at lægge beløb til side til forudsigelige større udgiftsposter, eller pensionisten har mistet eller på kort tid forbrugt sin pension.

Forudsat forbedring af pensionistens økonomiske forhold

  • 2) Når det på det tidspunkt, hvor der ydes personligt tillæg, kan forudses, at pensionisten i løbet af kortere tid vil være i stand til at tilbagebetale hjælpen. Bestemmelsen giver mulighed for at yde en art lån til en pensionist, der i princippet skulle kunne klare sig selv, men er i likviditetsvanskeligheder, fx fordi visse tilgodehavender udbetales bagud.

Tilbagebetaling i forbindelse med uforsvarlig økonomi eller forudset forbedring af den økonomiske situation kan kun kræves, hvis kommunalbestyrelsen ved ydelsen af personligt tillæg har gjort pensionisten bekendt med tilbagebetalingspligten.

Beløb der dækker samme tidsrum og formål

  • 3) Når en pensionist, der har modtaget personligt tilllæg, senere får udbetalt et beløb, der dækker samme tidsrum og samme formål som det personlige tillæg,

ÆNDRING AF TILKENDT PENSION

Lovens § 44 og bekg. §§ 17 og 18

178. Når en pension er tilkendt, kan der senere opstå spørgsmål om ændring. Der kan være tale om forhøjelse, nedsættelse eller frakendelse.

Spørgsmålet om ændring eller frakendelse kan rejses af kommunalbestyrelsen eller af pensionisten selv.

Beslutning om genoptagelse

Genoptagelse

179. Kommunalbestyrelsen skal holde sig underrettet om pensionistens forhold. Kommunalbestyrelsen skal bl.a. påse, om der fortsat er ret til den tilkendte pension, eller om der er sket ændringer, der begrunder en forhøjelse eller nedsættelse af pensionen. Hvis det er tilfældet, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om ændring af pensionen eller forelægge spørgsmålet om ændring for revaliderings- og pensionsnævnet.

Kommunalbestyrelsen skal være opmærksom på de tidsfrister, der har betydning for pensionsniveauet. Det gælder fx 60 års grænsen, der bl.a. har betydning for udbetaling af førtidsbeløb og tilkendelse af højeste førtidspension.

Behovsbestemt pension, § 14, stk. 3, nr. 2

Hvis førtidspension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 2, er tilkendt før det fyldte 50. år, skal kommunalbestyrelsen genoptage pensionssagen ved udløbet af en periode på 5 år efter det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes eller, hvis pensionisten forinden fylder 50 år, da på dette tidspunkt, se bekg. § 17.

Ved genoptagelsen skal det undersøges, om pensionistens mulighed for erhvervsmæssig placering er forbedret. Hvis kommunalbestyrelsen når til det resultat, at muligheden for erhvervsmæssig placering fortsat er lige udsigtsløs, består pensionsretten efter den oprindelige afgørelse for en ny 5 årsperiode.

Hvis undersøgelsen viser, at pensionistens mulighed for erhvervsmæssig placering er forbedret, eller spørgsmålet er tvivlsomt, tager kommunalbestyrelsen stilling til, om der er grundlag for at ændre pensionen.

Når pensionisten fylder 50 år, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, hvorvidt pensionisten har ret til førtidspension uden tidsbegrænsning efter bekg. § 17, se bekg. § 18.

Kontrol

180. Kommunalbestyrelsen eller revaliderings- og pensionsnævnet kan i sin afgørelse beslutte, at en sag skal tages op til kontrol på et senere tidspunkt, der fastsættes af kommunalbestyrelsen eller revaliderings- og pensionsnævnet, se lovens § 59, stk. 2, og lovens § 59, stk. 1, nr. 4.

Det gælder uanset den automatiske genoptagelse efter 5 år ved pension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 2.

Afgørelse om kontrol forekommer især, når der er tale om pension til meget unge eller i tilfælde, hvor diagnosen kan være tvivlsom, og ved visse sygdomme, der erfaringsmæssigt har et uforudsigeligt forløb.

Beslutning om kontrol skal meddeles ansøgeren i forbindelse med afgørelsen, medmindre der efter et konkret skøn er særlige hensyn til ansøgeren, der taler imod det, som fx ansøgerens psykiske situation.

Pensionisten har selv mulighed for at rejse spørgsmål om ændring eller frakendelse af en allerede tilkendt pension, se lovens § 44, stk. 3.

Nedsættelse eller frakendelse af pensionen kan kun finde sted, hvis betingelserne herfor er tilstede, se lovens § 44, stk. 1. Det kan have betydning for pensionistens rettigheder efter anden lovgivning, at pensionen frakendes. Det afgøres ikke efter pensionsloven, hvorvidt den pågældende efter anden lovgivning sidestilles med pensionister.

Ændring eller bortfald

Over 60 årige

181. Efter lovens § 14, stk. 6, kan pensionen efter pensionistens fyldte 60. år ikke frakendes eller nedsættes til lavere pension, medmindre pensionisten samtykker.

Reglen er begrundet i et hensyn til pensionisten. Der bør efter det 60. år være ro om pensionsspørgsmålet, således at der kun sker de ændringer i pensionen, der følger af indtægtsreguleringen.

Reglen afskærer ikke pensionisten fra selv at rejse sag om frakendelse, se pkt. 178.

Invaliditetsydelse kan dog uden pensionistens samtykke frakendes og ændres, indtil pågældende fylder 67 år. Bistands- eller plejetillæg kan også ændres eller frakendes efter det 60. år uden pensionistens samtykke. Der gælder ingen øvre aldersgrænse for frakendelse eller ændring af bistands- eller plejetillæg, se SM P-3-93.

Helbredsbetinget pension

182. Pension efter § 14, stk. 1 og 2, samt stk. 3, nr. 1 og 2 skal frakendes, eller der skal ske overflytning til anden pensionsform, herunder invaliditetsydelse, hvis der er sket en væsentlig varig forbedring eller forringelse af erhvervsevnen som følge af en ændring i den fysiske eller psykiske invaliditet.

Ved bedømmelse af om der er sket en ændring i invaliditeten, anvendes de oplysninger, der har ligget til grund ved afgørelsen af den tidligere sag. Hvis disse ikke kan fremskaffes, hvilket fx vil være tilfældet, hvis sagen er afgjort af Invalideforsikringsretten, må sagen behandles som en førstegangs ansøgning.

Frakendelse eller overflytning skal ligeledes ske, hvis en pensionist med uændret invaliditet har en arbejdsindtægt, der vedvarende overstiger et beløb svarende til det dobbelte af grundbeløbet for en enlig, se § 44, stk. 1, nr. 2. Det dobbelte grundbeløb udgør pr. 1. januar 1996 91.152 kr. årligt. Pensionen skal i almindelighed frakendes, uanset hvilken pensionsform den pågældende har fået tilkendt.

Retten til pension efter lovens § 14, stk. 1, 2 og 3, nr. 1, bevares således, så længe den fysiske og psykiske invaliditet er uændret, og den personlige arbejdsindtægt ikke overstiger det dobbelte grundbeløb for en enlig.

Den frakendelsesregel, der er nævnt ovenfor, må dog ses i sammenhæng med reglen i lovens § 15, stk. 2. Det kan betyde, at pensionen bevares, selvom indtægten overstiger det dobbelte grundbeløb. Det er fx tilfældet, hvis en pensionist med pension efter § 14, stk. 3, nr. 1, ikke tjener over halvdelen af det, der er normalt inden for hans fagområde, eller en pensionist med pension efter § 14, stk. 2, nr. 1, ikke tjener over en tredjedel af det normale inden for hans fagområde.

Behovsbestemt pension, § 14, stk. 3, nr. 2

Pension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 2, skal endvidere frakendes, hvis der indtræder en varig forbedring af forsørgelsesgrundlaget, således at ansøgerens og en eventuel ægtefælles samlede forsørgelsesgrundlag overstiger udelukkelsesgrænsen, se pkt. 67.

For pensionister, der modtager pension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 2, gælder således principielt 2 økonomiske grænser. Hvis det forudsættes, at vurderingen af erhvervsevnen er uændret, kan en gift pensionist således bevare sin pension, når hans egen arbejdsindtægt ligger under det dobbelte grundbeløb samtidig med, at ægteparrets samlede indtægter varigt ikke overstiger det beløb, der årligt højst kan udbetales i dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, pr. 1. januar 1996 ca. 136.000 kr. årligt.

Behovsbestemt pension, § 14, stk. 3, nr. 3

183. Pension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 3 frakendes, hvis der indtræder en væsentlig og varig forbedring af pensionistens forsørgelsesmuligheder, således at betingelsen for tilkendelse ikke længere er opfyldt. Frakendelse på grund af forbedret forsørgelsessituation kommer på tale, når ansøgerens og en eventuel ægtefælles samlede indtægter vedvarende overstiger udelukkelsesgrænsen, der er nævnt i pkt. 67.

Frakendelsesbestemmelsen i § 44 er derimod uanvendelig på pension, som udbetales efter bestemmelsen i § 3, stk. 2, i lov nr. 248 af 8. juni 1983 om ændring af lov om invalidepension m.v. og ophævelse af enkepension m.v., idet pensionsretten for personkredsen, der modtager pension efter denne bestemmelse, ikke har beroet på, at indtægten lå under udelukkelsesgrænsen.

Bistands- eller plejetillæg, invaliditetsydelse

184. Bistandstillæg, plejetillæg og invaliditetsydelse kan frakendes, hvis betingelserne for disse ydelser ikke længere er opfyldt, se lovens § 44, stk. 1, nr. 3.

Bistands- eller plejetillæg kan frakendes, hvis der er en klar bedring af den tilstand, som i sin tid bevirkede, at tillægget blev givet. Frakendelse kan også komme på tale, hvis funktionsniveauet er bedret betydeligt, uanset at den invaliditet, der begrundede tillægget, er uændret. Endelig kan frakendelse ske, hvis behovet for bistand eller pleje ikke længere er til stede, fx fordi behovet bliver dækket ved omfattende hjælp efter anden lovgivning, fx hjemmehjælp, institutionsophold o.lign. Der henvises til pkt. 190 vedr. administrativ inddragelse af bistands- eller plejetillæg på visse typer af institutioner.

Invaliditetsydelse kan dog ikke frakendes på grund af lang tids tilvænning, der bevirker, at modtageren ikke længere gør en indsats ud over det sædvanlige, som det var forudsat ved tilkendelsen.

Tidspunkt

185. Hvis kommunalbestyrelsen eller revaliderings- og pensionsnævnet træffer afgørelse om, at pensionen skal ændres eller bortfalde, fastsættes det samtidig, fra hvilket tidspunkt dette skal ske.

Ved frakendelse kan det besluttes, at pensionen bevares i 3 måneder fra afgørelsestidspunktet, se lovens § 59, stk. 1, nr. 5 og § 59, stk. 2.

Hvilende pension

186. Revaliderings- og pensionsnævnet kan bestemme, at retten til pension efter §14, stk. 1 og 2, skal være hvilende. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at retten til pension efter § 14, stk. 3, nr. 1 og 2, skal være hvilende, se lovens § 59, stk. 4.

Pension efter § 14, stk. 3, nr. 3, kan ikke gøres hvilende.

Kommunen og nævnet skal beslutte inden for hvilket tidsrum, pensionen skal være hvilende. Dette tidsrum kan dog højst fastsættes til 3 år.

At pensionen gøres hvilende vil sige, at pensionsudbetalingen ophører, men at der er adgang til at få pensionsudbetalingen genoptaget i hvileperioden alene ved henvendelse til kommunen. Det kan fx ske, hvis det viser sig, at forudsætningerne om erhvervsindtægtens størrelse ikke holder. Der skal ikke søges om og tilkendes pension påny.

Reglen er en beskyttelsesforanstaltning, og dens formål er at støtte pensionistens forsøg på at gå i arbejde. Ved ordningen skabes der tryghed for, at der er et stabilt forsørgelsesgrundlag at falde tilbage på, hvis bestræbelserne mislykkes.

Bestemmelsen om hvilende pension anvendes, når den pågældende har erhvervsindtægt, eller et forestående arbejdsforsøg kan antages at føre til en sådan indtægt. Der skal være tale om erhvervsindtægter, der er så store, at pensionen ikke kan bevares, selv om der fortsat er lægeligt grundlag for pensionen.

Baggrunden kan også være, at det anses for tvivlsomt, om den pågældende efter sin helbredstilstand at dømme vil være i stand til varigt at have en erhvervsindtægt af en sådan størrelse, at pensionen må frakendes.

Revalidering

For pensionister, der får mulighed for revalidering, kan pensionen gøres hvilende under revalideringsforsøget. Hvilende pension er normalt en forudsætning i de tilfælde, hvor der iværksættes revalidering på det almindelige arbejdsmarked med løntilskud efter bistandslovens § 43, stk. 8.

I andre tilfælde kan man lade pensionsretten bestå selv under mere langvarige revalideringsforanstaltninger. Dette kan fx tænkes i situationer, hvor helbredsforholdene og måske især prognosen vil gøre, at det må anses for usandsynligt, at pågældende vil blive i stand til varigt at opnå en erhvervsindtægt af en sådan størrelse, at pensionen kan frakendes. Når revalidenden således har førtidspension som forsørgelsesgrundlag, kan der særskilt ydes hjælp til de særlige udgifter, der følger af uddannelsen eller handicappet, se bistandslovens § 43, stk. 7.

Revalideringsydelse efter bistandslovens § 43, stk. 2, kan ikke udbetales samtidig med førtidspension. Hvis den pågældende overgår til revalideringsydelsen, forudsættes det derfor, at pensionen gøres hvilende.

Invaliditetsydelse

Når omstændighederne taler for det, kan der tilkendes invaliditetsydelse i den periode, hvor pensionen er gjort hvilende, se pkt. 84 og 85.

Hvileperiodens udløb

Pensionsudbetalingen kan som nævnt genoptages af kommunen, hvis pågældende henvender sig, inden hvileperioden er udløbet. Samtidig med genoptagelsen af pensionsudbetalingen skal kommunen give meddelelse herom til revaliderings- og pensionsnævnet.

Hvis pågældende ikke har henvendt sig inden udløbet af hvileperioden, skal der tages stilling til, om pensionsretten skal frakendes.

Ved henvendelse efter udløbet af hvileperioden kan kommunen ikke genoptage pensionsudbetalingen, men den pågældende kan søge om pension påny.

Efter det fyldte 60. år kan pensionen kun frakendes eller gøres hvilende med pensionistens samtykke, se lovens § 14, stk. 6. En hvileperiode bør derfor ikke strække sig ud over 60 års alderen, medmindre kommunen eller nævnet føler sig sikker på pågældendes fortsatte ret til den tilkendte pension.

INDHENTELSE AF OPLYSNINGER

Lovens § 45

Indhentelse af oplysninger

187. Kommunalbestyrelsen kan kræve at få stillet de oplysninger til rådighed, der er nødvendige ved beregning af pensionen, se lovens § 45. Oplysningerne kan kræves både af offentlige myndigheder og af private. Kommunalbestyrelsen kan herunder fra skattemyndigheder, andre offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser indhente oplysninger om pensionistens økonomiske forhold. Dette kan også ske i elektronisk form.

Kommunen skal informere om den elektroniske kontrol ved en persons første henvendelse til kommunen.

INDDRAGELSE AF PENSION

Lovens § 46 og bekg. §§ 8-14

Strafafsoning eller andre frihedsberøvende

foranstaltninger i henhold til dom

Lovens § 46, stk. 1

Strafafsoning

188. Pension, herunder forskud på pension, inddrages med udgangen af måneden efter den måned, pensionisten er blevet omfattet af en foranstaltning, der er nævnt i lovens § 46, stk. 1.

Bestemmelsen omfatter også varetægtsfængsling. Det betyder, at pensionen udbetales indtil udgangen af den måned, der følger efter måneden, hvor en pensionist varetægtsfængsles. Hvis varetægtsfængslingen ikke efterfølges af en domfældelse, efterbetales den del af pensionen, der ikke er udbetalt under varetægtsfængslingen.

Den 1. januar 1994 blev tidspunktet for, hvornår den faktiske inddragelse af pension sker under varetægtsfængsling, ændret. Pensionister, der er varetægtsfængslet før 1. januar 1994, har fået udbetalt pensionen indtil udgangen af januar 1994. Pension, der er udbetalt under varetægtsfængsling før 1. januar 1994, kan kræves tilbagebetalt efter de regler, der var gældende indtil 1. januar 1994, se § 4, stk. 3, i lov nr. 1132 af 22. december 1993.

Hvis der er rimelig udsigt til, at pensionisten vil kunne løslades inden for et tidsrum af omkring 3 måneder efter, at strafafsoningen er påbegyndt, kan pensionisten af sin pension få udbetalt et beløb til dækning af udgifter til husleje o.lign. I bekg. § 10 er det beskrevet til hvilke formål, beløbet kan ydes. Det nævnte beløb afholdes af pensionen og kan derfor ikke overstige denne, men der kan eventuelt udbetales hjælp i form af personligt tillæg til pågældende, hvis der er et særligt behov herfor.

Den omstændighed, at pensionisten klager til Den Særlige Klageret, medfører ikke, at den periode, hvori der kan udbetales et beløb til dækning af udgifter til husleje o.lign, kan forlænges, se SM P-6-96.

Kommunalbestyrelsen kan under pensionistens varetægtsfængsling efter en konkret vurdering beslutte at udvide den periode, hvori der kan udbetales et beløb til dækning af husleje o.lign. Det er ved indførelsen af bestemmelsen forudsat, at varetægtsfængslede pensionister ikke bliver ringere stillet end varetægtsfængslede kontanthjælpsmodtagere, og at boligen som altovervejende hovedregel bevares for varetægtsfængslede pensionister, indtil der er faldet dom i sagen. Herefter må det så vurderes, om der er udsigt til, at pensionisten løslades inden for et tidsrum af omkring 3 måneder, se lovens § 46, stk. 1, 3. pkt.

Der er aktivitetspligt under strafafsoning i fængsler eller arresthuse. Pensionister, der afsoner i fængsler eller arresthuse, får således udbetalt arbejdspenge samt ydelser til selvforvaltning og selvforplejning, se Justitsministeriets cirk. af 28. september 1992 om arbejdstid og arbejdspenge samt ydelser til kost og selvforvaltning. Ved sygdom ydes der dagpenge efter Justitsministeriets cirk. af 26. juni 1973, som senest ændret den 15. marts 1995, om dagpenge til indsatte.

Der påhviler vedkommende fængselsmyndighed m.v. samme underretningspligt, som er gældende for institutioner efter bistandslovens § 112, stk. 1, se Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 19. august 1994.

Andre frihedsberøvende foranstaltninger

189. Ved dom til anbringelse på psykiatrisk specialsygehus eller dom til anbringelse i institutioner efter bistandsloven inddrages pensionen fra udgangen af måneden, der følger efter anbringelsesmåneden, hvis pensionen ikke allerede er inddraget på tidspunktet for anbringelse på grund af forudgående varetægtsfængsling, se lovens § 46, stk. 1, 2. pkt. og bekg. § 12.

Bestemmelsen i lovens § 46, stk. 1, omfatter ikke dom til behandling på hospital for sindslidende.

Hvis en pensionist er idømt fængselsstraf, men pågældende midlertidigt er anbragt på hospital, betragtes opholdet som strafafsoning og kan ikke sidestilles med en behandlingsdom, se SM P-6-96.

Ved anbringelse i varetægtssurrogat eller som led i en mentalundersøgelse af en sigtet på den pågældende type institution finder lovens § 46, stk. 1, ikke anvendelse.

Når pensionen er inddraget ved dom til anbringelse i institution under sygehusvæsenet, vil der kunne udbetales et beløb til personlige fornødenheder efter § 5 a, stk. 1, i lov om sygehusvæsenet.

Når pensionen er inddraget ved dom til anbringelse i institution efter bistandsloven, udbetales et beløb svarende til det beløb, der kan udbetales til personlige fornødenheder i medfør af bistandslovens § 110, se Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1186 af 23. december 1993, som ændret ved Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1056 af 14. december 1994. Dette beløb reguleres en gang årligt med satsreguleringsprocenten og offentliggøres i Socialministeriets cirkulære om årlig regulering af visse sociale ydelser, fradragsbeløb, takster m.v.

En pensionist har ret til udbetaling af pensionen fra det tidspunkt, hvor pågældende flytter til en institution under den frie kriminalforsorg, idet den pågældende fra dette tidspunkt betragtes som beboer og ikke som indsat, se SM P-6-96.

Der henvises i øvrigt til gennemgangen af de generelle regler for pensionsinddragelse i pkt. 194.

Bistands- eller plejetillæg til personer i institutioner

efter bistandslovens § 79 (nu § 81) eller § 112

Lovens § 46, stk. 2

Bistands- eller plejetillæg

190. Bistands- eller plejetillæg udbetales ikke til beboere med varigt ophold i plejehjem, særlige plejehjem eller institutioner for fysisk eller psykisk handicappede. Tillæggene udbetales indtil udgangen af den måned, der følger efter indflytningsmåneden. Baggrunden for dette er, at institutionerne dækker det særlige behov for personlig assistance, som bistands- eller plejetillæg forudsættes at skulle bidrage til at dække.

Plejehjem og beskyttede boliger blev tidligere drevet efter bistandslovens § 79, men drives i dag efter bistandslovens § 81. Denne ændring har ikke betydning for udbetaling af bistands- eller plejetillæg.

Inddragelse af pension i institutioner efter bistandsloven

Lovens § 46, stk. 3 og bekg. § 13

191. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om udbetaling af pension, herunder bistands- eller plejetillæg, til personer, der er anbragt i pleje i private hjem eller har ophold i et bofællesskab efter bistandslovens § 68. Denne hjemmel er ikke udnyttet.

Institutioner efter bistandslovens § 96

192. Pensionen inddrages med udgangen af måneden efter den måned, en pensionist har fået ophold i en døgninstitution for børn og unge efter bistandslovens § 96, se bekg. § 13.

Pågældende kan beholde et beløb til dækning af udgifter til husleje og lignende, hvis der er rimelig udsigt til, at pågældende vil kunne udskrives inden for et tidsrum af omkring 3 måneder efter optagelsen. Beløbet afholdes af pensionen og kan derfor ikke overstige denne, men der kan eventuelt udbetales yderligere hjælp i form af personligt tillæg til de pågældende, hvis der er et særligt behov herfor, og betingelserne for at yde personligt tillæg er opfyldt.

Ved ophold i private institutioner efter bistandslovens § 96, stk. 4, skal pensionen udbetales.

Institutioner efter bistandslovens §§ 79 og 112

193. Ved lov nr. 1132 af 22. december 1993 (udbetaling af pension til beboere på plejehjem m.v.) blev reglerne om inddragelse af pension i institutioner efter bistandslovens §§ 79 og 112 ophævet. Pensionister skal således have udbetalt deres pension ved ophold på de pågældende institutioner. Pensionisterne skal herefter betale for de ydelser, de modtager på institutionen (boligbetaling, el, varme, kost m.v.).

For så vidt angår ophold på plejehjem efter bistandslovens § 79 henvises der til reglerne i bistandslovens § 85 samt Socialministeriets bekg. nr. 964 af 30. november 1994. Der henvises til Socialministeriets vejledning om sociale tilbud til ældre m.fl.

For så vidt angår ophold i institutioner efter bistandslovens § 112 henvises der til reglerne i bistandslovens § 115 a samt Socialministeriets bekg. nr. 1186 af 23. december 1993, som senest ændret ved Socialministeriets bekg. nr. 1056 af 14. december 1994. Der henvises endvidere til Socialministeriets vejledning nr. 274 af 24. august 1994 om betalingsregler i institutioner efter bistandslovens § 112, stk. 1 og 2.

Generelle regler vedrørende pension under

institutionsophold m.v., hvor pensionen er inddraget

Bekg. kap. 3

194. Der er i bekg. kapitel 3 fastsat nærmere regler for, hvorledes der skal forholdes, når en pensionist har fået inddraget pensionen efter lovens § 46.

Der kan ansøges om og tilkendes pension under ophold i de institutioner m.v., der er omfattet af lovens § 46, se bekg. § 8. Det kan i visse tilfælde have betydning for den pågældendes ret til at få dækket særlige udgifter med et personligt tillæg, at der er tilkendt pension. Ligeledes kan det være af betydning, at pensionen i givet fald kan udbetales fra den dag, hvor den pågældende tager ophold i eget hjem el.lign. Der bør ikke ansøges om bistands- eller plejetillæg, medmindre dette sker med henblik på en forventet udflytning fra institutionen.

Hvis der tilkendes pension under opholdet, kan pensionen ikke udbetales for opholdsperioder, der ligger ud over de opholdsperioder, der er nævnt i lovens § 46. Ved opholdsperioder forstås perioder såvel med som uden pension. Pension, der er søgt under opholdet, skal derfor normalt inddrages fra tilkendelsestidspunktet.

Hvilke bestanddele inddrages

Hvis pension er inddraget, gælder dette for alle de bestanddele, hvormed pensionen udbetales, herunder invaliditetsydelse, se bekg. § 9, stk. 1.

Pensioniststatus

Selv om pensionen er inddraget, bevarer den pågældende sin status som pensionist, se bekg. § 9, stk. 1, 2. pkt. Det betyder, at der ikke på ny skal ansøges om pension, når betingelserne for nedsættelse eller inddragelse ikke længere er til stede, og at der i særlige tilfælde kan udbetales personligt tillæg til den pågældende.

Omregning

Er den pågældende gift med en pensionist, omregnes begge pensioner som til enlige pensionister. Omregningen sker med virkning fra det tidspunkt, hvor pensionen inddrages, se bekg. § 9, stk. 3.

Udskrivning fra institutioner m.v.

Udskrives den pågældende til eget hjem, ophold hos pårørende eller lignende, genoptages pensionsudbetalingen fra udskrivningsdagen, se lovens § 34, og der foretages i givet fald omregning af pensionen til satsen for samgifte. Sker udskrivning alene med henblik på kortvarigt ophold uden for institutionen og senere tilbagevenden til institutionen, genoptages pensionsudbetalingen dog ikke, se bekg. § 11. Det kan fx være tilfældet, hvor der er tale om ferieophold, indlæggelse på sygehus til behandling, ophold hos pårørende i forbindelse med højtider eller lignende. Ved fornyet ophold gælder samme regler, som ved første optagelse, se bekg. § 11, stk. 2.

Flytning mellem institutioner

Ved flytning mellem institutioner, hvor pensionen bliver inddraget, med henblik på mere varigt ophold i tilflytningsinstitutionen udbetales en inddraget pension ikke påny. Ligeledes udbetales en pension, der endnu ikke er inddraget, kun til det tidligste tidspunkt, der gælder for ophold i en af de to institutioner, se bekg. § 12.

Det forudsættes, at kommunen i nødvendigt omfang samarbejder med den pågældende institution i sager om inddragelse af pension. Dette gælder især, hvor den fortsatte udbetaling af pension beror på kommunalbestyrelsens afgørelse fx for så vidt angår udbetaling af beløb til dækning af udgifter til husleje og lignende. Det bør i alle tilfælde undersøges, om den pågældende kan udskrives til eget hjem eller lignende, se bekg. § 14, stk. 2.

Når inddragelse af pension bliver aktuel, skal kommunalbestyrelsen vejlede pensionisten og en eventuel ægtefælle om konsekvenserne heraf og om mulighederne for hjælp, både efter loven og efter anden lovgivning, herunder bistandsloven, se cirk. § 23.

MODREGNING

Lovens § 47

195. Krav på pension kan efter lovens § 47 ikke gøres til genstand for udlæg eller andre former for retsforfølgning, medmindre der er forløbet 3 måneder fra den dag, hvor beløbet kunne kræves udbetalt.

Som følge af bestemmelsen om, at der ikke kan foretages retsforfølgning mod kravet, må modregning i krav på pension i almindelighed anses for afskåret. Ligesom pensionisten ikke ved transport kan forpligte kommunen til at overføre pensionen til en bestemt kreditor. Pensionisten kan derimod selv indgå aftale om at overføre afdrag til en kreditor.

Pension og boligstøtte

Der er dog efter lovens § 47, stk. 2, udtrykkelig hjemmel til modregning for krav på tilbagebetaling af for meget udbetalt pension og boligstøtte.

Alm. princip om modregning

Herudover gælder det almindelige princip, at der, uanset forbud mod kreditorforfølgning, kan modregnes i krav på en ydelse, når der er en snæver indbyrdes sammenhæng mellem denne ydelse og den ydelse, der ønskes modregnet.

En sådan sammenhæng mellem ydelserne foreligger både ved identiske ydelser, som når krav på for meget udbetalt pension ønskes modregnet i et pensionstilgodehavende, og ved ydelser der typisk har til formål at dække samme behov i en given periode. Denne situation foreligger, i tilfælde hvor der er ydet kontanthjælp i ansøgningsperioden, og der efterfølgende tilkendes pension for samme periode.

Hvor modregningsretten beror på, at den ydelse, der søges modregnet i pensionen, er ydet for samme periode og til samme formål som den senere tilkendte pension, se den lovfæstede dobbeltforsørgelsesregel i bistandslovens §26, stk. 1, nr. 4, foretages der en periodevis opgørelse af det krav, der ønskes gennemført ved modregning i pensionen. Der henvises til kapitel 4 om beregning af pension.

Fradrag må kun ske i den del af pensionstilgodehavendet, som er tilkendt for samme tidsrum, som den ydelse, der ønskes modregnet. Der kan i den enkelte måned ikke fratrækkes mere end den i samme måned udbetalte kontanthjælp.

Når det gælder modregning for ydet kontanthjælp i ansøgningsperioden, må der ved en konkret bedømmelse i det enkelte tilfælde tages stilling til, hvilket formål kontanthjælpen har tilsigtet at dække. Fyldestgørelsesadgangen må begrænses til sådanne bestanddele af den tilkendte pension, som tilsigter at dække samme behov som den ydede kontanthjælp.

Særlig om modregning i tillæg

Der kan dog ikke ske modregning for kontanthjælp ydet efter bistandslovens § 37 i den del af en pensionsefterbetaling, der vedrører invaliditetsbeløb, bistandstillæg, plejetillæg eller invaliditetsydelse. Der henvises til § 38, stk. 2, nr. 1, i bistandsloven samt pkt. 8 i Socialministeriets vejledning nr. 45 af 3. april 1995 om kontanthjælp efter bistandsloven.

Dagpenge

Hvis der udbetales dagpenge i en periode, hvor der samtidig er ret til pension, skal de udbetalte dagpenge indgå i indtægtsgrundlaget for beregningen af pensionen, se kap. 4.

Personlige skatter m.v.

Inden for rammerne af de særlige regler i kildeskattelovens § 73 og lov om inddrivelse af underholdsbidrag § 5 kan der endvidere tilbageholdes beløb til dækning af personlige skatter og af andre offentlige tilgodehavender, der kan inddrives efter reglerne for skatteinddrivelse, fx tilbagebetalingspligtig hjælp efter bistandsloven, se SM P-16-96.

Udpantningsret

Der er efter lovens § 47, stk. 3 udpantningsret for tilbagebetalingskrav for uretmæssig oppebåret pension efter lovens § 42, samt for tilbagebetalingskrav for personlige tillæg ydet med tilbagebetalingspligt efter lovens § 43, stk. 1.

Forældelse

Se under pkt. 173 om forældelse.

Aftale

Efter praksis kan der mellem pensionisten og socialforvaltningen indgås aftale om, at der før udbetaling af pensionen skal ske fradrag for visse ydelser.

Det gælder således med hensyn til betaling for ophold i beskyttet bolig, i plejehjem og andre institutioner efter bistandsloven, hvor pensionisten af sin pension selv skal betale for de ydelser der modtages i hjemmet/institutionen. Sådanne aftaler om fradrag i pensionen før udbetaling kan når som helst tilbagekaldes af pensionisten.

EFTERLEVELSESPENSION

Lovens § 48

196. Pension til en efterlevende ægtefælle udbetales i 3 måneder efter udgangen af den måned, hvori dødsfaldet har fundet sted, se lovens § 48.

Det er en betingelse for ret til efterlevelsespension, at begge ægtefæller modtager - er berettiget til - pension efter lov om social pension, dvs. enten folkepension, førtidspension, bistands- eller plejetillæg eller invaliditetsydelse.

Der er ikke ret til efterlevelsespension, hvis pensionen ved dødsfaldet er bortreguleret på grund af indtægtsforholdene.

Det er afgørende, om den pågældende har fået pensioniststatus.

Pensioniststatus, Folkepensionister

197. Folkepensionister opnår pensioniststatus den dato, der indgives ansøgning om folkepension, dog tidligst fra det tidspunkt, hvor betingelserne for folkepension er opfyldt. Hvis der indgives ansøgning om folkepension før det fyldte 67. år, kan der opnås pensioniststatus den dato, den pågældende fylder 67 år.

Førtidspensionister

198. Førtidspensionister opnår som udgangspunkt pensioniststatus ved afgørelsen om tilkendelse af pension, hvis betingelserne for tilkendelse af pension er opfyldt på dette tidspunkt.

Hvis der ikke er truffet afgørelse senest 3 måneder fra ansøgningstidspunktet, opnås pensioniststatus med tilbagevirkende kraft, når der er forløbet 3 måneder fra ansøgningstidspunktet, hvis betingelserne for tilkendelse i øvrigt er opfyldt på dette tidspunkt.

For at ligestille pensionister bosiddende i kommuner, der henholdsvis kan tilkende forhøjet almindelig/almindelig førtidspension eller alle typer førtidspension, bør kommunens indstilling til revaliderings- og pensionsnævnet sidestilles med tidspunktet for afgørelse, således at der opnås pensioniststatus med tilbagevirkende kraft fra indstillingstidspunktet, hvis betingelserne for tilkendelse i øvrigt var opfyldt på dette tidspunkt.

Der vil kunne udbetales efterlevelsespension fra det tidspunkt, hvorfra pensionen ville kunne udbetales - eller et tidspunkt, der kan sidestilles hermed - dog længst i 3 måneder fra den 1. i måneden efter dødsfaldet.

Hvis der fx ansøges om førtidspension, kommunen indstiller til nævnet, at der tilkendes højeste førtidspension, ansøgeren dør, efter at der er indstillet til førtidspension, og nævnet træffer afgørelse om, at betingelserne for tilkendelse af højeste førtidspension var opfyldt på indstillingstidspunktet, opnår den pågældende pensioniststatus ved indstillingen om tilkendelse af førtidspension, og der kan udbetales efterlevelsespension.

Samlivsophævelse

199. Efterlevelsespensionen kan heller ikke udbetales, hvis samlivet mellem ægtefællerne var ophævet ved dødsfaldet. Samlivet anses bl.a. for ophævet, når en af ægtefællerne har fået ophold i en institution. Samlivet anses for ophævet fra indflytningstidspunktet, se lovens § 39, stk. 2. Samlivet anses som hovedregel ikke for ophævet, hvis begge ægtefæller har fået ophold i samme institution, ligesom samlivet ikke anses for ophævet, når en af ægtefællerne uden forudgående visitation efter bistandslovens § 83, har fået aflastningsophold i et plejehjem. Der må i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret vurdering af, om samlivet må anses for ophævet.

Samlivet anses for ophævet, når den ene af ægtefællerne har fået ophold i en institution, hvor pensionen er inddraget, se pkt. 188-194. Da samlivet anses for ophævet fra det tidspunkt, pensionen inddrages under opholdet, kan der ikke udbetales efterlevelsespension, hvis dødsfaldet sker efter dette tidspunkt. Samlivet anses heller ikke i denne forbindelse for ophævet, hvis ægtefællerne har fået ophold i samme institution.

Sammenlagt pension

Efterlevelsespension udbetales med ægtefællernes sammenlagte pension med det beløb, der blev udbetalt umiddelbart før dødsfaldet. Den efterlevendes egen pension beregnes i 3 måneders perioden således fortsat efter reglerne for samgifte pensionister. Pensionen reguleres på sædvanlig måde med satsreguleringsprocenten.

Efterlevelsespension omfatter også bistands- eller plejetillæg.

Inddragelse af pension

Retten til efterlevelsespension i 3 måneder fra udgangen af den måned, hvori dødsfaldet fandt sted, begrænses i øvrigt af bestemmelserne om inddragelse af pension under ophold i en institution. Efterlevelsespension kan derfor kun udbetales frem til det tidspunkt, hvor pensionen inddrages.

KAPITEL 7

BELØB OG REGULERING

Lovens § 49

§ 49. Ved fastsættelse af pension anvendes følgende beløb:

  • 1) Grundbeløb efter §§ 12 og 13 udgør 44.328 kr. årlig.
  • 2) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for grundbeløb efter § 27, stk. 5, og § 28, stk. 5, udgør 106.700 kr. for enlige, 127.700 kr. for gifte.
  • 3) Pensionstillæg efter §§ 12 og 13 udgør for enlige, se stk. 2, 2. pkt., 19.476 kr. årlig og for andre 19.476 kr. årlig.
  • 4) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for pensionstillæg efter § 29, stk. 3, udgør 41.600 kr. for enlige, 83.300 kr. for gifte.
  • 5) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for personligt tillæg efter § 29, stk. 4, udgør 10.900 kr. for enlige og 21.900 kr. for gifte.
  • 6) Invaliditetsbeløb efter § 13, nr. 1 og 2, udgør 21.576 kr. årlig, dog 18.360 kr., hvis pensionistens ægtefælle modtager førtidspension efter § 14, stk. 1 eller 2, eller invaliditetsydelse.
  • 7) Invaliditetsydelse efter § 18 udgør 21.684 kr. årlig, dog 17.616 kr. årlig, hvis pensionistens ægtefælle modtager førtidspension efter §14, stk. 1 eller 2, eller invaliditetsydelse.
  • 8) Erhvervsudygtighedsbeløb efter § 13, nr. 1, udgør 29.772 kr. årlig, dog 21.540 kr., hvis pensionistens ægtefælle modtager førtidspension efter § 14, stk. 1.
  • 9) Førtidsbeløb efter § 13, nr. 3, udgør 11.256 kr. årlig.
  • 10) Bistandstillæg efter § 16, stk. 1, udgør 22.524 kr. årlig.
  • 11) Plejetillæg efter § 16, stk. 2, udgør 44.940 kr. årlig.
  • 12) Minimumsbeløb for udbetalt pension efter § 31, stk. 4, udgør 1/40 af grundbeløbet.

Stk.2. Ved fastsættelse af pensionen anses gifte som enlige, hvis samlivet med ægtefællen er ophævet.Ved udbetaling af pensionstillæg, jf. stk. 1, nr. 3, anses personer, der ikke lever i et samlivsforhold, hvor parterne gennem kontante bidrag, arbejde i hjemmet eller på anden måde bidrager til den fælles husførelse, og hvor samlivet kan føre til ægteskab efter dansk ret, som enlige.

Stk. 3. Til personlige tillæg efter § 17, stk. 1 og 3, kan kommunalbestyrelsen anvende et rådighedsbeløb på 2.697 kr. årlig i hovedstadsområdet og 2.240 kr. årlig i det øvrige land ganget med antallet af personer, som den 1. januar i samme regnskabsår kunne modtage et fuldt personligt tillæg, jf. § 29, stk. 4.

Stk. 4. Til hovedstadsområdet hører følgende kommuner: København, Frederiksberg, Ballerup, Brøndby, Dragør, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Albertslund, Hvidovre, HøjeTåstrup, LedøjeSmørum, LyngbyTårbæk, Rødovre, Søllerød, Ishøj, Tårnby, Vallensbæk, Værløse, Birkerød, Farum og Hørsholm. Tilgrænsende kommuner kan af socialministeren efter indstilling fra kommunalbestyrelsen henføres til hovedstadsområdet, hvis leveomkostningerne i kommunen må anses for at være lige så høje som i hovedstadsområdet.

Stk. 5. De beløb, der er nævnt i stk. 1 og 3, samt §§ 69-72, reguleres een gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen sker 1. gang den 1. januar 1995.

Stk. 6. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 3 og 6-12, samt §§ 69-72, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 2, 4 og 5, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. De beløb, der er nævnt i stk. 3, afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

-----------

AKTUELLE SATSER

Lovens § 49, stk. 1

Lovens beløb, Pensionssatser

200. De beløb, der er angivet i lovteksten, er i 1994-niveau. Beløbene reguleres en gang årligt med virkning fra 1. januar med satsreguleringsprocenten, se nedenfor. De beløb, der reguleres, er de faktisk gældende, dvs. at 1997-satserne beregnes ved at opregulere de faktisk gældende pensionssatser i 1996 med den satsreguleringsprocent, der gælder for 1997.

Offentliggørelse af aktuelle satser

De regulerede beløb offentliggøres årligt af Socialministeriet, se senest Socialministeriets cirkulære nr. 171 af 8. november 1995: "Cirkulære om regulering pr. 1. januar 1996 af satser på det sociale område", som ændret ved cirkulære nr. 20 af 2. februar 1996 som følge af en række nye love og bekendtgørelser m.v.

Cirkulæret udsendes i efteråret forud for det finansår, som de regulerede beløb vedrører.

Satsreguleringsprocenten for 1995 er 0,4 pct. og for 1996 2,4 pct.

-------------------------------------------------------------

Eksempel

Beregning af aktuelle satser

Beregning af det i 1995 gældende grundbeløb: 44.508 kr.:

Grundbeløb, lovens satser (1994-niveau): 44.328 kr.

Satsreguleringsprocent for 1995: 0,4 pct.

Grundbeløb opregnet 44.328+(44.328*0,4/100) kr.=

44.505,31 kr.

Afrunding af 44.505,13 kr. (deleligt med 12) = 44.508 kr.

Beregning af det i 1996 gældende grundbeløb 44.576 kr.:

Grundbeløb i 1995: 44.508 kr.

Satsreguleringsprocent for 1996: 2,4 pct.

Grundbeløb opregnet 44.508+(44.508*2,4/100) kr.= 45.576,19 kr.

Afrunding af 45.576,19 kr. (deleligt med 12) = 44.576 kr.

--------------------------------------------------------------

Afrunding

De regulerede beløb afrundes efter reglerne i lovens § 49, stk. 5.

Satsændringer for enlige pensionister i forbindelse med skatteomlægningen i 1994

§ 4 i lov nr. 497 af 30. juni 1993

Skatteomlægning i 1994

201. I forbindelse med skatteomlægningen i 1994 blev der foretaget en række ændringer i pensionssatser og fradragsbeløb for enlige pensionister, se § 4 i lov nr. 497 af 30. juni 1993 vedr. ændringer som følge af skatteomlægning, ændret satsregulering m.v., der er gengivet i kap. 11 om overgangsbestemmelser.

Særligt pensions tillæg

Ændringerne skyldes, at de enlige pensionisters forhøjede personfradrag blev afskaffet i forbindelse med en skattemæssig ligestilling af pensionister med andre skatteydere. Som kompensation fik reelt enlige pensionister i stedet udbetalt et supplerende særligt pensionstillæg, der i perioden 1995-1999 gradvist indregnes i det almindelige pensionstillæg. Den gradvise forhøjelse af det almindelige pensionstillæg medfører, at dette bortfalder ved en højere supplerende indkomst. For at undgå øgede samspilsproblemer (samtidig aftrapning af pensionstillæg og grundbeløb) blev der samtidig vedtaget en gradvis forhøjelse af fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt ved beregning af grundbeløb. I tabellen nedenfor er vist satserne i perioden 1997- 99 efter disse ændringer.

Satsændringer i 1997-99 som følge af skatteomlægningen i 1994.

  

 ----------------------------------------------------------  

 Pensionsbeløb                   Satser 1997-99  

                                 lovens beløb  

                                 (1994-niveau)  

 -----------------------------------------------------------  

 Pensionstillæg, reelt enlige    1997:  31.476  

 (lov § 49, stk. 1, nr. 3)       1998:  37.476  

                                 1999:  43.944  

 -----------------------------------------------------------  

 Supplerende, særligt pensions-  1997:  12.468  

 tillæg, reelt enlige            1998:   6.468  

 (lov nr. 497/1993, § 4)         1999:       0  

 -----------------------------------------------------------  

 Fradragsbeløb ved beregning     1997: 146.800  

 af grundbeløb til enlige        1998: 166.800  

 (lov § 49, stk. 1, nr. 2)       1999: 188.400  

 -----------------------------------------------------------  

De i tabellen anførte vedtagne satser reguleres med satsreguleringsprocenten. Satserne i tabellen (1994-niveau) opreguleres således til 1997-niveau ved multiplikation med (1+sats.pct.95/100) * (1+sats.pct.96/100)* (1+satsregl.pct 97/100), hvorefter det regulerede beløb afrundes. Fra år 2000 reguleres beløbene på sædvanlig måde ud fra det foregående års pensionsbeløb, jf. ovenfor.

SATSREGULERINGSPROCENT

Lovens § 49, stk. 5

Fastsættelse af satsreguleringsprocenten

202. Som grundlag for den årlig regulering af overførselsindkomster fastsættes for hvert finansår en satsreguleringsprocent, se lov nr. 385 af 13/6 1990 om en satsreguleringsprocent, som ændret ved lov nr. 450 af 30/6 1993. Satsreguleringsprocenten fastsættes året før det finansår, hvori satsreguleringsprocenten skal anvendes. Finansministeriet bekendtgør hvert år i juni måned størrelsen af satsreguleringsprocenten for det kommende år.

Beregning af satsreguleringsprocenten

Satsreguleringsprocenten beregnes på grundlag af den konstaterede udvikling i arbejderes og funktionærers bruttolønninger (ekskl. bidrag til arbejdsmarkedspensioner) i året to år forud for det pågældende finansår. Lønmodtagernes arbejdsmarkedsbidrag i det finansår, som satsreguleringsprocenten fastsættes for, fratrækkes ved beregningen.

Satsreguleringspulje

I årene 1994-97 afsættes forlods 0,3 pct. af stigningen til et puljebeløb (satsreguleringspuljen). I årene derefter anvendes igen de almindelige regler, dvs. at den del af stigningen, der overstiger 2 pct., dog højest 0,3 pct., afsættes til satsreguleringspuljen.

Satsreguleringsprocenten svarer til den beregnede årslønsudvikling fratrukket den procent, der afsættes til satsreguleringspuljen.

Regeringen stiller forslag til udmøntning af et eventuelt puljebeløb inden påbegyndelsen af det finansår, som puljebeløbet vedrører. Ved udmøntningen er det hensigten, at puljebeløbet fordeles forholdsmæssigt mellem pensionister og øvrige overførselsindkomstmodtagere i forhold til deres samlede andel af overførslerne.

Satsreguleringsprocenten i 1995 og 1996

Satsreguleringsprocenten for 1995 er 0,4 pct. og for 1996 2,4 pct. De beløb, der reguleres, er de indtil da faktisk gældende beløb, dvs. at 1996-satserne beregnes ved at opregulere 1995- satserne med 2,4 pct.

ENLIGE

Lovens § 49, stk. 2

Samliv ophævet

203. Ved fastsættelse af pensionen anses gifte som enlige, hvis samlivet med ægtefællen efter en konkret vurdering er ophævet, se lovens 49, stk. 2. Ved vurderingen heraf kan det indgå, om parterne gennem kontante bidrag, arbejde i hjemmet eller på anden måde bidrager til en fælles husførelse.

Strafafsoning m.v.

Hvis pensionen til en pensionist, hvis ægtefælle også modtager pension, inddrages efter lovens § 46 skal begge pensioner omregnes som til enlige pensionister for resten af opholdstiden, se bekg. § 9, stk. 3.

Ophold på institution m.v.

Samlivet anses for ophævet, når en pensionist under ophold i en institution under sygehusvæsenet er visiteret til ophold i plejehjem under bistandsloven. Tilsvarende anses samlivet for ophævet, når kommunalbestyrelsen har skønnet, at en pensionist må anses for plejepatient eller i øvrigt skønnes uegnet til mere varig udskrivning til eget hjem, uden at pågældende er visiteret til ophold på plejehjem.

Plejehjem m.v.

Samlivet anses også for ophævet, hvis en af ægtefællerne har fået ophold i plejehjem eller i en amtskommunal institution efter § 112, stk. 1 i bistandsloven, medmindre der er tale om et midlertidigt kortvarigt ophold, se også kap. 4 om omregning af pensionen.

Boligform ikke afgørende

Tilsvarende kan samlivet efter en konkret vurdering anses for ophævet, hvis den ene ægtefælle får ophold i en ældrebolig, herunder i en plejebolig. Det afgørende for vurderingen af, om en pensionist kan betragtes som reelt enlig, er ikke boligformen, men beror på en konkret vurdering af, om pågældende har ophævet samlivet.

Reelt enlige

Lovens § 49, stk. 2

204. Ved udbetaling af pensionstillæg, se lovens § 49, stk. 1, nr. 3, (og det særlige pensionstillæg efter lovens overgangsbestemmelser, se § 4 i lov nr. 497 af 30. juni 1993 om ændring af lov om social pension m.v. som følge af skatteomlægning og ændret satsregulering m.v.) anses personer, som enlige (-reelt enlige-), når de ikke lever i et samlivsforhold,

- hvor parterne gennem kontante bidrag, arbejde i hjemmet eller på anden måde bidrager til den fælles husførelse, og

- hvor samlivet kan føre til ægteskab efter dansk ret.

Afgrænsningen af reelt enlige følger i denne sammenhæng de regler, der tidligere var gældende for retten til det forhøjede personfradrag for reelt enlige.

Ankestyrelsen har behandlet en række sager til belysning af spørgsmålet om, hvornår en pensionist kan betragtes som reelt enlig, se SM P-20-95.

Ankestyrelsen fandt, at der er formodning for, at 2 personer der er tilmeldt folkeregistret på samme adresse, som vedrører en enfamiliesbolig, som udgangspunkt må betragtes som samlevende. I en række tilfælde fandt Ankestyrelsen dog, at formodningen ikke kunne lægges til grund:

Sag nr. 1. Der var i sagen ikke andre oplysninger end den fælles folkeregisteradresse, der kunne sandsynliggøre, at der var tale om et samlivslignende forhold. Ansøger havde haft ustabile boligforhold og boede efter egne oplysninger ikke på adressen længere.

Sag nr. 2. Det var i sagen oplyst, at parterne havde særskilte husholdninger, normalt spiste hver for sig og havde adskilt økonomi, og at der således ikke var tale om fælles husførelse.

Sag nr. 3-4. Begge parter havde oplyst, at de ikke havde nogen fælles økonomi og heller ikke ydede gensidig hjælp til madlavning, rengøring mm. Kvinden havde på grund af boligmangel lejet et værelse hos sin tidligere ægtefælle, og hun havde sine egne møbler opmagasineret. Ankestyrelsen lagde desuden vægt på, at kvinden havde eget fjernsyn, køleskab, kogeplader m.v.

OVERGANGSBESTEMMELSER

§ 4, stk. 4, i lov nr.497 af 30. juni 1993

205. Der er fastsat overgangsbestemmelser om, at samlevende personer i visse tilfælde får udbetalt pensionstillæg og det særlige pensionstillæg som reelt enlige. Dette er fastsat i § 4, stk. 4, i lov nr. 497 af 30. juni 1993 om ændring af lov om social pension m.v. som følge af skatteomlægning og ændret satsregulering m.v., se kap. 11 om overgangsbestemmelser.

I følge overgangsbestemmelsen anses personer, der før den 26. april 1990 var ugifte eller separerede, og som havde ret til pension eller var fyldt 67 år, også som enlige, selvom de lever i et samlivsforhold, med mindre et nyt samlivsforhold er indledt på det nævnte tidspunkt (dvs. 26. april 1990) eller senere. Flytning til ny bolig medfører ikke, at samlivet anses for et nyt samlivsforhold.

Før 1. januar 1994 havde personer, der modtog social pension eller var fyldt 67 år, ret til et forhøjet personfradrag, mens enlige havde ret til et særligt forhøjet personfradrag.

Ugifte og separerede ansås for enlige, medmindre de levede i et ægteskabslignende forhold. Samlevende (ugifte/eller gifte) fik således ikke det særligt forhøjede personfradrag. Disse regler for samlevende blev indført med virkning fra 1991 med henblik på ligestilling af gifte pensionister og ugifte pensionister, der levede i et samlivsforhold. De personer, der havde ret til pension før den 26. april 1990 eller var fyldt 67 år før denne dato, bevarede dog retten til det forhøjede personfradrag efter de hidtidige regler under forudsætning af, at de ikke indledte et nyt samlivsforhold den 26. april 1990 eller senere. Denne overgangsregel er videreført i loven i forbindelse med udbetaling af det særlige pensionstillæg samt udbetaling af pensionstillæg til reelt enlige.

KAPITEL 8

KLAGEADGANG

Lovens §§ 50 - 51

§ 50. Kommunalbestyrelsens afgørelser om ret til ydelser efter denne lov, herunder afgørelser om tidspunktet for indgivelse af ansøgning, jf. § 20, stk. 1, kan påklages til det sociale ankenævn. Afgørelser om pension efter § 14, stk. 3, påklages dog til revaliderings- og pensionsnævnet.

Stk. 2. Afgørelser om ret til ydelser efter denne lov truffet af revaliderings- og pensionsnævnet eller af Chefen for Direktoratet for Social Sikring og Bistand efter § 3, stk. 4, og § 62 kan påklages til Den Sociale Ankestyrelse. Revaliderings- og pensionsnævnets afgørelser, der stadfæster kommunens afgørelser om pension efter § 14, stk. 3, kan dog ikke påklages til anden administrativ myndighed. Den Sociale Ankestyrelse kan dog optage en sådan sag til behandling, når Ankestyrelsen skønner, at sagen er af principiel eller generel betydning.

Stk. 3. Det sociale ankenævns afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Den Sociale Ankestyrelse kan dog optage en sag til behandling, når Ankestyrelsen skønner, at sagen er af principiel eller generel betydning.

Stk. 4. Klage til det sociale ankenævn, revaliderings- og pensionsnævnet og Den Sociale Ankestyrelse skal indgives inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Anmodning til Ankestyrelsen om optagelse af en sag til behandling efter stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, 2. pkt., skal indgives inden for samme tidsfrist. Det sociale ankenævn, revaliderings- og pensionsnævnet og Ankestyrelsen kan se bort fra overskridelse af fristen, når der er særlig grund hertil. Afgørelse herom træffes af henholdsvis formanden for det sociale ankenævn, formanden for revaliderings- og pensionsnævnet og chefen for Ankestyrelsen.

Stk. 5. Klage over revaliderings- og pensionsnævnets og det sociale ankenævns afgørelse kan ikke tillægges opsættende virkning.

Stk. 6. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om behandlingen af klagesager.

Stk. 7. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgang til at påklage afgørelser om indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1, nr. 1-2.

Stk. 8. Hypotekbankens afgørelser efter § 72 a kan indbringes for finansministeren.

§ 50 a. Kommunalbestyrelsen kan indbringe det sociale ankenævns og revaliderings- og pensionsnævnets afgørelser efter denne lov for Den Sociale Ankestyrelse. § 50, stk. 2, 2. og 3. pkt., stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.

§ 50 b. Såfremt Ankestyrelsen ændrer det sociale ankenævns eller revaliderings-og pensionsnævnets afgørelse til ugunst for ansøgeren, træffer Ankestyrelsen samtidig beslutning om tidspunktet for bortfald eller ændring af ydelsen.

Stk. 2. En ydelse, der er udbetalt på grundlag af en afgørelse, kan dog ikke kræves tilbagebetalt for perioden før den ændrede afgørelse, medmindre betingelserne i §§ 42 og 43 er opfyldt.

§ 51. Uenighed mellem kommuner om deres forpligtelser efter denne lov afgøres af det sociale ankenævn, som den kommune, som forpligtelsen gøres gældende mod, hører under. § 50, stk. 3 og stk. 4, 2.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

- - - - -

KLAGE OVER AFGØRELSER

Lovens § 50

Det sociale ankenævn

206. Kommunalbestyrelsens afgørelser om ret til ydelser efter loven kan påklages til det sociale ankenævn, se lovens § 50, stk. 1. Dette gælder fx afgørelser om tildeling af personligt tillæg efter lovens § 17.

2. instans afgørelse

Det sociale ankenævns afgørelser, der træffes som 2. instans, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Den Sociale Ankestyrelse kan dog optage en sag til behandling, når Ankestyrelsen skønner, at sagen er af principiel eller generel betydning, se lovens § 50, stk. 3 og pkt. 207.

Revaliderings- og pensionsnævnet

Kommunalbestyrelsens afgørelser om pension efter lovens § 14, stk. 3, påklages dog til revaliderings- og pensionsnævnet.

Hvis en kommune har indstillet en ansøger til pension efter lovens § 14, stk. 1 eller 2, kan nævnet - som 1. instans - træffe afgørelse om tilkendelse af pension efter lovens § 14, stk. 3. Efter Ankestyrelsens praksis fratager nævnet hermed ikke kommunen adgang til at træffe afgørelse om pension efter § 14, stk. 3, idet kommunen ved sin indstilling om pension efter lovens § 14, stk. 2, har tilkendegivet, at betingelserne for mindst at tilkende pension efter lovens § 14, stk. 3, er opfyldt.

Nævnets afgørelse om tilkendelse af pension efter § 14, stk. 3, er samtidig et afslag på pension efter § 14, stk. 1 eller 2, og afgørelsen kan derfor indbringes for Ankestyrelsen, se SM P-2-93, sag nr. 2.

Ankestyrelsen udsætter dog behandling af klagen over afslaget på mellemste førtidspension, indtil der er truffet endelig afgørelse om ansøgerens ret til pension efter § 14, stk. 3, enten af kommunen eller - ved en eventuelt klage - af revaliderings- og pensionsnævnet, se SM P-2-93, sag nr. 3.

Finder nævnet, at en ansøger hverken er berettiget til en pension efter § 14, stk. 2 eller § 14, stk. 3, kan nævnet ikke - som 1. instans - give afslag på pension efter § 14, stk. 3, se lovens §§ 23 og 59, stk. 2. Sagen må derfor hjemvises til behandling i kommunen.

Nye oplysninger

Hvis kommunen ikke indhenter eller får nye oplysninger, der eventuelt taler for en tilkendelse af pension efter § 14, stk. 3, men træffer afgørelse på samme grundlag som nævnet bør, kommunen - nævnets tilkendegivelse taget i betragtning - give afslag på pension.

Revaliderings- og pensionsnævnets afgørelser, der stadfæster kommunens afgørelser om pension efter lovens § 14, stk. 3, kan ikke indbringes for anden administativ myndighed. Den Sociale Ankestyrelse kan dog optage en sag til behandling, når Ankestyrelsen skønner, at sagen er af principiel eller generel betydning.

Revaliderings- og pensionsnævnets afgørelser, der ændrer kommunens afgørelser, kan derimod indbringes for Den Sociale Ankestyrelse.

Der vil også være almindelig klageadgang til Ankestyrelsen i de tilfælde, hvor kommunen har tilkendt ansøgeren pension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 1, men efter fornyet vurdering af sagen på grundlag af ansøgerens klage over afgørelsen indstiller ansøgeren til mellemste førtidspension, hvorefter revaliderings- og pensionsnævnet formelt tiltræder kommunens afgørelse om tilkendelse af pension efter lovens § 14, stk. 3.

Uenighed mellem kommune og revaliderings- og pensionsnævn

Denne klageadgang beror på, at der i disse tilfælde ikke foreligger en sådan enighed mellem kommunen og nævnet om afgørelsen i sagen, som efter lovens § 50, stk. 2, 2. og 3. pkt., er en forudsætning for at begrænse klageadgangen til Ankestyrelsen til sager af principiel eller generel betydning, se SM P-10-93, sag nr. 2 og SM P-19-94, sag nr. 2.

Lovens § 50, stk. 2, er ikke til hinder for, at Ankestyrelsen ved behandling af en klage over revaliderings- og pensionsnævnets afslag på mellemste førtidspension selv kan behandle spørgsmålet om ansøgerens ret til førtidspension efter lovens § 14, stk. 3, se SM P-10-93, sag nr. 3.

Hvis kommunen træffer afgørelse om fortsat ret til en tidligere tilkendt pension efter § 14, stk. 3, og samtidig indstiller til tilkendelse af mellemste førtidspension betragtes indstillingen ikke som en selvstændig afgørelse i henhold til lovens § 59, stk. 2. En afgørelse om forhøjelse af den tidligere tilkendte førtidspension til mellemste førtidspension skal efter § 59, stk. 1, træffes af revaliderings- og pensionsnævnet som 1. instans. Revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse kan herefter i overensstemmelse med den almindeligeklageregel i lovens § 50, stk. 2, 1. pkt. indbringes for Ankestyrelsen, se SM P-19-94, sag nr. 2.

Ansøgning om forhøjelse

Finder kommunen derimod - ved ansøgning om forhøjelse af en tidligere tilkendt pension efter lovens § 14, stk. 3 - at der ikke er grundlag for at tilkende en højere pension, træffer kommunen afgørelse om fastholdelse af pension efter § 14, stk. 3.

Ved at ansøge om forhøjelse af pensionen har ansøgeren tilkendegivet, at han/hun er utilfreds med den tilkendte pension efter § 14, stk. 3.

Hvis kommunen - som nævnt ovenfor - træffer afgørelse om fastholdelse af pension efter § 14, stk. 3 - bør kommunen derfor i alle tilfælde videresende sagen til revaliderings- og pensionsnævnet, idet ansøgningen herefter må betragtes som en klage over kommunens afgørelse.

I tilfælde, hvor en kommune har tilkendt forhøjet almindelig førtidspension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 2, men hvor nævnet tilkender pension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 1, kan nævnets afgørelse kun indbringes for Ankestyrelsen, hvis sagen er af principiel eller generel betydning, se SM P-24-95.

Den Sociale Ankestyrelse

207. Afgørelser om ret til ydelser efter loven truffet i 1. instans af revaliderings- og pensionsnævnet eller af chefen for Direktoratet for Social Sikring og Bistand efter § 3, stk. 4, og § 62 kan påklages til Den Sociale Ankestyrelse, se lovens § 50, stk. 2. Dette er bl.a. tilfældet i sager om ret til højeste og mellemste førtidspension, bistands- og plejetillæg og invaliditetsydelse.

Sager af principiel eller generel betydning

Ankestyrelsen kan antage sager, der

- er egnede til at udstikke retningslinier for et bestemt område

- kan belyse almindelig praksis

- strider imod Ankestyrelsens praksis

- viser væsentlige forskelle i praksis lokalt eller regionalt eller

- indeholder spørgsmål, som Ankestyrelsen ikke tidligere har taget stilling til, eller

- hvor ændringer i retsopfattelsen begrundet i fx ændringer i samfundsudviklingen skaber behov for fornyet stillingtagen.

Det forhold, at en afgørelse har dybtgående indflydelse på klagerens sociale situation, er ikke i sig selv en tilstrækkelig grund til, at sagen har principiel eller generel betydning.

Praksiskoordinering

208. Ankestyrelsen har som led i sin praksiskoordinering mulighed for at indhente sager og afgørelser fra såvel nævn som kommuner med henblik på at kunne følge praksis og sikre en mere ensartet praksis på landsplan, se § 1, stk. 4 i lovom Den Sociale Ankestyrelse. Ankestyrelsen har tillige mulighed for henvende sig til en kommune med henblik på en drøftelse af kommunens praksis, fx hvis det viser sig, at den praksis som kommunen følger, afviger væsentligt fra praksis på landsplan, se pkt. 248.

Klagefrister

4 uger's klagefrist

209. Klage til det sociale ankenævn, revaliderings- og pensionsnævnet og Den Sociale Ankestyrelse skal indgives inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Anmodning til Ankestyrelsen om at optage en sag til principiel behandling skal indgives inden for samme tidsfrist. De nævnte myndigheder kan, efter en konkret vurdering, se bort fra overskridelse af fristen, når der er særlig grund hertil, se § 50, stk. 4. Der henvises i øvrigt til Ankestyrelsens vejledning nr. 123 af 1. juli 1993 om klagefrister på det sociale område.

Opsættende virkning

210. Klage over revaliderings- og pensionsnævnets og det sociale ankenævns afgørelser har ikke opsættende virkning, - dvs., at en klage fx ikke kan bevirke, at udbetalingen af ydelsen udskydes, indtil klageinstansen har taget stilling til sagen, se lovens § 50, stk. 5. Dette gælder både enkeltydelser og løbende ydelser.

Kommunernes klageadgang

211. Kommunalbestyrelsen kan indbringe det sociale ankenævns og revaliderings-og pensionsnævnets afgørelser for Den Sociale Ankestyrelse, se lovens § 50 a. Det er kun i disse tilfælde og fra tidspunktet for indgivelse af klage, at kommunen har partsstatus. Kommunen er således part i sagen i forvaltningslovens forstand, hvilket vil sige, at kommunen fx har ret til aktindsigt, partshøring m.v., se Justitsministeriets vejledning om forvaltningsloven, 1986.

Bortfald/ændring

Hvis Ankestyrelsen (ankemyndigheden) ændrer en afgørelse til skade for ansøgeren, skal Ankestyrelsen samtidig tage stilling til tidspunktet for bortfald eller ændring af ydelsen, se lovens § 50 b, stk. 1. Der skal kun ske tilbagebetaling, hvis reglerne herom i lovens §§ 42 og 43 er opfyldt, eller betingelserne efter de almindelige forvaltningsretlige og formueretlige regler er opfyldt, se lovens § 50 b, stk. 2.

UENIGHED MELLEM KOMMUNER

Lovens § 51

212. Uenighed mellem kommuner om deres forpligtelser efter denne lov afgøres af det sociale ankenævn, som den kommune, som forpligtelsen gøres gældende mod, hører under, se lovens § 51.

UDVIDET KLAGEADGANG

Lovens § 62b, stk. 2

213. Klageadgangen er udvidet i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen har fået tilladelse af socialministeren til at træffe afgørelse i sager om højeste og mellemste førtidspension, bistands- og plejetillæg, invaliditetsydelse, støtte til erhvervelse af motorkøretøj samt støtte til etablering af selvstændig virksomhed.

I disse sager kan kommunens afgørelser indbringes for revaliderings- og pensionsnævnet, se lovens § 62 b, stk. 2. Revaliderings- og pensionsnævnets afgørelser kan i disse sager indbringes for Den Sociale Ankestyrelse af såvel borgeren som kommunen. Dette gælder uanset om nævnet har ændret kommunalbestyrelsens afgørelse, eller om sagen er af principiel eller generel betydning.

GENVURDERING (REMONSTRATION)

214. Klage over afgørelser om ret til ydelser efter loven sker efter de almindelige klageregler på det sociale område. Dvs. at klager over afgørelser indsendes til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Afgørelsesmyndigheden genvurderer sagen og ændrer myndigheden ikke afgørelsen, sender myndigheden klagen videre til klageinstansen.

Vejledning om klagemuligheder

215. Den myndighed, der træffer afgørelse i en pensionssag, skal i forbindelse med meddelelse af afgørelsen vejlede ansøgeren om klagemuligheder, herunder om fremgangsmåden ved indgivelse af klage og om klagefrister.

Der henvises i øvrigt til Socialministeriets bekg. nr. 122 af 28. marts 1985 om indsendelse af klager over afgørelser truffet af sociale udvalg/magistrater og regionale nævn inden for det sociale område og om genvurdering i forbindelse med klager (Remonstration).

ALMINDELIGE REGLER OM KLAGE PÅ DET SOCIALE OMRÅDE

Vedrørende de almindelige regler og fremgangsmåden ved behandlingen af klager på det sociale område henvises til Ankestyrelsens vejledning om klageregler på det sociale område nr. 123 af 1. juli 1993.

Klage over sagsbehandling

216. En klage over den måde, en sag er blevet behandlet på i en kommune, fx over sagsbehandlingstiden eller sagsbehandleren, indgives til borgmesteren eller kommunalbestyrelsen.

En klage over den måde en sag er blevet behandlet på i nævnet indgives til statsamtmanden.

Forvaltningsretlige regler for alle nævnene

Ændringer

217. Det fremgår af § 17, stk. 1, og § 18, stk. 5, i den sociale styrelseslov, at de sociale ankenævn og revaliderings- og pensionsnævnene ikke er bundet af parternes påstande, og at de i øvrigt er uafhængige af instruktioner vedrørende afgørelsen af den enkelte sag. Heri ligger, at fx nævnet, uanset hvad kommunen og pensionsansøgeren gør gældende, og uanset hvilken pensionstype en læge eventuelt har foreslået i en lægeerklæring, skal foretage en selvstændig vurdering ud fra de foreliggende oplysninger, herunder de lægelige.

Afvisning

Udover at stadfæste eller ændre en påklaget afgørelse kan nævnet endvidere træffe afgørelse om at afvise sagen, typisk fordi den falder uden for nævnets kompetence, eller at hjemvise sagen til fornyet behandling i kommunen. Dette vil typisk ske i tilfælde, hvor der for nævnet foreligger nye faktiske oplysninger, som ikke har været vurderet af 1. instansen.

Styrelseslovens § 17, stk. 2

Formandsafgørelse

Ifølge den sociale styrelseslov § 17, stk. 2, og § 18, stk. 5, er der tillagt formanden for det sociale ankenævn og formanden for revaliderings- og pensionsnævnet, eller den formanden bemyndiger hertil, en særlig kompetence til egenhændigt at udsætte afgørelsens virkning og indbringe en afgørelse for Den Sociale Ankestyrelse senest en uge efter, at den er truffet. Dette gælder itilfælde, hvor nævnet har truffet en afgørelse, men hvor formanden finder, at der er begrundet tvivl om, hvorvidt denne afgørelse er i overensstemmelse med loven. F.s.v.a. genoptagelse af sagen henvises der til de almindelige forvaltningsretlige regler herom.

Ankestyrelsens afgørelse skal i disse sager foreligge inden 8 uger fra sagens modtagelse i Ankestyrelsen. Det påhviler nævnsformanden at sørge for, at sagen er fuldt ud oplyst når den indbringes for Ankestyrelsen.

KLAGE OVER AFGØRELSER OM INDKOMSTGRUNDLAGET EFTER LOVENS § 28, STK. 1, NR. 1 OG 2

218. Klage over beregning af indkomstgrundlaget efter lovens § 28, stk. 1, nr. 1 og 2 indgives til den kommunale skattemyndighed.

Klagen skal være skriftlig og begrundet og skal indgives senest 1 måned efter at klageren har fået meddelse om beregningen af indkomstgrundlaget.

Finder den kommunale skattemyndighed på baggrund af klagen ikke grundlag for at ændre det beregnede indkomstgrundlag, således at klageren får fuldt medhold, skal skattemyndigheden sende sagen videre til Skatteankenævnet. Den kommunale skattemyndighed skal vedlægge en udtalelse til klagen.

Skatteankenævnet afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, se Skatteministeriets bekg. om indkomstgrundlag i en række love.

HYPOTEKBANKEN

219. Ubetalte arbejdsgiverbidrag efter de indtil 1. januar 1988 gældende regler inddrager Hypotekbanken ved udpantning. Hypotekbanken kan også inddrage de skyldige beløb efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven, se lov om social pension § 72a.

KAPITEL 9

FINANSIERING

Lovens § 52

§ 52. Staten afholder kommunernes udgifter til pension efter §§ 12, 14, 16 og 18 til personer, der er fyldt 60 år. Kommunernes udgifter til pension efter §§ 14, 16 og 18 til personer under 60 år afholdes af staten med 50 pct.

Stk. 2. Kommunernes udgifter til personligt tillæg efter § 17 afholdes af staten med 75 pct.

Stk. 3. Bopælskommunen eller en tidligere bopælskommune afholder den kommunale andel af udgiften til pension for de personer, der får tilkendt pension eller modtager pension og er optaget i en institution m.v. i en anden kommune, jf. § 58. Den kommunale andel af de udgifter, der er nævnt i stk. 1, 2. pkt., afholdes i de første 6 år efter tilkendelsen af pension af den kommune, der har truffet afgørelse om tilkendelse af pension efter § 59, jf. § 57, eller har afgivet indstilling om pension til revaliderings- og pensionsnævnet, jf. § 23, uanset om pensionisten fraflytter kommunen, og uanset om der senere tilkendes en højere pension. Den kommune, der har truffet afgørelse om pension eller har afgivet indstilling om pension til revaliderings- og pensionsnævnet, jf. § 23, afholder dog udgiften til pension, så længe pensionisten er optaget i institution m.v. i en anden kommune, jf. § 58, og indtil pensionisten efter tilkendelsen af pension sammenlagt har boet uden for institutionen m.v. i 6 år.

Stk. 4. Staten afholder udgifterne til pension til personer, der har fast bopæl i udlandet. Kommunerne afholder dog udgifterne til pension, jf. stk. 1, 2. pkt., indtil udløbet af 6-års perioden, jf. stk. 3.

Stk. 5. Ud over de tilfælde, der er nævnt i § 58, kan det ved aftale mellem kommunalbestyrelserne i henholdsvis den tidligere og den nuværende bopælskommune bestemmes, at den tidligere kommune fortsat afholder opholdskommunens udgifter efter denne lov.

Stk. 6. Socialministeren fastsætter nærmere regler om refusion, regnskabsaflæggelse og revision.

------------

REFUSIONSSATSER

Lovens § 52, stk. 1 og 2

Fyldt 60 år

220. Staten afholder 100 pct. af kommunernes udgifter til folkepension, samt til førtidspension, invaliditetsydelse, bistandstillæg og plejetillæg til personer, der er fyldt 60 år, se lovens § 52, stk. 1, 1. pkt.

Under 60 år

Staten afholder 50 pct. af kommunernes udgifter til førtidspension, invaliditetsydelse bistandstillæg og plejetillæg til personer under 60 år, se lovens § 52, stk. 1, 2. pkt.

Den kommunale andel på 50 pct. af udgifterne til førtidspension m.v. gælder for alle pensionens bestanddele, dvs. inkl. tillæg til pensionen dog bortset fra personlige tillæg.

Personligt tillæg

Staten afholder 75 pct. af kommunernes udgifter til personligt tillæg efter lovens § 17. For så vidt angår udgifter til personlige tillæg efter § 17, stk. 1 og 3, ydes der dog kun statsrefusion af kommunale udgifter inden for en vis grænse - rådighedsbeløbet - der er fastsat i lovens § 49, stk. 3. Hvis den enkelte kommune yder personlige tillæg efter § 17, stk. 1, eller stk. 3, udover rådighedsbeløbet, sker det uden refusion fra staten.

Rådighedsbeløbet fastsættes efter den enkelte kommunes antal af pensionister, der efter beregningsreglerne kunne modtage fuldt personligt tillæg, jf. § 29, stk. 3, dvs., at de pågældende pensionister har en personlig tillægsprocent på 100.

Forskud

Udgifter til forskud på pension kan ikke anmeldes til refusion.

Overgangsregler

Der gælder særlige refusionsregler, hvis kommunen har truffet afgørelse eller afgivet indstilling om førtidspension m.v. inden den 1. januar 1992, samt for personer, der den 1. januar 1992 havde ophold i en institution efter bistandslovens § 112, stk. 1. Der er nærmere redegjort herfor under pkt. 221.

Overgangsbestemmelser

§ 18 i lov nr. 399 af 6. juni 1991

221. I forbindelse med omlægningen af regler om tilkendelse af førtidspension, refusionssatser og ankestrukturen m.v. fra 1992 blev der fastsat nogle overgangsbestemmelser, se § 14 i lov nr. 399 af 6. juni 1991 i kap. 11 om overgangsbestemmelser.

1. januar 1992

Efter disse overgangsbestemmelser afholder staten 100 pct. af kommunernes udgifter til førtidspension m.v. til personer under 60 år, hvis der er truffet afgørelse om ret til førtidspension m.v. inden den 1. januar 1992, samt hvis kommunen inden denne dato har afgivet indstilling til revaliderings og pensionsnævnet - dvs., at indstilling er modtaget i nævnet senest den 31. december 1991.

Forhæjelse af pension

Hvis kommunen efter 1. januar 1992 afgiver indstilling om forhøjelse af en allerede tilkendt pension efter §§ 14, 16 og 18 afholder staten 50 pct. af udgifterne til forhøjelsen.

Invaliditetsydelse

Hvis en invaliditetsydelse til en person under 60 år, der er tilkendt med virkning fra et tidspunkt før den 1. januar 1992, ændres til førtidspension ved en afgørelse efter denne dato, afholder staten 50 pct. af kommunens udgifter til pensionen. Det samme gælder, hvis pensionen er gjort hvilende inden den 1. januar 1992, og der ved hvileperiodens udløb efter denne dato tilkendes pension.

§ 112-institutioner

Staten afholder udgifterne til pension til personer, der den 1. januar 1992 havde ophold i en institution efter bistandslovens § 112, stk. 1, og som har fået eller får tilkendt pension efter dette tidspunkt. Hvis der senere tilkendes en højere pension, afholder staten også udgiften til forhøjelsen.

FLYTNING TIL ANDEN KOMMUNE

Lovens § 52, stk. 3-5

Hovedregel

222. Som udgangspunkt afholder den kommune, der har tilkendt pension eller har afgivet indstilling om pension til revaliderings- og pensionsnævnet, den kommunale andel af udgifterne, indtil pensionisten fylder 60 år. Indstillingen anses for afgivet, når den er modtaget i statsamtet.

Flytning

Hvis pensionisten flytter til en anden kommune eller til udlandet eller modtager pension under institutionsophold, gælder dog følgende særlige regler i henhold til lovens § 52, stk. 3 og 4:

Til anden kommune

  • 1) Anden kommune. Hvis en pensionist flytter til en anden kommune, afholder den kommune, der har tilkendt førtidspensionen eller har afgivet indstilling om pension til revaliderings- og pensionsnævnet den 1. januar 1992 eller senere, den kommunale andel af udgifterne til pension efter lovens §§ 14, 16, 18 i 6 år. Personlige tillæg efter lovens § 17 er således ikke omfattet af denne regel.

Udgiften til pension afholdes i 6 år af fraflytningskommunen, uanset om pensionisten fraflytter den nye kommune, og uanset om pensionen efter flytningen forhøjes. Efter udløbet af 6-års perioden afholder bopælskommunen den kommunale andel af udgiften. Som det fremgår nedenfor, medregnes institutionsophold ikke ved opgørelsen af 6-års perioden.

Institutionsophold

  • 2) Institution m.v. Efter lovens § 58 bevarer en kommune bopælskommuneforpligtelsen efter lovens § 57 for personer, der får tilkendt pension eller modtager pension, og som er optaget eller optages i en af de institutionstyper m.v., der er nævnt i § 58, i en anden kommune. Bopælskommuneforpligtelsen indebærer bl.a., at kommunen skal afholde den kommunale del af udgifterne til pensionen.

Hvis pensionisten tager bopæl uden for institutionen, afholdes udgiften til pension efter lovens §§ 12, 14, 16 og 18 fortsat af den tidligere kommune, indtil pensionisten sammenlagt har boet uden for institutionen i 6 år. Dette gælder ikke personlige tillæg efter lovens § 17, se pkt. 223.

Til udlandet

  • 3) Udlandet. Staten afholder som udgangspunkt udgifterne til pension til pensionister med fast bopæl i udlandet.

Kommunerne afholder dog 50 pct. af udgiften til pension efter lovens §§ 14, 16 og 18 indtil udløbet af 6-års perioden, hvis en kommune har tilkendt førtidspensionen eller har afgivet indstilling om pension til revaliderings- og pensionsnævnet den 1. januar 1992 eller senere. Personlige tillæg efter lovens § 17 er således ikke omfattet af denne regel, se pkt. 223.

Tager pensionisten senere ophold i Danmark, skal bopælskommunen afholde udgiften til førtidspensionen efter de almindelige regler.

Refusionsaftale

  • 4) Aftale. Det kan ved aftale mellem henholdsvis den tidligere og den nuværende bopælskommune bestemmes, at den tidligere kommune fortsat afholder bopælskommunens udgifter til pension uanset bestemmelserne i lovens § 52, stk. 5.

Personlige tillæg

Ingen 6-års periode for personligt tillæg

223. Finansieringen af personlige tillæg følger de almindelige regler om bopæls-kommuneforpligtelsen i lovens § 57, således at det er bopælskommunen, der afholder den kommunale andel af udgifterne til personlige tillæg. Der gælder således ikke nogen 6-års finansieringsperiode for den kommunale andel af udgifterne til personlige tillæg efter lovens § 17.

6-års perioden

Skæringsdato 1. januar 1992

224. Den kommune, der har tilkendt førtidspension eller har afgivet indstilling om førtidspension den 1. januar 1992 eller senere, afholder den kommunale andel af udgiften til pension efter lovens §§ 14, 16, og 18. Hvis pensionisten eller ansøgeren flytter til en anden kommune eller til udlandet, afholdes den kommunale andel af udgiften til pension i 6 år af fraflytningskommunen. 6-års perioden regnes med virkning fra det tidspunkt, pensionen er tilkendt med virkning fra. Den kommunale andel af udgiften afholdes dog længst indtil pensionistens 60. år.

Udbetales der personlige tillæg under 6-års perioden, afholder den aktuelle bopælskommune som hidtil den kommunale andel af udgiften hertil, se pkt. 229.

Ikke ny 6-års periode ved forhøjelse

Der påbegyndes ikke en ny 6-års finansieringsforpligtelse ved forhøjelse af en tidligere tilkendt førtidspension, da den 6- årige finansieringsforpligtelse knytter sig til tilkendelsen af pensionen, se lovens § 52, stk. 3.

Der gælder således ikke nogen selvstændig 6-års periode for den kommunale andel af udgifterne til forhøjelse af en pension, men finansieringen af den kommunale andel af udgifterne til en forhøjelse af pensionen følger 6-års perioden for tilkendelsen af den oprindelige pension. I de tilfælde, hvor der ikke gælder en 6-års periode, finansieres den kommunale andel af udgifterne til forhøjelse af pensionen af bopælskommunen. Dette gælder således også ved forhøjelse af pension i sager, hvor førtidspension er bevilget eller kommunen har afgivet indstilling til førtidspension inden den 1. januar 1992.

Ophold i institution

Ophold i en af de institutionstyper m.v., der er nævnt i lovens § 58, medregnes ikke ved opgørelsen af 6-års perioden.

NÆRMERE REGLER OM REGNSKABS-AFLÆGGELSE, STATSREFUSION OG REVISION

Lovens § 52, stk. 6

Nærmere regler

225. Socialministeren har i henhold til lovens § 52, stk. 6, fastsat nærmere regler om regnskabsaflæggelse, statsrefusion og revision. Der henvises til Socialministeriets bekendtgørelser:

- Nr. 924 af 2. december 1993 om amtskommunernes samt Københavns og Frederiksberg kommuners regnskabsaflæggelse og statsrefusion på visse dele af det sociale område.

- Nr. 925 af 2. december 1993 om revision af amtskommunernes samt Københavns og Frederiksberg kommuners regnskaber på visse dele af det sociale område.

- Nr. 926 af 2. december 1993 om revision af kommunernes regnskaber på visse dele af det sociale område.

- Nr. 927 af 2. december 1993 om kommunernes regnskabsaflæggelse og statsrefusion m.v. på visse dele af det sociale område.

Det er en forudsætning for at få statsrefusion, at såvel lovens regler som reglerne i bekendtgørelserne er overholdt.

KAPITEL 10

ADMINISTRATION M.V.

Lovens §§ 57-62 b

§ 57. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen eller den seneste bopælskommune varetager administrationen af denne lov, medmindre andet er bestemt.

Stk. 2. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for beregning af indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1.

Stk. 3. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der skal opgøre indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1.

§ 58. En kommune bevarer pligten efter § 57 for de personer, der får tilkendt pension eller modtager pension, og som er optaget eller optages i en af følgende institutionstyper m.v. i en anden kommune:

  • 1) Almindelige og særlige plejehjem og beskyttede boliger efter bistandslovens § 79 og § 112, stk. 2.
  • 2) En ældrebolig efter lov om boliger for ældre og personer med handicap, en ældreegnet almennyttig bolig i medfør af lov om boligbyggeri eller en ældreegnet byfornyet bolig i medfør af lov om byfornyelse og boligforbedring, når optagelse er sket i medfør af § 11, stk. 2, i lov om social bistand eller § 17, stk. 5, i lov om boliger for ældre og personer med handicap.
  • 3) Institutioner for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap efter bistandslovens § 112, stk. 1.
  • 4) Opholdssteder for børn og unge efter bistandslovens § 66.
  • 5) Pleje i private hjem eller ophold i bofællesskab for personer med vidtgående fysisk eller psykisk handicap efter bistandslovens § 68.
  • 6) Døgnophold efter bistandslovens § 68 a, jf. §§ 66 og 96.
  • 7) Ophold i bofællesskab eller anden boform for personer med særlige sociale vanskeligheder efter bistandslovens § 68 b.
  • 8) Døgninstitutioner for børn og unge efter bistandslovens § 96.
  • 9) Ophold i forsorgshjem og andre institutioner efter bistandslovens § 105.
  • 10) Alle institutioner under sygehusvæsenet.
  • 11) Institutioner under Kriminalforsorgen.
  • 12) Ophold i bolig, bofællesskab m.v., der træder i stedet for og kan sidestilles med ophold i institution m.v. efter nr. 111.

§ 59. Revaliderings og pensionsnævnet afgør,

  • 1) om betingelsen er opfyldt for tilkendelse, ændring eller frakendelse af førtidspension, efter § 14, stk. 1 og 2, invaliditetsydelse og tillæg efter §16,
  • 2) om betingelsen er opfyldt for tilkendelse, ændring eller frakendelse af førtidspension i sager, der har været behandlet af kommunalbestyrelsen som 1. instans,
  • 3) fra hvilket tidspunkt betingelserne for tilkendelse, ændring eller frakendelse er opfyldt,
  • 4) om en sag skal genoptages til undersøgelse på et senere tidspunkt, der fastsættes af nævnet, eller
  • 5) om pension skal bevares i indtil 3 måneder efter det tidspunkt, fra hvilket frakendelse kan ske.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen afgør, om betingelserne m.v. efter stk. 1, nr. 1, 3-5, er opfyldt i sager om førtidspension efter § 14, stk. 3.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen afgør, om betingelserne for tilkendelse af pension er opfyldt ved afgørelse om fortsat ret til dagpenge, jf. dagpengelovens § 23, stk. 1, nr. 2.

Stk. 4. Nævnet kan bestemme, at retten til pension efter § 14, stk.1 og 2, skal være hvilende, dog højst for et tidsrum af 3 år. Kommunalbestyrelsen kan træffe tilsvarende bestemmelse om retten til pension efter § 14, stk. 3, nr. 1 og 2. Nævnet henholdsvis kommunalbestyrelsen skal senest ved hvileperiodens afslutning tage sagen op til fornyet vurdering.

Stk. 5. Nævnet henholdsvis kommunalbestyrelsen kan bestemme, at sagen bortfalder, eller at ydelsen inddrages i de tilfælde, hvor en person ikke medvirker til de nødvendige undersøgelser, jf. §§ 22 og 24, optræning eller andre foranstaltninger, der må antages mere varigt at kunne forbedre erhvervsevnen væsentligt. Nævnets formand kan midlertidigt standse udbetalingen af pension, hvis formanden anser det for sandsynligt, at nævnets afgørelse vil gå ud på, at ydelsen skal inddrages. Nævnet skal herefter træffe sin afgørelse hurtigst muligt.

Stk. 6. Nævnet afgiver vejledende udtalelser til Helbredsbedømmelsesnævnet i tjenestemandssager.

§ 60. Socialministeren kan pålægge kommunale myndigheder, sociale ankenævn og revaliderings- og pensionsnævn at tilvejebringe statistiske oplysninger og lignende.

Stk. 2. Socialministeren kan fastsætte regler om fradrag i pensionen for beløb, som pensionisten har modtaget i pension efter udenlandsk lovgivning i det tidsrum, for hvilket der beregnes pension efter denne lov.

§ 61. Socialministeren hører Folkepensionistforeningernes og Invalideorganisationernes Kontaktudvalg om ændringer af pensionsbeløb ud over dem, der følger af satsreguleringsprocenten, se lov om en satsreguleringsprocent.

§ 62. Chefen for Direktoratet for Social Sikring og Bistand kan udøve de beføjelser, som kommunerne har efter denne lov vedrørende pension, der skal ydes efter afsnit III, kapitel 3, i forordning nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet. Det samme gælder for pension, der ydes efter regler i overenskomster med andre stater.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere regler om varetagelse af administration af pension for personer, der har bopæl i udlandet, herunder regler om overførsel af kommunernes og revaliderings og pensionsnævnenes kompetence til Direktoratet for Social Sikring og Bistand.

§ 62 a. Kommunalbestyrelsen kan til apotekerne også i elektronisk form, udlevere oplysninger om navn, personnummer og den personlige tillægsprocent vedrørende personer, der modtager personligt tillæg til dækning af udgifter til medicin efter § 17, stk. 1. Oplysningerne kan udleveres uden samtykke fra den enkelte.

§ 62 b. Socialministeren kan efter anmodning fra kommunalbestyrelsen tillade, at revaliderings og pensionsnævnets kompetence i sager efter §14, stk. 1, 2 og 6, §§ 16, § 18 og § 44, stk. 1 og 2, jf. § 59, stk. 1, og stk. 46, overføres til kommunalbestyrelsen. Det er en betingelse for at tillade overførsel af kompetence, at kommunalbestyrelsen nedsætter et socialt koordinationsudvalg, jf. den sociale styrelseslov, kapitel 3. Socialministeren bekendtgør tilladelsen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 14, stk. 1, 2 og 6, § 16, § 18 og § 44, stk. 1 og 2, jf. stk. 1, kan indbringes for revaliderings og pensionsnævnet. Revaliderings og pensionsnævnets afgørelser efter 1. pkt. kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse. § 50, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.

KOMMUNALBESTYRELSEN

Lovens §§ 57 og 58 og bekg. § 46

Administration

226. Loven om social pension administreres som hovedregel af kommunalbestyrelsen i bopælskommunen, se lovens § 57 og lov om styrelse af sociale og visse sundhedsmæssige anliggender, (den sociale styrelseslov). Det kan dog også være bestemt, at en anden kommune end bopælskommunen administrerer loven, se lovens § 58.

Kommunalbestyrelse/forvaltning

Det er forudsat, at kommunalbestyrelsens kompetence er delegeret til forvaltningen i det omfang, der er behov for det i den enkelte kommune. Sager om ydelser m.v. til enkeltpersoner kan ikke behandles af den samlede kommunalbestyrelse, se § 2 i den sociale styrelseslov. Afgørelse i disse sager træffes af det eller de udvalg, som efter kommunens styrelsesvedtægt varetager de pågældende sagsområder. Kommunalbestyrelsen vil dog inden for lovgivningens rammer kunne fastlægge almindelige retningslinier for behandlingen og afgørelsen af de pågældende sager. Sagsbehandlingen vil således som oftest blive varetaget af forvaltningen på kommunalbestyrelsens vegne.

Vedrørende regler om tavshedspligt, videregivelse og indhentelse af fortrolige oplysninger m.v. inden for den sociale lovgivning henvises til forvaltningsloven og straffeloven samt til Justitsministeriets vejledning om forvaltningsloven fra 1986 og Socialministeriets vejledning af 11. december 1989 om tavshedspligt, videregivelse og indhentelse af fortrolige oplysninger m.v. inden for den sociale lovgivning.

Bopælskommuneforpligtelse

Administration af loven

227. Det er som hovedregel den faktiske bopælskommune, der varetager administrationen af lov om social pension. Bopælskommuneforpligtelsen indebærer bl.a., at kommunen skal

- modtage pensionsansøgningen

- vejlede pensionisten

- træffe afgørelse eller

- indstille til revaliderings- og pensionsnævnet om ret til pension

- beregne pensionen

- finansiere den kommunale andel af udgifterne til pensionen og

- udbetale pensionen.

Om ansøgning og sagsbehandling, se kap. 3.

Om finansiering, se kap. 9.

Om kompetenceforholdet mellem kommunalbestyrelsen og revaliderings- og pensionsnævnet, se §§ 59 og 62 b.

Om kompetenceforholdet mellem kommunalbestyrelsen og Direktoratet for Social Sikring og Bistand, se § 62.

Faktiske bopælskommune

Den faktiske bopælskommune er som hovedregel den kommune, som personen er bosiddende i. Det kan tillægges vægt, i hvilken kommune personen er tilmeldt folkeregistret, men det er ikke afgørende, fx hvis personen har opgivet bopælen i den tidligere bopælskommune. Hvis personen er uden bopæl, det kan fx være en husvild eller en person, der vagabonderer, anses den seneste bopælskommune for fortsat at have bopælskommuneforpligtelsen.

------------------------------------------------------------------

Eksempel

Det påhvilede den kommune, som et fængsel var beliggende i, at behandle en ansøgning om pension fra en indsat, der havde opgivet sin tidligere bopæl, se SM P-4-94.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at det efter lovens § 57 som hovedregel er bopælskommunen, der skal behandle en ansøgning om pension og at undtagelsesreglen i lovens § 58 måtte betragtes som udtømmende. Institutioner under kriminalforsorgen var ikke omfattet af lovens § 58. Ansøgeren havde opgivet sin tidligere bopæl, og der kunne derfor ikke lægges vægt på, at ansøgeren ikke var tilmeldt folkeregistret i den kommune, som fængslet var beliggende i.

----------------------------------------------------------------

Undtagelsesreglen i § 58 omfatter nu også institutioner under kriminalforsorgen, se lovens § 58, nr. 11. Denne udvidelse af omfanget af boformer m.v., der er omfattet af § 58, skete ved lov nr. 448 af 1. juni 1994.

Om overgangsregler se pkt. 275 og kap. 11.

Om bopælskommuneforpligtelse for personer,

  • 1) der optages eller er optaget i visse institutionstyper m.v. i en anden kommune henvises til lovens § 58
  • 2) der har bopæl i udlandet henvises til lovens § 62
  • 3) der har ret til pension efter lov om social pension og samtidig har ret til pension efter overenskomster eller forordning, henvises til lovens § 62.

Flytning til en anden kommune

228. Ved flytning til en anden kommune her i landet skal pensionisten give meddelelse til fraflytningskommunen og henvende sig til tilflytningskommunen om fortsat udbetaling af pension. Fraflytningskommunen skal sende sagens akter til den nye kommune.

Flytning til en anden kommune under sagens behandling

229. Hvis en ansøger om ydelser efter lovens §§ 14, 16 eller 18 flytter, inden kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse i sagen, eller inden kommunen har afgivet indstilling til revaliderings- og pensionsnævnet, oversendes sagen til videre behandling i den nye bopælskommune. Det er herefter tilflytningskommunen, den faktiske bopælskommune, der skal færdigbehandle pensionssagen, træffe afgørelse eller afgive indstilling til revaliderings- og pensionsnævnet og afholde den kommunale andel af pensionsudgifterne, se SM P-8-93 og lovens § 52.

Hvis en person, der har søgt om øvrige ydelser efter loven, flytter til en anden kommune under behandling af ansøgningen, træffer fraflytningskommunen som hovedregel afgørelse i sagen. Vedrører spørgsmålet tildeling af personlige tillæg, træffer fraflytningskommunen afgørelse i sager fsv. angår personlige tillæg, der vedrører den periode, hvor pågældende havde bopæl i fraflytningskommunen, mens tilflytningskommunen tager stilling til udbetaling af personlige tillæg for perioder, der vedrører tilflytningskommunen.

Flytning under klagesagsbehandling

230. Revaliderings- og pensionsnævnet og det sociale ankenævn i det statsamt, hvor den kommune - som har truffet afgørelse om en ydelse efter lov om social pension - er beliggende, skal behandle en klage over kommunalbestyrelsens afgørelser, uanset om klageren i den mellemliggende periode er flyttet til et andet statsamt.

Flytning til/fra kommune med fuld kompetence

Også i de tilfælde, hvor en ansøger om pension flytter til eller fra en kommune, der har fået overført den fulde kompetence, se § 62 b, anvendes ovenstående fremgangsmåde.

Om hvilken kommune, der skal finansiere den kommunale udgift til pension i en flyttesituation, henvises til lovens § 52.

Oplysning fra skattemyndighederne

Lovens § 57, stk. 2 og 3

Skattepligtige indkomster

231. Når der skal opgøres et indtægtsgrundlag til beregning af social pension, se lovens §§ 27 og 28, stiller skattemyndighederne oplysninger til rådighed om skattepligtige indkomster m.v. Told- og Skattestyrelsen beregner med bistand af de kommunale skattemyndigheder den del af indkomstgrundlaget, der omfatter indkomster, der er skattepligtige her i landet.

Klage over skattemyndighedernes oplysninger

Klage over det indkomstgrundlag, som skattemyndighederne beregner, skal indgives skriftligt med en begrundelse til den kommunale skattemyndighed og være modtaget af myndigheden senest 1 måned fra modtagelsen af meddelelsen om indkomstgrundlaget. Hvis den kommunale skattemyndighed ikke finder grundlag for at ændre indkomstgrundlaget og ikke giver klageren fuldstændig medhold, overgives sagen til skatteankenævnet. Skattesankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Se i øvrigt kap. 4 om beregning af pension.

Bopælskommuneforpligtelsen bevares

Lovens § 58

Under institutionsophold mv.

232. En kommune bevarer pligten til at varetage administrationen af lov om social pension (bopælskommuneforpligtelsen, se § 57), for personer, der modtager pension eller senere får tilkendt pension, og som er optaget i en af de institutionstyper, der er omfattet af § 58.

§ 58 er løbende blevet udvidet til at omfatte flere typer opholdssteder, Det er blandt andet sket med den begrundelse, at institutionskommunen ikke skulle være pålagt hele den kommunale finansieringsforpligtelse i forbindelse med udbetaling af pension til personer, der bor i disse institutioner/opholdssteder.

Da der stadig udvikles nye bosteder m.v., omfatter § 58 også boformer, der træder i stedet for, og hvor opholdet kan sidestilles med ophold i de boformer, der direkte er nævnt i § 58.

I de situationer, der er omfattet af § 58, er det den tidligere bopælskommune, der varetager administrationen af lov om social pension. Det gælder både administrations- og finansieringsforpligtelsen. Det vil dog kunne aftales mellem kommunerne, at den faktiske opholdskommune varetager administrationen af pensionen, dvs. beregning og udbetaling af pension m.v.

Aftale om finansiering

Ud over de tilfælde, der er nævnt i § 58, kan det ved aftale mellem kommunalbestyrelserne i henholdsvis den tidligere og den nuværende bopælskommune bestemmes, at den tidligere kommune fortsat afholder opholdskommunens udgifter efter lov om social pension, se lovens § 52, stk. 5 og kap. 9. Det kan fx være tilfældet, hvor der er tale om ophold på eller udflytning fra skolehjem, der ikke er omfattet af sociallovgivningens regler, eller kriminalforsorgens institutioner.

Overgangsregler

233. I forbindelse med udvidelsen af de boformer m.v., der er omfattet af § 58, blev der fastsat overgangsregler. Det skete ved lov nr. 275 af 6. maj 1993 og lov nr. 448 af 1. juni 1994. Der henvises i øvrigt til kap. 11 om ret ifølge overgangsregler.

Den nugældende § 58, med de konsekvenser der følger af § 52, har herefter også virkning for de personer, der efter flytning fra en kommune vedvarende har haft ophold i de nævnte institutioner m.v., hvis der ikke på tidspunktet for de nævnte loves ikrafttræden, henholdsvis den 9. maj 1993 og den 1. juli 1994, var truffet afgørelse eller afgivet indstilling til revaliderings- og pensionsnævnet om social pension.

-----------------------------------------------------------------

Eksempel

Et barn født i juni 1975 boede hos sine forældre i A kommune. Seks år gammel fik han ophold i en døgninstitution for børn og unge efter bistandslovens § 96 i B kommune. Det er bestemt, at han får ophold i en § 68 institution i B kommune umiddelbart efter sit fyldte 18 år. I juni 1993 søges der om førtidspension. Da pågældende siden flytning fra A kommune i 1981 vedvarende har haft ophold på en institution m.v. og der ikke var truffet afgørelse eller afgivet indstilling til revaliderings- og pensionsnævnet den 9.maj 1993, er pågældende omfattet af overgangsreglen. Det er derfor A kommune, der varetager administrationen af lov om social pension overfor pågældende.

------------------------------------------------------------------

KOMMUNALBESTYRELSENS/REVALIDERINGS- OG PENSIONSNÆVNETS KOMPETENCE

Lovens § 59

Se i øvrigt om forholdet mellem kommunalbestyrelsens, Direktoratets og revaliderings- og pensionsnævnets kompetence §§ 62 og 62 b.

Kommunalbestyrelsens kompetence

234. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelser om,

- betingelserne for tilkendelse, ændring eller frakendelse af almindelig og forhøjet almindelig førtidspension efter § 14, stk. 3 er opfyldt,

- fra hvilket tidspunkt disse betingelser er opfyldt,

- en sag skal genoptages til undersøgelse på et senere tidspunkt, samt fastsætter tidspunktet herfor,

- pension skal bevares i indtil 3 måneder efter det tidspunkt, fra hvilket frakendelse kan ske,

- betingelserne for tilkendelse af pension er opfyldt ved afgørelse om fortsat ret til dagpenge, se dagpengelovens § 23, stk. 1, nr. 2.

Kommunalbestyrelsen kan desuden træffe afgørelse om, at retten til pension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 1 og 2 skal være hvilende, dog højst for et tidsrum af 3 år. Kommunalbestyrelsen skal senest ved hvileperiodens afslutning tage sagen op til fornyet vurdering.

Om hvilende pension henvises til kap. 6.

Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at en sag bortfalder, eller at ydelsen inddrages i de tilfælde, hvor en person ikke medvirker til de nødvendige undersøgelser, se §§ 22 og 24, optræning eller andre foranstaltninger, der må antages mere varigt at kunne forbedre erhvervsevnen væsentligt.

Kommunalbestyrelsen kan også rejse sag om tilkendelse af førtidspension til en person, der ikke selv har søgt herom, se § 21 og kap. 3.

Revaliderings- og pensionsnævnenes kompetence

235. Reglerne om revaliderings- og pensionsnævnenes nedsættelse fremgår af den sociale styrelseslov. Statsamtmanden er født formand for nævnet, 2 medlemmer indstilles af kommuneforeningen, 2 fra arbejdsmarkedsrådet (LO og DA) og 2 fra De Samvirkende Invalideorganisationer. Socialministeren udpeger medlemmerne.

Chefen for Direktoratet for Social Sikring og Bistand er formand for revaliderings- og pensionsnævnet for Københavns og Frederiksberg kommuner.

Revaliderings- og pensionsnævnet træffer efter indstilling fra kommunen afgørelse, om,

- betingelserne er opfyldt for at tilkende, ændre eller frakende højeste og mellemste førtidspension efter § 14, stk. 1 og 2, tillæg efter § 16 og invaliditetsydelse efter § 18.

Revaliderings- og pensionsnævnet træffer endvidere afgørelse om,

- fra hvilket tidspunkt disse betingelser er opfyldt og om en sag skal genoptages til undersøgelse på et senere tidspunkt, samt fastsætter tidspunktet herfor,

- om pension skal bevares i indtil 3 måneder efter det tidspunkt, fra hvilket frakendelse kan ske.

Revaliderings- og pensionsnævnet kan desuden træffe afgørelse om,

- at retten til pension efter lovens § 14, stk. 1 og 2, skal være hvilende, dog højst for et tidsrum af 3 år. Revaliderings- og pensionsnævnet skal senest ved hvileperiodens afslutning tage sagen op til fornyet vurdering.

Om hvilende pension henvises til kap. 6.

Nævnet kan i sager som afgøres af nævnet bestemme, at en sag bortfalder, eller at ydelsen inddrages i de tilfælde, hvor en person ikke medvirker til de nødvendige undersøgelser, se lovens §§ 22 og 24, optræning eller andre foranstaltninger, der må antages mere varigt at kunne forbedre erhvervsevnen væsentligt.

Vejledende udtalelser i tjenestemandssager

236. Revaliderings- og pensionsnævnet afgiver vejledende udtalelser til Nævnet for Helbredsbedømmelser i Tjenestemandssager.

I de tilfælde hvor en tjenestemand får tilkendt højeste eller mellemste førtidspension drejer den vejledende udtalelse sig om omfanget af tjenestemandens erhvervsevne på afskedigelsestidspunktet, se tjenestemandslovens §7, stk. 1. Hvis tjenestemanden ikke ønsker at søge social pension, men alene kvalificeret tjenestemandspension, afgiver revaliderings- og pensionsnævnet en vejledende udtalelse om, hvorvidt erhvervsevnenedsættelsen ville berettige tjenestemanden til højeste eller mellemste førtidspension. For at få tilkendt en kvalificeret svagelighedspension skal erhvervsevnen være nedsat til en trediedel eller derunder. Kravet til erhvervsevnenedsættelsen svarer til kriterierne for tilkendelse af mellemste eller højeste førtidspension.

I kendelser eller vejledende udtalelser i sager vedrørende tjenestemænd, der ikke har været bedømt i fuldt erhverv, må nævnene give oplysning om det anvendte bedømmelsesgrundlag, om en eventuel erhvervsevnenedsættelse gælder udeerhvervet, og om invaliditetsgraden under forudsætning af vurderingsgrundlaget fuldt selverhverv.

Helbredsbedømmelsesnævnets anmodning kræver ikke samtykke fra tjenestemandspensionisten, men må ses som led i det almindelige princip om samarbejde mellem offentlige myndigheder. Helbredsbedømmelsesnævnet underretter tjenestemanden om, at sagen er oversendt til udtalelse i revaliderings- og pensionsnævnet. Tjenestemanden må herved være underrettet om, at dette eventuelt kan medføre, at revaliderings- og pensionsnævnet vil anmode om yderligere oplysninger, herunder speciallægeerklæringer, se tjenestemandslovens § 32. Ministeren kan kræve de helbredsoplysninger, der anses for nødvendige, og at den pågældende underkaster sig særlige undersøgelser, eventuelt under indlæggelse til observation på et hospital.

Revaliderings- og pensionsnævnenes generelle vejledningsforpligtelse overfor kommunalbestyrelsen

237. Efter § 17, stk. 4 i den sociale styrelseslov yder statsamterne vejledning til kommunerne inden for nævnenes kompetenceområde. Herigennem opnås en vis praksiskoordinering. Statsamternes vejledning kan ske på grundlag af konkrete skriftlige eller telefoniske forespørgsler om lovfortolkning m.v., i form af mødevirksomhed, foredragsvirksomhed m.v.

Statsamternes vejledningsforpligtigelse overfor kommunerne er blevet understreget i forbindelse med, at kommunerne fik mulighed for at få overført den fulde kompetence til at træffe afgørelser i sager om førtidspension m.v., se lovens § 62 b. De frigjorte ressourcer i forbindelse med overførsel af kompetence fra nævn til kommuner, forudsættes anvendt til styrkelse af nævnenes aktive vejledningsvirksomhed overfor kommunerne og i særdeleshed overfor de kommuner, der får tillagt den fulde tilkendelseskompetence.

Der kan dog ikke gives konkret vejledning om afgørelsen af de enkelte sager, som foregriber afgørelsen i senere ankesager.

Revaliderings- og pensionsnævnets kompetence som 2. instans

238. Revaliderings- og pensionsnævnet træffer afgørelse, om betingelserne er opfyldt for tilkendelse, ændring eller frakendelse af førtidspension i sager, der har været behandlet af kommunalbestyrelsen som 1. instans.

Se i øvrigt kap. 8 vedrørende klageadgangen.

Nævnets formand kan selvstændigt træffe afgørelser

239. Nævnets formand kan midlertidigt standse udbetalingen af pension, hvis formanden anser det for sandsynligt, at nævnets afgørelse vil gå ud på, at ydelsen inddrages, se lovens § 59, stk. 5.

Formandsafgørelser

Efter den sociale styrelseslov og forretningsordenen for nævnene, er der en direkte bemyndigelse til formanden til at træffe afgørelse i sager på nævnets vegne. Når formanden skønner, at der er tilvejebragt et forsvarligt grundlag, bestemmer han, om sagen efter sin beskaffenhed kan afgøres uden forelæggelse i et møde. Der er tale om sager, i hvilke afgørelsen ikke frembyder tvivl.

Hvis Ankestyrelsen optager en sag til behandling, hvori der er truffet afgørelse af formanden, skal sagen forelægges på et møde i nævnet, der kan træffe en ny afgørelse, inden udtalelse afgives til Ankestyrelsen,

Formanden for revaliderings- og pensionsnævnet har desuden en pligt til hvert kvartal at orientere medlemmerne af revaliderings- og pensionsnævnet om formandsafgørelserne.

SAGSBEHANDLING OG SAGSGANG I KOMMUNER OG REVALIDERINGS- OG PENSIONSNÆVN

240. Alle ansøgninger om førtidspension indgives til kommunalbestyrelsen. Der henvises til kap. 2 om betingelserne for tilkendelse af førtidspension m.v., og til kap. 3 om ansøgning og sagsbehandling, herunder om den forudgående undersøgelse af og stillingtagen til ansøgerens beskæftigelsesmuligheder med henblik på selvforsørgelse, der skal ske, inden der tages stilling til spørgsmålet om førtidspension.

I sager, hvor kommunalbestyrelsen anser betingelserne for at få tilkendt mellemste og højeste førtidspension, invaliditetsydelse og bistands- og plejetillæg for at være opfyldt, forbehandler og videresender kommunen sagerne til revaliderings- og pensionsnævnet med indstilling om pensionsgrad m.v.

Hvis kommunalbestyrelsen afgiver indstilling til revaliderings- og pensionsnævnet om tilkendelse af mellemste eller højeste førtidspension, og nævnet kun anser betingelserne for at tilkende pension efter lovens § 14, stk. 3, for opfyldt, træffer nævnet afgørelse om ret til pension efter denne bestemmelse, se § 17, stk. 1, jf. § 18, stk. 5, i den sociale styrelseslov. Selv om det fremgår af lovens § 23, se § 59, stk. 2, at kompetencen til at træffe afgørelse i sager om tilkendelse af pension efter lovens § 14, stk. 3, tilkommer kommunen, fratager nævnet ikke kommunen denne kompetence. Kommunen har ved sin indstilling tilkendegivet, at den anser betingelserne for mindst at tilkende pension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 1, for opfyldt.

Hvis revaliderings- og pensionsnævnet derimod i sådanne tilfælde helt undtagelsesvist finder, at betingelserne for at tilkende førtidspension efter lovens § 14, stk. 3, ikke er opfyldt, kan nævnet, se lovens §§ 23, og 59, stk. 2, ikke som 1. instans træffe afgørelse om afslag på pension efter lovens § 14, stk. 3. Sagen skal derfor i stedet hjemvises til behandling i kommunen.

Der anses i et tilfælde som følgende, at foreligge en sådan uenighed mellem kommunalbestyrelsen og revaliderings- og pensionsnævnet om afgørelse af en sag, at afgørelsen kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse.

Træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om ret til førtidspension efter lovens § 14, stk. 3, og fx i forbindelse med en klage revurderer sagen og nu indstiller til revaliderings- og pensionsnævnet om tilkendelse af mellemste førtidspension, og revaliderings- og pensionsnævnet formelt tiltræder kommunalbestyrelsens afgørelse om tilkendelse af pension efter lovens § 14, stk. 3.

Hvis kommunalbestyrelsen i forbindelse med en ny ansøgning om social pension har truffet afgørelse om ret til førtidspension efter § 14, stk. 3, og samtidig indstiller til revaliderings- og pensionsnævent om tilkendelse af mellemste førtidspension, og revaliderings- og pensionsnævnet formelt tiltræder kommunalbestyrelsens afgørelse om tilkendelse af pension efter § 14, stk. 3, anses der ikke at foreligge en sådan enighed mellem kommune og nævn, at klageadgangen til Ankestyrelsen kan begrænses.

Kommunalbestyrelsens selvstændige kompetence til at tage stilling til, om en ansøger alene kan tilkendes førtidspension efter lovens § 14, stk. 3, eller skal indstilles til en højere pension, gælder både i forbindelse med nye ansøgninger om pension og ved ansøgninger om forhøjelse af en tidligere tilkendt førtidspension. Kommunalbestyrelsen kan derfor træffe afgørelse om afslag på forhøjelse af en tidligere tilkendt pension efter § 14, stk. 3. Hvis kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om fortsat ret til en tidligere tilkendt pension efter § 14, stk. 3, og samtidig utvetydigt afgivet indstilling til revaliderings- og pensionsnævnet om tilkendelse af mellemste førtidspension, anses kommunalbestyrelsen afgørelse ikke for en selvstændig afgørelse efter §59, stk. 2. Se herom SM P 10-93 og SM P 19-94.

STATISTIKOPLYSNINGER

Lovens § 60 og cirk. §§ 29 og 30

241. Regler om afgivelse af statistikoplysninger er fastsat i §§ 29 og 30 i cirk.

Afgivelse af oplysninger

Kommunalbestyrelserne, revaliderings- og pensionsnævnene og Direktoratet for Social Sikring og Bistand skal afgive statistikoplysninger til Socialforskningsinstituttet. Der skal afgives oplysninger om afgørelser i sager om:

  • 1) førtidspension
  • 2) invaliditetsydelse
  • 3) bistands- og plejetillæg til førtidspension eller invaliditetsydelse og
  • 4) ændring af førtidspension, invaliditetsydelse og tillæg.

Oplysningerne skal afgives månedsvis på særlige skemaer, der udsendes af Socialforskningsinstituttet.

Den Sociale Ankestyrelses praksiskoordinering bygger bl.a. på Socialforskningsinstituttets statistik over afgørelser i førtidspensionssager m.v. Det er derfor helt afgørende for denne opfølgning, at kommunen overholder sin forpligtigelse til at indberette statistiske oplysninger om alle afgørelser i førtidspensionssager m.v. til Socialforskningsinstituttet inden for de fastsatte tidsfrister, jf. § 19 i Socialministeriets cirkulære nr. 193 af 3. november 1994 om social pension.

Årsstatistik

Socialforskningsinstituttet udarbejder en årsstatistik over tilkendte førtidspensioner, og hvert kvartal udsendes en opgørelse over kommunernes og nævnenes afgørelser i det forløbne kvartal.

Fra 1995 indeholder årsstatistikken endvidere nøgletal vedrørende kommunernes pensionspraksis. Disse tal er udviklet til brug for Den Sociale Ankestyrelses praksiskoordinering, jf. pkt. 248, og belyser forskellene mellem kommunerne med hensyn til antallet af tilkendelser af førtidspension.

Personlige tillæg

Kommunalbestyrelserne og Direktoratet for Social Sikring og Bistand skal indsende statistikoplysninger til Socialministeriet om udbetaling af personlige tillæg efter lovens § 17. Der skal afgives oplysninger om:

  • 1) beløbets størrelse
  • 2) antal modtagere inden for hver pensionistgruppe og
  • 3) ydelsesart: varmetillæg, tandproteser og tandpleje, briller, fysioterapi, kiropraktorbehandling og fodpleje, medicintillæg og andet.

Oplysningerne kan afgives over Kommunedatas fælleskommunale system for social pension.

HØRING AF KONTAKTUDVALG

Lovens § 61

Høring

242. I forbindelse med den årlige regulering af pensioner og andre overførselsindkomster, fastsættes under visse betingelser et puljebeløb. Når størrelsen af et evt. puljebeløb er fastsat, høres Folkepensionistforeningernes og Invalideorganisationernes Kontaktudvalg om anvendelse af puljebeløb, se lovens § 61.

ADMINISTRATION AF SAGER OM PENSION TIL PERSONER MED FAST BOPÆL

I UDLANDET

Lovens § 62

Generelle opgaver

243. Direktoratet for Social Sikring og Bistand varetager administrationen af EF-forordningen, den nordiske og de bilaterale konventioner og bistår Socialministeriet med indgåelse af konventioner og udarbejder administrative aftaler i tilslutning hertil. Direktoratet udsender generelle vejledninger og informerer om internationale regler om social sikring.

Kompetence i enkeltsager

Kommunernes og statsamternes kompetence i sager om pension efter EF-forordning nr. 1408/71 og konventioner/ overenskomster, som Danmark har indgået med andre lande, varetages af Direktoratet, når det drejer sig om personer, der har bopæl i udlandet.

Kommunernes og statsamternes kompetence i sager, der vedrører ret til dansk pension i øvrigt til personer, der har fast bopæl i udlandet, varetages af Direktoratet.

For personer med bopæl i udlandet varetages revaliderings- og pensionsnævnets kompetence af revaliderings- og pensionsnævnet for Københavns og Frederiksberg kommuner.

Direktoratets opgaver er bl.a. at

Administration for personer med fast bopæl i udlandet

- træffe afgørelse om eller

- modtage ansøgninger om ydelser efter loven,

- vejlede ansøgere og pensionister,

- indstiller til revaliderings- og pensionsnævnet om at træffe afgørelse om ret til ydelse efter loven,

- beregne pension,

- finansiere den kommunale andel af udgifterne til pension og

- udbetale pension.

Direktoratets kompetence er begrænset til at omfatte personer med fast bopæl i udlandet. Det betyder, at Direktoratet ingen kompetence har i relation til pensionister med midlertidigt ophold i udlandet, ligesom Direktoratets kompetence ophører, når en pensionist, der tidligere har haft fast bopæl i udlandet, vender tilbage til Danmark med henblik på fast bopæl her i landet. Omvendt betyder det, at den hidtidige bopælskommune skal indsende pensionssagen til Direktoratet, når pensionisten flytter til udlandet.

Når det drejer sig om pensioner, der fastsættes efter EF- forordningen, indgives ansøgning om pension til personer, der bor i udlandet, til bopælslandets myndigheder, eller - hvis der ikke er optjent ret til pension i bopælslandet - til myndighederne i det land, hvor ansøgeren senest var pensionsforsikret. Når pensionen skal fastsættes efter en konvention/ -overenskomst, indgives ansøgning ligeledes til myndighederne i bopælslandet.

Ved fast bopæl i et andet land end EØS-land eller et land, hvormed der er indgået konvention/overenskomst, indgives ansøgning til Direktoratet.

Personer, bosat her i landet, der samtidig har ret til pension fra EØS-land eller konventionsland

Personer, der har bopæl her i landet, indgiver ansøgning til bopælskommunen. Hvis der kan være ret til pension fra et andet EØS-land efter EF-reglerne, skal bopælskommunen indsende kopi af ansøgningen til Direktoratet. Hvis der kan være ret til pension fra et land, hvormed der er indgået konvention/overenskomst, sendes ansøgningen på særlig blanket til det pågældende land eller til Direktoratet, hvis dette er fastsat i den administrative aftale til konventionen/overenskomsten.

UDLEVERING AF OPLYSNINGER TIL APOTEKERNE

244. Kommunerne har med hjemmel i lovens § 62 a mulighed for at lette administrationen af udbetaling af personlige tillæg til pensionisters udgifter til medicin. Kommunerne kan uden samtykke fra den enkelte pensionist udlevere oplysninger til apoteket om navn, personnummer og personlig tillægsprocent for de pensionister, der modtager personligt tillæg til dækning af udgifter til medicin. Danmarks Apotekerforening og Kommunernes Landsforening aftaler, hvordan medicinkortordningen administreres. Der henvises til kap. 2, § 17 om udbetaling af personlige tillæg.

TILLADELSE TIL OVERFØRSEL AF KOMPETENCE FRA REVALIDERINGS- OG PENSIONSNÆVNET TIL KOMMUNEN

245. Kommunalbestyrelsen kan efter anmodning få socialministerens tilladelse til at få overført revaliderings- og pensionsnævnets kompetence til at træffe afgørelser i sager om mellemste og højeste førtidspension, bistands- og plejetillæg, invaliditetsydelse efter lov om social pension samt støtte til etablering af selvstændige virksomhed og køb af bil efter bistandsloven. Kommunerne får i givet fald den fulde kompetence til både at tilkende, ændre og frakende alle pensionstyper. Kompetencen i sager om støtte til etablering af selvstændig virksomhed og erhvervelse af motorkøretøj efter bistandsloven følger den fulde kompetence i sager om førtidspension, se lovens § 62 b.

Kommunalbestyrelsen får også overført nævnets kompetence efter § 59, stk. 4-6, dvs. kompetencen til at bestemme, at retten til pension skal være hvilende, at sagen bortfalder eller ydelsen inddrages og til at afgive vejledende udtalelser til Helbredsbedømmelsesnævnet i tjenestemandssager.

Det er en betingelse for at få overført den fulde kompetence, at kommunalbestyrelsen nedsætter et socialt koordinationsudvalg.

Det er bl.a. forudsat

- at kommuner, der får overført den fulde kompetence, tilstræber, at sagsbehandlingen i sager, der eventuelt kunne føre til førtidspension, tilrettelægges således, at der skabes bedre koordination mellem sygedagpengeområdet, kontanthjælpsområdet, revaliderings-/aktiveringsområdet og pensionsområdet. Dette skal ske som led i forebyggelse af, at en sag ender med tilkendelse af førtidspension,

- at der via etablering af sociale koordinationsudvalg med repræsentanter fra bl.a. det lokale arbejdsmarked kan skabes flere arbejdspladser til personer, der er betinget arbejdsdygtige,

- at sagsbehandlingstiden i forbindelse med ansøgning om social pension nedsættes væsentligt, bl.a. som følge af en bedre opfølgning og koordination mellem sygedagpenge-, kontanthjælps-, revaliderings-/aktiverings- og pensionsområdet.

Ansøgning om overførsel af kompetence

246. Anmodning om overførsel af den fulde kompetence skal søges af kommunalbestyrelsen og sendes til socialministeren. Anmodningen bør bl.a indeholde generelle oplysninger om baggrunden for anmodningen, hvilke initiativer kommunen vil sætte i værk i anledning af overførslen m.v. samt oplysninger om fra hvilket tidspunkt kompetencen søges overført, og om kommunen nedsætter sit eget sociale koordinationsudvalg eller i samarbejde med andre kommuner, der samtidig søger eller allerede har fået overført den fulde kompetence, nedsætter et tværkommunalt koordinationsudvalg.

De Sociale Koordinationsudvalg

247. Det er en forudsætning for, at den enkelte kommune kan få overført den fulde kompetence, at kommunen etablerer sit eget koordinationsudvalg eller etablerer et koordinationsudvalg i fællesskab med omkringliggende kommuner, der også har fået eller får overført den fulde kompetence.

Medlemmer

I henhold til den sociale styrelseslov § 6, stk. 6 er det i bekg. om sammensætningen af sociale koordinationsudvalg fastsat:

- at det sociale koordinationsudvalg nedsættes af kommunalbestyrelsen. Udvalget består af 1 medlem, der vælges blandt kommunalbestyrelsens medlemmer, samt 5 medlemmer, der vælges efter indstilling fra henholdsvis De samvirkende Invalideorganisationer, Landsorganisationen i Danmark, Dansk Arbejdsgiverforening, Praktiserende Lægers Organisation og Arbejdsmarkedsstyrelsen, og som skal repræsentere vedkommende lokale organisationer, afdelinger m.v.

- at såfremt to eller flere kommunalbestyrelser opretter et socialt koordinationsudvalg i fællesskab, består udvalget af 5 medlemmer, der vælges i enighed af de deltagende kommuners kommunalbestyrelser efter indstilling fra de organisationer m.v., der repræsenteres i udvalget. Herudover vælger hver kommunalbestyrelse 1 medlem blandt kommunalbestyrelsens medlemmer,

- at kommunalbestyrelsen eller kommunalbestyrelserne dog kan, hvis det ikke er muligt at få udpeget en eller flere organisationsrepræsentanter, nedsætte udvalget med et mindre antal medlemmer eller eventuelt erstatte en eller flere organisationsrepræsentanter med en eller flere relevante personer. Kommunalbestyrelserne skal løbende søge udvalget sammensat med fuld repræsentation og

- at udvalget skal bestå af mindst 4 medlemmer.

Udvalget kan indkalde andre personer eller organisationer ad hoc.

Kommunalbestyrelsen kan udarbejde forretningsorden for udvalget under hensyn til de lokale forhold og udvalgets opgaver.

Forebyggende arbejde

Formålet med at oprette sociale koordinationsudvalg er på lokalt niveau at etablere direkte samarbejde og dialog mellem kommunen, arbejdsmarkedets parter, det primære sundhedsvæsen, erhvervsuddannelserne og invalideorganisationerne med henblik på at fremme aktivlinien og styrke den forebyggende indsats for personer, der er betinget arbejdsdygtige.

Udvalget skal følge kommunens administration af sygedagpenge, kontanthjælp, aktivering, revalidering og førtidspension, således at udvalget får et samlet overblik over de nævnte områder.

Udvalget har ikke kompetence i enkeltsager, men kan få nødvendige oplysninger om kommunens sagsstyring m.v. Udvalget kan drage nytte af disse oplysninger i forbindelse med principielle/overordnede drøftelser og evt. forelæggelse af forslag til ændret sagstilrettelæggelse for kommunen.

Udvikle samarbeje

Endvidere skal udvalget medvirke til udvikling af samarbejdet bl.a. mellem kommunen og arbejdsmarkedets parter, med henblik på at kunne rådgive mht. etablering af arbejde til personer, der er betinget arbejdsdygtige. Udvalget bør også bidrage til, at de praktiserende læger får tilstrækkelige oplysninger om førtidspension m.v. således at lægeoplysningerne bliver så tilstrækkelige og præcise som muligt.

Årlig redegørelse

Udvalget skal en gang årligt udarbejde en redegørelse til kommunalbestyrelsen om forholdene indenfor udvalgets arbejdsområde. Denne redegørelse skal tillige sendes til Den Sociale Ankestyrelse til brug for Det Centrale Koordinationsudvalg og Styrelsens praksiskoordinerende indsats.

Om de sociale koordinationsudvalg henvises i øvrigt til Orientering om Sociale Koordinationsudvalg, der er udgivet af Socialministeriet.

DEN SOCIALE ANKESTYRELSE

Sikring af praksiskoordinering på landsplan.

Sagsoptagelsesadgang

248. Ankestyrelsens ansvar for en generel praksiskoordinering blev fra den 1. juli 1994 udvidet bl.a. ved en udvidelse af adgangen til at antage sager til principiel behandling. Ankestyrelsen kan udover sager af principiel betydning i snævrere forstand, dvs. sager, der beror på en konkret lovfortolkning, også antage sager til behandling, som i øvrigt indeholder spørgsmål af generel betydning. Den udvidede adgang til at antage sager til behandling, der både gælder sager efter pensions-, bistands-, delpensions- og børnetilskudsloven, skal ses som led i Ankestyrelsens større arbejdsopgaver mht. vejledning og praksiskoordinering.

Vejledning og -praksiskoordinering

Ankestyrelsen har i forbindelse med indførelse af muligheden for udlægning af den fulde kompetence til kommunerne, fået en aktiv praksiskoordinerende funktion overfor de regionale nævn og kommunerne.

Styrelsen skal yde vejledning om ankeinstansernes praksis. Det sker bl.a. ved udmelding fra Styrelsen gennem SM-Sociale meddelelser og oversigter over praksis. Herudover kan Ankestyrelsen yde retlig vejledning og fortolkningsbidrag, bl.a. gennem Ankestyrelsens nyhedsblad -Nyt fra Ankestyrelsen-.

Vejledning overfor de enkelte kommuner varetages i øvrigt af de sociale nævn, se § 17, stk. 4, i den sociale styrelseslov.

Ankestyrelsen har samtidig fået mulighed for at gennemføre egentlige praksisundersøgelser ved at indhente og gennemgå sager og afgørelser fra kommunerne og revaliderings- og pensionsnævnene, for at kunne følge praksis lokalt og regionalt, med henblik på at sikre mere ensartede afgørelser i kommuner og nævn og dermed ligebehandling af borgerne, se Ankestyrelseslovens § 1, stk. 4.

Ankestyrelsen følger endvidere kommunernes og nævnenes praksis ved hjælp af statistik om tilkendelser m.v. Til brug for dette indgår der fra 1995 i årsstatistikken vedrørende tilkendelse af førtidspension, som Socialforskningsinstituttet producerer, særlige nøgletal om kommunernes pensionspraksis.

Praksisundersøgelser

Praksisundersøgelser giver mulighed for en grundigere vurdering af sammenhængen mellem kommunens eller nævnets afgørelsespraksis og de prioriteringer, der lokalt foretages mellem fx revalidering, aktivering og pension. Løbende praksisundersøgelser kan danne grundlag for en dialog mellem de lokale og centrale myndigheder med henblik på at styrke den forebyggende indsats og sikre, at afgørelserne i sager vedrørende den sociale lovgivning bliver så korrekte som mulige, og at borgerne får de mest hensigtsmæssige tilbud og bistand.

Hvis den praksis, der følges i den enkelte kommune eller nævn, afviger væsentligt fra praksis på landsplan, tager Ankestyrelsen spørgsmålet op til drøftelse med den pågældende myndighed. Kommuner og nævn skal tilrettelægge praksis i overensstemmelse med Ankestyrelsens praksis og rådgivning.

DET CENTRALE SOCIALE KOORDINATIONSUDVALG

249. Under Den Sociale Ankestyrelse er der nedsat et rådgivende centralt koordinationsudvalg til støtte for Styrelsens vejledningsvirksomhed.

Medlemmer

Socialministeren udpeger udvalgets medlemmer efter indstilling fra De Samvirkende Invalideorganisationer, Landsforeningen i Danmark, Dansk Arbejdsgiverforening, Kommunernes Landsforening, Sundhedsministeriet, Statsamtmandsforeningen, Direktoratet for Social Sikring og Bistand og Den Sociale Ankestyrelse (formand). Udvalget kan indkalde andre personer eller organisationer ad hoc.

Opgaver

Udvalget skal følge udviklingen på de områder, som de kommunale udvalg skal beskæftige sig med. Udvalget skal derfor have tilsendt de kommunale koordinationsudvalgs årsredegørelser. Endvidere skal udvalget virke som støtte for Ankestyrelsens vejledningsvirksomhed over for kommuner og sociale nævn.

Det rådgivende udvalg kan uafhængigt af Ankestyrelsens øvrige virksomhed afgive udtalelser om overordnede socialpolitiske spørgsmål, der knytter sig til de sociale koordinationsudvalgs virksomhed, herunder udtale sig om de årlige redegørelser fra disse udvalg bl.a for at sikre en ide- og erfaringsudveksling mellem de kommunale udvalg og mellem det lokale og centrale niveau.

KAPITEL 11

RET IFØLGE OVERGANGSBESTEMMELSER

Lovens §§ 63-72

§ 63. Loven træder i kraft den 1. oktober 1984. Lovens § 65 har dog virkning fra den 1. januar 1984, mens førtidsbeløbet efter § 13, nr. 3, først udbetales med virkning fra 1. januar 1985.

Stk. 2. Lov om folkepension, jf. lovbekg. nr. 436 af 9. september 1983, og lov om invalide og førtidspension m.v., jf. lovbekg. nr. 437 af samme dato, ophæves.

§ 64. Socialministeren fastsætter, hvilke administrative forskrifter, udstedt efter de tidligere love, der forbliver i kraft efter den 1. oktober 1984.

§ 66. Personer, der den 1. oktober 1984 har ret til pension efter lov om folkepension og lov om invalidepension og førtidspension m.v., skal modtage enten fuld pension efter denne lov eller mindst det samme antal fyrretyvendedele af fuld pension efter denne lov som hidtil, dog anvendes reglerne i kap. 6.

Stk. 2. Personer, der den 1. oktober 1984 modtager pension efter § 3, stk. 1 og 2, i lov om invalidepension og førtidspension m.v., overgår til at modtage henholdsvis højeste og mellemste førtidspension. Personer, der den 1. januar 1984 overgik til at modtage pension efter § 3, stk. 3 og 4, i den nævnte lov, og som på dette tidspunkt var under 60 år, og personer, der tilkendes pension efter § 3, stk. 3 og 4, i den nævnte lov inden det fyldte 60. år, overgår til at modtage forhøjet almindelig førtidspension. Andre personer, der modtager pension efter § 3, stk. 3 og 4, i den nævnte lov, overgår til at modtage almindelig førtidspension. Enlige kvinder, der den 1. januar 1984 er fyldt 62 år uden at modtage pension, og som har ret til pension efter § 3, stk. 4, i nævnte lov, har ret til almindelig førtidspension.

§ 67. Personer under 67 år med dansk indfødsret, der ved lovens ikrafttræden modtager fuld førtidspension efter § 3, stk. 3 og stk. 4, i lov om invalidepension og førtidspension m.v., har ret til at få udbetalt pension i udlandet som hidtil.

§ 68. Uanset bestemmelserne i § 5, stk. 1 og 2, har personer over 67 år med dansk indfødsret, som har haft fast bopæl i riget i mindst 10 år efter det fyldte 15. år, heraf mindst 5 år umiddelbart forud for det fyldte 67. år, ret til fuld folkepension, senest fra den 1. oktober 1989.

§ 69. For enlige kvinder, der den 30. juni 1975 har opsat begæring om folkepension, udbetales ventetillæg med følgende beløb, jf. § 49:

Ved opsættelse til det fyldte 65. år 792 kr. årlig. Ved opsættelse til det fyldte 67. år 1.716 kr. årlig. For enlige kvinder, som inden 1. april 1960 har modtaget ventetillæg, eller som ville have ret til ventetillæg, hvis begæring om ventetillæg var fremsat inden 1. april 1960, er aldersgrænserne dog henholdsvis det 67. år og det 70. år. For enlige kvinder, der den 31. december 1972 har opsat begæring om pension, regnes med den alder, som den pågældende havde, da hun begyndte at modtage folkepension.

Stk. 2. For andre personer, der har opsat begæring om folkepension den 30. juni 1975, og som ikke er omfattet af stk. 1, udbetales ventetillæg med følgende beløb, jf. § 49:

Ved opsættelse til det fyldte 70. år 2.412 kr. årlig.

Ved opsættelse til det fyldte 72. år 3.492 kr. årlig.

For personer, der den 31. december 1972 har opsat begæring om pension, regnes med den alder, som den pågældende havde, da pågældende begyndte at modtage folkepension. For ægtepar regnes dog med den ældste ægtefælles alder, da ægtefællerne eller en af dem begyndte at modtage folkepension. Er pensionen begæret før 1. april 1960, erstattes nævnte aldersgrænser med opsættelse i henholdsvis 2 og 5 år.

Stk. 3. For personer, der den 1. januar 1984 har opsat begæring om folkepension i mindst 6 måneder efter det fyldte 67. år, og som ikke er omfattet af stk. 1 og 2, udbetales en venteydelse. Ydelsen udgør for hvert halve års opsættelse efter det 67. år 5 pct., dog højst 30 pct., af grundbeløbet ved venteperiodens afslutning, jf. § 49. Venteydelsen kan også udbetales til personer, der ikke modtager pension på grund af reglerne i § 27.

Stk. 4. Opfylder pensionisten ikke betingelserne efter § 5, stk. 1, for at få fuld pension, nedsættes ventetillæg og venteydelse i samme forhold som nævnt i § 5, stk. 2.

§ 70. Alderstillæg udbetales til pensionister, der er fyldt 80 år før den 1. april 1971. Tillægget udgør 3.360 kr. årlig, jf. § 49.

§ 71. Invaliditetstillæg udbetales til folkepensionister, som har ret til tillægget den 1. oktober 1984. Tillægget udgør 4.776 kr. årlig, jf. § 49, og indtægtsreguleres efter § 28 og § 31, stk. 1.

§ 72. Husligt bistandstillæg udbetales til folkepensionister og invaliditetsydelsesmodtagere, som har ret til tillægget den 1. oktober 1984. Tillægget udgør 7.956 kr. årlig, jf. § 49.

§ 72 a. Ubetalte arbejdsgiverbidrag efter de indtil 1. januar 1988 gældende regler, jf. §§ 54-56, kan inddrives ved udpantning.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte bidrag kan med tillæg af renter og omkostninger inddrives af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning (Hypotekbanken). Hypotekbanken kan inddrive skyldige beløb ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 3. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen, herunder om straf af bøde for overtrædelse af reglerne. For overtrædelser, der begås af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Stk. 4. Hypotekbanken kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter stk. 1, herunder oplysninger om indkomst og formueforhold.

§ 72 b. Til enlige personer, der i december 1993 modtog invaliditetsydelse samt bistands eller plejetillæg efter § 18, jf. §§ 16 og 49, stk. 2, 2. pkt., udbetales et tillæg, der årlig udgør 24.468 kr. Tillægget reguleres efter reglerne i § 49, stk. 5, jf. stk. 6, og udgiften hertil afholdes efter reglerne i § 52, stk. 1, jf. § 14 i lov nr. 399 af 6. juni 1991 om ændring af den sociale styrelseslov og lov om social pension m.v. (Omlægninger af regler om tilkendelse af førtidspension, refusionssatser og ankestrukturen m.v.).

§ 72 c. Til pensionister, som den 1. januar er bosiddende i kommuner, hvor summen af kommune, amts og kirkeskatteprocenten overstiger 31,8 pct., udbetales et tillæg, der årligt udgør 34 kr. for gifte og 59 kr. for enlige for hver 0,1 procentpoint, som summen af de nævnte skatteprocenter efter afrunding til en decimal overstiger 31,8 pct. Tillæg oprundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 50. Tillæg udbetales ikke, hvis det før oprunding udgør mindre end 150 kr. for gifte og 250 kr. for enlige.

Stk. 2. Beløbene i stk. 1 reguleres ikke efter reglerne i § 49, stk. 5 og 6. Udgiften til tillæg afholdes af staten.

- - - - -

De forskellige former for førtidspension i den tidligere lov om invalidepension og førtidspension m.v., lov nr. 248 af 8. juni 1983 er indpasset i den sociale pensionslov på følgende måde:

  • 1) Pension efter § 3, stk. 1, i lov om invalidepension og førtidspension m.v. svarer til højeste førtidspension efter loven.
  • 2) Pension efter § 3, stk. 2, i lov om invalidepension og førtidspension m.v. svarer til mellemste førtidspension efterloven.
  • 3) pension efter § 3, stk. 3 og 4, i lov om invalidepension og førtidspension m.v. svarer til forhøjet almindelig eller almindelig førtidspension efter loven.

PERSONER DER HAR RET TIL PENSION DEN 1. OKTOBER 1984

Lovens § 66

Personer, der havde ret til pension den 1. oktober 1984

250. Personer, der den 1. oktober 1984 havde ret til pension efter lov om folkepension og lov om invalidepension og førtidspension m.v., modtager enten fuld pension efter loven eller mindst det samme antal fyrretyvendedele af fuld pension efter loven som hidtil, se lovens § 66, stk. 1. Reglen sikrer, at personer, der ved lovens ikrafttræden havde ret til pension efter de tidligere bestemmelser herunder også overgangsreglerne i lovene af 7. januar 1972 om ændring af folke, invalide og enkepensionslovene har ret til at modtage enten fuld pension eller pension beregnet med mindst samme antal fyrretyvendedele som hidtil. Dog anvendes reglerne om årlig fastsættelse, omregning, bortfald, tilbagebetaling m.v. i kap. 6 i lov om social pension.

Disse personer får pensionen beregnet efter de regler, der er mest gunstige for dem. Lovens regler om optjening skal således ikke anvendes i de tilfælde hvor personerne bliver dårligere stillet.

Flygtninge, der havde ret til pension den 1. oktober 1984, får efter lovens § 9 pensionen beregnet efter de gunstigere regler i denne bestemmelse.

PENSION I UDLANDET

Lovens § 67

Pension i udlandet

251. Personer under 67 år med dansk indfødsret, der den 1. oktober 1984 modtog fuld førtidspension efter § 3, stk. 3 og 4, i lov om invalidepension og førtidspension m.v., har ret til at få udbetalt pension i udlandet som hidtil.

Reglen i § 67 sikrer, at pensionister, som ikke opfylder betingelserne i lovens § 3, stk. 3, om at medtage pension til udlandet, bevarer retten til at medtage en pension til udlandet, hvis de modtager fuld forhøjet almindelig eller fuld almindelig førtidspension.

Reglen har betydning for pensionister under 67 år, der inden den 1. januar 1984modtog fuld førtidig folkepension, og som efter 1. januar 1984 er overgået til at modtage fuld førtidspension efter § 3, stk. 3 og 4 i lov om invalidepension og førtidspension m.v.

OPTJENINGSREGLER FØR DEN 1. JULI 1989

Lovens § 68

Optjeningsregler

252. Personer, som har haft bopæl her i riget i mindst 10 år efter det fyldte 15. år, og som har haft bopæl her i riget i mindst 5 år umiddelbart forud for det fyldte 67. år, og som havde ret til pension senest fra den 1. oktober 1989, bevarer retten til at få udbetalt pension.

ÆGTESKABSTILLÆG

Den 1. januar 1995 modtog i alt 628 pensionister ægteskabstillæg.

Ægteskabstillæg

253. Ægteskabstillægget blev indført ved lov nr. 360 af 4. juli 1947 i forbindelse med ændringer i indtægtsberegningen for pensioner.

Ægteskabstillæg blev indtil den 1. januar 1984 ydet til gifte folke- og invalidepensionister, hvis ægtefælle ikke selv modtog pension eller invaliditetsydelse. Personer, der den 1. januar 1984 modtog ægteskabstillæg eller senere fik ret til tillægget fra et tidspunkt før den 1. januar 1984, bevarer retten til tillægget, indtil ægtefællen selv bliver pensionist, dvs. senest ved ægtefællens 67. år, se § 5, stk. 1 i lov nr. 249 af 8. juni 1983 og § 4, stk. 1 i lov nr. 248 af 8. juni 1983.

Ægteskabstillægget indtægtsreguleres på samme måde som pensionstillægget og i forlængelse af dette, se pkt. 141.

Retten til ægteskabstillæg er helt bortfaldet, hvis tillægget på grund af indtægt er bortreguleret ved pensionsberegningen den 1. januar 1984 eller bortreguleres inden ægtefællens 67. år, se § 5, stk. 3 i lov nr. 249 af 8. juni 1983 og § 4, stk. 3 i lov nr. 248 af 8. juni 1983. Når ægteskabstillæg er bortfaldet, indtræder retten til tillægget ikke påny.

Det fulde ægteskabstillæg udgør 6.048 kr. årligt pr. 1. januar 1996.

Tillægget satsreguleres.

Ægteskabstillægget beregnes på grundlag af den ikke pensionsberettigede ægtefælles bopælstid.

Den ikke pensionsberettigede ægtefælles bopælstid beregnes efter forholdet mellem pågældendes bopælstid og 40 år. Til den faktiske bopælstid i Danmark lægges tiden fra det tidspunkt, hvor pensionisten får ret til ægteskabstillæg og til den ikke pensionsberettigede ægtefælles 67. år (godskrivningstiden).

Ægteskabstillægget er betinget af, at den ikke pensionsberettigede ægtefælle har haft mindst 1 års bopæl her i landet mellem det 15. og det 67. år.

Personer, der modtager pension i et andet EUland efter EUreglerne, har også ret til at modtage ægteskabstillæg, idet krav om indfødsret og bopæl i Danmark fraviges.

VENTETILLÆG

Lovens § 69, stk. 1 og 2

254. Den 1. januar 1995 modtog i alt 11.656 folkepensionister ventetillæg.

Ventetillæg

Ventetillæg blev indført ved lov nr. 348 af 7. august 1922, hvor tilgangsalderen for adgangen til rente var fastsat til 65 år. Ventetillæg blev udbetalt som et tillæg til den årlige rente til personer der udsatte begæring om rente, udfra den betragtning, at personer der opsatte begæring om aldersrente ud over 65 års alderen, burde have krav på en forholdsvis højere aldersrente i deres senere leveår.

Til enlige kvinder

Enlige kvinder, der er fyldt 67 år inden den 1. april 1960 får ventetillæg efter lovens § 69, stk. 1, hvis kvinden har begæret pension tidligst ved henholdsvis det fyldte 67. år og det fyldte 70. år, og alle andre enlige kvinder, der er fyldt 62 år senest den 30. juni 1975, hvis kvinden har begæret pension tidligst ved henholdsvis det fyldte 65. år og det fyldte 67. år.

Kvinden skal have været enlig i hele den periode, hvor hun har opsat begæring om pension.

Hvis den enlige kvinde er fyldt 67 år senest den 30. juni 1975, kan hun dog også have opsparet ret til ventetillæg efter lovens § 69, stk. 2. I så fald er det alene det største ventetillæg, der kan udbetales.

Til andre end enlige kvinder

Alle personer - enlige kvinder dog undtaget - der er fyldt 67 år inden den 1. april 1960 får ventetillæg efter lovens § 69, stk. 2. Omfattet af lovens § 69, stk. 2 er i øvrigt alle andre personer (inkl. enlige kvinder), der er fyldt 67 år senest den 30. juni 1975, dersom begæring om pension tidligst er indgivet ved henholdsvis det fyldte 70. år og det fyldte 72. år.

For ægtepar

For ægtepar, hvor den ene ægtefælle har opsat begæring om pension i tidsrummet 1. januar 1973 - 30. juni 1975 uden at den anden ægtefælle har opsat begæringen senest den 31. december 1972, er der ikke ret til ventetillæg til den pensionsberettigede ægtefælle, med mindre denne selv har opsat begæringen i tidsrummet 1. januar 1973 - 30. juni 1975. I så fald beregnes tillægget for hver pensionist for sig på grundlag af pensionistens egen opsættelse af begæring om pension.

For ægtepar, hvor den ene ægtefælle (eller begge ægtefæller) senest den 31. december 1972 har opsat begæringen om pension, gælder følgende:

For samgifte pensionister udbetales ventetillæg til hver ægtefælle for sig. Hvis betingelserne for at yde ventetillæg er opfyldt, ydes der også tillæg til den pensionsberettigede ægtefælle, som ikke selv har opsat begæring om pension. Ventetillæggets størrelse bestemmes af den ældste ægtefælles alder på det tidspunkt, da ægtefællerne eller een af dem indgav begæring om folkepension.

Reglen gælder, hvad enten der på dette tidspunkt blev indgivet begæring om indtægtsbestemt folkepension eller alene om mindstebeløbet. Reglen gælder også i tilfælde, hvor ægteskabet ikke var indgået, eller ægtefællerne var separerede eller levede faktisk adskilt på det tidspunkt, da en af de nuværende ægtefæller indgav begæring om pension.

Er en af ægtefællerne overgået fra invalidepension til folkepension ved den alder, der til enhver tid giver mænd adgang til folkepension, medens den anden ægtefælle har opsat indgivelse af begæring om folkepension, regnes herved med den ældste ægtefælles alder på det tidspunkt, invalidepensionisten overgik til folkepension.

Ved ægtefælles død

For ægtepar, hvor den ene er berettiget til førtidspension, og den anden til folkepension, regnes med den anden ægtefælles alder på det tidspunkt, da denne begyndte at modtage folkepension, og ventetillægget beregnes fortsat efter denne alder, selv når førtidspensionisten overgår til folkepension. Er den ene ægtefælle tidligere overgået fra invalidepension til folkepension, regnes der dog med den ældste ægtefælles alder på dette tidspunkt.

Afgår den ene ægtefælle ved døden, beregnes ventetillæg til den efterlevende ægtefælle efter den alder, den ældste af ægtefællerne havde da ægteparret eller en af ægtefællerne begyndte at modtage folkepension, for så vidt den længstlevende ved ægtefællens død i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage folkepension.

Hvis der ikke er optjent ret til fuld pension, nedsættes ventetillægget tilsvarende, se lovens § 69, stk. 4. Om ventetillæggenes størrelse henvises til Socialministeriets cirkulære om regulering af satser på det sociale område.

VENTEYDELSE

Lovens § 69, stk. 3

Den 1. januar 1995 modtog i alt 3.715 folkepensionister venteydelse.

Venteydelse

255. Ventetillægsordningen ophørte med virkning fra 1. januar 1984 i forbindelse med indførelse af indtægtsregulering af pension for personer i alderen 6769 år. Samtidig blev betegnelsen ventetillæg ændret til venteydelse.

Retten til ventetillæg ved at opsætte begæring om pension bortfaldt den 1. juli 1983. Personer, der er fyldt 67 år den 1. juli 1983 eller senere, kan ikke opsætte begæringen om folkepension med den følge, at de bliver berettiget til ventetillæg.

Personer, der den 1. januar 1984 har opsat begæring om folkepension i mindst 6 måneder efter det fyldte 67. år og som ikke er omfattet af lovens § 69, stk. 1 og 2 om ventetillæg får udbetalt venteydelse efter lovens § 69, stk. 3.

Venteydelse beregnes som en procentdel af det grundbeløb, som gælder ved venteperiodens afslutning for henholdsvis samgifte og andre pensionister. For hvert halve års opsættelse umiddelbart efter det fyldte 67. år udgør ydelsen således 5 pct. dog højst 30 pct. af grundbeløbet ved venteperiodens afslutning.

Får en person beregnet sin venteydelse efter beløbet for andre end pensionistægtepar, skal han fortsat have beregnet ydelsen sådan, selv om han senere indgår ægteskab eller pensionen ikke længere er bortreguleret på grund af indtægt. På samme måde skal en person, der får venteydelse som samgift pensionist, fortsat have ydelsen med beløbet for samgifte, uanset om ægteskabet senere opløses eller pensionen bortreguleres.

Hvis der ikke er optjent ret til fuld pension, nedsættes venteydelsen tilsvarende, se lovens § 69, stk. 4.

ALDERSTILLÆG

Lovens § 70

Den 1. januar 1995 modtog i alt 41 folkepensionister alderstillæg.

Alderstillæg

256. Alderstillæg blev indført ved lov nr. 510 af 22. december 1947, som et tillæg til særlig gamle aldersrentemodtagere. Tillægget blev givet til de særlige udgifter, som de særlig gamle aldersrentemodtagere ofte ville have til pleje og bistand.

Pensionister der inden den 1. april 1971 er fyldt 80 år får alderstillæg, se lovens § 70. Alderstillægget udgør et fast kronebeløb, der udbetales til alle berettigede. Tillægget er således ens for samgifte og andre pensionister, uden hensyn til, om ægtefællen har ret til alderstillæg.

Alderstillægget udgør 3.456 kr. årligt pr. 1. januar 1996. Tillægget satsreguleres.

INVALIDITETSTILLÆG

Lovens § 71

Den 1. januar 1995 modtog i alt 701 folkepensionister invaliditetstillæg.

Invaliditetstillæg

257. Personer, der modtog invalidepension før den 1. april 1966, var berettiget til et invaliditetstillæg. Invalidepensionister, der den 1. april 1966 var fyldt 60 år, modtog fortsat invaliditetstillæg efter ikrafttræden af lov om invalidepension m.v., medmindre de valgte i stedet at modtage invaliditetsbeløb. Invaliditetstillæg udbetales nu til folkepensionister, der havde ret til tillægget den 1. oktober 1984, se lovens § 71. Tillægget indtægtsreguleres efter reglerne i lovens § 28 og § 31, stk. 1.

Invaliditetstillægget udgør 4.920 kr. årligt pr. 1. januar 1996.

Tillægget satsreguleres.

HUSLIGT BISTANDSTILLÆG

Lovens § 72

Den 1. januar 1995 modtog i alt 55 folkepensionister husligt bistandstillæg.

Husligt bistandstillæg

258. Husligt bistandstillæg blev indført ved lov nr. 238 af 10. juni 1960 til pensionister, der som følge af invaliditeten havde behov for bistand til pasning af husholdningen.

Reglen om husligt bistandstillæg blev ophævet den 1. april 1966, således at personer, som var fyldt 60 år den 1. april 1966, og som fortsat modtog invaliditetstillæg, bevarede retten til husligt bistandstillæg. Husligt bistandstillæg udbetales nu til de folkepensionister, som havde ret til tillægget den 1. oktober 1984, se lovens § 72.

Husligt bistandstillæg udgør 8.184 kr. årligt pr. 1. januar 1996.

Tillægget satsreguleres.

OVERGANGSREGLER I LOVENE AF 7. JUNI 1972 OM ÆNDRING AF FOLKE-,

INVALIDE- OG ENKEPENSIONSLOVENE

Overgangsregler

259. Det følger af lovens § 66, stk. 1, at der uanset bestemmelserne i lovens § 5 er ret til fuld folkepension for:

  • 1) Danske statsborgere, der er født i 1917, 1916, 1915 eller 1914, hvis de pågældende har haft fast bopæl her i riget i mindst henholdsvis 9, 8, 7 og 6 år efter det fyldte 15. år og inden det fyldte 67. år, herunder mindst 5 år umiddelbart forud for det fyldte 67. år.
  • 2) Danske statsborgere, der er født i årene 1913 til og med 1909, hvis de pågældende har haft fast bopæl her i riget i mindst 5 år umiddelbart forud for det fyldte 67. år, således at tallet 5 nedsættes med 1 for hvert år, de pågældende er født før 1913, dog mindst i det sidste år forud for begæringens indgivelse.
  • 3) Danske statsborgere, der er født i 1908 eller tidligere, hvis de pågældende har haft fast bopæl her i riget i det sidste år forud for begæringens indgivelse, og bosættelse her i riget har fundet sted senest den 31. december 1975.

Det følger af overgangsreglerne fra 1972, at retten til at medtage fuld folkepension til udlandet efter den tidligere gældende regel i folkepensionslovens § 1, stk. 3, ikke omfatter personer, der har fået tillagt pension inden 1. januar 1973, eller har fået tillagt fuld pension efter 1) 3). Disse folkepensionister kunne dog medtage pensionen til udlandet efter de regler, der var gældende før den 1. januar 1973, og som svarer til den nugældende regel i lovens § 3, stk. 3.

Om ophævelse af indfødsretskrav og bopælskrav i overgangsreglerne fra 1972 i forhold til personer omfattet af EFforordning nr. 1408/71, se kap. III, pkt. 14 og kap. IV, pkt. 20 d.

PENSION PÅ GRUNDLAG AF ÆGTEFÆLLENS BOPÆLSTID

Pension på grundlag af ægtefællens bopælstid

260. Personer, der den 1. januar 1984 modtog pension beregnet på grundlag af en afdød ægtefælles bopælstid, bevarer denne ret. Det gælder også, hvis den pågældende overgår til en anden pensionstype, se § 3, stk. 4 i lov nr. 249 og lov nr. 248 af 8. juni 1983.

De efterlevende ægtefæller, der er omfattet af de EUregler, der er nævnt under pkt. 259, er også omfattet af denne bestemmelse.

ANDRE OVERGANGSBESTEMMELSER

Andre overgangsbestemmelser

261. De personer med dansk indfødsret, der bosætter sig her i riget efter den 1. januar 1973, og som modtog folkepension inden udrejsen, har uanset bestemmelsen i lovens § 5, ret til fuld pension fra bosættelsestidspunktet, se §4, stk. 3 i lov nr. 257 af 7. juni 1972.

De personer, der den 1. januar 1970 modtog pension i udlandet, bevarer retten til at modtage pensionstillæg, uanset lovens § 3, stk. 5, se § 2, stk. 2 i lov nr. 351 af 18. juni 1969.

INDDRIVELSE AF FORTSAT HENSTÅENDE UBETALTE ARBEJDSGIVERBIDRAG

Lovens § 72a

262. Indtil 1. januar 1988 skulle arbejdsgivere indbetale bidrag til delvis dækning af statens udgifter til førtidspension. Med hjemmel i 72 a kan Hypotekbanken inddrive de fortsat henstående ubetalte arbejdsgiverbidrag ved udpantning, og inddrive skyldige beløb ved indeholdelse i løn m.m. hos arbejdsgivere, som enten tillige er lønmodtager eller er overgået til lønarbejde. Endvidere kan Hypotekbanken indhente økonomiske oplysninger hos skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder til brug for inddrivelse.

§ 72 B TILLÆG

Lovens § 72 b

263. Enlige erhvervsaktive personer, der i december måned 1993 modtog invaliditetsydelse samt enten bistands- eller plejetillæg, modtager et tillæg, der årligt udgør 24.468 kr. Tillægget er varigt og blev indført som en kompensation for afskaffelsen af det forhøjede personfradrag, som disse personer tidligere var berettiget til.

Tillægget bortfalder for personer, der tilkendes førtidspension, eller som ikke længere er reelt enlig.

Tillægget reguleres og finansieres efter de gældende regler i loven, se pkt 202 og 220 f.

§ 72 C TILLÆG SOM FØLGE AF HØJT KOMMUNALT SKATTENIVEAU

Lovens § 72 c

264. Med virkning fra den 1. januar 1995 får både enlige og gifte pensionister, som den 1. januar 1995 er bosiddende i kommuner, hvor summen af kommune-, amts- og kirkeskatteprocenten overstiger 31,8 pct., udbetalt et tillæg.

Bopæl 1. januar

Det afgørende er, i hvilken kommune pensionisten er bosiddende den 1. januar og ikke i hvilken kommune, pensionisten betaler skat.

Det er den administrerende kommunen, der udbetaler tillægget, se § 57 og 58.

Tillæggets størrelse

Tillægget udgør årligt 34 kr. for gifte og 59 kr. for enlige pensionister, for hver 0,1 procentpoint, som summen af de nævnte skatteprocenter efter afrunding til en decimal overstiger 31,8 pct.

Begrebet enlige omfatter alene pensionister, som er reelt enlige, se lovens § 49, stk. 2. Gifte og samlevende behandles derfor ens med hensyn til beregningen af et eventuelt tillæg efter § 72 C.

Det beregnede tillæg oprundes til det nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 50. Hvis tillægget før oprunding udgør mindre end 150 kr. for gifte/samlevende og mindre end 250 kr. for enlige udbetales tillægget ikke.

Tillæggenes størrelse er uafhængig af pensionistens øvrige indtægter og tillægget indgår ikke i den skattepligtige indkomst.

Tillæggene udbetales en gang årligt med januar pensionen.

De i § 72 c, stk. 1, angivne beløb, som tillægget beregnes efter, reguleres ikke efter reglerne i § 49, stk. 5 og 6.

Staten afholder udgiften til tillæg efter § 72 c.

LØNINDEHOLDELSE

-------

§ 33 i lov nr. 380 af 6. juni 1991 (Lønindeholdelse m.v.) indeholder følgende bestemmelse:

§ 33

Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende og finder også anvendelse på fordringer forfaldne før lovens ikrafttræden.

--------

265. Ved lovændringen blev § 72 a indføjet i loven, se pkt. 262.

REFUSIONSOMLÆGNING, KOMMUNAL TILKENDELSESKOMPETENCE OG

OMLÆGNING AF ANKESYSTEMET

--------

§ 14 i lov nr. 399 af 6. juni 1991 (Omlægninger af regler om tilkendelse af førtidspension, refusionssatser og ankestrukturen m.v.) indeholder følgende bestemmelser:

§ 14

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1992. Dog træder § 4, nr. 8, og § 15 i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. De sager om social pension efter §§ 14, 16 og 18 i lov om social pension, om hjælp til etablering af selvstændig virksomhed eller erhvervelse af motorkøretøj efter bistandslovens §§ 43 og 58, i hvilke kommunerne den 1. januar 1992 har afgivet indstilling, og som ikke er afgjort af de indtil denne dato bestående revaliderings og pensionsnævn, overgår til de nævn, der er nedsat ved § 18 i den sociale styrelseslov som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1. Disse sager afgøres og kan påklages efter de indtil denne dato gældende regler. Finansieringen af udgifter forbundet hermed sker ligeledes efter de hidtil gældende regler. Funktionsperioden for formanden og for medlemmerne af de indtil 1. januar 1992 bestående revaliderings og pensionsnævn ophører på denne dato. Funktionsperioden for medlemmerne af de revaliderings og pensionsnævn, som er nedsat ved § 18 i den sociale styrelseslov som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, vil første gang være fra den 1. januar 1992 til den 30. juni 1994.

Stk. 3. Amtsankenævnene nedlægges den 31. december 1991. De sager, som ikke er afgjort af amtsankenævnene senest denne dato, overgår til de sociale ankenævn til afgørelse. Funktionsperioden for formanden og for medlemmerne af amtsankenævnene ophører den 31. december 1991.

Stk. 4. Det Sociale Ankenævn for Københavns og Frederiksberg Kommuner træffer afgørelse i de sager, der er afgjort af Københavns og Frederiksberg Kommuner og indbragt for Den Sociale Ankestyrelse, og som Ankestyrelsen ikke har afgjort senest den 31. december 1991. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed. Ankestyrelsen kan dog træffe afgørelse i sager, der oversendes fra formanden for nævnet til udvidet votering i Ankestyrelsen i overensstemmelse med den sociale styrelseslovs § 17, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1. Ankestyrelsen kan endvidere optage en sag til behandling, når Ankestyrelsen skønner, at sagen er af principiel betydning. Anmodning til Ankestyrelsen om optagelse af en sag til principiel behandling indgives inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Ankestyrelsen kan se bort fra overskridelse af fristen, når der er særlig grund hertil. Afgørelse herom træffes af chefen for Ankestyrelsen. 1. 7. pkt. finder ikke anvendelse på afgørelser truffet i medfør af bistandslovens afsnit VIII.

Stk. 5. Såfremt kommunalbestyrelsen efter den 1. januar 1992 afgiver indstilling om forhøjelse af en allerede tilkendt pension efter §§ 14, 16 og 18, afholder staten 50 pct. af udgifterne til forhøjelsen. Staten afholder udgifterne til pension til personer, der den 1. januar 1992 har ophold i en institution efter bistandslovens § 112, stk. 1, og som får tilkendt pension efter dette tidspunkt.

Stk. 6. --

Stk. 7. Socialministeren fremsætter forslag for Folketinget om revision af tilkendelseskompetencen m.v. efter lov om social pension og lov om social bistand inden udgangen af folketingsåret 1991-92.

- - - - -

266. Ved lovændringen blev amtsankenævnene nedlagt samtidig med, at de sociale ankenævn pr. 1. januar 1992 er blevet oprettet og har overtaget funktionen som første instans. De sager, som ikke er afgjort af amtsankenævnene senest den 31. december 1991, overgår til de sociale ankenævn til afgørelse.

Samtidig blev Ankestyrelsens kompetencen som 1. ankeinstans for afgørelser truffet af Københavns og Frederiksberg kommune overført til det nye sociale ankenævn for København og Frederiksberg. Ankestyrelsens sager for disse kommuner, der ikke er afgjort senest den 31. december 1991 overgår til Det Sociale Ankenævn for Københavns og Frederiksberg kommune.

SATSREGULERING AF INDTÆGTSGRUNDLAGET

-------

§ 2 i lov nr. 1077 af 23. december 1992 (opregulering af indtægtsgrundlaget til aktuelt niveau) indeholder følgende bestemmelser:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1993.

- - - - -

267. Ved lovændringen er der indført regler om, at den personlige indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget, skal opreguleres med satsreguleringsprocenten, så bergning af pensionsydelsen foregår på så aktuelt indtægtsgrundlag som muligt, i det år pensionen udbetales.

ÆNDRING AF OPHOLDSKOMMUNEREGLER

§ 3 i lov nr. 275 af 6. maj 1993 (Ændring af reglerne om opholdskommune m.v., plejeforanstaltninger i eget hjem, bofællesskaber m.v.) indeholder følgende bestemmelser:

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. --

Stk. 3. § 58, nr. 48 og nr. 10, jf. § 52, stk. 3, i lov om social pension, som affattet ved denne lovs § 2, har virkning for de personer, der efter flytning fra en kommune vedvarende har haft ophold i de nævnte institutioner m.v., og for hvem der på tidspunktet for lovens ikrafttræden ikke er truffet afgørelse eller afgivet indstilling til revaliderings og pensionsnævnet om social pension.

- - - - -

268. Ved lovændringen er reglerne om hvilken kommune, der skal administrere og afholde den kommunale andel af udgiften til pension ved flytning til en institution m.v. i en anden kommune blevet revideret. Reglerne om, at det er den tidligere bopælskommune, der administrerer og afholder den kommunale andel af udgifterne til pension, er blevet udvidet til at omfatte alle relevante opholdssteder efter bistandsloven m.v., se kap. 10, pkt. 232 f.

HJÆLP TIL FRIVILLIG REPATRIERING

§ 4 i lov nr. 464 af 30. juni 1993 (Hjælp til frivillig repatriering) indeholder følgende bestemmelser:

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1993.

Stk. 2. Indenrigsministeren fremsætter forslag for Folketinget til revision af loven inden udgangen af folketingsåret 1997-98.

- - - - -

269. Ved lovændringen er § 3 a om hjælp til frivillig repatriering blevet indføjet i loven, se kap. 1, pkt. 12 ff.

DELVIS BRUTTOFICERING AF PENSIONER, ÆNDRET SATSREGULERING

§ 4 i lov nr. 497 af 30. juni 1993 (Ændringer som følge af skatteomlægning, ændret satsregulering m.v.) indeholder følgende bestemmelser:

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1994. § 1, nr. 1 og 7, træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Til enlige, der er berettiget til folkepension eller får udbetalt førtidspension efter §§ 12 og 13, jf. § 49, stk. 2, 2. pkt., i lov om social pension, udbetales i perioden fra den 1. januar 1994 til udgangen af 1998 desuden særligt pensionstillæg. Særligt pensionstillæg udgør årlig den 1. januar 1994 24.468 kr., den 1. januar 1995 21.468 kr., den 1. januar 1996 17.468 kr., den 1. januar 1997 12.468 kr. og den 1. januar 1998 6.468 kr.

Stk. 3. Pensionstillæg til enlige, jf. § 49, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, 2. pkt., i lov om social pension, forhøjes den 1. januar 1995 med 3.000 kr., den 1. januar 1996 yderligere med 4.000 kr., den 1. januar 1997 yderligere med 5.000 kr., den 1. januar 1998 yderligere med 6.000 kr. og den 1. januar 1999 yderligere med 6.468 kr.

Stk. 4. Pensionstillæg til enlige efter § 49, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 2., 2. pkt., og tillæg efter § 72 c i lov om social pension, samt særligt pensionstillæg til enlige personer nævnt i stk. 2 udbetales også til personer, der før den 26. april 1990 var ugifte eller separerede og havde ret til pension eller var fyldt 67 år, medmindre et nyt samlivsforhold er indledt på det nævnte tidspunkt eller senere.

Stk. 5. Fradragsbeløb for grundbeløb for enlige efter § 49, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 2, 1. pkt., i lov om social pension, forhøjes den 1. januar 1995 med 10.000 kr., den 1. januar 1996 yderligere med 13.400 kr., den 1. januar 1997 yderligere med 16.700 kr., den 1. januar 1998 yderligere med 20.000 kr. og den 1. januar 1999 yderligere med 21.600 kr.

Stk. 6. De beløb, der er nævnt i stk. 2, 3 og 5, reguleres i overensstemmelse med § 49, stk. 5, i lov om social pension.

Stk. 7. Udgifter til særligt pensionstillæg, jf. stk. 2, afholdes efter reglerne i § 52, stk. 1, i lov om social pension, jf. § 14 i lov nr. 399 af 6. juni 1991 om ændring af den sociale styrelseslov og lov om social pension m.v. (Omlægninger af regler om tilkendelse af førtidspension, refusionssatser og ankestrukturen m.v.).

- - - - -

270. Ved lovændringen er bruttopensionsprincippet delvist indført. Pensionssystemet er herved blevet tilpasset ændringerne i skattesystemet, herunder ophævelse af det forhøjede personfradrag til pensionister. Som kompensation får reelt enlige pensionister i stedet udbetalt et supplerende særligt pensionstillæg, der i perioden 1995-1999 gradvist indregnes i det almindelige pensionstillæg. Endvidere er satsreguleringen fremrykket til 1. januar og reglerne om opgørelse af indtægtsgrundlag for beregning af social pension er blevet forenklet.

Se kap. 4, pkt. 117 f., og kap. 7, pkt. 201 og 202.

FRADRAG FOR OPHØRSSTØTTE TIL JORDBRUGERE OG ERHVERVSFISKERE

§ 23 i lov nr. 1106 af 22. december 1993 indeholder følgende bestemmelse:

§ 23

Landbrugsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, herunder at ophørsstøtte kan udbetales med virkning fra den 1. januar 1994.

- - - - -

271. Ved lovændringen er der indført hjemmel til, at ophørsstøtte til jordbrugere og erhvervsfiskere skal fradrages ved beregning af indtægtsgrundlaget, jf. lovens § 28. Loven trådte ikraft den 1. august 1994, jf. Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 703 af 25. juli 1994.

Indtægtsregulering af folkepensionens grundbeløb for personer, der er fyldt 70 år

§ 2 i lov nr. 1131 af 22. december 1993 (Indtægtsregulering af folkepensionens grundbeløb for personer, der er fyldt 70 år) indeholder følgende bestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1994.

- - - - -

272. Ved lovændringen er der indført indtægtsregulering af folkepensionens grundbeløb til personer, der er fyldt 70 år. Fra den 1. januar 1994 sker indtægtsreguleringen af grundbeløbet således for alle folkepensionister på grundlag af indtægter ved personligt arbejde.

UDBETALING AF PENSION TIL BEBOERE PÅ PLEJEHJEM M.V.

§ 4 i lov nr. 1132 af 22. december 1993 (udbetaling af pension til beboere på plejehjem m.v.) indeholder følgende bestemmelser:

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1994, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet kan for institutioner efter bistandslovens §§ 79, 105 og 112, hvor beboerne får udbetalt beløb til personlige fornødenheder, træffe beslutning om, at ændringerne i § 1 skal have virkning fra et angivet tidspunkt i 1994. Indtil dette tidspunkt anvendes de hidtidige regler om nedsættelse og inddragelse af pension samt udbetaling af beløb til personlige fornødenheder, herunder såvel bestemmelsen om, at staten til kommunen udbetaler et beløb, der svarer til den sociale pensions grundbeløb, som bestemmelserne, der er nævnt i § 3, nr. 2, og bekendtgørelserne udstedt i henhold til disse bestemmelser. Beboere på plejehjem m.v., der ved lovens ikrafttræden er omfattet af de hidtidige bestemmelser i bistandslovens § 85 a og § 119, og beboere i beskyttede boliger, som i medfør af bestemmelsen i bistandslovens § 85, stk. 2, jf. denne lovs § 1, nr. 2, skal betale et højere beløb for boligen end efter de hidtil gældende regler, får i 1994 og 1995 udbetalt et beløb, der svarer til henholdsvis 2/3 og 1/3 af merudgiften til boligen, hvorefter betalingen for boligen beregnes uden kompensation. For beboere, der ved lovens ikrafttræden er omfattet af bistandslovens § 85 a og § 119, fastsættes betalingen efter bistandslovens § 85, stk. 4, og bistandslovens § 115 a, stk. 2, jf. denne lovs § 1, nr. 2, og § 1, nr. 7, således at betalingen fra lovens ikrafttræden og indtil 1. januar 1998 gradvis stiger til det nævnte beløb i bistandslovens § 115 a, stk. 2, jf. denne lovs § 1, nr. 7. Fra den 1. januar 1995 har § 1, uanset 1. pkt., virkning for alle beboere i plejehjem eller institutioner omfattet af bistandslovens §§ 79, 105 og 112.

Stk. 3. Til personer, der er varetægtsfængslet før den 1. januar 1994, udbetales pensionen indtil udgangen af januar 1994. Pension, der før den 1. januar er udbetalt under varetægtsfængsling, kan kræves tilbagebetalt efter de hidtil gældende regler.

- - - - -

273. Ved lovændringen er der indført en permanent pensionsudbetalingsordning i § 79-plejehjem og § 112- institutioner. Herudover er der indført en ordning, hvorefter beboerne på forsorgs-hjem får udbetalt deres pension. Endvidere er reglerne om inddragelse af pension til varetægtsfængslede pensionister ændret, se kap. 6, pkt. 188.

NEDSÆTTELSE AF INDTÆGTSGRUNDLAGET VED BEREGNING AF PENSIONSTILLÆG TIL PENSIONISTER, SOM ER GIFT MED EN PERSON, DER IKKE ER PENSIONIST

§ 2 i lov nr. 1135 af 22. december 1993 (Nedsættelse af indtægtsgrundlag ved beregning af pensionstillæg) indeholder følgende bestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 1. januar 1994.

- - - - -

274. Ved lovændringen er indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillæg for pensionister, som er gift med en person, der ikke er pensionist, og som har indtægter ved personligt arbejde, delpension, kontanthjælp, sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, efterløn eller overgangsydelse blevet nedsat, se kap. 4, pkt. 135.

TILKENDELSESKOMPETENCE

§ 8 i lov nr. 448 af 1. juni 1994 (Tilkendelseskompetence m.v.) indeholder følgende bestemmelser:

§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1994. § 1, nr. 3, træder dog i kraft den 1. januar 1995.

Stk. 2. § 33, stk. 2, i lov om social pension som affattet ved denne lovs §1, nr. 5, har virkning for ansøgninger om social pension, hvori der den 1. juli 1994 eller senere træffes afgørelse om tilkendelse af social pension.

Stk. 3. § 58, nr. 10, i lov om social pension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 16, jf. § 52, stk. 3, i lov om social pension, har virkning for de personer, der efter flytning fra en kommune vedvarende har haft ophold i institutioner m.v., og for hvem der på tidspunktet for lovens ikrafttræden ikke er truffet afgørelse eller afgivet indstilling til revaliderings og pensionsnævnet om social pension.

Stk. 4. Ansøgninger om social pension efter §§ 14, 16 og 18 og § 44, stk. 1 og 2, i lov om social pension og ansøgninger om hjælp til etablering af selvstændig virksomhed eller erhvervelse af motorkøretøjer efter §§ 43 og 58 i lov om social bistand, som revaliderings og pensionsnævnet eller det sociale ankenævn har modtaget med indstilling inden det tidspunkt, fra hvilket socialministeren har tilladt, at revaliderings og pensionsnævnets eller det sociale ankenævns kompetence overføres til kommunalbestyrelsen, jf. § 62 b i lov om social pension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 21, og § 138 c i lov om social bistand som affattet ved denne lovs § 2, nr. 7, afgøres af revaliderings og pensionsnævnet eller det sociale ankenævn.

Stk. 5. Afgørelser om inddrivelse af underholdsbidrag, der er indbragt for Den Sociale Ankestyrelse inden den 1. juli 1994, færdigbehandles af Ankestyrelse.

- - - - -

275. Ved lovændringen blev tilkendelseskompetencen udlagt således at kommunalbestyrelsen efter anmodning kan få socialministerens tilladelse til at få overført revaliderings- og pensionsnævnets kompetence i sager om mellemste og højeste førtidspension, bistands- og plejetillæg og invaliditetsydelse efter lov om social pension, se kap. 10, pkt. 245.

Ved lovændringen er endvidere alderen på ansøgningstidspunktet blevet afgørende for hvilken pension, der tilkendes, se lovens § 33, stk. 4. Bestemmelsen har virkning for de sager, hvor der er ansøgt om social pension inden den 1. juli 1994, og hvor der træffes afgørelse om tilkendelse af social pension den 1. juli 1994 eller senere.

Herudover er bopælskommuneforpligtelsen efter lovens § 58 blevet udvidet til også at omfatte Kriminalforsorgens institutioner, se kap. 10, pkt. 232.

Loven indeholder endvidere følgende ændringer, som trådte i kraft den 1. juli 1994:

- Udvidelse af muligheden for at medtage en tilkendt pension til udlandet for danske statsborgere.

- Overførsel af kompetence til Direktoratet for Social Sikring og Bistand til at træffe afgørelse om ret til pension for personer, der tager bopæl i udlandet.

- Ændret bedømmelsesgrundlag ved vurdering af erhvervsevnenedsættelsen i forbindelse med tilkendelse af førtidspension til deltidsbeskæftigede (-husmorvurderingen-), trådte i kraft den 1. januar 1995, se kap. 2, pkt. 56.

- Pensionister kan få efterreguleret pensionen med tilbagevirkende kraft i op til 6 måneder.

- Direktoratet for Social Sikring og Bistand overtager administrationen m.v. af sager om social pension til personer, der har fast bopæl i udlandet.

Sager, hvori socialministeren den 1. juli 1994 ikke har truffet afgørelse om, retten til pension bevares for personer, der tager bopæl i udlandet efter at have fået tillagt pension, overgives på denne dato til Direktoratet for Social Sikring og Bistand.

Omregning, der medfører en forhøjet pensionsudbetaling, kan, såfremt pensionisten anmoder herom den 1. juli 1994 eller senere, ske med tilbagevirkende kraft i op til 6 måneder.

Sager, hvori der allerede er truffet afgørelse om ret til ydelser efter lov om social pension til personer med fast bopæl i udlandet, overgår til Direktoratet pr. 1. september 1994 med henblik på udbetaling af ydelser med virkning for oktober måned 1994.

TILLÆG SOM FØLGE AF HØJT KOMMUNALT SKATTENIVEAU

§ 4 i lov nr. 1128 af 21. december 1994 ( tillæg som følge af høj kommuneskat, forhøjelse af fradragsbeløb for grundbeløb og pensionstillæg, ændret betaling for midlertidig hjemmehjælp m.v.) indeholder følgende bestemmelser:

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1995.

Stk.. 2. Til pensionister, som den 1. januar 1995 er bosiddende i kommuner, hvor summen af kommune-, amts- og kirkeskatteprocenten fra 1994 til 1995 stiger med mere end 0,4 procentpoint til mere end 29,2 pct., efter afrunding til en decimal, udbetales i 1995 et tillæg. Tillægget udgør 34 kr. for gifte og 59 kr. for enlige for hver 0,1 procentpoint, som den samlede skatteprocent stiger med mere end 0,4 procentpoint af skattestigningen. Tillæg oprundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 50. Tillæg udbetales ikke, hvis det før afrunding udgør mindre end 150 kr. for gifte og 250 kr. for enlige.

Stk. 3. Tillæg efter stk. 2 medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Udgiften til tillæg efter stk. 2 afholdes af kommunen. Amtskommunen refunderer kommunens udgifter hertil svarende til forholdet mellem den kommunale og amtskommunale skattestigning.

Stk. 4. Opfylder en pensionist betingelserne for tillæg efter § 72 c i lov om social pension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, og for tillæg efter denne lovs § 4, stk. 2, er pensionisten alene berettiget til det højeste tillæg.

Stk. 5. Udgiften til den del af et i 1995 udbetalt tillæg efter § 72 c i lov om social pension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, der skyldes en skattestigning fra 1994 til 1995 på mere end 0,4 procentpoint, afholdes af kommunen. Amtskommunen refunderer kommunens udgifter hertil svarende til forholdet mellem den kommunale og amtskommunale skattestigning.

- - - - -

Se kap. 11, pkt. 264.

276. Som følge af stor skattestigning fra 1994 til 1995 blev der indført et tillæg til både enlige og gifte pensoner, som den 1. januar 1995 var bosiddende i kommuner, hvor summen af kommune-, amts-, og kirkeskatteprocenten var steget til mere end 29,2 pct., efter afrunding til en decimal.

Tillægget udgjorde årligt 34 kr. for gifte/samlevende og 59 kr. for reelt enlige pensonister, for hver 0,1 procentpoint, som den samlede skatteprocent steg med mere end 0,4 pct. point til mere ned 29,2 pct. For de første 0,4 pct. af skattestigningen beregnedes der ikke tillæg. Tillægget kompenserede skatteforhøjelsen fra 1994 til 1995 for pensionister, som ikke havde indtægter ud over den sociale pension.

Det beregnede tillæg blev oprundet til nærmeste kronebeløb, der var deleligt med 50. Hvis tillægget før oprunding udgjorde mindre end 150 kr. for gifte/samlevende og mindre end 250 kr. for enlige udbetaltes tillægget ikke.

STYRKELSE AF INDSATSEN FOR SOCIALT UDSTØDTE

§ 3 i lov nr. 86 af 8 februar 1995 ( styrkelse af indsatsen for socialt udstødte) indeholder følgende bestemmelser.

§ 3

Loven træder i kraft den 1. april 1995.

- - - - -

277. Ved lov nr. 86 af 8. februar 1995 er der i forbindelse med styrkelse af indsatsen for socialt udstødte indsat et nyt nr. i § 58, hvorefter institutionstyperne i § 58 er blevet udvidet med ophold i bofællesskab eller anden boform for personer med særlige sociale vanskeligheder efter bistandslovens § 68 b.

INDBETALING AF ATP-BIDRAG

§ 10 i lov nr. 1057 af 20. december 1995( forhøjelse m.v. af ATP- bidrag af dagpenge og kursusgodtgørelse m.v., regulering samt frivillig indbetaling af bidrag ) indeholder følgende bestemmelser:

§ 10

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1997. Dog træder § 1, nr. 4, i kraft den 1. januar 1996.

Stk. 2. De i § 2, nr. 1, § 3, nr. 1, og § 5, nr. 1, anførte bidrag udgør i 1997 150 pct. af det i § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsatte bidrag.

Stk. 3. De i § 4, nr. 1, § 8, nr. 1, og § 9, nr. 2, anførte bidrag udgør i 1997 50 pct. af det i § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsatte bidrag.

- - - - -

278. Ved ændringen er der indført mulighed for, at personer, der modtager førtidspension efter § 14 i lov om social pension, efter eget ønske kan indbetale ATP-bidrag, se kap. 5, pkt. 152.

UDBETALINGSTIDSPUNKT

§ 2 i lov nr. 1108 af 20. december 1995 (udbetalingstidspunkt) indeholder følgende bestemmelser:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1996.

Stk. 2. For ansøgninger indgivet før den 1. januar 1996, hvori der denne dato eller senere træffes afgørelse om social pension, finder §§ 33 og 35 i lov om social pension som gældende indtil 1. januar 1996 anvendelse.

- - - - -

279. Ved lovændringen er der indført ens regler for udbetaling af pension tilkendt efter §§ 14, 16 og 18 i lov om social pension, se kap. 5, pkt. 147 f.

INDFØRELSE AF ÆLDRERÅD OG KLAGERÅD

§ 3 i lov nr. 1114 af 20. december 1995 (indførelse af ældreråd og af klageråd på hjemmehjælpsområdet m.v.) indeholder følgende bestemmelser:

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1996.

- - - - -

280. Som følge af ændringer i ældreboligloven, boligstøtteloven, lejeloven og boligbyggeriloven i forbindelse med indførelsen af ældreråd og klageråd, er der foretaget konsekvensændringer i § 58, stk. 1, nr. 2 i loven.

ADMINISTRATION AF PENSION EFTER LOVENS § 36

§ 34 i lov nr. 386 af 22. maj 1996 (ændringer som følge af værgemålsloven) indeholder følgende bestemmelse:

§ 34

Loven træder i kraft den 1. januar 1996.

- - - - -

281. Pr. 1. januar 1997 ophæves myndighedsloven og afløses af værgemålsloven, lov nr. 386 af 22. maj 1996. Som følge heraf er lovens § 36 ændret med virkning fra 1. januar 1997, se kap. 5, pkt. 159.

ÆNDRET REGULERING AF INDTÆGTSGRUNDLAGET FOR BEREGNING AF

SOCIAL PENSION

§ 2 i lov nr. 494 af 12 juni 1996 (ændret regulering af indtægtsgrundlaget for beregning af social pension) indeholder følgende bestemmelse:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende med virkning for den årlige fastsættelse af pensionen pr. 1. januar 1997.

- - - - -

282. Lovændringen medfører, at reguleringen af den personlige indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget for beregning af sociale pensioner, ved den årlige fastsættelse af pensionen, sker efter samme regler, som anvendes ved den regulering, der sker ved forskudsregistreringen efter kildeskatteloven, se kap. 6, pkt. 166.

KAPITEL 11 A

FÆRØERNE OG GRØNLAND

Lovens § 73

§ 73. Gælder ikke for Færøerne og Grønland.

- - - - -

283. Dansk pension kan som hovedregel ikke udbetales på Færøerne og Grønland. Udtrykket -fast bopæl her i riget- i lovens § 3, stk. 1, skal forstås således, at det ikke omfatter bopæl på Færøerne og Grønland.

Efter lovens § 3, stk. 2 og 3, er der på visse betingelser adgang til pension ved fast bopæl i udlandet, se pkt. 7-8. Grønland og Færøerne betragtes ikke som udland i denne forbindelse. Pension fra Danmark kan dog udbetales under midlertidigt ophold på Færøerne og Grønland.

Bopælstid på Færøerne og Grønland medregnes ved opgørelse af bopælstiden efter lovens §§ 4, 5 og 6. Den medregnes derimod ikke ved anvendelse af lovens § 3, stk. 2 og 3, se bekg. § 45.

Færøerne

Ved flytning fra Færøerne til Danmark kan der normalt udbetales dansk pension af den nye bopælskommune uden fornyet ansøgning. Til brug ved afgørelsen modtager den danske kommune efter anmodning pensionssagens akter fra Almannastovan (Færøernes socialforvaltning), se cirk. § 19 og bekg. kapitel 10, §§ 40-45, hvoraf det fremgår, hvordan de færøske pensionsydelser omsættes til danske pensionsydelser.

Overgang til dansk pension efter reglerne i bekg. §§ 40-44 er betinget af, at pågældende ved flytningen opfylder de almindelige betingelser for pension i lovens kap. 1.

Er pågældende tilkendt en færøsk pension, der ikke er omfattet af reglerne i bekg. §§ 40-44, skal kommunen træffe afgørelse om, hvorvidt pågældende opfylder lovens betingelser for pension.

Danske pensionister, der flytter til Færøerne har normalt ret til en pension fra Færøerne svarende til den pension, der er tillagt i Danmark. Når en dansk pensionist flytter til Færøerne sendes sagens akter til: Almannastovan, (Færøernes socialforvaltning), postboks 196, FR100 Torshavn, der udbetaler pågældende den færøske pension, se cirk.§ 19.

Grønland

Ved flytning fra Grønland til Danmark standses udbetalingen af grønlandsk pension. Pågældende kan herefter søge dansk pension efter reglerne i loven.

Ved flytning fra Danmark til Grønland standses udbetalingen af dansk pension med udgangen af fraflytningsmåneden, og pågældende må henvises til eventuelt at søge pension i Grønland, se cirk. § 20. Grønland har egne pensionslove, der afviger væsentligt fra den danske lov, både med hensyn til betingelserne for tilkendelse af pension og pensionens størrelse.

Nærmere oplysning om de grønlandske regler kan fås ved henvendelse til Grønlands Hjemmestyre, Danmarkskontoret, Pilestræde 52, 1016 København K.

I ganske enkelte tilfælde kan det dog efter en restriktiv vurdering af de konkrete omstændigheder, anses forsvarligt at betragte et ophold ud over 1 års varighed på Grønland for midlertidigt. Eksempelvis i en situation, hvor en ung hjemmeboende førtidspensionist er afhængig af forældrenes pleje, og i en periode på op til 2 år skal have bopæl på Grønland sammen med forældrene.

KAPITEL 12

SUPPLERENDE PENSIONSORDNINGER

ARBEJDSMARKEDETS TILLÆGSPENSION (ATP)

ATP

284. Arbejdsmarkedets tillægspension er en bidragsfinansieret forsikringsordning, som er indført ved lov. ATP-ydelser er langt den mest udbredte supplerende pension. I dag modtager lidt over 60 % af alle folkepensionister supplerende ydelser fra ATP. Udbredelsen vil stige yderligere efterhånden, som ordningen bliver ældre. På lang sigt skønnes det, at 95-98 % af samtlige pensionister vil modtage ydelser fra ATP. Ydelserne er dog endnu - primært på grund af ordningens beskedne alder - generelt af mere beskeden størrelse.

Egenpension bliver udbetalt som en livslang ydelse fra det 67. år. Den højeste ATP-pension er nu på 14.472 kr. om året. Denne pension gives til de lønmodtagere, som er gået på pension den 1. april 1996 som 67-årig, og som har været fuldtidsbeskæftiget og omfattet af de gennemførte bidragsforhøjelser. For de ca. 500.000 offentligt ansatte, der ifølge deres overenskomst ikke har fået bidraget reguleret i 1988 og 1990 er den højeste livsvarige pension nu på 11.952 kr.

Har man i perioden været på deltid eller forladt arbejdsmarkedet før 67-års alderen, er pensionen nedsat.

Ordningen er obligatorisk for alle lønmodtagere i Danmark, som arbejder mere end 9 timer om ugen. Selvstændige, som tidligere har betalt bidrag til ATP som lønmodtagere har mulighed for på frivillig basis at fortsætte medlemsskabet. Ordningen omfatter også en række grupper, som ikke er i beskæftigelse. Det drejer sig om ledige, der modtager dagpenge fra en A-kasse, personer der modtager barsels- eller sygedagpenge samt personer, der modtager uddannelsesgodtgørelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser.

Der er med virkning fra 1. januar 1997 - ved lov nr. 1057 af 20. december 1995 - gennemført en ændring af ATP-loven m.v., der indebærer en udvidelse af personkredsen. Der indføres obligatorisk bidragspligt for modtagere af kontanthjælp og revalideringsydelse efter lov om social bistand samt for modtagere af uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og af aktiveringsydelser efter lov om kommunal aktivering. Endvidere indføres der mulighed for frivillig indbetaling af bidrag for modtagere af førtidspension, efterløn, delefterløn, overgangsydelse og delpension. Se nærmere om førtidspensionister i pkt. 152.

Bidraget til ATP betales af lønmodtager (1/3) og arbejdsgiver (2/3). For de nævnte ikke-beskæftigede grupper, som er obligatoriske medlemmer af ATP, betales bidraget til ATP af medlemmet selv (1/3) og staten (2/3). For ikke-beskæftigede grupper med mulighed for frivillig bidragsbetaling betales bidraget af medlemmet selv (1/2) og staten (1/2). Selvstændige, som er medlem af ATP, betaler selv det fulde bidrag. Arbejdsmarkedets parter fastsætter bidraget. Bidraget til ATP er i hovedsagen ens for alle, idet det alene varierer med tilknytningen til arbejdsmarkedet. Selvstændige, som tidligere har et betalt bidrag til ATP som lønmodtagere, har mulighed for på frivillig basis at fortsætte medlemskabet.

Den udbetalte pension beregnes i hovedsagen på grundlag af de samlede bidrag, der i løbet af et helt arbejdsliv er indbetalt for den enkelte, og på grundlag af den forrentning, som ATP har opnået på den opsamlede pensionskapital. Samlet betyder det, at alle, der har været tilknyttet arbejdsmarkedet i samme omfang livet igennem, og som har haft samme bidragsforløb, vil modtage den samme ATP-pension, uanset hidtidig indtægt.

Alderspension fra ATP er en livsvarig og livsbetinget tillægspension, som kan udbetales fra det fyldte 67. år. Ud over alderspensionen, som er hovedelementet i ATP-ordningen, kan der ved et medlems død udbetales et engangsbeløb til den afdødes ægtefælle og børn.

ARBEJDMARKEDSPENSIONSORDNINGER

285. Arbejdsmarkedspensionsordninger, som indgår som en del af ansættelsesvilkårene ved en given ansættelse, har opnået en ganske betydelig udbredelse i løbet af de seneste år. På meget lang sigt skønnes det, at 75-85 % af alle pensionister vil modtage arbejdmarkedspensionsydelser.

Arbejdsmarkedspensionsordninger dækker i hovedsagen over to forskellige typer af ordninger: tjenestemandspensionsordningen og de kollektivt aftalte arbejdsmarkedspensionsordninger.

Der er tale om to meget forskellige typer af ordninger, men ikke desto mindre har de samme funktion og betydning, idet ordningerne sigter på at tilvejebringe en supplerende pension, der står i forhold til den hidtidige erhvervsindkomst.

Tjenestemandspension

286. Tjenestemandspension er en meget gammel form for pensionsordning, som sikrer pensionsforholdene for tjenestemænd ansat i staten og kommunerne. Statstjenestemændenes pensionsforhold er reguleret ved lov, mens de kommunalt ansattes forhold er fastlagt i regulativer, der dog i hovedtræk følger de samme retningslinier. Tjenestemandspension er en såkaldt tilsagnsordning, hvortil der ikke betales bidrag. Det vil sige, at arbejdsgiver giver den ansatte et tilsagn om en pension af en bestemt størrelse og finansierer siden de hermed forbundne udgifter. Pensionstilsagnets størrelse afhænger i hovedsagen af den enkeltes anciennitetsår og af den enkeltes lønmæssige indplacering. Tjenestemandspensionsordningen omfatter alderspension, der kan udbetales fra det fyldte 60. år. Den er livsvarig og livsbetinget. Derudover omfatter pensionsordningen invalidepension i tilfælde af, at tjenestemanden invalideres, eller hans arbejdsevne på anden måde nedsættes væsentligt, samt ægtefælle- og børnepension til de efterladte ved tjenestemandens død.

Kollektivt aftalte

287. Kollektivt aftalte arbejdsmarkedspensionsordninger er blevet den dominerende form for arbejdsmarkedspensionsordning i Danmark. Arbejdsmarkedspensionsordninger er generelt bidragsfinansierede forsikringsordninger, der som hovedregel er aftalt og afgrænset af en overenskomst. Det vil sige, at medlemskredsen typisk er afgrænset til et fag, bestemte medarbejdergrupper i en branche eller en enkelt virksomhed eller lignende. Medlemskab af ordningerne er i hovedsagen obligatorisk for alle, der er omfattet af en given overenskomst. Bidragene beregnes generelt som en procentandel af lønnen og betales typisk af lønmodtager (1/3) og arbejdsgiver (2/3). Den udbetalte arbejdsmarkedspension beregnes på grundlag af de samlede bidrag, der i løbet af et helt arbejdsliv er indbetalt for den enkelte, og på grundlag af den forrentning, som pensionsselskabet har opnået på den opsamlede pensionskapital. Samlet betyder det, at pensionsydelsen bliver individuel og kommer til at afspejle dels den enkeltes beskæftigelse på det aftaledækkede arbejdsmarked, dels størrelsen af de lønninger den enkelte har modtaget herfor.

Arbejdsmarkedspensionsordningerne omfatter alderspension, der fra disse ordninger er livsvarig og livsbetinget og kan udbetales fra det 60. år. Pensionsordningerne indeholder typisk også en række andre pensionsydelser - invalidepension i tilfælde af at medlemmet invalideres, eller hans arbejdsevne på anden måde nedsættes væsentligt, samt ægtefælle- og børnepension til de efterladte i tilfælde af medlemmets død.

INDIVIDUELT TEGNEDE PRIVATE PENSIONSORDNINGER

Individuelt aftalte

288. Individuelt tegnede private pensionsordninger omfatter et meget vidt spekter af pensionsarrangementer, herunder kapitalpensionsordninger og ratepensionsordninger, som kan tegnes i pengeinstitutter eller i livs- og pensionsforsikringsselskaber og forskellige forsikringsordninger, som alene kan tegnes i livs- og pensionsforsikringsselskaber. Et meget stort antal ikke- pensionerede borgere har større eller mindre individuelle ordninger - specielt kapitalpensionsordninger. Det er dog kun et forholdsvis beskedent antal, som anvender individuelle ordninger som den væsentligste supplerende pensionsmæssige sikring. Variationen på området er betydelig, idet der netop er tale om helt individuelle arrangementer tegnet og tilrettelagt af den enkelte ud fra den enkeltes behov. Kapital- og ratepensionsprodukter er i reglen rene opsparingsprodukter, men de kan være koblet sammen med forskellige forsikringselementer. Pensions- og livsforsikringer kan tilsvarende være sammensat af mange forskellige forsikringselementer og kan inkludere væsentlige opsparingselementer. Alderspensionsydelser - uanset om der er tale om løbende ydelser eller sumydelser - kan udbetales fra det fyldte 60. år.

Socialministeriet, den 24. juni 1996

KAREN JESPERSEN

/ Leif Sondrup

----------------------------------------------------------------

Bilagsliste (* 1)

Bilag 1 Lov nr. 217 af 16. maj 1984 om social pension, jf. bekendtgørelse af lov om social pension nr. 612 af 24. juni 1996.

Bilag 2 Socialministeriets bekendtgørelse nr. 522 af 16. juni 1994 om social pension.

Bilag 3 Socialministeriets bekendtgørelse nr. 939 af 18. november 1994 om ændring af bekendtgørelse om social pension.

Bilag 4 Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1164 af 20. december 1994 om ændring af bekendtgørelse om social pension.

Bilag 5 Socialministeriets bekendtgørelse nr. 472 af 14. juni 1995 om ændring af bekendtgørelse om social pension.

Bilag 6 Socialministeriets bekendtgørelse nr. 534 af 29. juni 1995 om ændring af bekendtgørelse om social pension.

Bilag 7 Socialministeriets cirkulære nr. 193 af 3. november 1994.

Bilag 8 Oversigt over tilbud om beskæftigelse efter sociale kapitler i overenskomsterne og tilbud om beskæftigelse efter den sociale lovgivning som led i en forebyggende og aktiverende indsats.

Bilag 9 Liste over sociale konventioner, gældende pr. 1. juli 1996.

Bilag 10 Adresser og telefonnumre.

-----------------------------------------------------------------

BILAG 8

OVERSIGT OVER TILBUD OM BESKÆFTIGELSE EFTER SOCIALE KAPITLER I

OVERENSKOMSTERNE OG TILBUD OM BESKÆFTIGELSE EFTER DEN SOCIALE

LOVGIVNING SOM LED I EN FOREBYGGENDE OG AKTIVERENDE INDSATS

1. Sociale kapitler i overenskomsterne

De faglige organisationer har gennem de sociale kapitler åbnet op for, at personer, der ikke er fuldt arbejdsdygtige, får mulighed for at blive ansat på særlige vilkår.

En række overenskomster er allerede gjort mere fleksible, således at der er åbnet mulighed for ansættelser på særlige vilkår - både hvad angår løn og arbejdstid. Hensigten er at give personer, der ikke er fuldt arbejdsdygtige, mulighed for at få tilknytning til arbejdsmarkedet med alt, hvad det indebærer af daglig kontakt til kolleger, forøgelse af selvværd og adgang til det netværk, som ofte bygger på kontakten til arbejdskolleger.

Stort set alle de sociale kapitler indeholder en generel hensigtserklæring om at fremme beskæftigelsen for udsatte grupper, der ikke kan påtage sig fuld beskæftigelse på normale vilkår.

Der kan grundlæggende skelnes mellem to meget forskellige elementer i de sociale kapitler:

- En hensigtserklæring om, at parterne skal finde øget anvendelse af de eksisterende støtteordninger til integration af udsatte grupper. Det varierer fra overenskomst til overenskomst, hvilke grupper der nævnes - personer med helbredsproblemer, ledige, unge osv.

- Aftalebaserede skånejob pa særlige vilkår hvad angår løn, arbejdstid, arbejdsindhold m.v. - vilkår der afviger fra overenskomstens normale bestemmelser.

2. Tilbud om beskæftigelse til personer, der ikke modtager pension

2.1. Ordninger efter bistandsloven

50/50-ordningen

Amter og kommuner kan give tilbud om arbejde med løntilskud efter 50/50-ordningen, se bistandslovens § 91.

50/50-ordningen kan etableres for personer med nedsat erhvervsevne, når mulighederne for revalidering er udtømte, og de pågældende ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.

Det er yderligere en betingelse, at de pågældende ikke modtager social pension.

Arbejdet kan være hos private og offentlige arbejdsgivere.

Arbejdsgiveren aflønner mindst med overenskomstens begyndelsesløn inden for det aktuelle ansættelsesområde. Amtets og kommunens tilskud er 50 % heraf fordelt med halvdelen fra hver.

Fortrinsret til offentlig beskæftigelse

Efter bistandslovens § 30 fastsætter arbejdsministeren regler om fortrinsadgang til visse offentligt regulerede beskæftigelser for handicappede, som har vanskeligt ved at få beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked.

Forsøg, der skal fremme beskæftigelsesmulighederne

Efter bistandslovens § 138f kan socialministeren, for at fremme beskæftigelsen af personer med nedsat erhvervsevne, tillade etablering af forsøgsordninger, der fraviger reglerne i bistandslovens §§ 91-95 (50/50-ordningen og 1/3-ordningen).

Forsøgene kan fx være en ændring af 50/50 ordningen, således at tilskuddet gøres mere fleksibelt afhængig af handicappet, aflønning efter anciennitet, tilskud uafhængigt af mindstelønnen, fast tilskud pr. time, fast tilskud pr. ansættelse eller fast ydelse til personen.

For 1/3-ordningen kan der eksempelvis være tale om forsøg, hvor kommunen påtager sig at tilbyde beskæftigelse afpasset efter pågældendes resterhvervsevne ved tilkendelse af førtidspension.

2.2. Andre støtteordninger

a. Der er efter lov nr. 928 af 27. december 1991, som ændret ved lov nr. 203 af 29. marts 1995, fastsat regler om tilskud til personlig assistance til personer med handicap i erhverv med henblik på at skabe samme erhvervsmuligheder som for personer, der ikke har handicap. Hjælperen ansættes af arbejdsgiveren, som kan få et tilskud svarende til den overenskomstmæssige studenterlønstimesats for gennemsnitligt indtil 20 timer pr. uge.

b. Kommunerne har endvidere fået en selvstændig ret til arbejdsanvisning af udsatte grupper herunder personer med handicap, således at det bliver muligt at foretage en selektiv arbejdsplacering.

c. Som en forsøgsordning er der af satspuljemidlerne afsat 15 mill kr. over en 3-årig periode til at ansætte handicapkonsulenter i de regionale AF-kontorer med henblik på at skaffe arbejde på det almindelige arbejdsmarked til personer med handicap. Det er besluttet, at ordningen bliver permanent fra 1. januar 1997, hvor forsøgsordningen udløber.

2.3. Tilbud efter lov om kommunal aktivering

Målgruppen

Målgruppen i aktiveringsloven er kontanthjælpsmodtagere, dvs. personer, som har været udsat for en social begivenhed - fx arbejdsløshed, sygdom, skilsmisse, tab af forsørger m.v.

Personer, der opfylder betingelserne for at få tilbud om revalidering, er ikke omfattet af målgruppen.

For unge under 25 år er der alene en pligt for kommunerne til at tilbyde aktivering, såfremt kontanthjælpen modtages på grund af ledighed. Har den unge andre sociale problemer, er der ikke pligt til at igangsætte aktivering.

For personer, der er fyldt 25 år, er det ikke en betingelse for aktiveringen, at kontanthjælpen modtages på grund af ledighed. Også personer med problemer ud over ledighed har ret til at få og pligt til at tage imod et aktiveringstilbud. Kommunen skal såvidt muligt i samarbejde med den pågældende udarbejde en individuel handlingsplan, som beskriver beskæftigelsesmålet .

Efter lov om kommunal aktivering er der følgende aktiveringsmuligheder til rådighed, herunder muligheder for placering på arbejdsmarkedet:

- Vejlednings- og introduktionsprogram for unge under 25 år,

- jobtræning hos private eller offentlige arbejdsgivere,

- individuel jobtræning hos private eller offentlige arbejdsgivere, i beskæftigelsesprojekter m.v.,

- jobrotation,

- særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter,

- særligt tilrettelagte aktiverende forløb,

- frivillige og ulønnede aktiviteter,

- voksen- og efteruddannelse,

- igangsætningsydelse.

Alle kommunale aktiveringsmuligheder kan komme på tale afhængig af, hvor stor funktionsevnen er hos den enkelte.

Individuel jobtræning

Individuel jobtræning kan etableres for ledige kontanthjælpsmodtagere, som kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvilkår på det almindelige arbejdsmarked. Individuel jobtræning kan finde sted hos private eller offentlige arbejdsgivere eller i beskæftigelsesprojekter. Tilbudets omfang og varighed kan for personer, der er fyldt 25 år, fastsættes under hensyntagen til personens funktionsevne. For personer under 25 år skal tilbudet være på mindst 30 timer pr. uge.

Særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter

Kontanthjælpsmodtagere kan få tilbud om deltagelse i særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter, fx undervisning på daghøjskoler og produktionsskoler, undervisning på folkeskolens 8., 9. og 10. klassesniveau, undervisning i HF-enkeltfag m.v.

De særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter kan kombineres med fx tilbud om individuel jobtræning.

Særligt tilrettelagte aktiverende forløb

Særligt tilrettelagte aktiverende forløb kan være tilbud, der ikke kan indpasses under de øvrige tilbud, men hvor tilbudene kombineres og sammensættes målrettet til særlige persongrupper. For den svage persongruppe kan tilbudet således sigte mod i første omgang at forbedre målgruppens livskvalitet, fx gennem støtte til at håndtere dagligdagssituationer samt skabe netværk.

3. Tilbud om beskæftigelse til personer, der modtager førtidspension

Kommunen kan hjælpe pensionister med at fremskaffe tilbud om arbejde. Dette arbejde kan være beskæftigelse enten med eller uden støtte.

Kommunen kan give pensionister et tilbud om arbejde efter følgende eksisterende ordninger:

Sociale kapitler i overenskomsterne

Se ovenfor.

Ordninger efter bistandsloven

a. 1/3-ordningen - arbejde med løntilskud

Amter og kommuner kan give tilbud om arbejde med løntilskud efter 1/3-ordningen, se bistandslovens § 91.

1/3-ordningen kan etableres for personer med nedsat erhvervsevne, der modtager førtidspension og ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.

1/3-ordningen kan etableres både hos private og offentlige arbejdsgivere.

Medarbejderen skal som minimum have udbetalt en trediedel af mindstelønnen inden for fagets overenskomst. Dette beløb refunderes af den pågældendes hjemkommune og amtet med halvdelen til hver. Herudover kan arbejdsgiver og arbejdstager aftale et supplerende lønbeløb.

b. Beskæftigelse på beskyttede værksteder m.v.

Amtet og kommunen kan give tilbud om beskæftigelse på beskyttede værksteder m.v., se bistandslovens § 91.

Beskyttet beskæftigelse gives til personer med nedsat erhvervsevne, der ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet og ikke kan benytte arbejde med løntilskud, dvs. 50/50 og 1/3-ordninger.

Beskæftigede på beskyttede værksteder m.v. modtager typisk social pension.

Aflønning sker efter indsats.

Ordninger efter sygedagpengelovgivningen

Personer, der modtager førtidspension, kan kun modtage sygedagpenge fra kommunen i 13 uger. Det skyldes reglen i dagpengelovens § 23, stk.1, hvorefter udbetalingen af sygedagpenge ophører efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt dagpenge for mere end 13 uger inden for de sidste 12 kalendermåneder til personer, der modtager social pension eller forskud herpå bortset fra invaliditetsydelse.

Kommunen kan forlænge dagpengeudbetalingen for personer, der er omfattet af den særlige varighedsbegrænsning for pensionister, når det efter en lægelig bedømmelse skønnes, at den pågældende inden for et kortere tidsrum, dog højst 26 uger, på ny vil stå til rådighed for arbejdsmarkedet eller vil kunne genoptage sin beskæftigelse.

------------------------------------------------------------------

BILAG 9

LISTE OVER SOCIALE KONVENTIONER, GÆLDENDE PR. 1. JULI 1996

1. Frankrig

- Overenskomst af 30. juni 1951 med Frankrig om social tryghed, jf. Udenrigsministeriets bekendtgørelse af 22. november 1952.

2. Forbundsrepublikken Tyskland

- Overenskomst af 14. august 1953 med Forbundsrepublikken Tyskland om social tryghed, jf. Udenrigsministeriets bekendtgørelse af 7. oktober 1954.

3. England

- Overenskomst af 27. august 1959 med England om social tryghed, jf. Udenrigsministeriets bekendtgørelse af 2. marts 1960.

4. Tyrkiet

- Konvention af 22. januar 1976 mellem Danmark og Tyrkiet om social sikring.

- Sikringsstyrelsens cirkulære af 18. januar 1978.

- Administrativ aftale af 24. januar 1984 om gennemførelse af konventionen.

- Sikringsstyrelsens vejledning af 23. februar 1984 om administrativ aftale af 24. januar 1984 om gennemførelse af konventionen.

5. Jugoslavien

- Konvention af 22. juli 1977 mellem Danmark og Jugoslavien om social sikring.

- Sikringsstyrelsens cirkulære af 18. januar 1979.

- Administrativ aftale af 20. juni 1983 om gennemførelse af konventionen.

- Sikringsstyrelsens cirkulære af 26. juli 1983 om administrativ aftale af 20. juni 1983 om gennemførelse af konventionen.

6. Pakistan

- Konvention af 1. marts 1982 mellem Danmark og Pakistan om social sikring.

- Administrativ aftale af 1. marts 1982 om gennemførelse af konventionen.

- Sikringsstyrelsens cirkulære af 11. april 1983.

7. Marokko

- Konvention af 26. april 1982 mellem Danmark og Marokko om social sikring, ændret ved tillægskonvention af 15. februar 1988.

- Sikringsstyrelsens vejledning af 26. april 1988.

8. Schweiz

- Konvention af 5. januar 1983 mellem Danmark og Schweiz om social sikring, ændret ved 1. tillægskonvention af 18. september 1985, samt ved 2. tillægskonvention af 11. april 1996.

- Administrativ aftale af 10. november 1983 om gennemførelse af konventionen, ændret ved tillægsaftale.

- Sikringsstyrelsens vejledning af 10. december 1986.

9. Canada

- Overenskomst af 12. april 1985 mellem Danmark og Canada om social sikring.

- Administrativ aftale af 12. april 1985 om gennemførelse af overenskomsten.

- Sikringsstyrelsens vejledning af 20. december 1985.

10. Østrig

- Konvention af 16. juni 1987 mellem Danmark og Østrig om social sikring.

- Administrativ aftale af 16. juni 1987 om gennemførelse af konventionen.

- Sikringsstyrelsens vejledning af 25. februar 1988.

11. Quebec

- Overenskomst af 23. november 1987 mellem Danmark og Quebec om social sikring.

- Administrativ aftale af 25. marts 1987 om gennemførelse af overenskomsten.

- Sikringsstyrelsens vejledning af 22. marts1988.

12. Nordisk konvention af 15. juni 1992 om social sikring. - Administrativ aftale af 18. august 1993 om gennemførelse af konventionen.

13. Chile

- Konventionen af 8. marts 1995 mellem Danmark og Chile om social sikring.

- Direktoratet for Social Sikring og Bistands vejledning af 16. november 1995.

14. Israel

- Konvention af 3. juli 1995 mellem Danmark og Israel om social sikring.

- Administrativ aftale af 3. juli 1995 om gennemførelse af konventionen.

- Direktoratet for Social Sikring og Bistands vejledning af 25 marts 1996.

-----------------------------------------------------------------

BILAG 10

ADRESSER OG TELEFONNUMRE

Direktoratet for Social Sikring og Bistand

Ny Kongensgade 9

1472 København K.

Tlf. 33 91 26 22

- - -

Den Sociale Ankestyrelse

Amaliegade 25

1256 København K.

Tlf. 33 15 64 01

- - -

Arbejdsskadestyrelsen

Æbeløgade 1

Postboks 3000

2100 København Ø.

Tlf. 39 17 77 00

- - -

Økonomistyrelsen

Borgergade 18

Postboks 2193

1017 København K.

Tlf. 33 92 88 00

- - -

Udlændingestyrelsen

Ryesgade 53

2100 København Ø.

Tlf. 35 36 66 00

- - -

Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)

Kongens Vænge 8

3400 Hillerød

Tlf. 48 24 11 00

- - -

Dansk Flygtningehjælp

Asylafdelingen

Borgergade 10, 3

Postboks 53

1002 København K

Tlf. 33 91 27 00

------------------------------------------------------------------

STIKORDSREGISTER

Stikordsregisteret henviser til vejledningens punkter

Administration 226 ff

- bopæl i udlandet 243

- kompetencefordeling 234 ff, 275

Administration af pensionsydelsen 156 ff, 281

- efter anden lovgivning 159

- ikke hævet pension 172

- lovens § 36 158, 281

- uden for lovens § 36 157

Administrationsaftaler 156 ff

Aktindsigt 101, 112

Aktivering 51

Alderstillæg 256

Ankemuligheder, se også Klage 206 ff

Ansøgning 87 ff

- ansøgningsskema 91

- bopæl i Danmark 87

- bopæl i udlandet 87, 243

- Færøerne 283

- Grønland 283

- kontrolsag/genoptagelse 90

- konventioner, overenskomster, EF-forordning nr. 1408/71 34

Ansøgningstidspunkt 36, 90

Apotek 244

Arbejdsgiverbidrag 262

Arbejdsløshedsdagpenge 108, 195, 274

Arbejdsløshedsforsikring 108

Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) 71, 129 f, 135, 278, 284

- indbetaling af 152

Arbejdsmarkedsbidrag (AMB) 71, 122

Arbejdsmarkedspensionsordninger 285 ff

Arbejdsskade 94

- erstatningens betydning for indtægtsgrundlaget 124

Arv 131

Bedømmelsesgrundlag 37, 56 ff

- arbejde i eget hjem 59 f

- enlige 56

- fuldt erhverv (fuldtidsarbejde) 57

- gifte 56

- hjemmearbejdende (husmoder) 59 f

- medarbejdende ægtefælle 57

- oplysninger om økonomiske forhold 99

- samlevende 56

- supplerende erhverv (deltidsarbejde) 58

- valg af 62

Begrundelse 111

Behovsbestemt førtidspension 41 f, 44 f, 65 ff

- frakendelse 182 f

Beløb 200 ff

Beregning, se også Indtægtsgrundlaget 116 ff

- afrunding 132

- bistandstillæg 116

- bortgivelse 129, 131

- brøkpension 19

- den første pensionsberegning 140, 162

- engangsindtægter/-udgifter 168

- erhvervsudygtighedsbeløb 116

- fradrag i indtægtsgrundlaget 129 f, 271

- fradragsbeløb (grundbeløb) 133, 201

- fradragsbeløb (pensionstillæg) 138

- fradragsbeløb (personlige tillæg) 139

- førtidsbeløb 35, 116

- grundbeløb til folkepensionister 118 ff, 141, 272

- grundbeløb til førtidspensionister 121 ff, 141

- indtægter, der ikke indgår i indtægtsgrundlaget 124

- indtægtsperioder 125

- invaliditetsbeløb 35, 116

- invaliditetsydelse 35, 116

- nedsættelse af pensionen 141

- omregning 163 ff

- pensionstillæg 135 ff, 141, 201

- pensionstillæg, særligt 116, 141, 201

- personlige tillæg 81, 135 ff, 141

- personligt tillæg, særligt 116

- petroleumstillæg 116

- plejetillæg 116

- regulering 120, 126, 131, 166, 282

- samlivsophævelse 163, 199

- satsregulering 127

- skematisk oversigt (førtidspension) 143

- tillæg efter lovens § 72b 116, 263, 276

- tillæg efter lovens § 72c 116, 145, 264, 276

- tillæg til indtægtsgrundlaget 131

- udenlandske indtægter 118, 128

- varmetillæg 78 ff, 135 ff

- ydelser efter overgangsregler 116

- ægtefæller 121, 135 ff, 194, 274

- ægteskabstillæg 253, 135 ff, 141

- årlig fastsættelse 162, 282

Beskæftigelsesmuligheder 47 f

Bistandstillæg 72 f, 75, 199, 263

- beregning 116

- inddragelse/frakendelse 75, 184

- institutionsophold 190

- til blinde 73

Blindetillæg 73

Bopæl 7 ff

- ansøgning 34, 87

- dispensation 9

- EF-forordning nr. 1408/71 26, 28

- Færøerne 8, 283

- Grønland 8, 283

- i udlandet 7 f, 243, 251

- konventioner/overenskomster 30

- mindstebopælstid 10, 28

- nordisk konvention 33

- repatriering 12 ff, 269

Bopælskommuneforpligtelsen 226 ff, 268

Bopælstid 20 ff, 260

- flygtninge 22

- opgørelse af 20 ff

Bortfald af pension 172

Bortgivelse 129, 131

Bruttoficering 146, 201 f, 270

Brøkpension 16 ff, 23

- beregning af 19

- indtægtsopgørelsen 142

- personlige tillæg 76

Den Sociale Ankestyrelse

- Det Centrale Sociale Koordinationsudvalg 249, 275

- klage 207

- praksiskoordinering 208, 241, 248, 275

De sociale koordinationsudvalg 247, 275

Det Centrale Sociale Koordinationsudvalg 249, 275

Det sociale ankenævn 206

Diplomater 6

Direktoratet for Social Sikring og Bistand, se også Revaliderings- og pensionsnævnet

- pension i udlandet 243

Dødsfald

- efterlevelsespension 196 ff

- omregning 164

- standsning af pension 176

Døveydelse 85

EF-forordning nr. 1408/71 25 ff

- betydning for beregning af pension 130

Efterlevelsespension 196 ff

Efterregulering 170

Engangsindtægt/-udgift 168

Enkepensionsloven 259

Enlige

- bedømmelsesgrundlag for 56

- definition af 203

Erhvervsevnen

- forbedring af 50 ff

- indtægtens betydning 38 ff

- sociale forhold 44 f

- varig tilstand 37

- vurdering af 38 ff, 43 f, 55

Erhvervsudygtighedsbeløb 35, 116

EØS-lande 25 ff

- betydning for beregning af pension 130

Finansiering 220 ff, 266

- flytning 222

- forskud på pension 153, 220

- refusionsaftale 222, 232

- 6-års perioden 223 f

Flygtninge 5, 12 ff

- bopælstid 22

- repatriering 12 ff

Flytning 222, 228 ff

Folkepension

- almindelige betingelser 2 ff

- bistandstillæg 72 f, 75, 184, 190

- bopælskommuneforpligtelsen 88, 226 f

- finansiering 220 ff

- grundbeløb 118 ff, 133, 141, 201, 272

- ikke hævet 172

- optjening 17

- overgang fra førtidspension 87

- overgang fra invaliditetsydelse 87

- pensionstillæg 135 ff

- pensionstillæg, særligt 141, 201

- personlige tillæg 76 ff, 135 ff

- plejetillæg 72, 74 f

- tilbagebetaling 175

- tildeling 35

Folkepensionsloven 259

Forhøjelse 178 ff

- refusion (overgangsbestemmelser) 221, 266

- 6-års periode 224

Formandsafgørelser 217, 239

Forskud på pension 153, 220 f, 279

Forsørgelsesbehov/grundlag 41 f, 44 f, 65 ff

- frakendelse 182 f

- opgørelse af 71

- oplysninger om økonomiske forhold 99

Forældelse 173

Fradragsbeløb

- grundbeløb 133

- pensionstillæg 138

- personlige tillæg 139

Frakendelse 178 ff

- bistandstillæg 75, 184

- plejetillæg 75, 184

- tidspunkt 185

Fængsel, se Strafafsoning

Færøerne 8, 283

Førtidsbeløb 35, 116

Førtidspension

- afgørelseskompetence 106 f, 109 f, 275

- almindelige betingelser 2 ff

- almindelig/forhøjet almindelig 40 ff

- arbejdsløshedsforsikring/førtidspension 108

- bedømmelsesgrundlag 37, 56 ff

- behovsbestemt 41 f, 44 f, 65 ff, 182 f

- bistandstillæg 72 f, 75, 184, 190

- erhvervsudygtighedsbeløb 35, 116

- finansiering 220 ff

- forsørgelsesbehov 41 f, 44 f, 66 ff, 71

- forudgående aktivering 51

- forudgående revalidering 37, 50 ff, 98

- frakendelse 178 ff

- førtidsbeløb 35, 116

- grundbeløb 121 ff, 133, 141, 201

- hvilende pension 186

- højeste 38

- ikke hævet 172

- invaliditet/sygdom 37, 43

- invaliditetsbeløb 35, 116

- invaliditetsydelse/førtidspension 55

- mellemste 39

- optjening 18

- overgang til folkepension 87

- pensionstillæg 135 ff, 141, 201

- pensionstillæg, særligt 19, 141, 201

- personlige tillæg 76 ff, 135 ff

- plejetillæg 72, 74 f

- revalidering 186

- socialt grundlag 41 f, 44 f, 65 ff

- tilbagebetaling 175

- tilkendelse 36 ff

- ændring af tilkendt pension 178 ff

Gave 131

Genoptagelse 41, 90, 179 f

Genvurdering, se Remonstration

Grundbeløb

- beregning 118 ff, 121 ff, 141

- fradragsbeløb 133, 201

- nedsættelse af 141

- folkepensionister 118 ff, 272

- førtidspensionister 121 ff, 141

Grønland 8, 283

Husligt bistandstillæg 258

Husmodervurdering, se Bedømmelsesgrundlag

Hvilende pension 186

Hypotekbanken 219, 262

Inddragelse af pension 188 ff

- andre frihedsberøvende foranstaltninger 189

- efterlevelsespension 199

- generelle regler 194

- omregning til enlige 194, 203

- pensioniststatus 194

- strafafsoning 188

- udskrivning fra institution 194

Indeholdelse i løn m.v. 195, 262, 265

Indfødsret 3

- diplomater 6

- EF-forordning nr. 1408/71 25

- flygtninge 5

- konsuler 6

- konventioner/overenskomster 29

- nordisk konvention 32

- udlændinge 4

Indtægtsgrundlag, se også Beregning 117 ff, 282

- afrunding 132

- Arbejdsmarkedets Tillægspension 71, 129 f, 135

- arbejdsmarkedsbidrag 71, 122

- bortgivelse 129, 131

- brøkpension 19

- fradrag i 129 f, 271

- fradragsbeløb (grundbeløb) 133, 201

- fradragsbeløb (pensionstillæg) 138

- fradragsbeløb (personlige tillæg) 139

- grundbeløb til folkepensionister 118 ff

- grundbeløb til førtidspensionister 121 ff

- indtægter, der ikke indgår i indtægtsgrundlaget 124

- indtægtsperioder 125

- klage over indkomstgrundlaget (skattemæssigt) 218, 231

- pensionstillæg 135 ff, 141

- personlige tillæg 135 ff

- regulering 120, 126, 131, 166, 282

- satsregulering 127, 267, 282

- skematisk oversigt (førtidspension) 143

- tillæg til 131

- udenlandske indtægter 118, 128 f

- ægtefæller 121, 135 ff, 274

Indtægtsregulering, se også Beregning 86, 116, 141

Institutionsophold 189 ff, 199, 203, 273

- bopælskommuneforpligtelse 232 f

Invalidepensionsloven 250, 259

Invaliditet/sygdom 37, 43

- erhvervsmæssige følger 44

- lægelig vurdering 43, 100

Invaliditetsbeløb 35, 116

Invaliditetstillæg 257

Invaliditetsydelse 35, 84, 116, 263

- bistandstillæg 72 f, 75, 184, 190, 263

- døveydelse 85

- frakendelse 184

- førtidspension/invaliditetsydelse 55

- hvilende pension 186

- oplysninger til brug for 94

- overgang til folkepension 87

- plejetillæg 72, 74 f

Klage 206 ff

- Den Sociale Ankestyrelse 207, 248, 275

- det sociale ankenævn 206

- formandsafgørelser 217, 239

- generelle afgørelser 207, 248, 275

- klagefrister 209

- kommunens afgørelser 206, 275

- kommunernes klageadgang 211 f

- kompetencekommuner 213, 275

- omlægning af klageadgang (overgangsregler) 266

- opsættende virkning 210

- over sagsbehandlingen 216

- praksiskoordinering 208, 248, 275

- principielle afgørelser 207, 248

- revaliderings- og pensionsnævnene 206

Kompetence, se også Administration 234 ff, 245 ff, 275 - formandsafgørelser 239

- kommunens 106 f, 226 ff, 234, 245 ff, 275

- revaliderings- og pensionsnævnenes 109 f, 235 ff

Kompetencekommuner 245 ff, 275

- de sociale koordinationsudvalg 247

- klageadgang 213

- overførelse af kompetence 245 ff, 266, 275

Konsuler 6

Kontaktudvalg 242

Kontanthjælp

- modregning 195

- omkontering af forskud på pension 153

- ægtefællens pensionsberegning 136 f, 274

Kontrolsag 41, 90, 179 f

Konventioner, se Overenskomster

Lægelige oplysninger 43, 100

Lønindeholdelse 195, 262, 265

Minimumsbeløb for udbetalt pension 144

Modregning 195

Nedsættelse af pensionen 141

Nordisk konvention 32 f

Omkontering af forskud på pension 153

Omregning 163 ff

- efterregulering 170

- forældelse 173

- institutionsophold 194

- med tilbagevirkende kraft 169

- situationer 164

- tidspunkt 165

Opholdskommuneregler, se Bopælskommuneforpligtelsen

Ophørsstøtte til jordbrugere og erhvervsfiskere 130, 271

Oplysninger 93 ff

- aktindsigt 101, 112

- ansøgers medvirken 100

- apotekerne 244

- fortrolige 113

- indhentelse af (sager om førtidspension/ invaliditetsydelse) 94

- indhentelse af (fra andre myndigheder) 187, 231, 282

- lægelige 100

- nødvendige (sager om førtidspension/ invaliditetsydelse) 94 ff

- partshøring 102

- samtykke 93

- videregivelse 113

- økonomiske forhold 99

Oplysningspligt 174

Optjening af ret til pension 16 ff

- EF-forordning nr. 1408/71 27

- folkepensionister 17

- førtidspensionister 18

- konventioner/overenskomster 31

Overenskomster med andre lande 29 ff

- ansøgning 34

- betydning for beregning af pension 130

Overgang fra førtidspension til folkepension 87

Overgang fra invaliditetsydelse til folkepension 87

Overgangsbestemmelser 250 ff, 261 ff

Partshøring 102

Pensioniststatus

- ved inddragelse af pension 194

- ved efterlevelsespension 196 ff

Pensionsformer/typer 35 ff

- bestanddele 35

- oversigt over tilkendelsesbetingelser (førtidspension) 37

Pensionsordninger (private og kollektive) 285 ff

- kollektive 285, 287

- private 288

Pensionstillæg

- beregning 135 ff

- fradragsbeløb 138

- indtægtsgrundlaget 135 ff

- nedsættelse af 141

- skatteomlægning 201

Pensionstillæg, særligt 141, 201

- brøkpension 19

Personfradrag 146

Personlige tillæg 76 ff

- beregning 81, 116

- brøkpension 76

- finansiering 220 ff

- fradragsbeløb 81, 139

- indtægtsgrundlag 135 ff

- medicin 77

- nedsættelse af 141

- oplysning til apoteker 244

- petroleumstillæg 83, 116

- særligt personligt tillæg 82

- tilbagebetaling 177

- tildeling 77

- varmetillæg 78 ff, 135 ff

Petroleumstillæg, se Personlige tillæg

Plejehjem 191, 193 f, 199, 203, 273

- bopælskommuneforpligtelse 232 f

Plejetillæg 72, 74 f, 199, 263

- beregning 116

- inddragelse/frakendelse 75, 184

- institutionsophold 190

Praksiskoordinering 208, 241, 248

Reelt enlige 204 f

Refusion 220 f

- af forskud på pension 153, 220

- aftale 222, 232

- flytning 222

- overgangsregler (Udlægning af kompetencen) 221, 266

- 6-års perioden 223 f

Regnskabsaflæggelse 225

Regulering 200 ff

- beregning 120, 126, 131, 166, 282

Remonstration 214 f

Rentenedslag 146

Repatriering 12 ff, 269

Revalideringsmuligheder 37, 50 ff

- hvilende pension 186

- oplysninger om 98

Revaliderings- og pensionsnævnet 109 f, 206, 235 ff

Revision 225

Rådighedsbeløb for personlige tillæg 220

Sagsbehandling 92 ff, 240

- administration af pension 156 ff

- aktindsigt 101, 112

- begrundelse 111

- betaling af nødvendige udgifter 114

- formandsafgørelser 217, 239

- klage 216

- kompetence 106 f, 234 ff, 275

- meddelelse om tjenestemandspension 155

- oplysninger 93 ff

- partshøring 102

- remonstration 214 f

- sagsbehandlingstid 115

- samtykke 93

- statistikoplysninger 241

- vejledning af ansøgeren 92

- vejledning af kommunen 103

- videregivelse af oplysninger 113

Sagsbehandlingsfejl

- efterregulering 170

Sagsbehandlingstid 114

Samlivsophævelse 163, 199, 203

Samspilsløsningen 134, 201

Satser 200 ff

Satsregulering (procent) 127, 202, 267

Satsreguleringspuljen 202

Skat, se skema 2 i vejledningens indledning

Skatteinddrivelse 195

Skatteomlægningen 201, 205, 270, 276

Socialforskningsinstituttet 241

Statistikoplysninger 241

Statsborgerskab, se Indfødsret

Statsrefusion 220 ff

Strafafsoning 188, 194, 199, 203, 273

- bopælskommuneforpligtelse 232 f

Supplerende pensionsordninger 284 ff

Sygedagpenge 154, 195, 274

Sygehusophold 189 ff, 199, 203, 273

- bopælskommuneforpligtelse 232 f

Systemfejl 170, 173

Tidligere lovgivning 250 ff

- 1972 259

- 1984 250, 260

Tilbagebetaling 175

- personlige tillæg 177

Tilkendelsesbetingelser 35 ff

- almindelig/forhøjet almindelig førtidspension 40 ff, 66 ff

- arbejdsmarkedstilknytning 47 ff

- bedømmelsesgrundlag 37, 56 ff

- bistandstillæg 72 f

- folkepensionister 35

- forudgående aktivering 51

- forudgående revalidering 37, 50 ff, 98

- førtidspensionister 36 ff

- højeste førtidspension 38

- invaliditetsydelse/førtidspension 55

- mellemste førtidspension 39

- oversigt over 37

- personlige tillæg 76 ff

- plejetillæg 72, 74

- varig tilstand 37

- økonomiske forhold 54 f, 66 ff

Tilkendelseskompetence, se Kompetence

Tillæg efter lovens § 72b 116, 263, 276

Tillæg efter lovens § 72c 116, 145, 264, 276

Tjenestemandspension 155, 286

Tjenestemandssager 236

Udbetaling 147 ff

- dispositionsdag 147, 150

- forskud på pension 153, 279

- institutionsophold 160, 273

- i udlandet 161

- tidspunkt 147ff, 279

- udbetalingsmåde 151

Udelukkelsesgrænse, se Forsørgelsesbehov/grundlag

Udenlandske indtægter 118, 128

Udlændinge 4

Udpantning 195, 262

Umyndige 159, 281

Uskiftet bo 131

Varetægtsfængsling 188, 194, 199, 203, 273

- bopælskommuneforpligtelse 232 f

Varmetillæg, se Personlige tillæg

Vejledning

- af ansøgeren 92

- af kommuner 103, 237

Ventetillæg 254

Venteydelse 255

Værgemål 159, 281

Ægteskabstillæg 253, 135 ff, 141

Ændring af tilkendt pension 178ff

- hvilende pension 186

Økonomiske forhold

- vurdering af erhvervsevne 54 f

Årlig fastsættelse af pensionen 162, 282

Årsstatistik 241

Redaktionel note
  • (* 1) Bilag 1-7 udelades her, da de findes som selvstændige retsforskrifter i Retsinformation.