Senere ændringer til forskriften
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om uddannelse til Master of Public Health (MPH) ved Københavns Universitet og Aarhus Universitet


I medfør af § 2, stk. 7, § 15 og § 18, stk. 2, i lov nr. 508 af 30.

juni 1993 om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.

fastsættes:

Kapitel 1

Uddannelsens formål og struktur

§ 1. Formålet med MPH-uddannelsen er at give studerende en videregående uddannelse i folkesundhedsvidenskab for derved at kvalificere dem til selvstændigt og på videnskabeligt grundlag at medvirke til at forbedre befolkningens og befolkningsgruppers sundhedstilstand.

Stk. 2. Uddannelsen skal sætte de studerende i stand til at

  • 1) igangsætte, deltage i og evaluere forebyggende og sundhedsfremmende programmer om befolkningens sundhed og
  • 2) deltage i planlægning og ledelse af sundheds- og socialvæsenet.

§ 2. Uddannelsen er en videregående uddannelse, der udbydes ved Københavns Universitet og Aarhus Universitet med et omfang, der svarer til 11/2 års studenterårsværk og omfatter et års teori og praktik (projektarbejde). Den nærmere tilrettelæggelse af studiet fastsættes i studieordningen.

§ 3. Den, der har gennemført MPH-uddannelsen, har ret til at betegne sig MPH (Master of Public Health).

Kapitel 2

Adgangsforudsætninger

§ 4. MPH-uddannelsen er tilrettelagt for studerende, der har gennemgået en videregående samfundsfaglig, sundhedsfaglig eller anden relevant uddannelse på mindst bachelorniveau, samt dokumenteret videreuddannelse og opnået relevant erhvervserfaring svarende til mindst to års fuldtidsarbejde.

§ 5. Institutionen kan give adgang til uddannelsen for ansøgere, der ikke opfylder forudsætningerne i § 4, men som skønnes at have de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre uddannelsen.

Kapitel 3

Uddannelsens tilrettelæggelse og indhold

§ 6. Uddannelsen tilrettelægges som en vekseluddannelse, således at der skiftes mellem undervisning i relevante fagområder og projektarbejde med henblik på at integrere teorier og metoder fra de forskellige discipliner, fag og emneområder samt forankre dem i praktisk projektarbejde.

§ 7. MPH-uddannelsens teoretiske del består af moduler, som omfatter indføring i grundlæggende hovedtemaer i folkesundhedsvidenskab, basale sundhedsfag og basale samfundsfag. MPH-uddannelsen omfatter endvidere moduler, der vedrører metoder i folkesundhedsvidenskab, levevilkår og sundhed, organisation, ledelse og økonomi i sundheds- og socialvæsenet samt forebyggelse og sundhedsfremme. Det fastsættes i studieordningen, hvilke fag der udbydes inden for det enkelte modul. Specialmodulerne kan bl.a. omfatte forebyggelse og sundhedsfremme, organisation, ledelse og økonomi i sundheds- og socialvæsenet, miljø og sundhed, epidemiologi og biostatistik samt international sundhed og katastrofebistand.

§ 8. Uddannelsens praktiske del omfatter projektarbejde under vejledning med tilhørende specialkurser. Projektarbejdet afsluttes med en rapport.

Kapitel 4

Eksamen m.v.

§ 9. For eksamen, herunder prøveformer, bedømmelse, eksamensbevis, klage over eksamen m.v. gælder reglerne i bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet.

Kapitel 5

Andre bestemmelser

§ 10. Institutionen udarbejder inden for bekendtgørelsens rammer forslag til studieordning, jf. § 15, stk. 3.

Stk. 2. Studieordningen skal indeholde:

  • 1) Mål og indhold af de enkelte moduler.
  • 2) Tilrettelæggelsen, jf. § 2.
  • 3) Omfanget af moduler og øvrige studieelementer opgjort i studieenheder.
  • 4) Hvilke moduler/fag der er obligatoriske, og hvilke moduler/fag der er valgfri.
  • 5) Eventuelle særlige krav til undervisnings- og arbejdsformer, herunder hvor mange studieenheder, der anvendes på skriftlige arbejder.
  • 6) Eventuelle særlige krav til undervisnings- og eksamensfordringer, herunder eventuelle bundne forudsætninger i studieforløbet.

Stk. 3. Studieordningen kan indeholde hjemmel for institutionen til at dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen.

Stk. 4. Inden en studieordning fastsættes, tager institutionen kontakt til censorformanden.

Stk. 5. Studieordningen og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse.

Stk. 6. Studieordninger og ændringer af studieordninger sendes til orientering til censorerne og Undervisningsministeriet.

§ 11. Institutionen kan i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler godkende, at gennemførte uddannelseselementer fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Ved godkendelse efter stk. 1 anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse.

§ 12. Undervisningsministeriet kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsform.

Stk. 2. Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsens bestemmelser, når det findes begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra de tilfælde, der er nævnt i § 11.

§ 13. Klager over institutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse indgives til institutionen. Institutionens afgørelse kan, når klagen vedrører retlige spørgsmål, indbringes for Undervisningsministeriet.

Stk. 2. Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

§ 14. Hvis ikke andet følger af denne bekendtgørelse, gælder regler i bekendtgørelse om åben uddannelse.

Kapitel 6

Styrelsesregler

Bestyrelse

§ 15. Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Odense Universitet nedsætter i fællesskab en bestyrelse, der består af 9 medlemmer:

  • 1) 1 repræsentant udpeget af Sundhedsministeriet
  • 2) 1 repræsentant udpeget af Social-, Arbejds- og Miljøministeriet
  • 3) 2 repræsentanter udpeget af Amtsrådsforeningen
  • 4) 1 repræsentant udpeget af Hovedstadens Sygehusfællesskab/Københavns og Frederiksberg kommuner
  • 5) 1 repræsentant udpeget af Kommunernes Landsforening
  • 6) 1 repræsentant udpeget af Københavns Universitet
  • 7) 1 repræsentant udpeget af Aarhus Universitet
  • 8) 1 repræsentant udpeget af Odense Universitet

Stk. 2. Formanden vælges af og blandt de bestyrelsesmedlemmer, der repræsenterer uddannelsens aftagere. Bestyrelsens medlemmer udpeges for en 4-årig periode. Uddannelseslederne, jf. § 16, deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret.

Stk. 3. Bestyrelsen har følgende opgaver:

  • 1) Bestyrelsen godkender inden for bekendtgørelsens rammer koordinerede forslag til studieordning fra uddannelsesudvalgene, efter at disse har hørt de relevante fakultetsråd.
  • 2) Bestyrelsen godkender de generelle retningslinier for optagelsen på grundlag af et forslag fra uddannelsesudvalgene.
  • 3) Bestyrelsen deltager i midtvejsevalueringen af uddannelsen og den endelige evaluering.

Uddannelsesudvalg

§ 16. Der nedsættes et uddannelsesudvalg på Aarhus Universitet og et på Københavns Universitet.

Hvert udvalg består af:

  • 1) 1 uddannelsesleder,
  • 2) 3 heltidsansatte videnskabelige medarbejdere og
  • 3) 4 studerende.

Stk. 2. Uddannelseslederen er født formand.

Uddannelseslederen udpeges af dekanen blandt de heltidsansatte videnskabelige medarbejdere, der underviser på uddannelsen. De heltidsansatte videnskabelige medarbejdere vælges af heltidsansatte videnskabelige medarbejdere samt deltidsansatte lærere med tilknytning til MPH-uddannelsen. Den ene heltidsansatte videnskabelige medarbejderrepræsentant repræsenterer Odense Universitet. Uddannelseslederen/lærerne udpeges/vælges for en 4-årig periode.

De studerende vælges af og blandt de studerende på uddannelsen for et år ad gangen.

Stk. 3. Uddannelsesudvalget varetager de opgaver, der i henhold til universitetslovens § 8, stk. 4 og 5, er henlagt til studienævnet.

Stk. 4. Uddannelseslederen varetager de opgaver, der i henhold til universitetslovens § 8, stk. 7, er henlagt til studielederen.

Kapitel 7

Ikrafttrædelse

§ 17. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1996.

Undervisningsministeriet, den 22. august 1996

Ole Vig Jensen

/ Inga Roepstorff