Den fulde tekst

Betænkning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 3. december 2003

Betænkning og indstilling

fra

Udvalget for Forretningsordenen om Folketingets samtykke i henhold til grundlovens § 57

(vedrørende Peter Brixtofte)

 

I henhold til Folketingets forretningsordens § 25, næstsidste punktum, har udvalget fået henvist et fra Justitsministeriet modtaget brev af 27. november 2003, i hvilket ministeriet anmoder om Folketingets samtykke efter grundlovens § 57 til, at der rejses tiltale mod medlem af Folketinget Peter Brixtofte for overtrædelse af straffeloven, subsidiært til dels lov om kommunernes styrelse og skovloven i overensstemmelse med et af Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet udfærdiget udkast til ændring af anklageskrift.

Justitsministeriet anmodede ved brev af 13. maj 2003 om Folketingets samtykke efter grundlovens § 57 til, at der rejses tiltale mod Peter Brixtofte for overtrædelse af straffeloven, subsidiært til dels lov om kommunernes styrelse og skovloven. Justitsministeriet oplyste, at anklagemyndigheden, hvis Folketinget meddelte samtykke, agtede at rejse tiltale for overtrædelse af straffelovens § 155, subsidiært lov om kommunernes styrelse § 61 c, stk. 1, og skovlovens §§ 16 og 17 samt for overtrædelse af straffelovens § 280, jf. § 286, stk. 2, jf. § 154, subsidiært straffelovens § 155 i overensstemmelse med et af Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet udfærdiget udkast til anklageskrift.

Udvalget for Forretningsordenen indstillede i betænkning afgivet den 21. maj 2003, at Folketinget gav samtykke til, at Justitsministeriets anmodning blev imødekommet (beslutningsforslag nr. B 174). Indstillingen blev den 23. maj 2003 vedtaget enstemmigt.

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet rejste den 23. juni 2003 tiltale i sagen i overensstemmelse med det udkast til anklageskrift, der havde været forelagt Folketinget.

Justitsministeriet har i brevet af 27. november 2003 redegjort for baggrunden for at anmode om Folketingets samtykke efter grundlovens § 57 til, at der rejses tiltale mod Peter Brixtofte i overensstemmelse med det af statsadvokaten udfærdigede udkast til ændring af anklageskrift.

Som det fremgår af brevet, er der tale om et ændret anklageskrift, som Folketinget ikke har haft mulighed for at tage stilling til, og der foreligger ikke retspraksis for, hvornår en præcisering eller en ændring af en tiltale mod et medlem af Folketinget skal forelægges Folketinget efter grundlovens § 57.

Justitsministeriets brev af 27. november 2003, og det af Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet udfærdigede udkast til ændring af anklageskrift i en delvis anonymiseret udgave er optrykt som bilag.

Indstilling

Udvalget indstiller, at Folketinget giver samtykke til, at Justitsministeriets anmodning imødekommes.

Christian Mejdahl (V) fmd.   Svend Auken (S) nfmd.   Poul Nødgaard (DF)   Kaj Ikast (KF)   Margrete Auken (SF)   Inge Dahl-Sørensen (V)   Birthe Rønn Hornbech (V)   Rikke Hvilshøj (V)   Erik Larsen (V)   Kristian Thulesen Dahl (DF)   Peter Skaarup (DF)   Knud Erik Kirkegaard (KF)   Pia Christmas‑Møller (KF)   Mogens Nørgård Pedersen (KD)   Frank Jensen (S)   Lissa Mathiasen (S)   Helge Mortensen (S)   Pia Gjellerup (S)   Aage Frandsen (SF)   Niels Helveg Petersen (RV)   Søren Søndergaard (EL)  

Tjóðveldisflokkurin, Siumut og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

 

 

 

Folketingets sammensætning

 

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

 

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

 

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

 

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

 

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

  9

 

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

 

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

 


Bilag 1

Justitsministerens skrivelse og et af Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet udfærdiget udkast til ændring af anklageskrift

Justitsministeriet
Civil- og Politiafdelingen

Folketingets formand
Folketinget
Christiansborg
1240 København K

Dato: 27 nov. 2003
Kontor: Politikontoret
Sagsbeh.: Birgit T. Christensen
Sagsnr.: 2003-172-0006
Dok.: BTC20530

+ bilag

 

 

 

 

Justitsministeriet anmodede ved skrivelse af 13. maj 2003 om Folketingets samtykke efter grundlovens § 57 til, at der rejses tiltale mod medlem af Folketinget Peter Brixtofte for overtrædelse af straffeloven, subsidiært til dels lov om kommunernes styrelse og skovloven.

Justitsministeriet oplyste, at anklagemyndigheden, hvis Folketinget meddelte samtykke, agtede at rejse tiltale for overtrædelse af straffelovens § 155, subsidiært lov om kommunernes styrelse § 61 c, stk. 1, og skovlovens § 16 og § 17 samt for overtrædelse af straffelovens § 280, jf. § 286, stk. 2, jf. § 154, subsidiært straffelovens § 155 i overensstemmelse med det af Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet udfærdigede udkast til anklageskrift.

Udvalget for Forretningsordenen indstillede i betænkning afgivet den 21. maj 2003, at Folketinget gav samtykke til, at Justitsministeriets anmodning blev imødekommet. (Beslutningsforslag nr. B 174). Indstillingen blev den 23. maj 2003 vedtaget enstemmigt.

Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet rejste den 23. juni 2003 tiltale i sagen i overensstemmelse med det udkast til anklageskrift, der havde været forelagt Folketinget.

Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet har oplyst, at Peter Brixtoftes forsvarere under et retsmøde i august måned 2003 vedrørende berammelse af sagen anmodede om et forberedende retsmøde med henblik på afvisning af forhold 1 i anklageskriftet på grund af manglende præcisering af de påståede strafbare handlinger, jf. retsplejelovens § 831.

Statsadvokaten har oplyst, at der under retsmødet fra statsadvokaturens side blev henvist til, at der i anklageskriftet er taget forbehold for »ændring og/eller udvidelse af tiltalen«, og at anklageskriftet ville blive præciseret. Retten udskød på denne baggrund spørgsmålet til domsforhandlingens begyndelse.

Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet har over for Justitsministeriet bemærket, at det er statsadvokatens opfattelse, at anklageskriftet opfylder betingelserne i retsplejelovens § 831, og at det således var ud fra et ønske om at undgå dels tidskrævende formalitetsprocedurer, dels den risiko for afvisning, der altid vil være til stede i en sådan situation, at det under retsmødet blev tilkendegivet, at anklageskriftet ville blive præciseret.

Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet har endvidere oplyst, at man fra statsadvokaturens side valgte at lade spørgsmålet om en præcisering af anklageskriftet afvente udfærdigelsen af det endelige udkast til revisionsberetning.

Da revisionsberetningen nu foreligger, har Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet foretaget en præcisering af tiltalen for så vidt angår forhold l, ligesom der er foretaget mindre ændringer i anklageskriftets forhold 2 a og 2 b. De øvrige forhold i anklageskriftet er uændrede.

For så vidt angår forhold 1 er der efter såvel det tidligere for Folketinget forelagte anklageskrift som efter det nu ændrede anklageskrift rejst tiltale mod Peter Brixtofte for stillingsmisbrug efter straffelovens § 155, subsidiært for overtrædelse af lov om kommunernes styrelse § 61 c, stk. 1, ved at have undladt at påse bevillingsoverholdelse, afholdelse af ubevilgede udgifter samt mangelfuld information om Farum Kommunes økonomi til medlemmerne af kommunens stående udvalg og medlemmerne af byrådet i øvrigt i 2001.

Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet har i det ændrede anklageskrift foretaget en præcisering af forhold 1 med hensyn til størrelsen af de beløb, der ikke ses bevilget, størrelsen af det voksende underskud i forholdet mellem kommunens indtægter og udgifter samt størrelsen af likviditetsforringelsen, ligesom det – i det omfang det er muligt – er præciseret, på hvilke tidspunkter og i forhold til hvilke fora meddelelse om kommunens økonomiske situation efter anklagemyndighedens opfattelse ikke blev videregivet.

Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitets skrivelse til Justitsministeriet af 24. november 2003 bilagt udkast til ændring af anklageskrift og påtegning af 24. november 2003 fra Rigsadvokaten vedlægges.

Som det fremgår heraf, finder Statsadvokaten det rettest ex tuto på ny at anmode om Folketingets samtykke til tiltalens udformning i forhold l. Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet har herved lagt vægt på, at der er tale om et ændret anklageskrift, som Folketinget ikke har haft mulighed for at tage stilling til, og at der ikke foreligger retspraksis for, hvornår en præcisering eller en ændring af en tiltale mod et medlem af Folketinget skal forelægges Folketinget efter grundlovens § 57.

Det fremgår endvidere, at der i statsadvokatens overvejelser tillige har indgået dels den betydelige tid, som i givet fald kunne forventes at medgå til at afklare spørgsmålet herom under domsforhandlingen, dels den mulighed for frifindelse, som foreligger, såfremt domstolene måtte mene, at tiltalen var ændret på en sådan måde, at et samtykke fra Folketinget var nødvendigt efter grundlovens § 57.

Rigsadvokaten har ved påtegning af 24. november 2003 under henvisning til det af Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet anførte indstillet, at Folketingets samtykke til tiltalens udformning, som den nu foreligger, søges indhentet.

På denne baggrund skal Justitsministeriet herved anmode om Folketingets samtykke efter grundlovens § 57 til, at der rejses tiltale mod medlem af Folketinget Peter Brixtofte for overtrædelse af straffeloven, subsidiært til dels lov om kommunernes styrelse og skovloven i overensstemmelse med det af Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet udfærdigede udkast til ændring af anklageskrift.

Udkastet til ændring af anklageskriftet vedlægges i en delvis anonymiseret udgave med henblik på optrykning af anklageskriftet i Folketingstidende.

Lene Espersen

Jens Kruse Mikkelsen


Kriminalretten i Hillerød
Kannikegade 1
3400 Hillerød
Att.: Kriminaldommer Peter Garde

STATSADVOKATEN

DATO

JOURNAL NR. SAØK 27/02

BEDES ANFØRT VED SVARSKRIVELSER

STATSADVOKATEN FOR SÆRLIG ØKONOMISK KRIMINALITET

ANKER HEEGAARDS GADE 5, 5., 1572 KØBENHAVN V

TELEFON 33 14 88 88 FAX 33 43 01 19

E-mail: econ.crime@post.tele.dk

UDKAST

(anonymiseret)

 

Rettens sagsnr. 972/2003

Jeg skal herved meddele, at jeg d.d. har foretaget følgende ændringer i mit anklageskrift af 23. juni 2003 mod

1. Peter Brixtofte
Toftevængets Alle 5
3520 Farum

2. NN

 

 


Ad forhold 1.:

I tiltalepunktet:

»Tiltalte 1. Peter Brixtofte, principalt for så vidt angår forhold 1.a. og 1.b.

for overtrædelse af straffelovens § 155, ved som borgmester og formand for økonomiudvalget i Farum Kommune, at have misbrugt sin stilling til at krænke privates eller det offentliges ret, for derved at skaffe sig eller andre uberettiget fordel, derved at det bl.a. blev skjult, at Farum Kommune med tiltalte 1. Peter Brixtofte som borgmester afholdt ubevilgede udgifter og oparbejdede et voksende underskud i forholdet mellem kommunens indtægter og udgifter,«

udgår: »at have misbrugt sin stilling til at krænke privates eller det offentliges ret, for derved at skaffe sig eller andre uberettiget fordel, derved at det bl.a. blev skjult, at Farum Kommune med tiltalte 1. Peter Brixtofte som borgmester afholdt ubevilgede udgifter og oparbejdede et voksende underskud i forholdet mellem kommunens indtægter og udgifter,«

og erstattes af:

»i 2001, at have misbrugt sin stilling til at krænke privates eller det offentliges ret, for derved at skaffe sig eller andre uberettiget fordel, derved at det i Farum Kommune med tiltalte 1. Peter Brixtofte som borgmester bl.a. blev skjult,

at der blev afholdt ubevilgede merudgifter på i alt 97.445.000 kr.,

at udgifter på 59.520.000 kr. (kaldet budgetreguleringer) i det korrigerede budget ultimo 2001, ikke blev bevilget,

at udgifter på ca. 52.000.000 kr. i 2001 vedrørende opførelse af »Team Danmark bygningen (inkl. Tennisanlæg)«, ligeledes ikke blev bevilget,

at der opstod et voksende underskud i forholdet mellem kommunens indtægter og udgifter, jf. bilag A til anklageskriftet, der delvis blev finansieret ved låneoptagelser, jf. bilag B til anklageskriftet samt forhold 2.a. og 2.b., og

at kommunens likviditet blev væsentligt forringet, jf. bilag C til anklageskriftet,«.

Ad forhold 1.a.:

I tiltalepunktet:

»idet tiltalte, i perioden fra den 1. januar 2001 til den 31. december 2001, i forbindelse med møder i Farum Byråd og de til byrådet knyttede udvalg undlod at afgive løbende økonomirapporter eller lignende om Farum Kommunes økonomi til medlemmerne af Farum Byråd og de til byrådet knyttede udvalg alt med den følge, at medlemmerne af Farum Byråd og de til byrådet knyttede udvalg i øvrigt ikke løbende har kunnet påse bevillingernes overholdelse, jf bl.a. § 31 og § 21 i lov om kommunernes styrelse.«

udgår: »i forbindelse med møder i Farum Byråd og de til byrådet knyttede udvalg undlod at afgive løbende økonomirapporter eller lignende om Farum Kommunes økonomi til medlemmerne af Farum Byråd og de til byrådet knyttede udvalg alt med den følge, at medlemmerne af Farum Byråd og de til byrådet knyttede udvalg i øvrigt ikke løbende har kunnet påse bevillingernes overholdelse, jf. bl.a. § 31 og § 21 i lov om kommunernes styrelse.«

og erstattes af:

»undlod på fyldestgørende måde at oplyse om Farum Kommunes økonomi, herunder at afgive eller oplyse om indholdet af de af forvaltningen udarbejdede bruttoregnskabsrapporter, budgetopfølgningsskemaer, likviditetsoversigter og lignende vedrørende Farum Kommunes økonomi og likviditet til medlemmerne af Farum Byråd og økonomiudvalget forud for eller under møderne

for så vidt angår Farum Byråd: 2. januar 2001, 30. januar 2001, 13. marts 2001, 24. april 2001, 15. maj 2001, 12. juni 2001, 19. juni 2001, 14. august 2001, 4. september 2001, 9. oktober 2001, 30. oktober 2001, 13. november 2001, 4. december 2001 og 18. december 2001,

og med hensyn til Økonomiudvalget: 2. januar 2001, 30. januar 2001, 13. marts 2001, 24. april 2001, 8. maj 2001, 12. juni 2001, 19. juni 2001, 13. august 2001, 4. september 2001, 2. oktober 2001, 9. oktober 2001, 24. oktober 2001, 30. oktober 2001, 13. november 2001, 15. november 2001 og 4. december 2001,

ligesom tiltalte 1. Peter Brixtofte undlod på fyldestgørende måde at oplyse om Farum Kommunes økonomi, herunder at afgive eller oplyse om indholdet af de af forvaltningen udarbejdede bruttoregnskabsrapporter, budgetopfølgningsskemaer, likviditetsoversigter og lignende vedrørende Farum Kommunes økonomi til de øvrige til byrådet knyttede udvalg,

alt med den følge, at medlemmerne af Farum Byråd, økonomiudvalget og de øvrige til byrådet knyttede udvalg i øvrigt ikke fik de nødvendige oplysninger til bedømmelse af Farum Kommunes økonomi, herunder likviditet, jf. bl.a. § 31 og § 21 i lov om kommunernes styrelse, § 5 i styrelsesvedtægten for Farum Kommune samt § 10 sammenholdt med § 18 i dagældende bekendtgørelse nr. 295 af 26. april 2001 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.«

Ad forhold 1.b.:

I tiltalepunktet:

»hvis sager behandles særskilt, i perioden fra den 1. januar 2001 til den 31. december 2001, gjorde sig skyldig i grov tilsidesættelse af de pligter, som dette hverv medfører, ved ikke i Farum Byråd og de til byrådet knyttede udvalg at have påset, at de bevilgede beløb ikke blev overskredet, og have undladt at reagere ved bevillingsafvigelse, jf. § 21 i lov om kommunernes styrelse.«

udgår: »gjorde sig skyldig i grov tilsidesættelse af de pligter, som dette hverv medfører, ved ikke i Farum Byråd og de til byrådet knyttede udvalg at have påset, at de bevilgede beløb ikke blev overskredet, og have undladt at reagere ved bevillingsafvigelse, jf. § 21 i lov om kommunernes styrelse.«

og erstattes af:

»ikke i Farum Byråd, økonomiudvalget og de øvrige til byrådet knyttede udvalg påså, subsidiært gjorde sig skyldig i grov tilsidesættelse af de pligter som dette hverv medfører ved ikke at have påset, at de bevilgede beløb ikke blev overskredet som anført ovenfor, og at have undladt at reagere ved bevillingsoverskridelse, jf. § 21 i lov om kommunernes styrelse, herunder for så vidt angår de til byrådet knyttede udvalg, jf. bilag D til anklageskriftet, samt for ikke fra primo 2001 at have reageret ved den negative udvikling i kommunens gennemsnitlige nettolikviditet over de sidste 12 måneder, der indebar en overtrædelse af § 10 (kassekreditreglen) sammenholdt med § 18 i dagældende bekendtgørelse nr. 295 af 26. april 2001 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v., jf. § 31 i lov om kommunernes styrelse, jf. § 5 i styrelsesvedtægten for Farum Kommune, jf. bilag C til anklageskriftet.«

I afsnittet efter forhold 1.b. ændres »Det bemærkes, at der foreligger påtalebegæring« til »Det bemærkes, at der for så vidt angår den subsidiære påstand i forhold 1.b. foreligger påtalebegæring«.

Ad forhold 2.a.:

I afsnittet efter hovedafsnittet ændres »Beløbet anvendtes i øvrigt til brug for dels« til »Beløbet anvendtes bl.a. til« og »dels betaling af kommunens løbende udgifter« ændres til »samt betaling af kommunens løbende udgifter«.

Ad forhold 2.b.:

I afsnittet efter hovedafsnittet ændres "Beløbet anvendtes i øvrigt til brug for" til »Beløbet anvendtes bl.a. til«.

Forhold 1 har således nu følgende ordlyd:

»Tiltalte 1. Peter Brixtofte

principalt for så vidt angår forhold 1.a. og 1.b.

for overtrædelse af straffelovens § 155, ved som borgmester og formand for økonomiudvalget i Farum Kommune i 2001, at have misbrugt sin stilling til at krænke privates eller det offentliges ret, for derved at skaffe sig eller andre uberettiget fordel, derved at det i Farum Kommune med tiltalte l. Peter Brixtofte som borgmester bl.a. blev skjult,

at der blev afholdt ubevilgede merudgifter på i alt 97.445.000 kr.,

at udgifter på 59.520.000 kr. (kaldet budgetreguleringer) i det korrigerede budget ultimo 2001, ikke blev bevilget,

at udgifter på ca. 52.000.000 kr. i 2001 vedrørende opførelse af »Team Danmark bygningen (inkl. Tennisanlæg)«, ligeledes ikke blev bevilget,

at der opstod et voksende underskud i forholdet mellem kommunens indtægter og udgifter, jf. bilag A til anklageskriftet, der delvis blev finansieret ved låneoptagelser, jf. bilag B til anklageskriftet samt forhold 2.a. og 2.b., og

at kommunens likviditet blev væsentligt forringet, jf. bilag C til anklageskriftet,

subsidiært for så vidt angår forhold 1.b.

for overtrædelse af § 61 c, stk. 1 i lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 629 af 29. juni 2001, ved som borgmester og formand for økonomiudvalget i Farum Kommune, at have gjort sig skyldig i grov tilsidesættelse af de pligter, som dette hverv medfører, idet tiltalte, i perioden fra den 1. januar 2001 til den 31. december 2001, undlod på fyldestgørende måde at oplyse om Farum Kommunes økonomi, herunder at afgive eller oplyse om indholdet af de af forvaltningen udarbejdede bruttoregnskabsrapporter, budgetopfølgningsskemaer, likviditetsoversigter og lignende vedrørende Farum Kommunes økonomi og likviditet til medlemmerne af Farum Byråd og økonomiudvalget forud for eller under møderne

for så vidt angår Farum Byråd: 2. januar 2001, 30. januar 2001, 13. marts 2001, 24. april 2001, 15. maj 2001, 12. juni 2001, 19. juni 2001, 14. august 2001, 4. september 2001, 9. oktober 2001, 30. oktober 2001, 13. november 2001, 4. december 2001 og 18. december 2001,

og med hensyn til Økonomiudvalget: 2. januar 2001, 30. januar 2001, 13. marts 2001, 24. april 2001, 8. maj 2001, 12. juni 2001, 19. juni 2001, 13. august 2001, 4. september 2001, 2. oktober 2001, 9. oktober 2001, 24. oktober 2001, 30. oktober 2001, 13. november 2001, 15. november 2001 og 4. december 2001,

ligesom tiltalte 1. Peter Brixtofte undlod på fyldestgørende måde at oplyse om Farum Kommunes økonomi, herunder at afgive eller oplyse om indholdet af de af forvaltningen udarbejdede bruttoregnskabsrapporter, budgetopfølgningsskemaer, likviditetsoversigter og lignende vedrørende Farum Kommunes økonomi til de øvrige til byrådet knyttede udvalg,

alt med den følge, at medlemmerne af Farum Byråd, økonomiudvalget og de øvrige til byrådet knyttede udvalg i øvrigt ikke fik de nødvendige oplysninger til bedømmelse af Farum Kommunes økonomi, herunder likviditet, jf. bl.a. § 31 og § 21 i lov om kommunernes styrelse, § 5 i styrelsesvedtægten for Farum Kommune samt § 10 sammenholdt med § 18 i dagældende bekendtgørelse nr. 295 af 26. april 2001 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.

1.b

idet tiltalte i forening med en række medlemmer af Farum Byråd, hvis sager behandles særskilt, i perioden fra den 1. januar 2001 til den 31. december 2001, ikke i Farum Byråd, økonomiudvalget og de øvrige til byrådet knyttede udvalg påså, subsidiært gjorde sig skyldig i grov tilsidesættelse af de pligter som dette hverv medfører ved ikke at have påset, at de bevilgede beløb ikke blev overskredet som anført ovenfor, og at have undladt at reagere ved bevillingsoverskridelse, if. § 21 1 lov om kommunernes styrelse, herunder for så vidt angår de til byrådet knyttede udvalg, jf. bilag D til anklageskriftet, samt for ikke fra primo 2001 at have reageret ved den negative udvikling i kommunens gennemsnitlige nettolikviditet over de sidste 12 måneder, der indebar en overtrædelse af § 10 (kassekreditreglen) sammenholdt med § 18 i dagældende bekendtgørelse nr. 295 af 26. april 2001 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v., jf. § 31 i lov om kommunernes styrelse, jf. § 5 i styrelsesvedtægten for Farum Kommune, jf. bilag C til anklageskriftet.

Det bemærkes, at der for så vidt angår den subsidiære påstand i forhold 1.b. foreligger påtalebegæring af 18. november 2002 fra Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt, jf. § 61 c, stk. 2 i lov om kommunernes styrelse.«

Forhold 2.a. og 2.b. har således nu følgende ordlyd:

»Tiltalte l. Peter Brixtofte og tiltalte 2. NN

principalt for så vidt angår forhold 2.a., 2.b. og 2.c.

for overtrædelse af straffelovens § 155, ved dels som borgmester og formand for økonomiudvalget, dels som ordførende direktør i Farum Kommune, at have misbrugt deres stilling til at krænke privates eller det offentliges ret, for derved at skaffe sig eller andre uberettiget fordel, derved at det bl.a. blev skjult, at Farum Kommune med tiltalte 1. Peter Brixtofte som borgmester afholdt ubevilgede udgifter og oparbejdede et voksende underskud i forholdet mellem kommunens indtægter og udgifter,

subsidiært for så vidt angår tiltalte 1. Peter Brixtofte vedrørende forhold 2.a. og 2.b.

for overtrædelse af § 61 c, stk. 1 i lov om kommunernes styrelse, ved som borgmester og formand for økonomiudvalget i Farum Kommune, at have gjort sig skyldig i grov tilsidesættelse af de pligter, som dette hverv medfører,

subsidiært for så vidt angår tiltalte 2. NN vedrørende forhold 2.a., 2.b. og 2.c.

for overtrædelse af straffelovens § 157, ved som ordførende direktør i Farum Kommune, at have gjort sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed i tjenestens eller hvervets udførelse eller i overholdelsen af de pligter, som tjenesten eller hvervet medfører,

2.a.

idet de tiltalte den 23. april 2001 på vegne af Farum Kommune indgik en aftale med Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S om optagelse af en kassekredit på 250.000.000 kr., der blev udbetalt til Farum Kommune den 25. april 2001, som ifølge aftale af 2. juli 2001 mellem Farum Kommune og Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S skulle tilbagebetales med 265.000.000 kr. (inkl. renter) den 1. maj 2002, hvilken kassekredit ifølge aftalen mellem Farum Kommune og Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S skulle benyttes til brug for »finansiering af kaserneområdet«,

uagtet beslutning om kommunens optagelse af kassekreditten ikke var truffet af kommunalbestyrelsen, jf. § 41, jf. § 31, stk. 2 i lov om kommunernes styrelse, og

uagtet Farum Kommunes årsbudget for 2001 ikke indeholdt bevilling eller rådighedsbeløb på 250.000.000 kr. til »finansiering af kaserneområdet«, og der ikke i medfør af § 40, stk. 2, jf. § 31, stk. 2 i lov om kommunernes styrelse samt § 5 i styrelsesvedtægten for Farum Kommune af kommunalbestyrelsen var meddelt den fornødne tillægsbevilling på 250.000.000 kr.

Beløbet anvendtes bl.a. til Farum Kommunes betaling den 13. juni 2001 af første rate på 70.405.807,75 kr. vedrørende købet af Farum Kaserne samt betaling af kommunens løbende udgifter.

2.b.

idet de tiltalte den 28. december 2001 på vegne af Farum Kommune indgik en byggelånskontrakt med BG Bank om optagelse af et lån på 200.000.000 kr., som blev udbetalt til Farum Kommune den 31. december 2001, hvilket lån ifølge byggelånskontrakten mellem Farum Kommune og BG Bank skulle benyttes til brug for »opførelse af projekteret bebyggelse på ejendommen, matr.nr. 7 b Farum by, Farum, del nr. 2 af matr.nr. 35 a Farum beliggende Rørmosegaard og Hjortefarmen, 3520 Farum«, hvilket senere ved Farum Kommunes skrivelse af 31. december 2001 til BG Bank blev ændret til, at lånet »er et grundkøbslån (kommunal jordforsyning) som anvendes til finansiering af nedennævnte grunde: 1. Kaserne og øvelsesterræn, 2. Soldaterhjem, 3. Savværksgrund, 4. Ejendom Gammelgårdsvej, 5. Eversgrund, 6. Industrigrund (LYSTA), 7. Compaq grunden, 8. Rørmosegård, 9. Hjortefarmen, 10. Farum Kro, 11. Ejendom Hovedgaden, 12. Omlaste station«,

uagtet beslutning om kommunens optagelse af lånet ikke var truffet af kommunalbestyrelsen, jf. § 41, jf. § 31, stk. 2 i lov om kommunernes styrelse, og

uagtet Farum Kommunes årsbudget for 2001 ikke indeholdt bevilling eller rådighedsbeløb på 200.000.000 kr. til »opførelse af projekteret bebyggelse på ejendommen, matr.nr. 7 b Farum by, Farum, del nr. 2 af matr.nr. 35 a Farum beliggende Rørmosegaard og Hjortefarmen, 3520 Farum« eller de i Farum Kommunes skrivelse af 31. december 2001 nævnte projekter, og der ikke i medfør af § 40, stk. 2, jf. § 31, stk. 2 i lov om kommunernes styrelse samt § 5 i styrelsesvedtægten for Farum Kommune af kommunalbestyrelsen var meddelt den fornødne tillægsbevilling på 200.000.000 kr.

Beløbet anvendtes bl.a. til betaling af Farum Kommunes løbende udgifter.«

Henning Thiesen

 

 


Bilag A

 

 

Oversigt over økonomiske hovedtal for Farum Kommune

 

tkr.

1999

2000

2001

Indtægterne fra skatter m.v. samt renter

527.861

591.278

646.024

Samlede nettodriftsudgifter

-631.777

-711.061

-814.518

Årets resultat før anlægsudgifter (underskud)

-103.916

-119.783

-168.494

Samlede anlægsudgifter

-12.690

-17.358

-170.732

Årets resultat (underskud)

-116.606

-137.141

-339.226

 

 


Bilag B

 

 

Finansiering af de samlede resultater i perioden 1999-2001

 

tkr.

1999

2000

2001

Reduktion af likvide aktiver, jf. tabel 9 x)

383.662

-462

82.929

Optagelse/afdrag på lån, jf. tabel 9 x)

-216.525

0

457.329

Forskydning i mellemregning med FIH, jf. tabel 9 x)

 

60.573

 

139.814

 

-195.623

Forskydning i deponerede værdipapirer m.m., jf. tabel 9 x)

 

-111.397

 

27.887

 

21.561

Forskydning på tilgodehavender/gæld m.v.

293

-30.098

-26.970

Årets resultat (underskud)

116.606

137.141

339.226

x) i revisionsberetningen


Bilag C

 

 

Udviklingen i Farum Kommunes likvider, netto, (ultimo)

 

tkr.

1998

1999

2000

2001

Likvide aktiver, ultimo

474.590

182.718

159.468

22.323

Deponering, salg af rensninganlæg

-140.000

-

-

-

Mellemregning med FIH nettogæld

0

-60.573

-200.387

-4.764

Likvider, netto

118.065

122.145

-40.919

-439.770

 

 

 

 

 

 

Udviklingen i 2001 i Farum Kommunes likvider, netto, (ultimo måned)

 

Ultimo
t.kr.

Korrigeret opgørelse af likvider netto

Korrigeret opgørelse af gnms. likvider netto efter kassekreditreglen

Januar

-114.351

-9.841

Februar

-115.839

-28.936

Marts

-148.091

-48.994

April

-173.115

-70.198

Maj

-152.909

-87.107

Juni

-293.626

-104.392

Juli

-286.979

-126.181

August

-313.797

-143.646

September

-370.300

-165.814

Oktober

-418.844

-191.628

November

-450.868

-219.896

December

-439.769

-249.975

 

 


Bilag D

 

 

Udvalg

Udvalgsudgifter i alt (tkr.)

 

Budget
2001

Tillægsbev.
2001

Budgetregl.
2001

Korrigeret
budget
2001

Regnskab
2001

Merforbrug
ift. korr.
budget
2001

Vej- og Trafikudvalget

21.152

-3.985

143

17.310

24.079

6.769

Forsynings- og Ejendomsudvalget

137.741

649

3.309

141.699

154.291

12.592

Børneudvalget

76.560

-46

2.916

79.430

86.034

6.604

Skole- og Fritidshjemsudvalget

142.363

2.280

18.996

163.639

163.642

3

Idræts- og Fritidsudvalget

38.549

1.510

3.027

43.086

64.598

21.512

Socialudvalget

148.305

48

20.403

168.756

176.277

7.521

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

29.993

0

6.830

36.823

45.705

8.882

Økonomiudvalget

29.945

139.834

7.055

176.834

211.464

34.630